Har jeg for høje forventninger?

Nu er mit barn efterhånden ved at være et halvt år og barnet og jeg har efterhånden fået en hverdag op at køre. Sover ude i barnevognen fast osv. Når barnet er vågent (ca. 2 timer af gangen), bruger vi tiden sammen - vi "leger" og hygger os sammen. 

Og så er det her, jeg ikke helt ved om det er mig, der er gal på den.

Når far så kommer hjem, tager jeg barnet i armene og går ud for at sige hej og give ham et kys og et kram. Og spørger baby "vil du over og give far en krammer". Det opfatter far som om, at jeg nærmest ikke kan vente med at tørre baby af på ham. Nå.

Han tager så afsted igen efter kort tid, for at træne. Han er cirka væk i 1,5-2 timer. Hver anden dag. Kommer hjem, går i bad og så hjælpes vi oftest med at lave mad. Så spiser vi, jeg vasker op og rydder op i køkkenet, mens han står og holder baby lige ved siden af og vi snakker lidt.

Så går vi ind i stuen. Enten sætter han sig ved sin computer og spiller indtil vi skal i seng eller også ligger han sig på sofaen med hans telefon og kigger på nettet.

Og nu, hvor det er weekend, stod han op kl 6 og baby vækkede mig 6.15, så vi har begge været tidligt oppe. Jeg er så oppe i gennemsnit tre-fire gange i løbet af natten for at give mad og skifte ble. 

På trods af det, er det alligevel ham, der ligger og sover på sofaen lige nu. Fordi "det var hårdt at træne".

Og baby sover udenfor nu, lige inden baby blev lagt ud, sad jeg og legede med hende - vi øver i at rulle lige nu. Spurgte så far, der lå på sofaen, om han ikke ville være med. Og det tog han så som en hentydning til, at han ikke havde hende nok.

Og jeg synes egentlig ikke, at han har hende nok. Han holder hende faktisk nærmest kun, når jeg laver mad eller vasker op  Ihvertfald i mine øjne.

Ved egentlig ikke helt hvad jeg vil med mit indlæg - udover at det irriterer mig voldsomt meget, at han ligger sig til at sove på sofaen nu. Han har f***** sovet fra kl 21.30-6.00. Og jeg har sovet fra 23.30-6.15, hvor jeg er blevet vækket af baby 4 gange. Og han sover fra det hele om natten.

Måske har jeg bare haft for høje forventninger til hans engagement i forhold til leg og hygge med baby??

Anonym skriver:

Nu er mit barn efterhånden ved at være et halvt år og barnet og jeg har efterhånden fået en hverdag op at køre. Sover ude i barnevognen fast osv. Når barnet er vågent (ca. 2 timer af gangen), bruger vi tiden sammen - vi "leger" og hygger os sammen. 

Og så er det her, jeg ikke helt ved om det er mig, der er gal på den.

Når far så kommer hjem, tager jeg barnet i armene og går ud for at sige hej og give ham et kys og et kram. Og spørger baby "vil du over og give far en krammer". Det opfatter far som om, at jeg nærmest ikke kan vente med at tørre baby af på ham. Nå.

Han tager så afsted igen efter kort tid, for at træne. Han er cirka væk i 1,5-2 timer. Hver anden dag. Kommer hjem, går i bad og så hjælpes vi oftest med at lave mad. Så spiser vi, jeg vasker op og rydder op i køkkenet, mens han står og holder baby lige ved siden af og vi snakker lidt.

Så går vi ind i stuen. Enten sætter han sig ved sin computer og spiller indtil vi skal i seng eller også ligger han sig på sofaen med hans telefon og kigger på nettet.

Og nu, hvor det er weekend, stod han op kl 6 og baby vækkede mig 6.15, så vi har begge været tidligt oppe. Jeg er så oppe i gennemsnit tre-fire gange i løbet af natten for at give mad og skifte ble. 

På trods af det, er det alligevel ham, der ligger og sover på sofaen lige nu. Fordi "det var hårdt at træne".

Og baby sover udenfor nu, lige inden baby blev lagt ud, sad jeg og legede med hende - vi øver i at rulle lige nu. Spurgte så far, der lå på sofaen, om han ikke ville være med. Og det tog han så som en hentydning til, at han ikke havde hende nok.

