Den skal I da lige se! +brok!

Jeg er i gang med at prøve at lave en lille hjemmeside til min guldklump Carla. Adressen er 123hjemmeside.dk/SuperCarla
I kan jo lige tjekke den ud

Ellers kan jeg da lige komme af med lidt galde, nu når jeg alligevel er her.....
I går aftes var Carla lidt umulig. Casper tog hende (dejligt) og lagde hende på sit bryst (jeg var i gang med  at lave aftensmad). hun faldt så i søvn og Casper lagde hende ind. Lidt efter vågnede hun og han måtte tage hende op. Så lagde han sig med hende i sofaen igen, men denne gang virkede det ikke. Hun gad ikke ligge der, men manden blev stadig liggende. Jeg stod i køkkenet og tænkteå rejs dig dog op!!!! Prøv noget andet!!!! Men nej....
Så gik jeg ind i stuen og sagde til ham: Gider du ikke rejse dig eller hvad? Nej det gad han ikke han var træt.  Nå jamen så måtte jeg jo tage hende igen selvom jeg havde brug for en babypause.... Og jeg gik rundt med hende... SÅ sagde jeg til ham at det altså ikke kunne nytte noget. Og at deres samvær blev nødt til at være på HENDES præmisser og ikke hans. Han blev nødt til at rejse sig og gå lidt med hende når hun var ked af det og det kunne være dejligt om HAN gjorde det, så jeg lige kunne få en pause... Ja ja svarer manden og smiler. Det kan han jo sagtens for nu har jeg jo taget hende.... Nå men hun falder igen i søvn og jeg lægger hende.... Hun vågner.... Hun prutter så jeg konkluderer at hun har lidt ondt i maven. Jeg vader derfor rundt med hende så hendes mave ligger på min arm (maden er i mellemtiden blevet sat på bordet). Så sætter Casper sig til at spise og jeg glæder mig til han er færdig for så kan det blive min tur. Da han så har spist færdig rejser han sig og henter noget arbejde!!!! DET GJORDE HAN BARE IKKE!!!!! For helvede! Jeg er sgu da også sulten!!! Jeg lagde Carla på maven i kravlegården. Hun faldt i søvn og så ryddede jeg af bordet (uden at spise). Så siger han: Er du ikke sulten? Jo! Men jeg er for vred til at spise!!!!! Hmm.... Så siger manden ikke mere. Da jeg så prøver at forklare ham hvorfor jeg er vred siger han: Jeg vil godt lige være færdig med det her. Jeg kunne have slået ham ned!!!! Senere sagde jeg til ham at han godt måtte være bedre til at hjælpe mig og at jeg var blevet sur da han ikke havde sørget for at jeg også kunne spise. Altså mænd er bare IKKE empatiske! De kan ikke SE hvad de gør forkert. For fanden mand.... Men resten af aftenen var han den der var inde i soveværelset og give sut til hun var faldet helt i søvn. Det manglede sgu da også bare....

altså jeg forstå dig jo godt.... men du skal bare huske at du ikke kan bestemme hvordan din partner er sammen med jeres datter :0) jeg gjorde det samme i begyndelsen og det resulterede i at jeg måtte klare det meste selv.... selvom det er hjerteskærende for dig at høre Carla græde, og du mener han skal rejse sig op så må du lade ham finde en løsning selv... det går ikke ud over Carla... tro mig... når han er far nok til at tage hende så gør det også ondt på ham når hun græder og derfor vil han også reagere på det når hun ikke stopper... indtil da må du putte propper i ørerne (det har vi mødre svært ved).... selvfølgelig skal hun ikke græde flere timer...

hans reaktion mht. maden ville jeg også være flippet ud over, men det kan meget vel være fordi han bliver såret når du kommer og fortæller ham at han ikke "gør det godt nok".... for det er i bund og grund det der sker når du siger han skal rejse sig op...

vi har også været gennem den der fase hvor jeg mener gemalen skal gøre noget andet og bliver bitter over det.... men jeg har lært nu at det ikke betaler sig... der skal være forskel på mor og far og far skal have lov at gøre tingene på sin egen måde... baby tager ikke skade og du svigter hende ikke :0)

Orv, hvor jeg kender det!

Men må give ka-ri-na fuldstændig ret - selvom det ikke lige er det man har lyst til at høre i situationen. Mor og far kommer aldrig til at gøre tingene ens, og det er helt okay!

