Jeg er ikke enlig, men er græsenke 11 dage og så er manden min hjemme 3 dage osv.
Vil sige man klarer det bare, man får nogen kræfter man ikke vidste man havde, og det man frygtede løser sig. Der er dage hvor jeg dårligt kan slæbe mig i seng, dage hvor rodet vokser mig over hovedet og hvor det at få lavet mad føles som af bestige Mount Everest. Men ikke desto mindre lykkes det hele.
Man må jo skære ned på ambitionsniveauet, og kriteriet for succes bliver mindre. Man jubler mere over de smp sejre.
Og egentlig har jeg været overrasker over der også er noget der er nemmere når man kun er en voksen, og hvor meget jeg nyder mine alene aftener - frygter helt han kommer hjem her til påske og de alene aftener er fortid.
med hensyn til opmærksomhed, så vil jeg tro det udligner sig, for når du er alene for ham automatisk mere opmærksomhed og kan måske undvære den i andre situationer. Og så som andre råder dig til, får ham med i aktiviteterne om det er madlavning, vasketøj eller rengøring og så slæk lidt på kravene
Anmeld