Fælles/ene FM

Hejza,

Jeg går med et spørgsmål som jeg godt kunne tænke mig at hører jeres mening om.

Sagen er den, at jeg gik fra min eks for godt 19 mdr siden, (vi har 2 børn sammen) men han har næsten aldrig taget del i arbejdet med børnene.

Der er ingen fast samværsordning, men de har ikke overnattet ved ham ret mange gange på de 19 mdr, der nu er gået, jeg vil tro det er under 10 gange.

Han har nu P.T. ikke set dem en hel måned, fordi jeg gider ikke blive ved med at ringe og spørge hvornår han vil komme og se dem, nu venter jeg bare til at han kontakter mig.

Børnene snakker aldrig om deres far, de er 5 og 3 år.

Min veninde, der er social rådgiver har fortalt, at jeg skal skrive alt ned omkring samvær (det vi nu aftaler selv), han har ikke ret mange penge til sig selv, så han spørger gerne om han kan få mad med til dem/eller til den ene han nu har, skal også skrive ned hvis han "brænder" børnene af ved ikke at komme, eller være hjemme når jeg kommer.

Hun har også sagt at deter en god idé at skrive ned, hvis han har lånt penge af mig, (jeg er et varmt menneske, der gerne vil hjælpe, men det er slut nu, da jeg har flere penge til gode fra ham af, og jeg ved ikke om jeg får dem igen.)

Jeg får børnebidrag fra ham, dog går det over kommunen.

Han lyver og fortæller usandheder om mig, såsom at når han ringer smækker jeg bare røret på igen, og at jeg har fået en ny kæreste, og det er derfor jeg ikke gider at snakke med ham, men det er ikke rigtigt, jeg har aldrig forbudt ham og komme og se sine børn, han skulle bare ringe i forvejen, men det gør han ikke.....

Fortsætter...

Fortsat...


....så han må åbenbart ikke være særligt interesseret i sine børn, men det kan jeg ikke gøre så meget ved, og det må han faktisk selv om.

Min veninde sagde videre, at når der var et arrangement i børnehaven og senere skolen, skal jeg bare sende ham en sms med hvad der skal ske af ting og sager i børnehaven/skolen, også var det hans opgave at melde tilbage til mig, om han vil med eller ej, eller tilmelde sig til børnehaven, så har jeg gjort mit, og det skulle jeg også skrive ned.

Nu er det så jeg tænke på, hvad kræver det at søge om den fulde FM over begge børn, når han alligevel ikke deltager ret meget i omkring børnene?

Han er også begyndt at drikke igen, og det gør absolut ikke sagen bedre, når og hvis han skal have dem til samvær, jeg har tænkt at nægte at udleverer dem til ham, hvis jeg kan lugte han har drukkent, men kan jeg det?

En anden sagde også, at børnene ikke må sove i samme seng som han (han har ingen seng til dem). Han har altid sovet på sofaen.

Jeg har det bedst hvis de var hos mig hele tiden, jeg har nemlig den frygt, at han kunne finde på at gøre dem noget, når han er sådan, jeg har dog aldrig oplevet at han er ond ved dem, men man ved jo aldrig.

Min social rådgiver-veninde, sagde at det var bedst at holde statsforvaltningen ude af billedet, da de vil fastsætte samvær, også er jeg tvunget til at give ham børnene hveranden weekend og en dag i modsat uge.

Øv jeg synes det er så svært.

Hvad mener I om alt dette?

Tak fordi du læste med så langt i mit nok lidt rodet indlæg.

Knus fra Betina, som vil gøre alt for sine 2 børn.

Jeg ved at du kan ikke nægte at aflevere børnene til ham... Han har ret til at se dem...

Hmm.....hvorfor skulle han være ond ved dem? Det lyder altså en smule tosset at skrive at man aldrig har set ham være ond ved dem,men at man jo aldrig ved....

Og hvorfor i himlens navn må man ikke dele seng med sit barn. Mine børn sover da tit inde hos mig og det er da skønt at ligge der og putte med dem. Plus den tryghed det giver dem at ligge tæt på deres forældre. Min datter sover da også i samme seng som sin far når de fx er i sommerhus med hans forældre osv......og det kan jeg overhovedet ikke se der skulle være noget galt i...

Det lyder nærmest som om du ønsker at der skal være problemer eller at lave problemer ud af ting der ikkeburde være det.

MEN jeg vil give dig helt ret i at det er for dårligt han gør så lidt for at se sine børn...

-s

c skriver:

Hmm.....hvorfor skulle han være ond ved dem? Det lyder altså en smule tosset at skrive at man aldrig har set ham være ond ved dem,men at man jo aldrig ved....

