Har jeg for høje forventninger?

Anonym skriver:

Nej, jeg kan desværre ikke sove medmindre baby sover her indenfor. Og vi er gået igang med at øve lure i barnevognen. Jeg kan selvfølgelig godt hvile mig, hvis min kæreste er her. Men når jeg er alene, er jeg bange for, at jeg ikke hører babyalarmen, hvis jeg sover.

Er stadig ny i det med babyalarm og at baby sover ude - så det kan være, at det kommer.

Forstår godt hvad du mener, med bare "at lade stå til", så han ser, at jeg ikke bare gør alting. Men det kan jeg jo ikke bare med baby...

Selvfølgelig kan du ikke lade stå til når det drejer sig om baby  

Det var også alt det andet jeg mente. Når han prioriterer træning, så prioriterer du dig og baby istedet for husholdning/madlavning osv. Indtil han indser at han lige skal cleare med dig, om han kan undværes eller du har forhåbninger om noget, der skal gøres i fællesskab.

Sådan skal tingene selvfølgelig ikke løses hele tiden, det er ikke konstruktivt. Men det kan bruges når du vil understrege en pointe i forbindelse med de problematikker, der gør dig ked af det.

Uh kan sagtens forestille mig hvor svært det er at kunne stole nok på sådan en babyalarm til at man kan sove! Ser ikke frem til den dag, jeg selv står med den udfordring!

Anonym skriver:

Nu er mit barn efterhånden ved at være et halvt år og barnet og jeg har efterhånden fået en hverdag op at køre. Sover ude i barnevognen fast osv. Når barnet er vågent (ca. 2 timer af gangen), bruger vi tiden sammen - vi "leger" og hygger os sammen. 

Og så er det her, jeg ikke helt ved om det er mig, der er gal på den.

Når far så kommer hjem, tager jeg barnet i armene og går ud for at sige hej og give ham et kys og et kram. Og spørger baby "vil du over og give far en krammer". Det opfatter far som om, at jeg nærmest ikke kan vente med at tørre baby af på ham. Nå.

Han tager så afsted igen efter kort tid, for at træne. Han er cirka væk i 1,5-2 timer. Hver anden dag. Kommer hjem, går i bad og så hjælpes vi oftest med at lave mad. Så spiser vi, jeg vasker op og rydder op i køkkenet, mens han står og holder baby lige ved siden af og vi snakker lidt.

Så går vi ind i stuen. Enten sætter han sig ved sin computer og spiller indtil vi skal i seng eller også ligger han sig på sofaen med hans telefon og kigger på nettet.

Og nu, hvor det er weekend, stod han op kl 6 og baby vækkede mig 6.15, så vi har begge været tidligt oppe. Jeg er så oppe i gennemsnit tre-fire gange i løbet af natten for at give mad og skifte ble. 

På trods af det, er det alligevel ham, der ligger og sover på sofaen lige nu. Fordi "det var hårdt at træne".

Og baby sover udenfor nu, lige inden baby blev lagt ud, sad jeg og legede med hende - vi øver i at rulle lige nu. Spurgte så far, der lå på sofaen, om han ikke ville være med. Og det tog han så som en hentydning til, at han ikke havde hende nok.

Og jeg synes egentlig ikke, at han har hende nok. Han holder hende faktisk nærmest kun, når jeg laver mad eller vasker op  Ihvertfald i mine øjne.

Ved egentlig ikke helt hvad jeg vil med mit indlæg - udover at det irriterer mig voldsomt meget, at han ligger sig til at sove på sofaen nu. Han har f***** sovet fra kl 21.30-6.00. Og jeg har sovet fra 23.30-6.15, hvor jeg er blevet vækket af baby 4 gange. Og han sover fra det hele om natten.

Måske har jeg bare haft for høje forventninger til hans engagement i forhold til leg og hygge med baby??

Kvinder har jo forskellige tolerancetærskler og behov ift deres mænd. Men jeg har altid taget det som en selvfølge at far er lige så meget på vores søn som jeg - og sådan har det været fra han var helt nyfødt. Far har heldigvis haft samme indstilling. Alt andet er ikke okay i min bog, og det havde jeg ikke fundet mig i.

Anonym skriver:

Nu er mit barn efterhånden ved at være et halvt år og barnet og jeg har efterhånden fået en hverdag op at køre. Sover ude i barnevognen fast osv. Når barnet er vågent (ca. 2 timer af gangen), bruger vi tiden sammen - vi "leger" og hygger os sammen. 

Og så er det her, jeg ikke helt ved om det er mig, der er gal på den.

Når far så kommer hjem, tager jeg barnet i armene og går ud for at sige hej og give ham et kys og et kram. Og spørger baby "vil du over og give far en krammer". Det opfatter far som om, at jeg nærmest ikke kan vente med at tørre baby af på ham. Nå.

Han tager så afsted igen efter kort tid, for at træne. Han er cirka væk i 1,5-2 timer. Hver anden dag. Kommer hjem, går i bad og så hjælpes vi oftest med at lave mad. Så spiser vi, jeg vasker op og rydder op i køkkenet, mens han står og holder baby lige ved siden af og vi snakker lidt.

Så går vi ind i stuen. Enten sætter han sig ved sin computer og spiller indtil vi skal i seng eller også ligger han sig på sofaen med hans telefon og kigger på nettet.

Og nu, hvor det er weekend, stod han op kl 6 og baby vækkede mig 6.15, så vi har begge været tidligt oppe. Jeg er så oppe i gennemsnit tre-fire gange i løbet af natten for at give mad og skifte ble. 

På trods af det, er det alligevel ham, der ligger og sover på sofaen lige nu. Fordi "det var hårdt at træne".

Og baby sover udenfor nu, lige inden baby blev lagt ud, sad jeg og legede med hende - vi øver i at rulle lige nu. Spurgte så far, der lå på sofaen, om han ikke ville være med. Og det tog han så som en hentydning til, at han ikke havde hende nok.

Og jeg synes egentlig ikke, at han har hende nok. Han holder hende faktisk nærmest kun, når jeg laver mad eller vasker op  Ihvertfald i mine øjne.

Ved egentlig ikke helt hvad jeg vil med mit indlæg - udover at det irriterer mig voldsomt meget, at han ligger sig til at sove på sofaen nu. Han har f***** sovet fra kl 21.30-6.00. Og jeg har sovet fra 23.30-6.15, hvor jeg er blevet vækket af baby 4 gange. Og han sover fra det hele om natten.

Måske har jeg bare haft for høje forventninger til hans engagement i forhold til leg og hygge med baby??

hvor gammel er jeres baby??

min mand tog ikke vores søn så meget da han var under 3 mdr fordi han ikke ture, da han var bange for at han ville gå i stykker fordi de er så små med nr 2 gjorde han det fordi han blev nød til det men ellers ville han også helst have ventet med at holde hende til hun var 3 mdr, han lege heller ikke med dem (kun hvis han blev "tvunget").men til gengæld er han meget bedre til at lege med dem nu med biler osv, end jeg er  jeg vil heller spille spil osv.