Forelsket i faren (exen) til mit nyfødte barn.

Jeg står midt i et kæmpe dilemma.

Jeg er blevet forelsket i min ekskæreste som er far til mit barn.

I sin tid, da jeg blev gravid, var vi gået fra hinanden efter næsten 3 års forhold. Jeg valgte at beholde barnet på trods af at jeg var overbevist om at vi aldrig skulle være kærester igen.

Min ekskæreste fik under graviditeten en ny kæreste, som han idag er sammen med. Min eks og hans kæreste er begge i begyndelse af 30erne og har vist gang i et rimelig seriøst forhold. Jeg er selv i midten af 20erne.

Nu er problemet, at når jeg ser ham sammen med vores barn - så smelter mit hjerte for ham igen. Han er sød, kærlig og nærværende. Han er en god far - og har siden vi gik fra hinanden fået styr på store dele af sit liv og han er blevet ansvarsfuld.

Han kommer i mit hjem minimum 3 gange i ugen, sover her engang imellem og ellers så taler vi sammen på næsten daglig basis. 

Jeg er ved at blive skør, ved ikke helt hvad jeg skal stille op og hvad jeg skal gøre. 

Vores barn er 4 måneder gammelt, så muligheden for at se min ex mindre er ikke mulig, da samvær er afhæning af at jeg er tilstede og kan amme vores barn.

Det hele er meget rodet, nu hvor jeg har fået følelser for ham igen.

Hvad skal jeg gøre?

Kan jeg tillade mig at forsøge at få ham tilbage selvom han har en kæreste?  

Rigtig træls situation!

Dog er jeg af den overbevisning, at man ikke er herre over sine følelser, og det faktum at du er forelsket er jo i og for sig skønt!  I gik fra hinanden af en årsag, og med det i tankerne skal du vurdere om det er en reel forelskelse i ham som person, eller om du er forelsket i den nye side af ham - ham som "far".
Hvis det kun er den nye side af ham tror jeg du skal bearbejde det, og få det lagt bag dig. Han har stadig sin person med sig, og det ville være rigtig træls at sætte en masse over styr, blot for at finde ud af at det kun er når han er sammen med jeres barn at han vækker noget inden i dig

Hvis det ikke er tilfældet, men at du bare er faldet for hele pakken på ny, så ville jeg uden tvivl tage en snak med ham en dag i er alene. Hvis han ingen følelser har for dig, så vil han stå ved sit nuværende forhold, og så er du nødt til at komme videre, selvom det kan være hårdt! Hvis han derimod stadig går og har varme følelser for dig, så får han muligheden for selv at vælge hvad han vil, og hvis det er at gå fra eks'en, så er det sådan det må være - jeg ser det kun som win win, i får lov at være sammen, og jeres barn får forældre som er sammen

Håber du finder ud af det

Anonym skriver:

Jeg står midt i et kæmpe dilemma.

Jeg er blevet forelsket i min ekskæreste som er far til mit barn.

I sin tid, da jeg blev gravid, var vi gået fra hinanden efter næsten 3 års forhold. Jeg valgte at beholde barnet på trods af at jeg var overbevist om at vi aldrig skulle være kærester igen.

Min ekskæreste fik under graviditeten en ny kæreste, som han idag er sammen med. Min eks og hans kæreste er begge i begyndelse af 30erne og har vist gang i et rimelig seriøst forhold. Jeg er selv i midten af 20erne.

Nu er problemet, at når jeg ser ham sammen med vores barn - så smelter mit hjerte for ham igen. Han er sød, kærlig og nærværende. Han er en god far - og har siden vi gik fra hinanden fået styr på store dele af sit liv og han er blevet ansvarsfuld.

Han kommer i mit hjem minimum 3 gange i ugen, sover her engang imellem og ellers så taler vi sammen på næsten daglig basis. 

Jeg er ved at blive skør, ved ikke helt hvad jeg skal stille op og hvad jeg skal gøre. 

Vores barn er 4 måneder gammelt, så muligheden for at se min ex mindre er ikke mulig, da samvær er afhæning af at jeg er tilstede og kan amme vores barn.

