Ville ønske jeg kunne give ...

Hvis du får en abort og så må forlade ham fordi du ikke kan tilgive ham... Så overvej om du ikke skal få barnet - så kan det jo være ham vokser med opgaven. Det værste der kan ske er at du vil være alene .. Og det vil du jo også ved en abort.

Smølfine123 skriver:

Hvis du får en abort og så må forlade ham fordi du ikke kan tilgive ham... Så overvej om du ikke skal få barnet - så kan det jo være ham vokser med opgaven. Det værste der kan ske er at du vil være alene .. Og det vil du jo også ved en abort.

Det værste der kan ske er vel også et barn skal vokse velvidende at dets far ikke ønsker det. Skal opleve sine store søskende skal besøge fælles far, men det selv er fravalgt. 

Ikke fordi jeg vil råde til hverken det ene eller det andet, men synes faktisk det er et valg der afkræver respekt. For et eller andet sted er det jo et valg der er truffet både for de børn som er og det barn som kunne være.

Smølfine123 skriver:

Hvis du får en abort og så må forlade ham fordi du ikke kan tilgive ham... Så overvej om du ikke skal få barnet - så kan det jo være ham vokser med opgaven. Det værste der kan ske er at du vil være alene .. Og det vil du jo også ved en abort.

Jeg kan ikke vælge at få det barn alene , velvidende om at det ikke er ønsker af far som er far til de to andre børn jeg har os , jeg kan ikke tilgive mig selv hvis han aldrig bliver mere voksen of tager ansvar for nr 3 , men at nr 3 skal vokse helt op uden en mandelig rolle i sit liv ... 

Jeg er selv vokset ip uden far og mandelig rolle i mit liv det har sat dybe ar og sår på sjælen ... 

Så nok er beslutningen taget på fars ønsle , men samtidig gør jeg det os for at beskytte mine børn .... 

Men tusind tak for sit svar og forstår godt folk ikke altid forstår mig lige nu . 

Linkae skriver:

Stort kram sikke en øv situation 

Jeg kan ikke helt sætte mig ind i at du udelukkende tvinger dig selv igennem en abort grundet din kæreste. Måske han blot skal have tid? 

 

Jeg eg har tre børn fra tidligere de var henholdsvis 2,3 og 5 år da jeg blev skilt det var ikke slemt. Jeg fandt senere kærligheden en ung fyr faktisk var han blot 19 da vi mødtes, idag har vi været sammen i 4 år og venter tvillinger. Han reagere forøvrigt også ganske negativt på at der var to babyer på vej, men jeg tog efter lange svære overvejelser og tanker beslutningen at beholde og nu glæder vi os alle utrolig meget. Det var ikke let imens det stod på, men har uden tvivl valgt det rigtige trods jeg troede jeg ville ende som enlig til puha 5... 

 

Håber du finder den rette løsning 

Tusind tak for dit svar , og virkwlig dejlig historie t læse ... 

Jeg har valgt og det vælger jeg at tro er den rigtige beslutning i min situation nu .. 

Mor Christa skriver:

Dette er slet heller ej for at dømme dig, men jeg bider mærke i at du skriver at 

1) Hvis du beholder barnet, så forlader faderen dig.
og..
2) Hvis du IKKE beholder barnet, men får en abort, så forlader du højst sandsynligt faderen

Hvis dette er tilfældet, så mærk lige rigtig godt efter inden du får den abort. Hvis dét, at få en abort, vil få dig til at forlade faderen - er du så sikker på at det er det du skal?
Du skal have et kæmpe stort kram - hvor er det bare en rigtig træls situation at stå i, og jeg håber I får talt ud om det, og kommer frem til en løsning, som I begge er glade for!

Jeg kan godt forstå det er svært at forstå ...

jeg er helt sikker på det er det her jeg gør , trods jeg ved jeg nok ender alene lige meget hvad ... 