Og jeg synes egentlig ikke, at han har hende nok. Han holder hende faktisk nærmest kun, når jeg laver mad eller vasker op  Ihvertfald i mine øjne.

Ved egentlig ikke helt hvad jeg vil med mit indlæg - udover at det irriterer mig voldsomt meget, at han ligger sig til at sove på sofaen nu. Han har f***** sovet fra kl 21.30-6.00. Og jeg har sovet fra 23.30-6.15, hvor jeg er blevet vækket af baby 4 gange. Og han sover fra det hele om natten.

Måske har jeg bare haft for høje forventninger til hans engagement i forhold til leg og hygge med baby??

Jeg synes bestemt ikke at dine forventninger er for store!  Det jo sørme også hans barn så han har da bare at deltage i opdragelsen. Det sure med det søde. At have en baby betyder (for de fleste)  at man skal op om natten. Hvis man går på arbejde i hverdagen så må man jo tage en tørn om natten i weekenden. Og man skal da lege med sit barn når det er vågnet. 

Jeg kæmper selv en kamp for at få min kæreste til at engagere sig i vores datter når vi ses. - Vi bor ikke sammen og ses kun hveranden weekend,  så det er ikke meget hun ser sin far... 

Jeg ved ikke om du har haft for høje forventninger.

Men har du fortalt ham og snakket med ham om hvad dine forventinger til ham er?

Er det noget I har talt om inden jeres datter kom til verden?

Hvis du ikke har fortalt ham om dine forventninger, så synes jeg ikke du kan klandre ham for ikke at opfylde dem og ja men skal have det skåret ud i pap, for de kan ikke selv tænke sig til hvad dine tanker og forventinger er.

Jeg synes som sådan ikke der er noget der er rigtigt og forkert når det kommer til fordeling af natteroderi med baby, for man må gøre hvad der fungere for ens egen familie.

Men alt andet lige så må kommunikation være vejen frem.

MummiT skriver:

Jeg synes bestemt ikke at dine forventninger er for store!  Det jo sørme også hans barn så han har da bare at deltage i opdragelsen. Det sure med det søde. At have en baby betyder (for de fleste)  at man skal op om natten. Hvis man går på arbejde i hverdagen så må man jo tage en tørn om natten i weekenden. Og man skal da lege med sit barn når det er vågnet. 

Jeg kæmper selv en kamp for at få min kæreste til at engagere sig i vores datter når vi ses. - Vi bor ikke sammen og ses kun hveranden weekend,  så det er ikke meget hun ser sin far... 

Nej, indimellem føler jeg dælme lige så godt, at jeg kunne gøre det alene!

Ville ikke undvære ham og jeg elsker ham rigtig højt. Men han har godt nok skuffet mig lidt. Troede han ville være mere interesseret i at bruge tid med hende......

Anonym skriver:

Nu er mit barn efterhånden ved at være et halvt år og barnet og jeg har efterhånden fået en hverdag op at køre. Sover ude i barnevognen fast osv. Når barnet er vågent (ca. 2 timer af gangen), bruger vi tiden sammen - vi "leger" og hygger os sammen. 

Og så er det her, jeg ikke helt ved om det er mig, der er gal på den.

Når far så kommer hjem, tager jeg barnet i armene og går ud for at sige hej og give ham et kys og et kram. Og spørger baby "vil du over og give far en krammer". Det opfatter far som om, at jeg nærmest ikke kan vente med at tørre baby af på ham. Nå.

Han tager så afsted igen efter kort tid, for at træne. Han er cirka væk i 1,5-2 timer. Hver anden dag. Kommer hjem, går i bad og så hjælpes vi oftest med at lave mad. Så spiser vi, jeg vasker op og rydder op i køkkenet, mens han står og holder baby lige ved siden af og vi snakker lidt.

Så går vi ind i stuen. Enten sætter han sig ved sin computer og spiller indtil vi skal i seng eller også ligger han sig på sofaen med hans telefon og kigger på nettet.

Og nu, hvor det er weekend, stod han op kl 6 og baby vækkede mig 6.15, så vi har begge været tidligt oppe. Jeg er så oppe i gennemsnit tre-fire gange i løbet af natten for at give mad og skifte ble. 

På trods af det, er det alligevel ham, der ligger og sover på sofaen lige nu. Fordi "det var hårdt at træne".

