Er det fordi det er en for stor omvæltning?

Vi har endelig fået vores dejlige lille pige. Hun er en uge i dag, og hun er så skøn og dejlig! Ingen tvivl om hun er vores bedste beslutning, og vi elsker hende mere end noget andet!

Fødslen gik desværre ikke som planlagt.. Det endte ud i et kejsersnit, efter jeg fik en epidural blokade, begyndte hendes hjerterytme at falde, og den ville ikke stige ret meget igen. Det var værst når jeg lå på ryggen.. Så de besluttede sig for at nu skulle hun ud. Var også kun 3 cm åben, selvom jeg havde fået a vide at jeg 5 cm åben.. Men at få hende ved kejsersnit, var en god beslutning, da jeg forintet i verden ville at hun havde det dårligt!

Vi kom hjem søndag og har nu haft hele ugen med hende her hjemme. Sp har været her og alt så fint ud..
Men de sidste par dage synes jeg har været hårde. Ingen søvn og hun hænger i patten hele tiden! Hun er værst om aftenen/natten, der kan vi dælme sidde med hende længe inden hun overhovedet overvejer at sove! Jeg er gået igang med at bruge ammebrikker, da det var alt for ubehageligt at hun suttede på selve brystet, da det gjorde utrolig ondt..

Men så her i løbet af de sidste par dage har jeg bare kunne græde over ingenting! Virkelig!! Igår græd jeg over ingenting, og i dag græd jeg over at min mand spurgte om han måtte gå ud og arbejde lidt. Han var så utrolig god til at kunne se at jeg blev ked af det, og sad så også ved mig lidt, og holdte om mig.. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, men der skal absolut ingenting til at jeg bare kan bryde i gråd.. Den bette sover endda, så det er jo ikke derfor.. Jeg ved virkelig ikke hvad der er med mig.. Men jeg synes virkelig ikke det er fedt, at uanset hvad min mand spørg om, kan jeg næsten bryde i gråd.. Jeg ved ikke om det er fordi min krop er træt eller om det er fordi jeg er bange for at sp får et dårligt indtryk af os og fjerne hende.. Men hold da op hvor er jeg træt a at jeg ikke kan holde tårene tilbage mere..
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre a mig selv..

Håber i alle får en lækker dag. 

Først stort tillykke med jeres pige 

Og så vil jeg bare sige at det er helt normalt det du oplever nu! Det er dine hormoner der spiller dig et puds! Jeg havde det akkurat som dig. Dog græd jeg ikke men havde bare en utrolig træls følelse i kroppen. Du kan evt. læse mit indlæg som jeg skrev herinde. Jeg har i forvejen en datter på 3 år så havde det virkelig svært den første uge. Men så blev det bedre efterhånden som man vænner sig til morrollen og til en ny og anderledes hverdag. 

Så vil sige hold ud! Det bliver bedre! 

Ja, det er dine hormoner der lige skal i balance igen. Det er helt normalt. 

Tillykke med hende!

Omsorgsgiver skriver:

Først stort tillykke med jeres pige 

Og så vil jeg bare sige at det er helt normalt det du oplever nu! Det er dine hormoner der spiller dig et puds! Jeg havde det akkurat som dig. Dog græd jeg ikke men havde bare en utrolig træls følelse i kroppen. Du kan evt. læse mit indlæg som jeg skrev herinde. Jeg har i forvejen en datter på 3 år så havde det virkelig svært den første uge. Men så blev det bedre efterhånden som man vænner sig til morrollen og til en ny og anderledes hverdag. 

Så vil sige hold ud! Det bliver bedre! 

Man går bare og er lidt bange for at man gør noget forkert, eller der er noget galt med en  

Men mange tak for svar! 

Det er helt normalt. 

Også det med amningen, at det gør ondt og at hun vil sutte tit. Amning gør i langt de fleste tilfælde rigtig ondt i starten, indtil vorten er hærdet lidt. Det kan godt tage en uge eller to.  Jeg ville smide suttebrikken langt væk, hvis ikke der er gået hul på vorten. Den kan i nogen tilfælde forhindre amningen i at kommer op og kører ordentligt (personlig erfaring). 

Men det hele er en del af at blive mor og det er skide hårdt i starten - men bare rolig den del bliver nemmere! 

AnnaKJ skriver:

Det er helt normalt. 