Jeg ønsker ikke t sætte et 3 barn i verdenen velvidende om at fælles far for alle 3 børn ikke ønsker nr 3 og derved måske aldrig vil være der for nr 3 og den så Kan se de to andre besøge far ... Det kan jeg ikke.  Jeg personligt ved hvor meget det betyder t have en mor pg en far i sit liv som er der , det har jeg ikke selv haft og det har sat ar på sjælen ... 

Valle81 skriver:

Dømmer ikke - overhovedet ikke.

Har selv stået i situationen. Blev gravid, men vi vidste, at vi ikke kunne beholde dette.

Havde lige fået to børn med 12 mdr. Imellem og har også to større børn. Så det var ikke aktuelt.

Trods at vi var helt afklarede, så var det bestemt ikke rart at gå igennem. Mest også fordi, at jeg valgte medicinsk abort, og jeg opdagede meget tidligt at jeg var gravid. Derfor skulle jeg vente to uger, da de skulle være sikre på, at jeg ikke var gravid udenfor livmoderen, så de skulle se noget i livmoderen, og det kunne de først lige omkring uge 6.

Aborten forløb helt smertefrit og uproblematisk.

 

Efterfølgerne er det ikke noget, som har fulgt mig psykisk. Var meget afklaret.

Tusind tak for dit svar .. 

Anonym skriver:

Jeg kan godt forstå det er svært at forstå ...

jeg er helt sikker på det er det her jeg gør , trods jeg ved jeg nok ender alene lige meget hvad ... 

Jeg ønsker ikke t sætte et 3 barn i verdenen velvidende om at fælles far for alle 3 børn ikke ønsker nr 3 og derved måske aldrig vil være der for nr 3 og den så Kan se de to andre besøge far ... Det kan jeg ikke.  Jeg personligt ved hvor meget det betyder t have en mor pg en far i sit liv som er der , det har jeg ikke selv haft og det har sat ar på sjælen ... 

Må lige skrive igen, jeg synes du tager er valg baseret på dine børn både de som er og det som kunne komme. 

Jeg ved ikke om jeg selv kunne tage sammen valg og i den grad være uselvisk, men jeg forstår dig hundrede procent. Og jeg synes ikke det værste der kan ske er du fortryder en abort, eller I ikke længere er et par. Jeg synes det værste der kan ske er et barn der skal leve med en far der ikke vil det, og som kan se sine søskende være ønsket...

kæmpe kram

Anonym skriver:

Jeg fandt desværre ud af i torsdags at jeg er gravid 

vel og mærket er dette sket på kondom ...

jeg ville sådan ønske jeg kunne overbringe disse to streger og min graviditet til en anden som kæmper sådan for at få børn .. 

 

Jeg kan desværre ikke beholde denne baby ,  det skære dybt i mig , men kæresten ønsker ikke at sætte flere børn i verdenen nu , på sin vis forstår jeg det godt og alligevel synes jeg det er en forfærdelig situation at sidde i når man sådan drømmer om at beholde baby ... 

Jeg har valgt den tunge vej og beslutning , at få en abort ... 

Jeg har imødekommet hans ønske , pg ved endu ikke om jeg kan acceptere han for det , det må tiden vise ... 

 

Ville intet med det bare ud med det til nogen uden at blive dømt eller peget fingre af ... 

Fra mig 

lineog4 skriver:

Må lige skrive igen, jeg synes du tager er valg baseret på dine børn både de som er og det som kunne komme. 

Jeg ved ikke om jeg selv kunne tage sammen valg og i den grad være uselvisk, men jeg forstår dig hundrede procent. Og jeg synes ikke det værste der kan ske er du fortryder en abort, eller I ikke længere er et par. Jeg synes det værste der kan ske er et barn der skal leve med en far der ikke vil det, og som kan se sine søskende være ønsket...

kæmpe kram

Tusind tak for din store forståelse og dine svar ...

l.kjoeller skriver:

Fra mig 

Taaak