At vælge ikke at få børn...

jamen i min mands familie er det nærmest reglen i stedet for undtagelsen...at man fravælger at få børn.
ud af 4 søskende i alderen 30-38 år... er min mand den eneste der har børn. 2 af dem har helt fravalgt det og den 3. ønsker det men har bare endnu ikke fundet den rette.
jeg har stor respekt for folk der fravælger børn. det er deres liv og skønt jeg ikke forstår deres valg ( hvordan kan jeg det som mor til 4) ja så respektere jeg det...., bare de så for F..... ikke prøver at belære mig om hvordan jeg skal opdrage mine

Jeg har to kusiner på henholdsvis 23 og 30, og de har bevidst valgt ikke og ville have børn, men de er heller ikke typen der kan lide små børn.. Hende på 30 hun kommer aldrig til og få børn, hun kan slet ikke ha når min datter på 1 år kigger på hende eller noget, hun bliver nærmest helt panisk.. Men derimod hendes fyr vil så gerne have børn, og han er bare fantastisk til dem, det så vildt, men lige meget hvor meget han prøve rog kome ind på emnet børn med hende, skal hun IKKE have børn... Så forstår slet ikke de er sammen efter 12½ år endnu, men selvfølgelig elsker man hinanden, smutter man jo ikke bare lige.. Men de er bare 2 modsætninger hvad angår børn!!
Skal lige siges de to kusiner her jeg snakker om er søskende.. Så om den yngres valg er kommet efter storesøsters valg ved jeg ikke..

Jeg har 2 veninder der ikke ønsker børn, af den simple årsag at de selv syntes at verden er for forfærdelig til at de syntes det er fair for børnene. Lidt sort syn, men må tage hatten af for dem, fordi dybest set har de jo ret. Har en ven der ligeledes ingen børn ønsker, han er endnu valgt at blive stereliseret.

Jeg har lidt ondt netop, når man ved, at det er fordi de er gift med en mand som allerede har børn og de ønsker sig flere. Det kan ske, at de kommer til at mangle noget i fremtiden. Men ellers synes jeg ikke, at det er kedeligt. Når man selv vælger så er det ok. Når man ikke har børn, så ved man hellere ikke, hvad det betyder. Så jeg kan forstå dem og sådan er vi forskellige.

De folk der bevidst fravælger det vil mangle en kæmpe oplevelse i livet... og ja, det har selv valgt det og det er sikkert godt nok.
MEN det at få børn er jo helt anderledes end man tror og kærlighedne så vild og ustyrlig at den ikke kan beskrives...
Det vil barnløse par aldrig opleve for en forelskelse fortager sig selv om den kan være nok så stormfuld....
Så jeg respekterer folks valg, men synes de går glip af noget af det vildeste i livet..nemlig kærligheden til ens børn.

Og ja, de kan tage på rundrejse i -kina når de vil, eller flytte land og rige rundt når det passer dem...men det vil aldrig opleve det vi med børn oplever til hverdag, det største smil, en klam hånd i sin, marmelade fingre på sofaen mens de står med det største pokerfjæs.... alle de små finurligheder vi andre får hver dag, dem vil de mangle at opleve.
Og ja, så kan de da sidde foran tv´et og glo, eller gå en tur og se på andre mennesker..men intet kan måle sig med den oplevelse det er at være mor eller far....der er intet som det og kan ikke erstattes af andre ting...aldrig.

MariaE skriver:

De folk der bevidst fravælger det vil mangle en kæmpe oplevelse i livet... og ja, det har selv valgt det og det er sikkert godt nok.
MEN det at få børn er jo helt anderledes end man tror og kærlighedne så vild og ustyrlig at den ikke kan beskrives...
Det vil barnløse par aldrig opleve for en forelskelse fortager sig selv om den kan være nok så stormfuld....
Så jeg respekterer folks valg, men synes de går glip af noget af det vildeste i livet..nemlig kærligheden til ens børn.

Og ja, de kan tage på rundrejse i -kina når de vil, eller flytte land og rige rundt når det passer dem...men det vil aldrig opleve det vi med børn oplever til hverdag, det største smil, en klam hånd i sin, marmelade fingre på sofaen mens de står med det største pokerfjæs.... alle de små finurligheder vi andre får hver dag, dem vil de mangle at opleve.
Og ja, så kan de da sidde foran tv´et og glo, eller gå en tur og se på andre mennesker..men intet kan måle sig med den oplevelse det er at være mor eller far....der er intet som det og kan ikke erstattes af andre ting...aldrig.

Jeg er fuldstandig enig med dig. Men hvis du ikke havde børn, så vidste du ikke noget om det. Du kan ikke se, at du vil opleve noget stort, forstå du? Så hvis man ikke har lysten til at få et barn, så ved de ikke mere om det og de forsætter med deres liv. For mig er det lidt ligesom så mange der har en hund og siger til mig, hvor fantastisk er at eje så en dyr. Og jeg tror på det, men jeg ved ikke noget om, for jeg aldrig har prøve det, så jeg aner ikke, at jeg egentlig mangler en kæmpe oplevelse. Self er det noget helt andet at have børn, men man ved ikke noget, når man ikke har dem. Derfor synes jeg ikke, at det er så syndt for dem. Vi er ikke blevet "klippet fra den samme mønster"

Min fars kone siger at hun altid har villet leve uden børn, men jeg har af omveje at hun var i barnløshedsbehandling med sin tidligere kæreste inden hun mødte min far (som 23årig!!!!). Han ville absolut ikke have flere børn og den officielle historie har altid været at de var helt enige om den sag.... hm...

