Hvordan gør i andre med gaver til de voksne medlemmer af familien ?
Min kæreste og jeg er uenige om hvorvidt man skal modtage og give gaver.
Jeg er af den mening at vil et voksen medlem af familien ikke invitere til en lille fødselsdag (kaffe og kage f.eks) så vil jeg heller ikke spendere penge på en gave. og det gælder jo så også min kæreste at vil han ikke invitere til en lille fødselsdag får han heller ikke gave af min familie og sådan har jeg det.
Jeg vil ikke give gave til nogen hvis ikke de gider ulejlige sig med at invitere bare på lidt. Det behøver ikke være stort.
Hvordan gør i andre ? Giver gave selv om i ikke bliver inviteret til noget eller hvordan ? Mangler nogle synspunkter på dette.
For det irritere mig hver gang at han ikke vil holde noget men samtidig når jeg så siger jamen så skal han heller ikke forvente gave eller noget så bliver han også muggen. Jeg ville personligt meget gerne holde noget for ham men som han siger. vi får ikke det ind i gave som vi giver for at holde noget. for mig er det en forkælet tankegang som jeg ikke kan sætte mig ind i.
Jeg synes, at det er en underlig holdning at have. Jeg giver hverken gave eller holder fødselsdag som "betaling" for nogle af delene. Jeg holder fødselsdag, fordi jeg gerne vil se de mennesker, jeg har inviteret, og jeg giver gave, fordi jeg gerne vil glæde den person,jeg har købt gave til.
Som udgangspunkt giver jeg dog kun gave til dem, som holder noget, men det hænger lige så meget sammen med, at vi ikke ser vores familie særligt tit - så gaver bliver tit givet i anledning af, at vi ses til fødselsdage eller andre mærkedage. Hvis der ikke bliver holdt noget ved en fødselsdag i fx august, og vi først skal ses til november, så tager jeg ikke en fødselsdagsgave med i november, så på dem måde kan man godt sige, at jeg/vi kun giver gave, hvis vi inviteres til fødselsdag, men det handler altså ikke om "betaling" for at være inviteret med - det er rent og skært lejlighedsbetinget. Hvis min bror, som jeg ser ofte, ikke holder fødselsdag (fx pga travlhed), så ville han få en gave næste gang vi ses uanset, netop fordi vi ses så tit at gaven ville gives tæt på fødselsdagstidspunktet