Jeg havde også svært ved at lukke ørene når min datter græd, og kæresten var længe om at reagere. Men omvendt var det altså ham der fik lært hende at sove alene, så vi den dag i dag, højst bruger 10 min på at putte (hun er 3 år nu). Vi kan putte hende alle steder uden problemer, og det er hans fortjeneste.

Når du føler trang til at blande dig, så gå ud med skraldet, giv ham 10 min mere til at finde sin egen løsning. Snak med ham om hvordan du ville håndtere en given situation på ANDRE tidspunkter - og hør på hans løsningsforslag...

Vi mødre vil gerne gøre det bedste hele tiden, men det er altså død-irreterende hvis der hele tiden står nogen klar med en anden løsning.
Tænk på Mormor eller Tante der kommer med gode råd, den dag den lille nægter at samarbejde.

Men jeg husker det SÅ tydeligt! -og det forekommer stadig selvom vores datter er 3 år. He he.

det skal så også lige siges at det selvfølgelig er forskelligt hvordan fædre vælger at håndtere situationerne :0) men du skal være lykkelig for at han overhovedet tager lille Carla og gerne vil give dig lidt baby fri... der er mange rigtig mange som ikke får det glæde :0)

personligt er jeg super heldig at Nikoline har en fantastisk far, som får lige så ondt i hjertet som jeg når stumpen er ulykkelig :0)

Uha Ka-ri-na, du har jo desværre nok ret....  Hi hi... men JA det er bare SÅ svært at høre på hendes gråd som han ifølge mig, slet ikke forstår....
Jeg kan jo høre når hun ikke gider mere og det irriterer mig at han ikke prøver forskellige ting for at hjælpe hende. Som jeg sagde til ham efter hun var lagt i seng: Du kan prøve at rejse dig, tjek hendes ble, sveder hun?, læg hende på maven, på ryggen, hold hende oprejst osv osv osv... Tror ikke han har tænkt så meget over det. Men som jeg sagde til ham: Den ene aften skreg hun bare helt vildt længe og på et tidspunkt prøvede jeg at tage hendes strømper af og så stoppede hun og græd ikke mere den aften.... Så man skal sgu prøve mange ting for at finde frem til hvad hun vil.... Men ja det kan være jeg skal prøve at bakke lidt.... Han må da vel fatte det på et tidspunkt

Rumle skriver:

Orv, hvor jeg kender det!

Men må give ka-ri-na fuldstændig ret - selvom det ikke lige er det man har lyst til at høre i situationen. Mor og far kommer aldrig til at gøre tingene ens, og det er helt okay!

Jeg havde også svært ved at lukke ørene når min datter græd, og kæresten var længe om at reagere. Men omvendt var det altså ham der fik lært hende at sove alene, så vi den dag i dag, højst bruger 10 min på at putte (hun er 3 år nu). Vi kan putte hende alle steder uden problemer, og det er hans fortjeneste.

Når du føler trang til at blande dig, så gå ud med skraldet, giv ham 10 min mere til at finde sin egen løsning. Snak med ham om hvordan du ville håndtere en given situation på ANDRE tidspunkter - og hør på hans løsningsforslag...

Vi mødre vil gerne gøre det bedste hele tiden, men det er altså død-irreterende hvis der hele tiden står nogen klar med en anden løsning.
Tænk på Mormor eller Tante der kommer med gode råd, den dag den lille nægter at samarbejde.

Men jeg husker det SÅ tydeligt! -og det forekommer stadig selvom vores datter er 3 år. He he.

Åh det krympede helt i maven på mig da jeg læste dit indlæg. Jeg HADER de gode råd fra mødre og svigermødre..... Så gider min kæreste sgu nok heller ikke høre på dem. Jeg gør sådan her  

Jeg var simpelthen blevet så tosset, hvis det havde været Peter, der bare var gået i gang med arbejde efter maden. Tør slet ikke tænke på hvad mit temperament havde gjort ved ham så.

Synes man læser flre og flere steder om, hvor svært det er for manden at "tage sig sammen" ifølge kvinden. Må da indrømme at jeg håber da ikke det bliver sådan herhjemme, men har desværre på fornemmelsen, at Peter nok får lidt af de samme tendenser. Det baserer jeg på nogle kommentare han af og til kommer med:ja jeg skal jo stadig passe mit arbejde og så forventer du vel at jeg tager mig af baby når jeg kommer hjem, så du kan få en pause. Lad lige ungen komme ud først mener jeg... ike nogen grund til at tage "sorgerne" på forskud.

