Polterabend

Jeg synes det er gylleagtigt. Alle de latterlige penge man lægger i dagen, for at kunne hænge en anden ud, fordi h*n skal giftes. Nå, men...den her arbkollega til min mand, som måske før i tiden har været noget mere end det, han skal giftes. Fik invitation for længe siden, men har ikke gidet tage stilling, for jeg kan ikke holde manden ud og vi kan ikke få drengene passet nogen steder mere, så en fest, hvor vi ikke kan have dem med, der må vi sige nej. Der har været probs i firmaet, hvor min mand og han er ansat, så jeg havde håbet, at manden ville sige 'Ai, det gider jeg sq ikke'. Men det gjorde han så ikke :S Næh nej, han skal da med. Han har ikke forsøgt at finde pasning til vores drenge, bare forventet, at det prøvede jeg (*hæhæ* så hellere skide i havet). Nå, men uanset bryllup, så er der polterabend. Og jeg har det bare sådan, at jeg ikke vil give over 1000kr for at den mand skal have det sjovt, når jeg ikke kan fordrage ham. 1000kr??? For hvad??? Hvorfor ikke bare spise en god middag og gå i byen??? Hvorfor skal der partout være strippere, helikopterture, udklædning og deslige med i de der arrangementer? Hm, men det er de der penge, som nager mig :angry: Og manden vil ikke gi sig. Derudover bryllupsgave! Endnu en formue - hvor jeg gerne gav en lokumsrulle med personlig udsmykning, altså... Jeg er bare så gal over, at 1) manden vil med 2) beløbet og 3) at jeg bare bliver gal over det. Hvordan har I det med den slags arrangementer? Jeg har personligt meldt fra, når nogen skulle giftes. Har egentlig aldrig haft penge til at deltage, men vil jo heller ikke pga den store udgift det er. Skal så også lige siges, at ingen af mine nærmeste har skulle giftes gennem tiderne, så jeg har haft nemt ved at sige nej tak.

Nr.1 - hvis manden vil med, så tager han med - både til polterabend og bryllup - så bliver jeg hjemme ved drengene, når jeg ikke gider. Nr2. beløbet, ja det ER mange penge - men hvis han virkelig vil med, ja så ser jeg ikke problemet. Især fordi min mand faktisk ikke bruger penge, så hvis han ville det, så skal han da det. Nr.3 Polterabend. Synes det er en hyggelig tradition. Ikke fordi man ikke kan have drenge/kvinde aften efter man er blevet gift. Men fordi det er noget venner og bekendte arrangere FOR vennen, som bare skal have en sjov dag/aften. Og fordi det er en af de eneste gange, mange kan få lov/råd til at prøve vilde ting. For mig fejre man vennen - inden man fejre parret. Hvis man ikke synes om idé'en bag og ikke vil bruge penge på det, jamen så holder man sig da bare væk. Og ja, nogen går klart over gevind, så det koster en herregård - og der skal jo gerne være plads til alle. Men at blive småfornærmet, fordi manden faktisk gerne vil, det gider jeg ikke. Ja, han ser da nogen der ikke er min kop the - og så er det jo dejligt jeg ikke behøver at skulle med og kan være med til, at manden får nogle hyggelige timer. Og ang. bryllupsgave - ja, der giver man jo det man synes er passende og det man kan overkomme.

Bellis skrev:

Hvis man ikke synes om idé'en bag og ikke vil bruge penge på det, jamen så holder man sig da bare væk.

Fælles økonomi, så jeg kan jo ikke 'holde mig væk'. Så betaler jeg jo til ham jeg...ikke bryder mig om...det er dét jeg ikke kan forliges med.

Sådan er det, med fællesøkonomi - det har vi også her. Men netop det, gør også at jeg ikke gider blive sur, hvis han vil bruge penge på én, hvor han gerne vil deltage - jeg er jo ikke hans mor :laugh: Jeg bruger sikkert også penge, på ting han synes er overflødige.

Jeg bruger aldrig penge på ting der er overflødige. Hvad tænker du dog på? Hvad tænker jeg dog på? *lol* Jeg kan godt se, hvad du mener. Men stadig, så er mit forhold til den gut meget meget skidt. Og HVIS nu, at vi havde kunne få passet drengene...så skulle jeg ha' været med :ohmy:

Jamen, så er det jo godt, at I ikke kan få passet drengene :laugh: Jamen, manden har en fætter - som bare IKKE er min kop the. De første mange år, hadede manden mig - og når jeg var der, lod han som om jeg ikke var der - og spurgte min mand (på det tidspunkt kæreste) om de ikke skulle i byen, ud og finde tøser og den slags :angry: Manden rystede bare på hovedet af ham. De sidste år, er det blevet meget bedre - men han er stadig en knald. Manden havde så mandeaften lørdag - og der var han så med, men jeg, jeg tog bare mine drenge med ud :) Forstår hvorfor fætteren er som han er, og at han er familie og den slags, derfor er det fint nok, manden ser ham - det er jo hans valg - jeg er ikke truet af det, så længe jeg slipper :P Så selvom du ikke kan døje 'vennen', så lad manden få et par hyggelige aftner/dage, med bryllup og polterabend. Det er jo ikke hans skyld, at du ikke synes om ham.

Hvor er du dum! Du skulle jo give mig ret! Og skælde ud sammen med mig http://www.voresborn.dk/images/fbfiles/images/c111-20090914.jpg Nu har du jo bare åbnet mine øjne for endnu et aspekt at tage stilling til. At det er 'ok', at lade som ingenting og lade være at deltage *hmm* Tarveligt ;)

Av, det er godt nok mange penge, han skal smide på et polterabend :S Havde det været mindre penge, så havde jeg nok været ligeglad. For kan jeg ikke fordrage manden, så ved jeg, at jeg kan finde på bedre ting, at foretage mig derhjemme ;) Personligt synes jeg godt om ideen polterabend, men mange gange synes jeg, at de går over gevind. Mange gange synes den kommende brud/brudgom, jo slet ikke om de arrangementer, som vennerne har lavet. eller også er brud/brudgom skuffet over, at der ikke er lavet noget helt vildt :unsure:

Tavrvelige mig :laugh: Her har du brug for at brokke dig - og så prøver jeg at tænke rationelt ;) Men ja., sådan er det - vi må finde os i meget :laugh: :laugh: ;)

Ca. 1000kr. Sådan har det været i al den tid, hvor der har været polterabend i min nærhed. Det er fair til min bedste veninde eller søster, men fame ikke så langt ude, som en arbkammerat, som ikke har behandlet hverken mig eller mine drenge pænt :S Jeg frabedte mig polterabend meget tidligt efter, at jeg lærte min mand at kende. I tilfælde af krig, sagde jeg, så lad mig være. Jeg gider det ikke. Hellere melde helt ud, at jeg ikke vil, end at stå på dagen og sige nej, det vil jeg ikke. Nej tak, det har jeg ikke lyst til osv. Nu blev vi gift i 'al hemmelighed', men stadigvæk.