tror sgu jeg lægger mig til at dø...

åh hvor ville det bare være SÅ meget nemmere.... men 1, jeg er en kylling, og 2, mine børn skal ALDRIG nøjes med en anden mor.... Men hold da kæft hvor har jeg bare lyst til at smide det skide øgleyngel (værsågod, øgenavne der er til at brække sig over) i skraldespanden idag.... Jeg kommer op til morgen, og Bastian skal til lægen klokken 13. Alt går fint ind til da, og hos lægen går det rigtig godt. Hjemme igen, er Felix vågen. Bastian bliver lagt op til en sen middagslur, men han gider ikke falde søvn. Mens jeg giver en super urolig Felix en flaske, falder Bastian så endelig i søvn. Men kun for en kort stund, han vågner nemlig op og har skidt, så han bliver skiftet, og taget op efter kun at have ligget 1 time. Det skal ret hurtigt vise sig at han bare over hovedet ikke er udsovet. Han hyler og skriger, og vil have alt og intet i verden, smider sig på gulvet og er super hysterisk. Op i seng med ham igen, selvom det nu er sindssygt sent at sove til middag, klokken er nemlig 16. En time senere, har Bastian for det meste bare brokket sig og hoppet rundt i sengen. Han kommer nu op, Felix er endelig faldet i søvn, efter en Rasmus modsat tudetur. og Bastian og jeg går i brugsen. det går langsomt med den tur, og da vi endelig kommer tilbage med varerne, bipper æggeuret fordi det er tid at lave tilbehør til kyllingen, Felix vågner 3 sekunder efter vi er trådt ind ad døren. Det er så kun 1½ time siden han har spist. og han er død hamrende træt, og vil bare IKKE falde i søvn igen. Mens jeg laver sovs, pasta og dækker bord, og ind imellem får rokket Felix lidt til han får ro på, får Bastian maden serveret, og han spiser fint selv lidt pasta, mens jeg rokker videre med Felix som nu hyler forfra. Felix falder endelig til ro, og i samme øjeblik står Bastian på hovedet ud af sin højstol. Og han har så nu skreget siden klokken 18:30 og til for ca. 10 minutter siden. Han falder FORHÅBENTLIG snart i søvn, og sover hele natten. Felix er ved at vågne nu. Og igår fik jeg totalt sammenbrud over en skide bunke vasketøj, som jeg så var 4 timer om at lægge sammen..... Kenneth skulle slæbe det op, så jeg kunne få lagt det på plads, det har han ikke gjort, og tøjet står stadig hernede i stuen, hvor Kenneth har vendt bunden i vejret på halvdelen af det, for at få tøj på i morges. Jeg havde kæmpe tudetur på i mødregrupen igår. Jeg har indset at jeg nok er nødt til at finde en pille, der kan hjælpe mig lidt i gang, og op om morgenen, og hjælpe mig med at holde humøret lidt oppe.... Men FOR HELVEDE hvor er jeg pisse hamrende lorte træt af det her latterlige liv.... HVEM HELVEDE fandt på at række mig det pis.... Jeg gider ikke mere.... Jeg er træt, jeg har ondt, jeg KAN ikke mere noget som helst. Min hjerne er efterhånden slået fuldstændigt fra..... Og så siger folk omkring mig bare, at jeg skal tage mig sammen, og få ryddet op i køkkenet... Kenneth er som sædvanligt deserteret hjemmefra, og jeg står i lort til halsen og sure unger... HOLD KÆFT HVOR VIL JEG BARE GERNE SLUKKES FOR EN LILLE BITTE KORT STUND.... Bare slet slet slet ikke have nogen erindringer om børn, regninger, sure, ufølomme, uhjælpelige stoddere, og latterlige humørsvingninger..... NU er Felix vågen, og jeg må ud og lave grød, igen.... Godnat og sov godt....

For HELVEDE, Maria... http://www.voresborn.dk/images/fbfiles/images/AddEmoticons04218___Kopi.gif

Råb du bare alt hvad du kan. Kan godt forstå hvis du lige pt synes det er noget lort det hele. Håber virkelig din dag i morgen bliver bedre.

tja nu må vi jo se....

Et stort kram skal du også have herfra. Jeg tror at vi alle har stået i den situation, hvor du er nu og det er ikke sjovt. Ungerne har man lyst til at kaste ud af vinduet og manden med! Jeg har selv stået i det samme 100 vis af gange og først lang tid efter kan jeg se, at jeg skulle have ladet være med at have så store forventninger til mig selv mht hvor rent hejmmet skulle være. Faktisk har jeg præsteret, efter at manden rigtig mange gange ikke kunne komme sit beskidte tøj til vask,ikke at vaske hans tøj. efterhånden fattede han det og blev bedre til at hjælpe til, når jeg vel at mærke bad ham om det, for mænd kan altså ikke se nullermændene. Hvad siger din mand til at du bryder sammen i tide og utide? Han bliver altså nødt til at aflaste dig. I har jo to små børn SAMMEN! Jeg er ikke helt sikker på, om en pille kan være løsningen. Held og lykke og husk på, vi er her altid :)

Tja, den bedste trøst jeg kan give dig er, at det KUN kan blive bedre imorgen.... Nogle dage skal bare glemmes. Et forslag er at tage ungerne med ud imorgen - enten i haven eller med på besøg hos familie eller veninder - det hjælper som regel at man lige kommer lidt væk for alle parter - og måske det også ville være rart lige at komme lidt på afstand af manden.