Det hele er meget rodet, nu hvor jeg har fået følelser for ham igen.

Hvad skal jeg gøre?

Kan jeg tillade mig at forsøge at få ham tilbage selvom han har en kæreste?  

 

Han har et seriøst forhold med en anden..

Han sover minimum 3 gange om ugen hos dig.. 

.. Allerede her ville jeg undre mig..

well... 

Man er ikke herre over ens egen følelser altid.. 

Mig kan sagtens se det fantastiske i at ens forældre kunne sammen. 

Men han er vel en X af en årsag? 

Jeg syntes du skulle tænke dig godt om inden du gør noget. 

Hvis du har tænkt dig at ta skridtet videre, så fortæl ham det! 

Men for jeres alle skyld, så vent med at vise flere følelser for hinanden .. FØR han har gjort det forbi med hans kæreste! 

På den anden side.. Det kan osse ødelægge meget mellem jer, hvis han slet ikke har samme følelser for dig.. 

Mange tak for svar og en ny vinkel på det.

Jeg syntes det er så svært at stå i lige nu.

Jeg bliver ked af når han har samvær og snakker med sin kæreste i telefonen om noget så latterligt som hvad de skal handle ind til aftensmad. 

Ville ønske samvær kunne foregå uden at jeg skulle være tilstede.

Det værste er nok i virkeligheden at jeg skal forholde mig til hende når hun ser vores barn. Har ikke lyst til at have noget med hende at gøre, men det er jeg tvunget til. I de situationer hvor hun ser vores barn er jeg selvfølgelig venlig og imødekommende - jeg ved godt at hun skal være en del af det, når de er kærester, men hold nu op det er hårdt.

Jeg står midt i et kæmpe dilemma.

Jeg er blevet forelsket i min ekskæreste som er far til mit barn.

I sin tid, da jeg blev gravid, var vi gået fra hinanden efter næsten 3 års forhold. Jeg valgte at beholde barnet på trods af at jeg var overbevist om at vi aldrig skulle være kærester igen.

Min ekskæreste fik under graviditeten en ny kæreste, som han idag er sammen med. Min eks og hans kæreste er begge i begyndelse af 30erne og har vist gang i et rimelig seriøst forhold. Jeg er selv i midten af 20erne.

Nu er problemet, at når jeg ser ham sammen med vores barn - så smelter mit hjerte for ham igen. Han er sød, kærlig og nærværende. Han er en god far - og har siden vi gik fra hinanden fået styr på store dele af sit liv og han er blevet ansvarsfuld.

Han kommer i mit hjem minimum 3 gange i ugen, sover her engang imellem og ellers så taler vi sammen på næsten daglig basis. 

Jeg er ved at blive skør, ved ikke helt hvad jeg skal stille op og hvad jeg skal gøre. 

Vores barn er 4 måneder gammelt, så muligheden for at se min ex mindre er ikke mulig, da samvær er afhæning af at jeg er tilstede og kan amme vores barn.

Det hele er meget rodet, nu hvor jeg har fået følelser for ham igen.

Hvad skal jeg gøre?

Kan jeg tillade mig at forsøge at få ham tilbage selvom han har en kæreste?  

 

Jeg synes det lyder rigtig meget som om det er din nye tilværelse som enlig mor der har skabt de her følelser for ham. Du ser ham med jeres fælles barn, som du er alene om, du drømmer om den fremtid I kunne have haft sammen, som kernefamilie, tryg og stabil.

Jeg tror at det giver fuldstændig mening at disse følelser dukker op netop nu, men jeg tror at du skal passe på at de ikke snyder dig. Ville du have haft disse følelser for ham hvis ikke du havde fået hans barn? Eller er det måske forestillingen om en utopi der trækker, og ikke den virkelighed du befinder dig i?

Hvorfor gik I fra hinanden i sin tid?

