Skrigeri - HJÆLP! Hvad skal vi gøre??

Hej I skønne mødre!

Jeg skriver for at få et godt råd mod min datters skrigeri!

Sagen er den, at jeg lige har født en lille dreng for snart tre uger siden. Hans storesøster er 2,5 år og virkelig en bestemt lille dame! Hun har reageret fint overfor lillebror, hun er kærlig overfor ham. Hun er dog jaloux, når han skal ammes især. Hun kan blive ked af det, men nu går det heldigvis bedre. Hun leger en del, at hun er baby igen, men kan også sagtens være en "stor pige" igen. 

Nu kommer så mit problem. Hun kan finde på at skrige helt vildt højt. Det sker hvis hun er oppe at køre og vi vil have hende til noget, fx skifte hendes ble. Det er ikke skrigeri med gråd, men hun gør det og griner. Hun vil helt klart have opmærksomheden. Typisk sker det i forbindelse med aftenputning eller lige før aftensmad. Altså i tidsrum, hvor hun er træt. 

Det er meget irriterende og larmer helt vildt. Jeg vil virkelig gerne finde en måde at få hende til at stoppe på, men man kan slet ikke trænge igennem til hende med snak! Er der nogen, der ved hvad vi kan gøre? Når hun gør det er vi nødt til at stille hende et sted og så gå væk fra hende. Typisk stiller vi hende med ansigtet mod en væg. Det virker bare ikke særlig godt, for hun fortsætter bare, når vi forsøger at genoptage kontakten. 

Jeg ved virkelig ikke, hvordan vi skal få hende til at stoppe. Nogen der har et godt forslag?

Bak skriver:

Hej I skønne mødre!

Jeg skriver for at få et godt råd mod min datters skrigeri!

Sagen er den, at jeg lige har født en lille dreng for snart tre uger siden. Hans storesøster er 2,5 år og virkelig en bestemt lille dame! Hun har reageret fint overfor lillebror, hun er kærlig overfor ham. Hun er dog jaloux, når han skal ammes især. Hun kan blive ked af det, men nu går det heldigvis bedre. Hun leger en del, at hun er baby igen, men kan også sagtens være en "stor pige" igen. 

Nu kommer så mit problem. Hun kan finde på at skrige helt vildt højt. Det sker hvis hun er oppe at køre og vi vil have hende til noget, fx skifte hendes ble. Det er ikke skrigeri med gråd, men hun gør det og griner. Hun vil helt klart have opmærksomheden. Typisk sker det i forbindelse med aftenputning eller lige før aftensmad. Altså i tidsrum, hvor hun er træt. 

Det er meget irriterende og larmer helt vildt. Jeg vil virkelig gerne finde en måde at få hende til at stoppe på, men man kan slet ikke trænge igennem til hende med snak! Er der nogen, der ved hvad vi kan gøre? Når hun gør det er vi nødt til at stille hende et sted og så gå væk fra hende. Typisk stiller vi hende med ansigtet mod en væg. Det virker bare ikke særlig godt, for hun fortsætter bare, når vi forsøger at genoptage kontakten. 

Jeg ved virkelig ikke, hvordan vi skal få hende til at stoppe. Nogen der har et godt forslag?

Hvis hun gør det, når i tager hende ud fra hjørnet, så sæt hende tilbage. Hver gang hun skriger, så derhen, også selvom at hun lige har været der. 

Så begynder det jo nok at blive kedeligt  at stå i det hjørne. 

Eller sig at i får ondt i hovedet, det er ikke godt for lillebror.

Yurie skriver:

Hvis hun gør det, når i tager hende ud fra hjørnet, så sæt hende tilbage. Hver gang hun skriger, så derhen, også selvom at hun lige har været der. 

Så begynder det jo nok at blive kedeligt  at stå i det hjørne. 

Eller sig at i får ondt i hovedet, det er ikke godt for lillebror.

Det gør vi også, men problemet er også, at det tit kommer ret ubelejligt, fx lige når aftensmadeb er sat frem eller når hun skal i seng eller har lavet stort i bleen, som jo så skal skiftes. Så min tålmodighed er måske ikke så stor, fordi jeg gerne vil "videre i teksten"... Men det kan da godt være jeg skal væbne mig lidt mere med tålmodighed. Men vil også gerne prøve at rumme hendes følelser, for der er klart en sammenhæng med lillebrors ankomst og hendes "anfald". Så bryder mig heller ikke om at straffe hende med hjørnet, hvis hun har brug for at få sat ord på noget i stedet. Årh jeg synes det er svært!!

Bak skriver:

Det gør vi også, men problemet er også, at det tit kommer ret ubelejligt, fx lige når aftensmadeb er sat frem eller når hun skal i seng eller har lavet stort i bleen, som jo så skal skiftes. Så min tålmodighed er måske ikke så stor, fordi jeg gerne vil "videre i teksten"... Men det kan da godt være jeg skal væbne mig lidt mere med tålmodighed. Men vil også gerne prøve at rumme hendes følelser, for der er klart en sammenhæng med lillebrors ankomst og hendes "anfald". Så bryder mig heller ikke om at straffe hende med hjørnet, hvis hun har brug for at få sat ord på noget i stedet. Årh jeg synes det er svært!!

