Han skal jo også være med

Jeg fik en positiv test igår, og fortalte selvfølgelig min kæreste som det første. Vi har prøvet i flere måneder, så det er ikke tilfældigt at det sker.

Jeg var selvfølgelig rigtig glad, men han virkede nærmest irritabel. Ikke fordi han ikke var glad for det, men fordi han var så lidt i kontrol over hvad der kommer til at ske de næste mange måneder. Han kan jo kun følge med på sidelinjen, høre mig klage over smerter og kvalme, og ellers bare se på.
Jeg tror han især virker meget bekymret for fødsel (selvom der jo er laang tid til) fordi han er fuldstændig hjælpeløs for hvad der kommer til at ske.

Hvordan kan jeg inddrage ham mere, og gøre denne oplevelse lige så meget hans, som det er min? Jeg fortæller selvfølgelig om symptomer og tanker, men jeg kan jo ikke låne ham min krop. 
Jeg tror også han er ked af, at graviditeter primært er fokuseret på kvinden, selvfølgelig af åbenlyse grunde. Men jeg tror han er bange for at blive overset, fordi al opmærksomheden kommer til at ligge på mig (ikke at han kræver opmærksomhed på den måde, men.. you know, fokusset bliver nok meget målrettet mig, og måske kun mig alene). Graviditeten er jo lige så meget hans værk, som det er mit, men spotlightet og fokus vil nok primært ligge på mig, og det tror jeg irriterer ham.

Kender I nogen artikler eller forums, for kommende fædre, så jeg generelt kan bekræfte ham i, at han ikke er overflødig? 

Jeg mener, at der også er fædre på denne side Kender ikke så meget til det, men det er da en god idé!

hekran skriver:

Jeg mener, at der også er fædre på denne side Kender ikke så meget til det, men det er da en god idé!

Det lyder jo som min kæreste  

Jeg er 8+4 i dag. I starten var han meget som du beskriver, med at han ikke føler at han har succes, hvis man kan sige det sådan. Men nu hvor vi har været til scannng er han blevet en helt anden, fordi sygehuset netop inddraget ham så meget som de gjorde. 

Han er glad for hans mesterværk, og bare at vide hvad han har gjort bekræfter ham. Jeg har købt nogle forskellige bøger til ham omkring at blive far, men han er også medlem af denne side, der er noget der hedder far, eller sådan noget, er ikke helt inde i det. 

Men bare for at skabe lidt ro, så jo længere hen i kommer, og hvis i har læge/sygehus som os, så bliver han næsten lige så inddraget som mig  

Vi tilhører Kolding sygehus. 

vi savnede helt klart at min kæreste blev inddraget mere under graviditeten og også efterfølgende...

der er så mange tilbud der kun fokuserer på mor/barn kontakt og faktisk ingen med far/barn kontakt i vores kommune...

Håbe du finder noget for jeg havde det så dårligt med at han blev tilsidesat på den måde...

Scanningsbillederne hjalp rigtig meget.. og han kiggede med i min bog om graviditeten og søgte selv mere info på nettet om hvad baby i maven kunne hvornår...

SkalVæreMor2015 skriver:

Det lyder jo som min kæreste  

Jeg er 8+4 i dag. I starten var han meget som du beskriver, med at han ikke føler at han har succes, hvis man kan sige det sådan. Men nu hvor vi har været til scannng er han blevet en helt anden, fordi sygehuset netop inddraget ham så meget som de gjorde. 

Han er glad for hans mesterværk, og bare at vide hvad han har gjort bekræfter ham. Jeg har købt nogle forskellige bøger til ham omkring at blive far, men han er også medlem af denne side, der er noget der hedder far, eller sådan noget, er ikke helt inde i det. 

Men bare for at skabe lidt ro, så jo længere hen i kommer, og hvis i har læge/sygehus som os, så bliver han næsten lige så inddraget som mig  

Vi tilhører Kolding sygehus. 

Kolding sygehus er nemlig rigtig god til at inddraget faren os ��. 

Sørg for at han kommer med til jm, læge, scanninger og fødselsforberedelse(og hvad der ellers kunne være)

han kunne jo være den der viderebragte den gode nyhed, om ikke andet end til hans familie og måske fælles venner

vi købte den bog der hedder "fars ABC"(kan ikke lige nu huske forfatteren) den omhandler nemlig hvordan det er at være mand i hele forløbet. Og så er den skrevet lidt humoristisk.

Nu ved jeg ikke hvordan jeres økonomi er. Men vi købte en tidlig scanning ca i uge 10. Det gjorde det mere virkeligt for os begge og bragte os endnu tættere sammen. Det kunne måske hjælpe ham med at blive mere indraget når han kan se hvad der sker inde i maven. Desuden købte vi en kønsscanning i uge 16.

Vi købte sådan en doppler eller Angelsound eller hvad de hedder, til at lytte hjertelyd med. Det elskede min mand at lytte til. Måske det ville hjælpe.

stort tillykke med graviditeten

Min kæreste har haft glæde af at tage med til scanning (: De gange det har passet med hans skema har han også været med til jordemoder, og det har været fint for ham tror jeg, så har han stillet de spørgsmål han nu har haft, hørt hjertelyd, og følt sig indraget. Og så har han også været med til fødselsforberedelse et par gange, det siger han i hvert fald var rigtig fint, at høre om hvordan en fødsel foregår, fået stillet eventuelle spørgsmål han har gået med osv. 

Mikki skriver:

Jeg fik en positiv test igår, og fortalte selvfølgelig min kæreste som det første. Vi har prøvet i flere måneder, så det er ikke tilfældigt at det sker.

