SandraXOXO skriver:
Nu har jeg tænkt over noget i ret lang tid, og ikke helt vidst om jeg kunne tillade mig at spørge, men here it comes 
For syv år siden da vi fik vores første barn ønskede jeg mig en tatovering og det var jo lige til at vælge hendes navn op af underarmen eller på håndledet så alle kunne se hvor stolt jeg var og hvor meget jeg elskede hende. Men, jeg kunne alligevel ikke da jeg stod der, min bekymring gik i retning af at jeg selv ville ha syntes det var smadder pinligt hvis jeg skulle ha en mor, der til alle fødselsdage, skole hjem samtaler, gåture om sommeren og så videre havde mit navn et så synligt sted. Så jeg lod være og fik noget andet- som jeg stadig elsker og ikke behøver frygte er flovt for mine børn 
men, er jeg den eneste der tænker sådan? At det måske ikke er det fedeste at ens mor og far har ens navne skrevet i neon for alle at kunne se? Jeg ville ikke bryde mig om det, mit navn er mit, en del af min personlighed og identitet ligger der, og jeg ville føle mig lidt udstillet og 'bestjålet' hvis mine forældre tog det fra mig og plantede det på deres krop, især hvis de ikke engang spurgte først. Hvad tænker i, er jeres børns navne jeres eller deres at bestemme over hvor skal stå? Og jer der har dem, vil i få dem fjernet hvis jeres børn ønsker det en dag??
Jeg er en af dem der har hele underarmen fyldt med mine to børns navne og en blomst for hver af mine forældre, bedsteforældre, min søster, niece og min mand..
Ja hele verdnen kan muligvis se min tatovering da den fylder hele underarmen og med tiden hele armen, men nu har jeg ikke lavet den for hele verdnens skyld, men for min egen 
Jeg fik mine børns navne og blomsterne lavet fordi min familie betyder alt og jeg ønsker dem nær, der lægger så meget symbolik i det for mig og det gør placeringen også.. Jeg har det nemlig stående på venstre arm, som er den tættest på hjertet, jeg er venstre håndet og derved er den arm min stærkeste (ligesom mit bånd til min familie er stærkt) og så har jeg på venstre kraveben fået tatoveret en tekst der også omhandler familie og det hele skal når pengene er der forenes
Nu mine børn ikke i nærheden af teenageårene, men de vokser op med at deres navne står hvor de står, og de husker ikke andet, ligesom de vokser op med ordene jeg elsker dig sagt på dagligbasis, min tatovering er bare et symbol på min krop for den kærlighed og nu blev blæk i huden valget for måden at vise det på, ligesom nogle vælger en halskæde ect. 
Og ville aldrig få det fjernet
