Kan bedsteforældres indblanding blive for meget ?

Tænk at det skulle gå så vidt, at i gik fra hinanden, før hun forstod det... kan se at jeg ik er den eneste i DK som har problemer med mine svigerforældre Både min mand og jeg har gjort det temmelig klart for hende...det gik først op for hende efter hendes ex mand forklarer hende det vebalt og skar det ud i pap

Charlotte skrev:

Hej Jeg har samme problem med min svigermor. Jeg blev nød til at flytte fra min kæreste fordi, hun blev ved og min kæreste gad ikke at gøre noget ved, at hun blandede sig. Jeg fik bare nok.

Jeg smed min kæreste ud af samme årsag og oveni tog han sig ikke af vores barn. Efter 4 dage kom min kæreste tilbage, og sagde at han gerne ville vores søn. Jeg krævede at hans forældre ikke kom i lejligheden, og barnebarnet kunne de godt glemme alt om, og jeg ville ikke høre noget om hans forældre overhovedet. Min kæreste blev ved med at tage lort med hjem fra sine forældre, så til sidst så fik han valget mellem at droppe sine forældre totalt eller at flytte. Han valgte det første. Efterhånden som tingene er kommet på afstand, og vi har fået sat ord på det der er sket, så forekommer det hele mere og mere grotesk. Min svigermor blev ekstremt verbalt voldelig, da vi fik vores søn. Jeg spurgte på et tidspunkt min svigerfar hvad der skete dengang de fik min kæreste. Det ville han overhovedet ikke snakke om. Til gengæld havde han meget travlt med at sige, at det var vores egen skyld at tingene var gået galt.

Mit råd: Sig til svigermor, at enten blander hun sig helt uden om, eller også skal I ikke ses. Hvis hun har et problem med at forstå dette, så sig at hun må snakke med en psykolog. I skal ikke lade jer styre af hende og det uanset hvor mange der siger, at din svigermor kun gør det i en god mening. Er man en belastning, så er man en belastning. Hver gang svigermor er en belastning, så fjerner hun jeres fokus fra jeres barn - til skade for jeres barn.

JA HELT KLART. 1. først skal jeg lige sige, at jeg ikke selv har erfaring med at min svigermor - jeg har et helt sildt godt forhold til min svigermor, og vi ved hvor vi har hinanden... dejligt.... 2. jeg har set det ske, en lille: "min veninde holder fødseldag for sønnen som fylder 3. De (min veninde om manden) har i den anledning besluttet, at sønnike skal smide sutten på sin tre års fødselsdag (de havde vist glemt at tage højde for os gæster). da sonnen skal sove, begynder han at skrige og skabe sig fordi han ikke må få sin sut, hvilket jo er en forventelig reaktion, men min veninde og sønnen står fast - lige indtil svigermor begynder at blande sig..., i hvor synd det er for drengen, og giver han melidenhed og opbakning i at han skal have sin sut melidenhed og bakker han op i at han skal have sin sut. :evil: og det kan ikke accepteres - klar jeg syntes også det var en dårlig beslutning f.s.v.a. dagen, men det er jo ikke mit bar og dermed ikke noget jeg skal blande mig i - jeg bakkede min veninde op.. Det hele endte dog med, at han fik sin sut - hun er skrækkelig den svigermor, hvis hun var mig så ###grrrrr...### :devil: Mit råd: SIG DIN MENING. Hvis du ikke har nogen ide om, hvordan svigermor vil reagerer, så start med at tale med din mand, og få gjort klart, at enten tager han en samtale med sin mor eller også siger du din mening... lykke til

Hej! Kom lige i tanke om, at vi havde et familiemøde med min svigermor. Pludselig røg det ud af mig: DET ER IKKE DIT BARN!!! Min svigermor blev fornærmet. Hvordan fanden kan hun blive fornærmet over noget som er faktuelt?! Der har aldrig været problemer med mine egne forældre, men de har heller aldrig lagt skjul på, at vores barn ER vores barn. En dag fortalte min kæreste, at hans mor havde udtalt, at vi havde taget xxx (vores søn) fra hende. Det giver overhovedet ikke mening at komme med sådan en udtalelse, da vi ikke kan tage noget fra hende hun ikke har. (Da havde jeg godt nok lyst til at smadre hende!) Som jeg ser det, så anerkender min svigermor ikke, at xxx er mit og min kærestes barn. Måske er det det samme som gør sig gældende for jer? (At min kæreste ikke anerkendte at det VAR hans barn gjorde så ikke sagen bedre).

WebDebattør jeANNE skrev:

Men man må også huske på, hun mener det godt. I kan måske prøve, at besøge svigermor i de portioner, I selv kan rumme.

Jeg følte, at min svigermor var så overtagende i forhold til mit barn, at hun ikke gav mig plads til at være mor for mit eget barn. ALT skulle foregå på hendes præmisser. Jeg følte, at hun forsøgte at tage mit barn fra mig. Hun så helst at vi bare kom og afleverede vores søn og så kunne min kæreste og jeg ellers bare skride af helvedes til. Det er super ufedt at være mor, når man skal bruge alt sin energi på at kæmpe for at få lov til at være mor for sit eget barn. Jeg troede, at det var en selvfølge i Danmark, at man ikke tager andres folks børn.