Blev ringet om at vuggestuen i går formiddags fordi Niklas Emil havde feber. Morten blev derfor nødt til at hente ham selvom jeg ufatteligt gerne ville hjem fra arbejde, men da jeg var kørende sammen med min kollega kunne jeg ikke komme før hjem, æv æv

Ved ikke om det "bare" er tænderne der er hårde ved Niklas Emil eller om det er rigtig sygdom han har. Ikke nemt når han ikke kan sige hvor det gør ondt, men synes han ofte har en finger inde i munden som om der er noget der irriterer ham derinde.....
I dag er jeg så hjemme med Niklas Emil. Vi har haft en urolig nat og derfor ikke sovet så meget (gjorde vi nu heller ikke igår...) så selvom han ikke havde feber til morgen valgte jeg nu at beholde ham hjemme alligevel. Var nu godt jeg gjorde det for han har fået feber nu!
Selvom det er synd for Niklas Emil at han har det skidt så nyder jeg nu at være hjemme sammen med ham! Ved dog ikke om det ender med det er en feriedag jeg bruger idag da vi ikke har "barnets første sygedag" hos os. Havde også overvejet at ha meldt mig selv syg, men de vidste jo godt ude på arbejdet at Niklas Emil er syg - Måske han har smittet mig så jeg ikke kan komme på arbejde i morgen??? Tsk tsk tsk
Nu har jeg lige fået Niklas Emil til at sove efter at ha prøvet 3 gange - Håber han tar en god lur for han var godt nok træt!
Anmeld