Også det med amningen, at det gør ondt og at hun vil sutte tit. Amning gør i langt de fleste tilfælde rigtig ondt i starten, indtil vorten er hærdet lidt. Det kan godt tage en uge eller to.  Jeg ville smide suttebrikken langt væk, hvis ikke der er gået hul på vorten. Den kan i nogen tilfælde forhindre amningen i at kommer op og kører ordentligt (personlig erfaring). 

Men det hele er en del af at blive mor og det er skide hårdt i starten - men bare rolig den del bliver nemmere! 

Jeg har tværtimod oplevet at ammebrikken har fået amningen op at køre. Jeg skal slet ikke have en krig med hende hver gang hun vil have mad. Og hun får fint med mælk ud a den, så for mig er det min løsning. Vores sp siger også at den fungere helt fint for os, og at det er klart den bedste løsning for os. Så jeg vil helst ikke a med den. (: 

Det er højest sandsynlig dine hormoner ...

Får du selv sovet ? Ja baby sover - men udnytter du det til selv at få sovet eller forsøger du at nå 1000 ting imens ?

serinasmor skriver:

Det er højest sandsynlig dine hormoner ...

Får du selv sovet ? Ja baby sover - men udnytter du det til selv at få sovet eller forsøger du at nå 1000 ting imens ?

Hun sover næsten ikke.. hvilket jeg jo heller ikke kan forstå.. men når hun sover, løber jeg næsten ind i seng og prøver at hvile mig.. 

hejmeddig10 skriver:

Hun sover næsten ikke.. hvilket jeg jo heller ikke kan forstå.. men når hun sover, løber jeg næsten ind i seng og prøver at hvile mig.. 

Hvis du er ved at være der mht træthed, kunne  du tage en dag i sengen. Læg dig ind og put med din pige under dynen, og giv dig selv lov til at blunde hen når det er muligt. Maden er ved hånden, så du behøver kun stå op når der skal ordnes ble.

Hvis du er fuldstændig smadret, så lad din kæreste overtage. Læg dig ind i sengen, og lad dem hygge sig. Når hun bliver sulten, kan han komme og hægte hende på Jeg fik feber i forbindelse med at mælken løb rigtig til, så der tog jeg en dag som sovende ammemaskine.

hejmeddig10 skriver:

Vi har endelig fået vores dejlige lille pige. Hun er en uge i dag, og hun er så skøn og dejlig! Ingen tvivl om hun er vores bedste beslutning, og vi elsker hende mere end noget andet!

Fødslen gik desværre ikke som planlagt.. Det endte ud i et kejsersnit, efter jeg fik en epidural blokade, begyndte hendes hjerterytme at falde, og den ville ikke stige ret meget igen. Det var værst når jeg lå på ryggen.. Så de besluttede sig for at nu skulle hun ud. Var også kun 3 cm åben, selvom jeg havde fået a vide at jeg 5 cm åben.. Men at få hende ved kejsersnit, var en god beslutning, da jeg forintet i verden ville at hun havde det dårligt!

Vi kom hjem søndag og har nu haft hele ugen med hende her hjemme. Sp har været her og alt så fint ud..
Men de sidste par dage synes jeg har været hårde. Ingen søvn og hun hænger i patten hele tiden! Hun er værst om aftenen/natten, der kan vi dælme sidde med hende længe inden hun overhovedet overvejer at sove! Jeg er gået igang med at bruge ammebrikker, da det var alt for ubehageligt at hun suttede på selve brystet, da det gjorde utrolig ondt..

Men så her i løbet af de sidste par dage har jeg bare kunne græde over ingenting! Virkelig!! Igår græd jeg over ingenting, og i dag græd jeg over at min mand spurgte om han måtte gå ud og arbejde lidt. Han var så utrolig god til at kunne se at jeg blev ked af det, og sad så også ved mig lidt, og holdte om mig.. Jeg ved virkelig ikke hvorfor, men der skal absolut ingenting til at jeg bare kan bryde i gråd.. Den bette sover endda, så det er jo ikke derfor.. Jeg ved virkelig ikke hvad der er med mig.. Men jeg synes virkelig ikke det er fedt, at uanset hvad min mand spørg om, kan jeg næsten bryde i gråd.. Jeg ved ikke om det er fordi min krop er træt eller om det er fordi jeg er bange for at sp får et dårligt indtryk af os og fjerne hende.. Men hold da op hvor er jeg træt a at jeg ikke kan holde tårene tilbage mere..
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre a mig selv..

 

Håber i alle får en lækker dag. 

Det er helt normalt, og det går over igen når du falder lidt mere til i din nye rolle.