Nå, men jeg håber I finder ud af det og at han mander sig lidt op og så vil jeg slutte af med at sige fin hjemmeside :-) Hel vildt med de billeder hvor hun ligger på maven og trækker benene helt op og strutter med numsen ser så sødt ud.

michella80 skriver:

Uha Ka-ri-na, du har jo desværre nok ret....  Hi hi... men JA det er bare SÅ svært at høre på hendes gråd som han ifølge mig, slet ikke forstår....
Jeg kan jo høre når hun ikke gider mere og det irriterer mig at han ikke prøver forskellige ting for at hjælpe hende. Som jeg sagde til ham efter hun var lagt i seng: Du kan prøve at rejse dig, tjek hendes ble, sveder hun?, læg hende på maven, på ryggen, hold hende oprejst osv osv osv... Tror ikke han har tænkt så meget over det. Men som jeg sagde til ham: Den ene aften skreg hun bare helt vildt længe og på et tidspunkt prøvede jeg at tage hendes strømper af og så stoppede hun og græd ikke mere den aften.... Så man skal sgu prøve mange ting for at finde frem til hvad hun vil.... Men ja det kan være jeg skal prøve at bakke lidt.... Han må da vel fatte det på et tidspunkt

det er nemli svært søde... men essensen af det jeg skriver er: at han ikke har noget han skal fatte.... han skal bare lige lære at være far og gøre tingene på sin måde :0)

iln skriver:

Jeg var simpelthen blevet så tosset, hvis det havde været Peter, der bare var gået i gang med arbejde efter maden. Tør slet ikke tænke på hvad mit temperament havde gjort ved ham så.

Synes man læser flre og flere steder om, hvor svært det er for manden at "tage sig sammen" ifølge kvinden. Må da indrømme at jeg håber da ikke det bliver sådan herhjemme, men har desværre på fornemmelsen, at Peter nok får lidt af de samme tendenser. Det baserer jeg på nogle kommentare han af og til kommer med:ja jeg skal jo stadig passe mit arbejde og så forventer du vel at jeg tager mig af baby når jeg kommer hjem, så du kan få en pause. Lad lige ungen komme ud først mener jeg... ike nogen grund til at tage "sorgerne" på forskud.

Nå, men jeg håber I finder ud af det og at han mander sig lidt op og så vil jeg slutte af med at sige fin hjemmeside :-) Hel vildt med de billeder hvor hun ligger på maven og trækker benene helt op og strutter med numsen ser så sødt ud.

men han tager sig jo allerede sammen... som jeg forstår det så giver han jo Michella "baby fri"... han gør bare ikke tingene på samme måde som hun :0) og det skal vi quinder altså lære at acceptere :0)

iln skriver:

Jeg var simpelthen blevet så tosset, hvis det havde været Peter, der bare var gået i gang med arbejde efter maden. Tør slet ikke tænke på hvad mit temperament havde gjort ved ham så.

Synes man læser flre og flere steder om, hvor svært det er for manden at "tage sig sammen" ifølge kvinden. Må da indrømme at jeg håber da ikke det bliver sådan herhjemme, men har desværre på fornemmelsen, at Peter nok får lidt af de samme tendenser. Det baserer jeg på nogle kommentare han af og til kommer med:ja jeg skal jo stadig passe mit arbejde og så forventer du vel at jeg tager mig af baby når jeg kommer hjem, så du kan få en pause. Lad lige ungen komme ud først mener jeg... ike nogen grund til at tage "sorgerne" på forskud.

Nå, men jeg håber I finder ud af det og at han mander sig lidt op og så vil jeg slutte af med at sige fin hjemmeside :-) Hel vildt med de billeder hvor hun ligger på maven og trækker benene helt op og strutter med numsen ser så sødt ud.

Ja jeg kunne heller ikke lige styre mit temperament.... Og ja de mænd altså.... SELVFØLGELIG skal han da overtage når han kommer hjem. Hvis han ikke synes du har det hårdt kan du jo lade ham tage bebsen en hel dag når den kommer til verden. Så skal du kun amme og intet andet. Så opdager de hvor hårdt det er. Casper var ved at dø en dag, hvor hun "kun" havde skreget i et kvarter.... Ha ha ha....Ja øhh forestil dig lige at være alene hjemme med det en hel dag.... Jeg havde en dag hvor hun skreg 10-18.... Håber ikke jeg skræmmer dig søde..... Men ja vi må lige hanke op i dem engang imellem