Bak skriver:
Hej I skønne mødre!
Jeg skriver for at få et godt råd mod min datters skrigeri!
Sagen er den, at jeg lige har født en lille dreng for snart tre uger siden. Hans storesøster er 2,5 år og virkelig en bestemt lille dame! Hun har reageret fint overfor lillebror, hun er kærlig overfor ham. Hun er dog jaloux, når han skal ammes især. Hun kan blive ked af det, men nu går det heldigvis bedre. Hun leger en del, at hun er baby igen, men kan også sagtens være en "stor pige" igen.
Nu kommer så mit problem. Hun kan finde på at skrige helt vildt højt. Det sker hvis hun er oppe at køre og vi vil have hende til noget, fx skifte hendes ble. Det er ikke skrigeri med gråd, men hun gør det og griner. Hun vil helt klart have opmærksomheden. Typisk sker det i forbindelse med aftenputning eller lige før aftensmad. Altså i tidsrum, hvor hun er træt.
Det er meget irriterende og larmer helt vildt. Jeg vil virkelig gerne finde en måde at få hende til at stoppe på, men man kan slet ikke trænge igennem til hende med snak! Er der nogen, der ved hvad vi kan gøre? Når hun gør det er vi nødt til at stille hende et sted og så gå væk fra hende. Typisk stiller vi hende med ansigtet mod en væg. Det virker bare ikke særlig godt, for hun fortsætter bare, når vi forsøger at genoptage kontakten.
Jeg ved virkelig ikke, hvordan vi skal få hende til at stoppe. Nogen der har et godt forslag?
Hej, jeg har også lige født for knap tre uger siden. Min søn har ikke været sådan jaloux, men bare været skabet og ude på ballade konstant!! Også for yderligere opmærksomhed.
Dog har min mor haft ham en dag og givet ham fuld opmærksomhed, som han jo er vandt til fra før! Og jeg har haft den bette med over til min søster til noget hygge, hvor min søn og hans far bare har hygget sig.
Jeg er så begyndt at spørge min søn meget, om han lige vil hjælpe mor med det og det, og det gør faktisk at bare han må hente en ny stofble i skuffen, eller hente lillesøsters sut eller lign, stå og kigge på at hun bliver skiftet osv. Så føler han sig meget mere med. Og det har gjort at han pludselig vil en hel masse uden at fjolle, græde eller skabe sig 