Og baby sover udenfor nu, lige inden baby blev lagt ud, sad jeg og legede med hende - vi øver i at rulle lige nu. Spurgte så far, der lå på sofaen, om han ikke ville være med. Og det tog han så som en hentydning til, at han ikke havde hende nok.

Og jeg synes egentlig ikke, at han har hende nok. Han holder hende faktisk nærmest kun, når jeg laver mad eller vasker op  Ihvertfald i mine øjne.

Ved egentlig ikke helt hvad jeg vil med mit indlæg - udover at det irriterer mig voldsomt meget, at han ligger sig til at sove på sofaen nu. Han har f***** sovet fra kl 21.30-6.00. Og jeg har sovet fra 23.30-6.15, hvor jeg er blevet vækket af baby 4 gange. Og han sover fra det hele om natten.

Måske har jeg bare haft for høje forventninger til hans engagement i forhold til leg og hygge med baby??

Jeg tror at I skal have en snak om forventninger, omkring natten og sådan noget. Han er ikke tankelæser, ja han burde nyde at være sammen med sin datter, men ikke alle mænd(og kvinder) er gode til at ligge på gulvet med deres børn, stå op om natten.. Ikke fordi de ikke elsker deres børn, men det ligger bare ikke til dem.

Men du er nød til at fortælle ham, at det gør dig ked af det, når han ikke gider at være sammen med jeres datter, at han føler at du giver ham jeres datter, fordi du ikke gider hende mere, at han ikke hjælper nok.

Men du kan ikke være skuffet, hvis han ikke kender til dine forventninger.. Eller jo, du kan, men så må du gøre noget ved det. Ingen er tankelæsere.

Yurie skriver:

Jeg tror at I skal have en snak om forventninger, omkring natten og sådan noget. Han er ikke tankelæser, ja han burde nyde at være sammen med sin datter, men ikke alle mænd(og kvinder) er gode til at ligge på gulvet med deres børn, stå op om natten.. Ikke fordi de ikke elsker deres børn, men det ligger bare ikke til dem.

Men du er nød til at fortælle ham, at det gør dig ked af det, når han ikke gider at være sammen med jeres datter, at han føler at du giver ham jeres datter, fordi du ikke gider hende mere, at han ikke hjælper nok.

Men du kan ikke være skuffet, hvis han ikke kender til dine forventninger.. Eller jo, du kan, men så må du gøre noget ved det. Ingen er tankelæsere.

Enig med overstående. Jeg tror I skal have en snak om forventninger og eventuelle ændringer der skal på bordet. Har i snakket om det og lavet aftaler inden baby kom? Nu er mænd jo ikke tankelæsere så måske han bare skal have det klart af vide.

Men jeg synes bestemt kun at det er fair at han tager lidt af slæbet i weekenden, så du også kan slappe lidt af. Det er trods alt også hans barn. Og det kan da godt være at det er hårdt at han har Været nede og træne, men hallo derfor har han sgu da en datter alligevel og hun bliver jo ikke bare lige sat på pause bare fordi far er lidt træt. Sådan er det sgu at have børn. 

Du lagde dig vel også på sofaen og tog en lur, ikke?

Jeg tænker umiddelbart, at hvis du gør alt og tilsidesætter dig selv, så han ikke får øjnene op for hvor meget arbejde der er med sådan en størrelse og så kan det være han tænker, at det har du styr på og han kan passe sit.

Det er virkeligt vigtigt at forventningsafstemme, hele tiden, og lave aftaler på forhånd om hvem der gør hvad, så der er rene linier.

Men nogen gange, er min erfaring, så skal mænd have det på den lidt hårde måde og stå med håret i postkassen når der ikke er købt ind til aftensmaden, eller der ikke er støvsuget inden gæsterne kom. Og der står de gerne som var de lige faldet ned fra månen og siger - jamen det troede jeg du gjorde... Uden at de lige har overvejet om det overhovedet har været en mulighed.

Og så er der måske den mulighed at han ikke helt ved hvad han skal gøre med sådan en størrelse. De er jo lidt "kedelige", man kan jo ikke rigtigt lege og tumle og grave huller eller spille bold. Og så er det nemmere at lade være. Måske kan du inddrage ham mere i hvad der foregår nu, så han får øjnene op for den rivende udvikling  og derved lyst til at tage del i den.

Håber I finder ud af det!

