Diverse lækre kageopskrifter

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.601 visninger
11 svar
0 synes godt om
2. april 2009

Ida-vb

Her kommer nogle lækre opskrifter på diverse kager fra den gamle debat. I denne tråd kan du selvfølgelig føje din egen bedste kage-opskrift til. God fornøjelse til slikmundene. Ida, Webbens studiemedhjælper

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

2. april 2009

Ida-vb

Rinapigen anbefalede denne kage: Du skal bruge: 600 g. kold margarine 6 æg 600 g. sukker 2½ tsk. bagepulver 3½ dl. mælk 600 g. mel 2 spsk. mandel essens 4 spsk. grøn frugtfarve 3 tsk. vanillesukker. Fremgangsmåde: Pisk margarine og sukker godt. Tilsæt 1 æg af gangen (vigtigt at du ikke putter næste æg i før det forrige æg er rørt helt ud i dejen). Mel, bagepulver, og vanillesukker blandes, og sigtes i. Mælk, frugtfarve og essens blandes, og røres i. Det hele røres godt. Hældes i en ovnbradepande. Bages ved 200° (alm ovn – ca. 170 grader i varmluftovn) i ca. 25-30 min.(brug en strikkepind til at se om den er bagt). Kagen må godt blive brun, da der skal glasur på bagefter. Når kagen er kold smøres et lag glasur på i den ønskede farve.

Anmeld

2. april 2009

Ida-vb

Rita anbefalede denne Cola-kage. Du skal bruge: 5 dl mel 5 dl sukker 1 tsk natron 1 tsk vanille Røres sammen i en skål. 200 gram margarine smeltes 3 spsk cacao og 2½ dl cola tilsættes og koges op. 1½ dl kærnemælk/yoghurt/tykmælk (surmælksprodukt) tilsættes. 2 æg røres i 1 af gangen. Bages ved 175 grader i ca 40 min. Glasur: 70 gram margarine smeltes i en gryde. 2 spsk cacao og 4 spsk cola tilsættes og koges op og tages af blus. 5 dl flormelis røres i.

Anmeld

2. april 2009

Ida-vb

Hera anbefaler denne lækre kage med mange spændende ingredienser: Kagen har den udprægede fordel at man kan bage den 2-3 dage i forvejen og opbevare den indpakket, da den stort set aldrig bliver tør: Du skal bruge: 2 æg 250 g. sukker 150 g. margarine 125 g. revet gulerod ½ dåse ferskner (blendes) 100 g. kokosmel 175 g. mel 2 tsk. natron ½ spsk vanilla Rør æggene med smør og sukker. Bland gulerødder, ferskner og kokos i. Bland natron og vanilla i melet og rør det i. Bages ca. 35 min. v 175 g. i en bradepande ca. 25 x 35 cm. Kan pyntes med glasur efter eget valg, men kan også sagtens spises uden.

Anmeld

2. april 2009

Ida-vb

Sugar & spice anbefalede denne plain, lige-ud-ad-landevejen lyse bradepande. Kagen er lynhurtig at lave, meget børnevenlig, bliver stor og fyldig og holder sig rigtig godt uden at blive tør. Du skal bruge: 75 gr. margarine 300 gr. sukker 2 æg 300 gr. mel 1 tsk. vanille 1 tsk. bagepulver 1 tsk. natron 2 dl. (kærne-) mælk Alle ingredienser skal selvfølgelig helst have stue-temperatur. Pisk margarine og sukker rigtig godt. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk grundigt til det er glat og luftigt. Bland mel med vanille, bagepulver og natron og rør det i dejen skiftevis med mælken. Bager i 20 min. v. 200 grader. Ovenstående portion passer til en bradepande på ca. 20x30 cm. Jeg plejer at doble op, når vi skal have med til bhv. osv. og så passer det til den store af ovnens bradepander, ca. 33x38 cm. Den er som sagt meget fyldig, bliver nok ca. 6-7 cm. i højden. Plejer bare at komme almindelig hvid glasur på og så vil den store som regel gerne dekorere/tegne på den med glasur i en kontrastfarve.

Anmeld

2. april 2009

Ida-vb

Bi skrev denne papirskage/muffin-opskrift. Du skal bruge: 125g smør 125g sukker 125g mel 2 æg 1/2 presset citron 1/2 teske bagepulver Det hele blandes, og halvdelen af dejen fordeles i 12 muffins forme, put evt nougat og marcipan i og fordel resten af dejen i formene. Kommes i ovnen ved 225 grader i 10min. Super hurtigt og gode.

