Vi er begge døbt og konfirmeret, men min mand blev kun konfirmeret fordi han blev tvunget til det af sine forældre. Derfor er hans søn (på 15 år) ikke døbt og vil heller ikke konfirmeres. I lang tid havde jeg det sådan, at det var ok at vores børn ikke skulle døbes.
Så døde min mormor, og ved begravelsen (hvor jeg var gravid i 5. måned) fik jeg at vide at den dåbskjole jeg selv var døbt i, fandtes hos min fætter og hans kæreste. Så måtte jeg hjem og tigge og sige, at jeg havde fortrudt. Det var heldigvis ikke noget problem, så længe jeg lovede, at de kun skulle konfirmeres hvis de selv ville.
Jeg tænker, at det kan du måske bruge til noget Mickey. Hvis du synes det er underligt, at han ikke skal døbes, men stadig er klar over, at det er et valg du tager på hans vegne og, at han selv skal konfirmere hans dåb, så ser jeg altså ikke noget galt i det. Det er jo netop derfor der findes en konfirmation. Fordi de selv skal tage stilling. Så er spørgsmålet jo 'bare' om din kæreste/kone synes der går noget af hende fordi han bliver døbt. Det kan jo være, at hun synes DET er underligt.
MEN jeg synes også godt at man kan holde en anden slags fest. Uanset hvad så er det jo ikke for at rage gaver til sig, for det er jo ikke selve dåben, der koster. Den fest I holder koster jo lige så meget som en dåbsfest.
Min venindes dreng er ikke døbt og de holdt hans ½ årsfødselsdag, fordi det var rart at have alle venner og familie samlet. Kagen blev serveret på det klokkeslet han var født. Hehe. Den var ikke gået her. Mine børn er født henholdsvis 5.26 og 4.13:-) Am.
Anmeld