Jeg var selvfølgelig rigtig glad, men han virkede nærmest irritabel. Ikke fordi han ikke var glad for det, men fordi han var så lidt i kontrol over hvad der kommer til at ske de næste mange måneder. Han kan jo kun følge med på sidelinjen, høre mig klage over smerter og kvalme, og ellers bare se på.
Jeg tror han især virker meget bekymret for fødsel (selvom der jo er laang tid til) fordi han er fuldstændig hjælpeløs for hvad der kommer til at ske.

Hvordan kan jeg inddrage ham mere, og gøre denne oplevelse lige så meget hans, som det er min? Jeg fortæller selvfølgelig om symptomer og tanker, men jeg kan jo ikke låne ham min krop. 
Jeg tror også han er ked af, at graviditeter primært er fokuseret på kvinden, selvfølgelig af åbenlyse grunde. Men jeg tror han er bange for at blive overset, fordi al opmærksomheden kommer til at ligge på mig (ikke at han kræver opmærksomhed på den måde, men.. you know, fokusset bliver nok meget målrettet mig, og måske kun mig alene). Graviditeten er jo lige så meget hans værk, som det er mit, men spotlightet og fokus vil nok primært ligge på mig, og det tror jeg irriterer ham.

Kender I nogen artikler eller forums, for kommende fædre, så jeg generelt kan bekræfte ham i, at han ikke er overflødig? 

Det lyder lidt voldsomt, at han allerede på førstedagen både var irritabel, bekymret for fødslen, bange for at blive overset og misundelig over, at opmærksomheden vil ligge på dig. Hvad blev der af at flyve rundt i en glædesrus og bare være ellevild af begejstring? 

Han lyder som typen, der tager sorgerne på forskud - måske skulle du i første omgang lige minde ham om at fokusere på nuet og bare være mandestolt over at have gjort dig gravid.

En graviditet er lang, og der bliver masser af hverdage, hvor den ikke fylder så meget - så egentlig tror jeg, du gør ham den største tjeneste ved at holde lidt igen med oceaner af bøger og snak om graviditet, indtil du er lidt længere henne, og han har vænnet sig til tanken. 

Det med, at han er bange for at blive overset, lyder lidt umodent - den må han altså bide i sig, for når baby kommer, står han heller ikke i forreste række, når der deles opmærksomhed ud. 

Jeg håber for dig, han mest af alt bare var rundt på gulvet. 

Mor og meget mere skriver:

Det lyder lidt voldsomt, at han allerede på førstedagen både var irritabel, bekymret for fødslen, bange for at blive overset og misundelig over, at opmærksomheden vil ligge på dig. Hvad blev der af at flyve rundt i en glædesrus og bare være ellevild af begejstring? 

Han lyder som typen, der tager sorgerne på forskud - måske skulle du i første omgang lige minde ham om at fokusere på nuet og bare være mandestolt over at have gjort dig gravid.

En graviditet er lang, og der bliver masser af hverdage, hvor den ikke fylder så meget - så egentlig tror jeg, du gør ham den største tjeneste ved at holde lidt igen med oceaner af bøger og snak om graviditet, indtil du er lidt længere henne, og han har vænnet sig til tanken. 

Det med, at han er bange for at blive overset, lyder lidt umodent - den må han altså bide i sig, for når baby kommer, står han heller ikke i forreste række, når der deles opmærksomhed ud. 

Jeg håber for dig, han mest af alt bare var rundt på gulvet. 

Beklager det sene svar.

Jeg synes det er en lidt grov anklage hvad han er for en type, når du nu ikke kender manden.
Det er ikke fordi han er umoden og 'vil have opmærksomhed', hans primære bekymring var egentlig mest om han havde tid til sine egne projekter/arbejde, eller om han kom til at bruge de næste par år på at fokusere på baby alene. Og det synes jeg egentlig er en reel bekymring.

Nu er der gået noget tid, og han har uden tvivl vænnet sig til tanken. Og nu glæder han sig! Men jeg synes bestemt ikke det er fair at mene det er en selvfølge at han skal være jublende glad og 'mandestolt'. At han ikke løber rundt og skriger af glæde, betyder ikke at han ikke bliver en god far eller er moden til opgaven, det betyder bare at han har nogen bekymringer - og hvem har ærlig talt ikke det, når man venter sit første barn? Ingen af os ved sådan for alvor, hvad det i sidste ende er vi går ind til.
Han var netop også irriteret over alle de her forventninger om hvordan man "skal" reagere når man får nyheden, og at det er en selvfølge at man er skrigende glad uden tanke på bekymringer.
Han er uden tvivl en små pessimistisk type til tider, men det betyder ikke nødvendigvis at han tager sorgerne på forskud. Han forbereder sig bare, på hans egen måde.

Det jeg oprindeligt søgte med oplægget var egentlig mere info om både graviditet og faderollen - skrevet til mænd. Langt det meste man kan finde er henvendt til kvinder, og er bare skrevet på en helt anden måde, eller tager hovedsageligt kun udgangspunkt i at være mor eller gravid. Det er forholdsvis svært at finde noget om tanker og følelser når man er mand, og venter sit første barn.
Det er dog lykkeds os at finde lidt bøger om det på biblio, som han selv har bestilt hjem.

Jeg vil gerne indrage ham på hans måde, fordi hele graviditets eventyret er (selv sagt) ret kvindedomineret, og det meste info er med ord som "bebs", lyserøde blomster og små fine sommerfugle. Det dur jo heller ikke han bare bliver en passiv passager på turen, fordi de fleste online artikler om den slags tit bliver ret pusse nusse agtige (og det gider jeg egentlig heller ikke, men jeg kan bedre se igennem fingre med det..)

Daddyo.dk er en fantastisk side til kommende fædre (og mødre)