Så gør det også at hun ikke tager det alvorligt, hvis det nærmest bliver stoppet halvvejs. Her skriger/råber  han også, og der skal man næste bare sige, om han vil sidde på sin stol, og så stopper han.

Hun skal vidd at det ikke er rart for jer.

Yurie skriver:

Så gør det også at hun ikke tager det alvorligt, hvis det nærmest bliver stoppet halvvejs. Her skriger/råber  han også, og der skal man næste bare sige, om han vil sidde på sin stol, og så stopper han.

Hun skal vidd at det ikke er rart for jer.

Tak for råd, må se om det virkerDet er virkelig træls at høre på! Kan slet ikke have sådan noget skrigeri! 

Bak skriver:

Tak for råd, må se om det virkerDet er virkelig træls at høre på! Kan slet ikke have sådan noget skrigeri! 

 

Nej, jeg kan heller ikke, ved godt at børn skriger, men det går lige ind i hovedet på mig..

Håber det virker..

Bak skriver:

Hej I skønne mødre!

Jeg skriver for at få et godt råd mod min datters skrigeri!

Sagen er den, at jeg lige har født en lille dreng for snart tre uger siden. Hans storesøster er 2,5 år og virkelig en bestemt lille dame! Hun har reageret fint overfor lillebror, hun er kærlig overfor ham. Hun er dog jaloux, når han skal ammes især. Hun kan blive ked af det, men nu går det heldigvis bedre. Hun leger en del, at hun er baby igen, men kan også sagtens være en "stor pige" igen. 

Nu kommer så mit problem. Hun kan finde på at skrige helt vildt højt. Det sker hvis hun er oppe at køre og vi vil have hende til noget, fx skifte hendes ble. Det er ikke skrigeri med gråd, men hun gør det og griner. Hun vil helt klart have opmærksomheden. Typisk sker det i forbindelse med aftenputning eller lige før aftensmad. Altså i tidsrum, hvor hun er træt. 

Det er meget irriterende og larmer helt vildt. Jeg vil virkelig gerne finde en måde at få hende til at stoppe på, men man kan slet ikke trænge igennem til hende med snak! Er der nogen, der ved hvad vi kan gøre? Når hun gør det er vi nødt til at stille hende et sted og så gå væk fra hende. Typisk stiller vi hende med ansigtet mod en væg. Det virker bare ikke særlig godt, for hun fortsætter bare, når vi forsøger at genoptage kontakten. 

Jeg ved virkelig ikke, hvordan vi skal få hende til at stoppe. Nogen der har et godt forslag?

Først vil jeg lige kommentere jeg altid bliver dybt fascineret af man kan stille eller sætte sit barn et sted i en vrede/opmærksomhed/frustrations situation og de så bliver stående - tror jeg sørme ikke mine ville. Så du har jo kontrollen i situationen.

Nå men når det er skrevet, så tror jeg faktisk sådan en ny storesøster har brug for at se verden ikke falder sammen og at mor/far elsker ubetingelsesløst. Jeg tror jeg ville smide: komme videre i teksten tanken væk og der lade tiden gå i stå. Lade hende skrige mens jeg blev hos hende og sagde: jeg er her når du er parat. Ikke mange ord, for når man er 2 1/2 er der ikke mange ord men en masse følelser. Og så ville jeg håbe på hun blev parat til at få verdens største krammer. Så ville jeg huske mig selv på, hun udover at være ny storesøster også er i en alder hvor grænserne skal prøves, hvor man vil bestemme alt selv - husker stadig min datters dag kunne gå i spåner hvis jeg kom først på toilettet om morgenen og hun kunne skrige en time med kraver om jeg tog det op igen - hun var ikke blevet storesøster men var 2 1/2 

Og så ville jeg forresten aldrig bruge argumenter der involverede lillebror alla lillebror bliver forskrækket, lillebror kan ikke lide skrigene, lillebror kan ikke sove osv. For hun skal netop opleve at selv med de højeste skrig er der plads ril hende i den lille familie. Og lillebror kan sagtens rumme hende også med høje skrig (og det kan de små babyer sjovt nok også, det er mere os andre).

pøj pøj med det, lige om lidt er det hele glemt og hun er en snusfornuftig tre årig storesøster der opdrager lillebror, og så er det er dilemma 

Bak skriver:

Hej I skønne mødre!

Jeg skriver for at få et godt råd mod min datters skrigeri!

Sagen er den, at jeg lige har født en lille dreng for snart tre uger siden. Hans storesøster er 2,5 år og virkelig en bestemt lille dame! Hun har reageret fint overfor lillebror, hun er kærlig overfor ham. Hun er dog jaloux, når han skal ammes især. Hun kan blive ked af det, men nu går det heldigvis bedre. Hun leger en del, at hun er baby igen, men kan også sagtens være en "stor pige" igen. 