Anmeld

2. april 2009

Ida-vb

Rita anbefalede denne makronkageopskrift. Du skal bruge: 6 æg 400g sukker 250g smeltet margarine 1 tsk mandelessens 250g mel 250g knuste markroner 150g mørk knust chokolade Æg og sukker piskes først sammen og derefter kommes de øvrige ingredienser i. Fyld ikke formene helt op, da de hæver i ovnen. Bages ved 200 grader i 15 min.

Anmeld

2. april 2009

Ida-vb

Bananna anbefalede disse lækre muffins. Du skal bruge: 125 g margarine 175 g sukker 2 æg 250 hvedemel 2 1/4 tsk. bagepulver 1/2 dl. cacao 1 1/2 tsk. vanilie sukker 1 1/2 dl. mælk 100 g mørk chokolade Tag æggene ud af køleskabet og tænd ovnen på 170 grader. Hak chokoladen. Smelt smørret og pisk sammen med sukker tilsæt æggene et af gangen og pisk dejen godt. Bland mel, bagepulver, cacao, vaniliesukker og pisk det i dejen skiftevis med mælken. Rør den hakkede chokolade i og fyld muffins-formene 3/4 op. Bages midt i ovenen i ca. 15 min.

Anmeld

2. april 2009

Ida-vb

Mor til 3 har anbefalet denne Herman kage, som tager mange dage at lave. Du skal bruge: Surdej: 250 g mel 5 g gær 425 ml lunkent vand eller 6 dl hvedesurdej, man har i forvejen Fodring: 300 g mel 400 g flormelis ½ l lunken mælk Kage: 125 g hakket, syltet pomeransskal 175 g korender fintreven skal af en appelsin 3 spsk. friskpresset appelsinsaft 1 spsk. orangeblomstsvand 275 g hvedemel 2 tsk. bagepulver ½ tsk. salt 1½ tsk. allehånde 100 g flormelis 100 g lys muscovadosukker eller rørsukker 2 store æg 1 dl mild olivenolie Fyld: 1 tsk. stødt kanel 50 g rørsukker 25 g smør Fremgangsmåde: Rør surdejsingredienserne sammen, dæk med et vådt viskestykke og lad det stå og syrne i køkkenet i 3 dage. Hver morgen pisker man energisk i dejen og fugter viskestykket. 4 dags morgen skulle dejen gerne være boblende og dufte af surdej. Her skrider vi så til den egentlige dej. Dag 1. Rør halvdelen af surdejsfodringen sammen og rør den i surdejen. Dag 2. Rør i dejen og fugt stykket. Dag 3. Som dag 2. Dag 4. gør stykket vådt. Dag 5. Rør resten af fodringen sammen og rør den i dejen. Fugt stykket. Dag 6. Som dag 2. Dag 7. Som dag 2. Dag 8. Som dag 4. Dag 9. Som dag 4. Denne dag er desuden den store dag, hvor man lægger den tørrede frugt i blød i appelsinsaft, sammen med den revne skal og orangeblomstsvandet. Dag 10. Kagebagedag. Sigt mel, bagepulver, sukker, salt og krydderier sammen. Rør ægget sammen med olien. Del surdejen i 4 glas, et til kagen, et til næste kage, og 2 til at give væk. Den ene blandes i melet. Rør gradvis æggene i, og til sidst frugten. Kom dejen i en smurt springform. rør sukker og kanel sammen, og spred smørklatter ud over kagen til sidst. Bag vidunderet ved 190 grader i 15 min. Skru ned til 180 grader og bag i 30 min. Prøv med en strikkepind at stikke den i kagen og den skal kommer ren ud af kagen. Køl af og vend ud. Tips: Surdejen skal straks gives videre. Den er bedst indenfor en uge.

Anmeld

2. april 2009

Ida-vb

En gæst anbefalede denne fedtfattige krydderkage med te. Kagen er lavet helt uden fedtstof, æg eller mælk og den smager super godt, og ungerne elsker den!! Du skal bruge: 100g klidflager 125g mørk muscovaosukker (jeg bruger brun farin!) 125g blandet, tørret frugt 2 dl varm, stærk, sort te 30 g hakkede valnødder 100g sigtet hvedemel 1½ tsk. bagepulver 1½ tsk stødt brunkagekrydderi 1 smurt brødform til ½ kg foret med bage papir Kom klidflager, sukker og tørret frugt i en skål. Hæld den varme te på, rør godt, dæk skålen til og lad det trække i en ½ time Kom resten af ingredienserne i skålen og rør godt til dejen er helt blandet og klidflagerne er 'forsvundet'. Kom dejen i formen og glat den med en dejskraber. Bag den ved 180 grader i ca. 45 min til den er smukt hævet og fast. stik en nål i kagen, er den tør, er kagen færdig Lad den køle af i formen til den er lun.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.