Træningsivrige forældre - Er det et problem?

Jeg har valgt at få børn. Jeg elsker dem. Jeg synes bestemt ikke mit liv er gået i stå. Det er blevet beriget. Der er en del ting man må sige nej til og ungerne prioteres 8 ud af 10 gange (forstå mig ret) Herhjemme er vi meget bevidste om prioteringen. Vi er også meget bevidste om ikke konstant at nedprioterer os selv. Hvis vi gør det kan vi ikke fungere. Vi kan ikke være de forældre vi gerne vil være. Vi lærer også børnene at de kommer FØRST ALTID... og sådan hænger verden ikke sammen. Selvfølgelig er ungernes basale behov FØRSTE priotering ingen tvivl der men der skal være plads til os alle her i familien  Hver familie gør det der er bedst for dem. Men jeg er enig i at vi forældre konstant får "løftede pegefingre"

Jeg vil meget hellere være en fysisk aktiv forældre end en der sidder i sofaen foran tv'et... Herhjemme inddrager vi også ungerne i fysisk aktivitet. De elsker det. 

Nu var jeg lige til fordrag med hende igår.. Og grunden til at hingst udtalt sig er for at skabe debat omkring emnet.. Ikke fordi hun ikke syntes forældrene skal dyrke motion.. 

Et eksempel hun fx kom med var de familier hvor børnene bliver hentet, mor går igang med aftensmaden imens far er igang med at træne til næste ironman.. Far kommer trippen ind af døren efter hans løbetur, går hen til moderen ved kødgryden og sender hende afsted til zumba.. 

Ungerne sidder med iPad og opdager næsten ikke at der har været vagtskifte..

det er selvfølgelig sat op på en spids, men det er for lige at få os til at stoppe op og lige overveje hvad vi gør, hvornår vi gør det og hvorfor vi gør det.. Ikke at vi skal stoppe med at gøre det..