M.h.t. dit spørgsmål om du kan forsøge at vinde ham tilbage, så tænker jeg at det er fuldstændigt op til dig selv. Men du skal for det første blive klar over om du virkelig ønsker ham tilbage i dit liv, i medgang og modgang, med havregrød og lortebleer og alt hvad hverdagen medfører, som dit livs store kærlighed, til døden jer skiller. Og så skal du overveje konsekvenserne det kan have for jeres samarbejde om barnet, hvis din mission om at vinde ham tilbage ikke lykkes og han afviser dig. Hvilket umiddelbart lyder ret sandsynligt med tanke på at han er i et seriøst forhold med en anden.

Bshizzle skriver:

Han har et seriøst forhold med en anden..

Han sover minimum 3 gange om ugen hos dig.. 

.. Allerede her ville jeg undre mig..

well... 

Man er ikke herre over ens egen følelser altid.. 

Mig kan sagtens se det fantastiske i at ens forældre kunne sammen. 

Men han er vel en X af en årsag? 

Jeg syntes du skulle tænke dig godt om inden du gør noget. 

Hvis du har tænkt dig at ta skridtet videre, så fortæl ham det! 

Men for jeres alle skyld, så vent med at vise flere følelser for hinanden .. FØR han har gjort det forbi med hans kæreste! 

På den anden side.. Det kan osse ødelægge meget mellem jer, hvis han slet ikke har samme følelser for dig.. 

Han er i hjemmet 3 gange om ugen, han overnatter der ikke 3 gange om ugen. De har en 4 mdr. gammel baby, det er jo derfor han er der så ofte. Det er der da ikke noget odiøst i.

Han har et seriøst forhold med en anden..

Han sover minimum 3 gange om ugen hos dig.. 

.. Allerede her ville jeg undre mig..

well... 

Man er ikke herre over ens egen følelser altid.. 

Mig kan sagtens se det fantastiske i at ens forældre kunne sammen. 

Men han er vel en X af en årsag? 

Jeg syntes du skulle tænke dig godt om inden du gør noget. 

Hvis du har tænkt dig at ta skridtet videre, så fortæl ham det! 

Men for jeres alle skyld, så vent med at vise flere følelser for hinanden .. FØR han har gjort det forbi med hans kæreste! 

På den anden side.. Det kan osse ødelægge meget mellem jer, hvis han slet ikke har samme følelser for dig.. 

Nej han er der tre gange om ugen, sover der en gang imellem, altså ikke hver gang.

en overvejelse kunne også være at måske han har forandret sig og virker anderledes, fordi i var i et usundt forhold og han nu er i et "sundt forhold" der påvirker ham positivt.

at det usunde vil vende tilbage hvis i fandt sammen.

udover det så er det kun dejligt hvis forældre kan blive sammen, ingen tvivl om det.

og så forstår jeg godt det er svært når du står der selv..

modesty skriver:

Han er i hjemmet 3 gange om ugen, han overnatter der ikke 3 gange om ugen. De har en 4 mdr. gammel baby, det er jo derfor han er der så ofte. Det er der da ikke noget odiøst i.

Hun skriver at de sover sammen engang imellem.. ? 

 Kan sagtens forholde mig til at han ser sit barn ret ofte 

Hvordan ville du ha det hvis din Mand sov hos hans X engang imellem? 

Jeg kan bare ikke forholde mig til det..  Men så er det godt ikke alle føler sådan 

Igen, mange tak for svar!

Vi gik i sin tid fra hinanden, fordi han ikke hvad styr på sit liv.

Det har han i høj grad fået nu - det er sikkert fordi han har fået en mere moden kæreste, som forventer en mand og ikke en drengerøv som kæreste.

At det nok hænger sammen med at jeg er alene lige nu og at det ville være så dejligt at vi var en familie, er der helt sikkert noget sandhed i.

Jeg føler helt klart det er svært lige nu at komme videre. For jeg er hjemme, ser mine venner og veninder, men jeg møder ikke en ny mand lige nu. 

Jeg har virkelig bragt mig selv i en lort situation ved at få et barn med en jeg ikke var i et forhold med, for nu skal jeg se på ham konstant - og kommer bare ikke videre pt.