Hun er som person en varm, men temmelig umoden og uselvstændig person og jeg kan huske at jeg allerede som teenager synes hun opførte sig decideret barnligt oevrfor mig og min søster - jaloux, rethaverisk m.m.  Jeg tror helt sikkert det hænger sammen med at hun ikke har fået børn. Til gengæld udtaler hun sig altid som om hun har været igennem hele forældremøllen og kan somme tider give udtryk for at hun ved ALT om at få børn (fordi hun har haft os fra 5 og 3årsalderen hver 2.weekend).    "Bare vent - du skal nok blive klogere" osv. osv....  Når hun starter en sætning med "det at have børn, det handler mest om at...." eller "når du selv får børn så vil du indse at..." så er jeg lige ved at eksplodere eller grine hende lige op i ansigtet fordi hun virkelig tror hun ved hvad det vil sige at have børn...

Men hun er sød nok på så mange andre områder

MariaE skriver:

De folk der bevidst fravælger det vil mangle en kæmpe oplevelse i livet... og ja, det har selv valgt det og det er sikkert godt nok.
MEN det at få børn er jo helt anderledes end man tror og kærlighedne så vild og ustyrlig at den ikke kan beskrives...
Det vil barnløse par aldrig opleve for en forelskelse fortager sig selv om den kan være nok så stormfuld....
Så jeg respekterer folks valg, men synes de går glip af noget af det vildeste i livet..nemlig kærligheden til ens børn.

Og ja, de kan tage på rundrejse i -kina når de vil, eller flytte land og rige rundt når det passer dem...men det vil aldrig opleve det vi med børn oplever til hverdag, det største smil, en klam hånd i sin, marmelade fingre på sofaen mens de står med det største pokerfjæs.... alle de små finurligheder vi andre får hver dag, dem vil de mangle at opleve.
Og ja, så kan de da sidde foran tv´et og glo, eller gå en tur og se på andre mennesker..men intet kan måle sig med den oplevelse det er at være mor eller far....der er intet som det og kan ikke erstattes af andre ting...aldrig.

Jeg er ikke enig med dig i, at de par der fravælger børn vil mangle en oplevelse, for de vil have en masse andre oplevelser som de føler er ligeså store som det at få børn. Og man kan jo ikke diskutere hvor stor en oplevelse er, for de par med børn vil højst sandsynligt ikke gøre de samme ting som dem uden og vil ikke få de samme slags oplevelser. Ligesom man ikke kan forklare folk uden børn, følelsen den første gang man får sin baby op på maven.

Synes ikke man skal have ondt af dem, for det er jo ikke alle der synes at livets mening er at få børn. Jeg respektere fuld ud dem der ikke ønsker børn og kunne aldrig drømme om at spørge dem, om de ikke tror de vil fortryde det en dag.

Selv venter jeg med spænding på min lille prinsesse, som forhåbentlig kommer til verden om 8 uger  kan faktisk næsten ikke vente.

Eva skriver:

Hvad tænker I når I oplever mennesker der vælger ikke at få børn??

Jeg har en søster der har valgt et liv uden børn, måske også fordi hendes mand ikke vil have flere og jeg kan bare ikke lade være med at have lidt ondt af hendes...ved jo godt det er hendes valg og jeg kunne ikke drømme om at kommentere det. Men indeni moig kan jeg ikke lade være med at være trist ved det og bange for at hun ender med at fortryde det en dag...mangle noget, blive ensom og måske lidt sær

Jeg kan godt forstå de agumenter folk kommer med når de fortæller om deres valg omkring et liv uden børn...men med mit hjerte og mine følelser, der er det virkelig svært for mig at sætte mig ind i..

Hvad tænker I og kender I mennesker der bevidst har valgt fra??

Knus Eva...lige inspireret af den anden tråd om at få børn

Hej Eva.

Min første tanke, når jeg hører nogle ikke vil have børn er: "hvor må de gå glip af meget og hvor må de blive ensomme, når de bliver gamle".

Os der har børn, ved forhåbentlig hvad de går glip af  Men i mit fag kan jeg nemt komme til at tænke over det, når der sidder gamle og MEGET ensomme mennesker, der ingen overhovet ingen pårørende har.
Dengang var der jo nok nærmest ingen der valgte børn fra, men af naturens vegne bare ikke kunne få børn.

Nu har vi mennesker dette valg. Fint valg synes jeg, men jeg tror virkelig at mange vil fortryde det, når naturen har slukket for uret ved kvinderne.

Med andre ord... Jeg respekterer deres valg, men kan ikke sætte mig ind i det.
Deres valg, som jeg ofte ikke kommentere yderligere, da mit valg ligger sååå fjernt fra deres.


Kloster