Et godt tip er også, at tage en aften for sig selv og overlade børn og vasketøjskurv til manden, og så gå i biografen eller hvad man har lyst til, med en god veninde....... Jeg har selv taget rigtig mange friaftner da ungerne var helt små, men gør det da stadigvæk - ellers ville jeg da gå helt fra forstanden!! For længe siden fik vi indført ''FRIrejser'' hvor man kan tage hvor hen man vil, med hvem man vil....UDEN børn!!! Og gal hvor man blomstre, savner og elsker af den slags......

Kære Maria Jeg kender det, jeg kender det, jeg kender det….. Har du nogen der kan passe ungerne ex. din mor eller svigermor? Man skal ikke være bange for at sige, man har brug for hjælp. Og det er ikke sikkert, du har brug for en tur i biffen – det kan sagtens være, det du har brug for, er søvn! Får du sovet nok? PS. Vaksetøjet løber ingen stede – lad det dog ligge! WebDebattør jeANNE

tak for jeres søde ord tøser... vasketøjet og det meste andet husholdning, ligger bare og ligger, hver evig eneste dag snart.... og det er lidt det der er mit problem. Jeg har bestemt ikke rengøringsvanvid, men jeg kan godt lide at folk ikke snakker om mit hjem, som værende det der ulækre rodede sted, hvor der kun bor dovne mennesker... og sådan er det stille og roligt ved at blive. altså at der bliver snakket om mit hjem... det er fandme ikke sjovt. Det er som om at bare fordi man selv siger det højt, at man føler sig deprimeret/syg, så kan det ikke være rigtigt, for man er først rigtig skidt, når man ikke vil indrømme det. eller hvis man har skyhøje krav til sig selv. og det synes jeg faktisk ikke jeg har. Jeg forlanger og forventer ikke at mit hjem skinner hele tiden. men det må godt bare være ryddeligt, og føles rart at være her. skide være med at legetøjet flyder, det gør det jo med børn, men alt det andet, kan jeg simpelthen bare snart ikke holde ud længere. Jeg forsøgte at forklare kenneth tingene igår efter jeg havde skrevet her og snakket med bibs. Til at starte med, og langt hen ad vejen, synes han bare jeg er hysterisk, skal falde ned, og ikke være sur. så altså ifølge ham har jeg ligesom selv været skyld i at verden falder sammen om ørerne på mig. og det er måse rigtig nok et langt stykke hen ad vejen. men så må han vel tage sig sammen og hjælpe mig på fode igen? Nåh men mens vi snakkede og jeg græd lidt mere, så ryddede han en lille smule op i stuen, og gav felix sin natflaske, og nattede ham. Og så gik vi alle i seng. Det var rigtig rart og rigtig hyggeligt. men jeg ved bare det ikke holder længe, 1 uge måske, så er alt tilbage ved det gamle. Og når jeg så skal minde ham om at han godt lige kan hjælpe mig lidt igen, så bliver han nok også sur og fornærmet igen. og det er nok mest det jeg ikke orker. Jeg har ikke noget imod at skulle minde ham om at hjælpe til, men jeg har noget imod at han bliver sur over det, og så alligevel ikke gør det, for at protestere i mod mig. nåh men idag har han taget bastian med på vikingepladsen. jeg håber de går godt, for det er jo temmeligt vådt idag, og sikert ikke nemt at styre ham dernede. Felix har jeg sat op i mælk, og om lidt skal han have en portion grød, så må vi se om ikke jeg klarer dagen idag lidt bedre. For jeg er godt nok flad efter at have grædt i 2 dage nu. Det er i øvrigt heller ikke sikkert jeg ender med at tage i mod, eller få tilbudt, en pille Men nu starter jeg altså med at tale med lægen den 18. og så må vi se hvad han har af ideer. Jeg tror egentlig godt jeg kunne tænke mig sådan en form for terapi, hvor det er delt kun mig, og delt parterapi. så jeg kunne få hjælp til min åndssvage hjerne, og så jeg kunne få sagt de rigtige ting til kenneth. For det er som om at når jeg endelig taler med kenneth om de her ting, så ender det altid med en diskution om hvem der skal gøre hvad rent, og det er jo i bund og grund nok ikke det der er det største problem, selvom lidt hjælp ville være rart. Men ja, nu må vi se hvad der sker.... Jeg plejer at give vinteren skylden for det 100% sorte humør, men de sidste 2-3 år har sommeren bare ikke ændret noget for mig. såååå jeg må nok bare indse at det altså ikke længere kan betegnes vinterdep. men men men, nu hidser jeg mig vist lige lidt ned, og så må jeg jo hænge i lidt endnu....

http://www.voresborn.dk/images/fbfiles/images/lotsoflove-de7d9c5b5196468427418e82c68ca916.gif