Nu kommer så mit problem. Hun kan finde på at skrige helt vildt højt. Det sker hvis hun er oppe at køre og vi vil have hende til noget, fx skifte hendes ble. Det er ikke skrigeri med gråd, men hun gør det og griner. Hun vil helt klart have opmærksomheden. Typisk sker det i forbindelse med aftenputning eller lige før aftensmad. Altså i tidsrum, hvor hun er træt. 

Det er meget irriterende og larmer helt vildt. Jeg vil virkelig gerne finde en måde at få hende til at stoppe på, men man kan slet ikke trænge igennem til hende med snak! Er der nogen, der ved hvad vi kan gøre? Når hun gør det er vi nødt til at stille hende et sted og så gå væk fra hende. Typisk stiller vi hende med ansigtet mod en væg. Det virker bare ikke særlig godt, for hun fortsætter bare, når vi forsøger at genoptage kontakten. 

Jeg ved virkelig ikke, hvordan vi skal få hende til at stoppe. Nogen der har et godt forslag?

Min datter har også haft en periode hvor det var mega sjovt at skrige... Dig ikke fordi hun blev storesøster eller noget, hun syntes bare det var enormt sjovt..

Vi prøvede bare at sige noget alla "hold da op hvor du larmer, vær sød lige at gå ud i gangen og skrig færdigt" så stod hun der ude og skreg og grinede i to minutter (og vi andre fnisede på den anden side af døren, for det var sku lidt morsomt at hun stod der ude og skreg ) 

og til sidst var det ikke sjovt når man ikke fik en vild reaktion fra os

lineog4 skriver:

Først vil jeg lige kommentere jeg altid bliver dybt fascineret af man kan stille eller sætte sit barn et sted i en vrede/opmærksomhed/frustrations situation og de så bliver stående - tror jeg sørme ikke mine ville. Så du har jo kontrollen i situationen.

Nå men når det er skrevet, så tror jeg faktisk sådan en ny storesøster har brug for at se verden ikke falder sammen og at mor/far elsker ubetingelsesløst. Jeg tror jeg ville smide: komme videre i teksten tanken væk og der lade tiden gå i stå. Lade hende skrige mens jeg blev hos hende og sagde: jeg er her når du er parat. Ikke mange ord, for når man er 2 1/2 er der ikke mange ord men en masse følelser. Og så ville jeg håbe på hun blev parat til at få verdens største krammer. Så ville jeg huske mig selv på, hun udover at være ny storesøster også er i en alder hvor grænserne skal prøves, hvor man vil bestemme alt selv - husker stadig min datters dag kunne gå i spåner hvis jeg kom først på toilettet om morgenen og hun kunne skrige en time med kraver om jeg tog det op igen - hun var ikke blevet storesøster men var 2 1/2 

Og så ville jeg forresten aldrig bruge argumenter der involverede lillebror alla lillebror bliver forskrækket, lillebror kan ikke lide skrigene, lillebror kan ikke sove osv. For hun skal netop opleve at selv med de højeste skrig er der plads ril hende i den lille familie. Og lillebror kan sagtens rumme hende også med høje skrig (og det kan de små babyer sjovt nok også, det er mere os andre).

pøj pøj med det, lige om lidt er det hele glemt og hun er en snusfornuftig tre årig storesøster der opdrager lillebror, og så er det er dilemma 

Tak for dit lange og brugbare svar! 

Tja, hun går i hvert fald ikke, når man sætter hende et kedeligt sted, så det er jo meget godt... 

Jeg tror nemlig også hun har brug for os, så jeg bryder mig heller ikke om at blive sur på hende...

Jeg har heller ikke inddraget lillebror i det, når hun har skreget. I går sagde jeg faktisk at mor og far ikke ville have det skrigeri. Og efter et øjeblik spurgte hun, om man måtte skrige hjemme hos mormor og morfar eller bedstemor. Så sagde jeg selvfølgelig nej og jublede indeni over, at hun i det mindste reflekterede lidt over det hele, hvorefter hun så startede skrigeriet igen... Så der skulle vores grænser i hvert fald prøves af!

Hehe ja, hun skal nok blive fornuftig en dag alt for hurtigt

A. Nonymsen skriver:

Min datter har også haft en periode hvor det var mega sjovt at skrige... Dig ikke fordi hun blev storesøster eller noget, hun syntes bare det var enormt sjovt..

Vi prøvede bare at sige noget alla "hold da op hvor du larmer, vær sød lige at gå ud i gangen og skrig færdigt" så stod hun der ude og skreg og grinede i to minutter (og vi andre fnisede på den anden side af døren, for det var sku lidt morsomt at hun stod der ude og skreg ) 

og til sidst var det ikke sjovt når man ikke fik en vild reaktion fra os

Okay, kunne godt være vi skulle prøve den lidt mere muntre udgave...

dejligt at høre andre børn også har haft sådan en periode!