Yurie skriver:

Jeg tror at I skal have en snak om forventninger, omkring natten og sådan noget. Han er ikke tankelæser, ja han burde nyde at være sammen med sin datter, men ikke alle mænd(og kvinder) er gode til at ligge på gulvet med deres børn, stå op om natten.. Ikke fordi de ikke elsker deres børn, men det ligger bare ikke til dem.

Men du er nød til at fortælle ham, at det gør dig ked af det, når han ikke gider at være sammen med jeres datter, at han føler at du giver ham jeres datter, fordi du ikke gider hende mere, at han ikke hjælper nok.

Men du kan ikke være skuffet, hvis han ikke kender til dine forventninger.. Eller jo, du kan, men så må du gøre noget ved det. Ingen er tankelæsere.

Vi har nemlig ikke haft snakken om forventninger til det hele, inden baby var her.

Men jeg har sagt til ham flere gange, at det gør mig ked af det, at han ikke er mere engageret i det. Og at det er træls, at han ikke for eksempel står op med hende i weekenderne, så jeg kan få lov til at hvile. Eller lader mig få en lur på sofaen i løbet af dagen.

Forhåbentlig kan vi snakke om det og finde en løsning, der er ok for os begge. For det her fungerer ikke for mig, kan mærke at jeg går og er ked af det og tænker meget på det.

migxher skriver:

Enig med overstående. Jeg tror I skal have en snak om forventninger og eventuelle ændringer der skal på bordet. Har i snakket om det og lavet aftaler inden baby kom? Nu er mænd jo ikke tankelæsere så måske han bare skal have det klart af vide.

Men jeg synes bestemt kun at det er fair at han tager lidt af slæbet i weekenden, så du også kan slappe lidt af. Det er trods alt også hans barn. Og det kan da godt være at det er hårdt at han har Været nede og træne, men hallo derfor har han sgu da en datter alligevel og hun bliver jo ikke bare lige sat på pause bare fordi far er lidt træt. Sådan er det sgu at have børn. 

Nej, hun kan ikke sættes på pause - men det er jo så det, jeg er her for! 24:7... At passe hende, så han kan gøre det, han vil.

Har haft besøg af et par veninder og så øjnede han lige muligheden til at smutte ud til nogle kammerater. Veninderne er kørt for længst og han er ikke hjemme endnu. På trods af, at vi havde aftalt, at når mine veninder var kørt, så skulle jeg hvile mig. Samtidig med baby sover. Det gør hun så nu. Og så ligger jeg her og lytter efter babyalarm. Selvom vi havde aftalt, at han skulle være her.

Beem82 skriver:

Du lagde dig vel også på sofaen og tog en lur, ikke?

Jeg tænker umiddelbart, at hvis du gør alt og tilsidesætter dig selv, så han ikke får øjnene op for hvor meget arbejde der er med sådan en størrelse og så kan det være han tænker, at det har du styr på og han kan passe sit.

Det er virkeligt vigtigt at forventningsafstemme, hele tiden, og lave aftaler på forhånd om hvem der gør hvad, så der er rene linier.

Men nogen gange, er min erfaring, så skal mænd have det på den lidt hårde måde og stå med håret i postkassen når der ikke er købt ind til aftensmaden, eller der ikke er støvsuget inden gæsterne kom. Og der står de gerne som var de lige faldet ned fra månen og siger - jamen det troede jeg du gjorde... Uden at de lige har overvejet om det overhovedet har været en mulighed.

Og så er der måske den mulighed at han ikke helt ved hvad han skal gøre med sådan en størrelse. De er jo lidt "kedelige", man kan jo ikke rigtigt lege og tumle og grave huller eller spille bold. Og så er det nemmere at lade være. Måske kan du inddrage ham mere i hvad der foregår nu, så han får øjnene op for den rivende udvikling  og derved lyst til at tage del i den.

Håber I finder ud af det!

Nej, jeg kan desværre ikke sove medmindre baby sover her indenfor. Og vi er gået igang med at øve lure i barnevognen. Jeg kan selvfølgelig godt hvile mig, hvis min kæreste er her. Men når jeg er alene, er jeg bange for, at jeg ikke hører babyalarmen, hvis jeg sover.

Er stadig ny i det med babyalarm og at baby sover ude - så det kan være, at det kommer.

Forstår godt hvad du mener, med bare "at lade stå til", så han ser, at jeg ikke bare gør alting. Men det kan jeg jo ikke bare med baby...