Åh nej - tandlægen!

http://www.voresborn.dk/images/fbfiles/images/21-5b1a3cb55181e49d41504cefd8637876.jpg Puhæææææææææææ

:laugh:

der kan altid være uheld/vanskelige situationer/dårlige tandlæger - men langt de fleste gør tandlægejobbet for at hjælpe og undgå smerter. Og det er jo ikke en tivolitur man går ind til

Nej, det er ikke en tivolitur, og det er der vist heller ikke nogen der forlanger at det skal være. At folk er nervøse for at gå til tandlægen er jo ikke en kritik af dig eller dit arbejde. Det er bare sådan, at nogen gange er der ikke særligt rart, det gør ondt, og der bryder de fleste sig ikke om. Det er faktisk helt naturligt at man forholder sig til den oplevelse ved at snakke med andre om det. Der er rart at få det ud af systemet, og at høre at andre har der på samme måde. Hvorfor skulle folk gå og fortælle hinanden en masse historier om hvor dejligt det er. For hvis skyld? Tandlægens? Hvis der ikke var noget os tandlægen, så er der jo heller ikke noget behov for at komme af med oplevelsen. Og man får det altså ikke bedre ved at prøve at fornægte at det var ubehageligt. Men jeg er enig med dig i, at man ikke skal skræmme sine børn. At man skal gøre besøget hos tandlægen så afslappet og trygt som muligt - lissom man gør med besøg hos lægen osv. De skal udstyres med en tro på, at det kan de sagtens klare - at et vaccinationsstik hos lægen eller en undersøgelse hos tandlægen måske nok ikke er direkte dejligt, men er noget man sagtens kan håndtere. Hvis man selv er angst kan man starte med at sende den anden forældre, så man ikke giver sin angst og anspændthed videre. Her i huset vil tøsen klart helst ha' mig med til denslags, sikkert fordi jeg er mest cool og derfor kan give min egen afslappede indstilling videre til hende.

undskyld sent svar - og du ser det nok ikke, Lars. MEN jo, der er faktisk mange, der siger til os, at det skal "være en god oplevelse". Og så kan man lægge i det begreb hvad man vil. Men en vaccination, at få fjernet en fodvorte, en bedøvelse, et hul, en tandudtrækning, at få boret i en tand er ikke vildt spændende oplevelser, men noget man nogengange må "få klaret" - og som forældre må man hjælpe og forklare, at det er godt det kan ordnes ! Det er skam IKKE for tandlægens skyld at du ikke må snakke om det - men for omgivelsernes at du bør tænke på hvad du siger; jeg havde en lille pige på 4 år forleden, hun har været til tandtjek to gange før - og absolut ingen problemer eller huller, og det første hun sagde til mig med store øjne: "jeg vil ikke stikkes" ! Der må jo være hørt noget etellerandet sted ! måske ikke den bedste tilgang til tandlægebesøget ! En anden pige fra 3.klasse fik lavet et hul med bedøvelse og alt gik fint, og pigen gik glad og tilfreds ud af døren. Men det er jo ikke en "god historie" at fortælle i klassen, opmærksomheden og medlidenheden rækker ikke langt, hvis det bare var en fredelig behandling, så i løbet af dagen udviklede det sig, så moderen ringede dagen efter og skældte os voldsomt ud over at pigen var bange for tandlæger og havde haft store smerter under behandlingen og grædt. Og ja, jeg kan garantere at pigen havde det fint mens vi lavede hullet. HELT sikkert, man skal ikke lade som ingenting overfor sine børn, men at fortælle at man ikke selv kan lide at gå til tandlæge, at vi borer og stikker hvis der er huller og at det "ikke gør ondt" er ikke ok. Reel og ærlig positiv information om hvad der foregår; vi kigger tænderne efter og hvis der er kommet et hul fra det sukker man spiser og ikke har været grundig nok med børsten, så er det godt, det kan laves. Bedøvelsen kan mærkes - man mærker et prik og det spænder, men varer ikke længe, og så sover lidt af munden. Boret larmer og rumler. Og man skal ligge stille lidt meget længe. Og det er ikke overstået - men klaret !