Beem82 skriver:
Vi er godtnok også glade og hvor er det bare en dejlig tanke at Bastian skal være storebror 
Og tusind tak for at jeg må læsse af på dig, det kommer jeg højst sandsynligt til 
Lige nu fungerer det for mig at tage en dag af gangen. Og så var det en kæmpe enorm lettelse at være til ts i fredags og se hjerteblink. Kunne mærke at det gav lidt mere tro på at det måske lykkes for os den her gang - men også en gevaldig frygt, for jeg kunne bare mærke hvordan jeg knyttede mig totalt til den lille spire på skærmen. Åh hvad nu hvis??
En klog spurgte mig da jeg var gravid med liam i starten og faktisk var glad, men altid sagde: men skal jo heller ikke glæde mig fordi... Eller jeg er gravid, men jeg tror ikke på noget osv.
Hun spurgte: tror du, at du vil blive mindre ked af det hvis det går galt, fordi du huskede men'et, fordi du ikke tillod dig at være glad. Eller vil du være lige så ked af det!
Jeg måtte jo erkende jeg nok ville få samme nedtur ligegyldigt hvad, og derfor tillod jeg mig at glædes uden men'et - stadig kun en dag af gangen og alle de ting, men glædes hver dag over jeg var gravid netop denne dag.
At jeg ille formåede at beholde glæden og senere skærmede mig selv er en anden historie.
Men ville egentlig bare skrive, hvor er det skønt du kan knytte dig, kan glædes. For ingen kan tage den følelse af glæde fra dig du føler lige præcis nu også selvom det hele vender i morgen (hvilket det selvsagt ikke gør for jeg skal da høre om Bastians lillebrøster)
Anmeld
