Er det fordi det er en for stor omvæltning?

Stort tillykke med jeres lille nye 

Dine hormoner er i fuld sving i øjeblikket, de kalder dem "baby-blues"
Jeg havde dem også. Første gang da vi tog hjem fra hospitalet "Årh hvad, jeg måtte godt få ham med hjem også"

Derhjemme hylede jeg hver gang manden kyssede mig og filmen "Click" er åbenbart det mest sørgelige jeg nogensinde har set

Det går stille og roligt over og så tror jeg mange kan grine af det bagefter

Som de andre siger, det er helt normalt. Jeg fik også tudetur efter en uges tid første gang. Har dog ikke fået den denne gang, men har da bestemt været frustreret og humøret har svinget... der sker jo ekstremt meget både med ens krop hormonmæssigt og generelt med ens tilværelse når der kommer sådan en lille en til, og det skal man jo lige indstille sig på. Og ja så hjælper det jo heller ikke på det at amningen gør nas!!! 

Pikku Myy skriver:

Hvis du er ved at være der mht træthed, kunne  du tage en dag i sengen. Læg dig ind og put med din pige under dynen, og giv dig selv lov til at blunde hen når det er muligt. Maden er ved hånden, så du behøver kun stå op når der skal ordnes ble.

Hvis du er fuldstændig smadret, så lad din kæreste overtage. Læg dig ind i sengen, og lad dem hygge sig. Når hun bliver sulten, kan han komme og hægte hende på Jeg fik feber i forbindelse med at mælken løb rigtig til, så der tog jeg en dag som sovende ammemaskine.

Ham starter desværre på arbejde i morgen, så der er ikke rigtig noget hjælp at hente.. men, hun er endelig begyndt at sove en 5-6 timer om natten inden hun vil ha mad  

hejmeddig10 skriver:

Vi har endelig fået vores dejlige lille pige. Hun er en uge i dag, og hun er så skøn og dejlig! Ingen tvivl om hun er vores bedste beslutning, og vi elsker hende mere end noget andet!

Fødslen gik desværre ikke som planlagt.. Det endte ud i et kejsersnit, efter jeg fik en epidural blokade, begyndte hendes hjerterytme at falde, og den ville ikke stige ret meget igen. Det var værst når jeg lå på ryggen.. Så de besluttede sig for at nu skulle hun ud. Var også kun 3 cm åben, selvom jeg havde fået a vide at jeg 5 cm åben.. Men at få hende ved kejsersnit, var en god beslutning, da jeg forintet i verden ville at hun havde det dårligt!

Vi kom hjem søndag og har nu haft hele ugen med hende her hjemme. Sp har været her og alt så fint ud..
Men de sidste par dage synes jeg har været hårde. Ingen søvn og hun hænger i patten hele tiden! Hun er værst om aftenen/natten, der kan vi dælme sidde med hende længe inden hun overhovedet overvejer at sove! Jeg er gået igang med at bruge ammebrikker, da det var alt for ubehageligt at hun suttede på selve brystet, da det gjorde utrolig ondt..

Men så her i løbet af de sidste par dage har jeg bare kunne græde over ingenting! Virkelig!! Igår græd jeg over ingenting, og i dag græd jeg over at min mand spurgte om han måtte gå ud og arbejde lidt. Han var så utrolig god til at kunne se at jeg blev ked af det, og sad så også ved mig lidt, og holdte om mig.. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, men der skal absolut ingenting til at jeg bare kan bryde i gråd.. Den bette sover endda, så det er jo ikke derfor.. Jeg ved virkelig ikke hvad der er med mig.. Men jeg synes virkelig ikke det er fedt, at uanset hvad min mand spørg om, kan jeg næsten bryde i gråd.. Jeg ved ikke om det er fordi min krop er træt eller om det er fordi jeg er bange for at sp får et dårligt indtryk af os og fjerne hende.. Men hold da op hvor er jeg træt a at jeg ikke kan holde tårene tilbage mere..
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre a mig selv..

 

Håber i alle får en lækker dag. 

Tillykke med din lille baby! Alt lyder helt normalt. Man er altid udkørt en uge efter en fødsel, måske især efter kejsersnit. Mht amning er det også normalt at det ikke bare kører endnu efter en uge. Og tude, det gør alle nye mødre vist. Det hele skal nok blive nemmere! Du har jo lige født!

hejmeddig10 skriver:

Vi har endelig fået vores dejlige lille pige. Hun er en uge i dag, og hun er så skøn og dejlig! Ingen tvivl om hun er vores bedste beslutning, og vi elsker hende mere end noget andet!

Fødslen gik desværre ikke som planlagt.. Det endte ud i et kejsersnit, efter jeg fik en epidural blokade, begyndte hendes hjerterytme at falde, og den ville ikke stige ret meget igen. Det var værst når jeg lå på ryggen.. Så de besluttede sig for at nu skulle hun ud. Var også kun 3 cm åben, selvom jeg havde fået a vide at jeg 5 cm åben.. Men at få hende ved kejsersnit, var en god beslutning, da jeg forintet i verden ville at hun havde det dårligt!

Vi kom hjem søndag og har nu haft hele ugen med hende her hjemme. Sp har været her og alt så fint ud..
Men de sidste par dage synes jeg har været hårde. Ingen søvn og hun hænger i patten hele tiden! Hun er værst om aftenen/natten, der kan vi dælme sidde med hende længe inden hun overhovedet overvejer at sove! Jeg er gået igang med at bruge ammebrikker, da det var alt for ubehageligt at hun suttede på selve brystet, da det gjorde utrolig ondt..

Men så her i løbet af de sidste par dage har jeg bare kunne græde over ingenting! Virkelig!! Igår græd jeg over ingenting, og i dag græd jeg over at min mand spurgte om han måtte gå ud og arbejde lidt. Han var så utrolig god til at kunne se at jeg blev ked af det, og sad så også ved mig lidt, og holdte om mig.. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, men der skal absolut ingenting til at jeg bare kan bryde i gråd.. Den bette sover endda, så det er jo ikke derfor.. Jeg ved virkelig ikke hvad der er med mig.. Men jeg synes virkelig ikke det er fedt, at uanset hvad min mand spørg om, kan jeg næsten bryde i gråd.. Jeg ved ikke om det er fordi min krop er træt eller om det er fordi jeg er bange for at sp får et dårligt indtryk af os og fjerne hende.. Men hold da op hvor er jeg træt a at jeg ikke kan holde tårene tilbage mere..
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre a mig selv..

 

Håber i alle får en lækker dag. 

Synes ikke det lyder ualmindeligt.  Mange får en fødselsreaktion og med alle de hormoner er det helt normalt.  Ved mig gik der lige et par uger.  Stort tillykke med hende