Og hvorfor i himlens navn må man ikke dele seng med sit barn. Mine børn sover da tit inde hos mig og det er da skønt at ligge der og putte med dem. Plus den tryghed det giver dem at ligge tæt på deres forældre. Min datter sover da også i samme seng som sin far når de fx er i sommerhus med hans forældre osv......og det kan jeg overhovedet ikke se der skulle være noget galt i...

Det lyder nærmest som om du ønsker at der skal være problemer eller at lave problemer ud af ting der ikkeburde være det.

MEN jeg vil give dig helt ret i at det er for dårligt han gør så lidt for at se sine børn...

-s

Hejza,

Det var en hentydning til at, der er så meget om pædofili, at hun sagde børn ikke måtte sove i samme seng som forældrene, hvilket jeg synes er noget pjat, for begge mine har sovet og gør det endnu nogle gange.

Betina_fra_Als skriver:



Hejza,

Det var en hentydning til at, der er så meget om pædofili, at hun sagde børn ikke måtte sove i samme seng som forældrene, hvilket jeg synes er noget pjat, for begge mine har sovet og gør det endnu nogle gange.

Ok.....havde forstået som at du heller ikke mente de kunne dele seng med ham når de var hos ham. Men så er vi jo helt enige mht den sag 

Betina_fra_Als skriver:



Hejza,

Det var en hentydning til at, der er så meget om pædofili, at hun sagde børn ikke måtte sove i samme seng som forældrene, hvilket jeg synes er noget pjat, for begge mine har sovet og gør det endnu nogle gange.

Men vil da også sige at jeg synes de skal have deres egne senge. Det skal jo forestille at være børnenes andet hjem og så er det mindste man kan gøre da at give dem lidt plads som fx en seng, legetøj osv. Alt andet er da et tegn på at man ikke betragter dem som en del af hustanden eller, hvad man skal sige...

Man skal altid høre en historie fra begge sider, og jeg må ærlig talt sige at du ikke lyder særlig trovædig i alt det du beskriver.

1) at han måske kunne finde på at gøre børnene noget
2) at du er blevet frarådet at indblandet statsforvaltningen

Jeg syntes du lyder som en rigtig tarvelig mor, for hvis du ville dine børn det bedste, så var du også interesseret i at det gik godt når faderen har dem.

Jeg håber at faderen kontakter Statsforvaltningen så der kan komme en børnesagkyndig undersøgelse igang, og på det grundlag blive fastlagt et samvær der er til glæde for børnene.

Zeta skriver:

Man skal altid høre en historie fra begge sider, og jeg må ærlig talt sige at du ikke lyder særlig trovædig i alt det du beskriver.

1) at han måske kunne finde på at gøre børnene noget
2) at du er blevet frarådet at indblandet statsforvaltningen

Jeg syntes du lyder som en rigtig tarvelig mor, for hvis du ville dine børn det bedste, så var du også interesseret i at det gik godt når faderen har dem.

Jeg håber at faderen kontakter Statsforvaltningen så der kan komme en børnesagkyndig undersøgelse igang, og på det grundlag blive fastlagt et samvær der er til glæde for børnene.

Så fortæller jeg lige igen:

Han har aldrig været en stor del af børnenes liv, jeg har altid taget mig af dem, mens han har arbedet meget, da vi så gik fra hinanden, gik det ned af bakke for ham, han er begyndt at drikke IGEN!!!, og jeg nægter at de skal på samvær når han er FULD. Det er altid mig der har kontaktet ham, hvis børnene skulle se ham for det gjorde han åbenbart ikke selv, og jeg mener at det skal gå begge veje, og ikke altid mig, så må han jo kontakte mig, når han gider og se sine børn. Der er ikke fastsat noget samvær, fordi han har selv sagt at han ikke magte at have dem en hel weekend, men selvfølgelig vil se dem nogle timer, og JEG GIDER IKKE BLIVE VED AT AT TIGGE OG BED HAM KOMME OG SE BØRNENE!!!

At han så vælger at drikke fremfor sine børn, kan jeg ikke gøre så meget ved.

Jeg har prøvet i 1½ år at kæmpe for at børnene skal se deres far og ikke glemme ham, men nu er der gået en HEL måned, hvor han ikke har taget mobilen og ringet for at se dem, og jeg gider ikke blive ved, det er spildte krafter.

Og at du så har valgt ikke at tro på min "historie" er din sag og ikke min, jeg har kun fortalt det fra mit synsvinkel.

Glemte lige:

1) at han måske kunne finde på at gøre børnene noget

ja, det har man jo hørt så ofte før, og jeg ved ikke hvordan han er når han er fuld, det har jeg aldrig prøvet mens vi var sammen, fordi der var han tørlagt, men er så begyndt igen. Men igen jeg og virkelig kæmpet for at han skulle tage ansvaret for dem, men jeg gider og kan ikke blive ved, for ellers går jeg også selv ned med flaget, og jeg har 2 børn og et job at passe.