Ville ønske jeg kunne give ...

Jeg fandt desværre ud af i torsdags at jeg er gravid 

vel og mærket er dette sket på kondom ...

jeg ville sådan ønske jeg kunne overbringe disse to streger og min graviditet til en anden som kæmper sådan for at få børn .. 

Jeg kan desværre ikke beholde denne baby ,  det skære dybt i mig , men kæresten ønsker ikke at sætte flere børn i verdenen nu , på sin vis forstår jeg det godt og alligevel synes jeg det er en forfærdelig situation at sidde i når man sådan drømmer om at beholde baby ... 

Jeg har valgt den tunge vej og beslutning , at få en abort ... 

Jeg har imødekommet hans ønske , pg ved endu ikke om jeg kan acceptere han for det , det må tiden vise ... 

Ville intet med det bare ud med det til nogen uden at blive dømt eller peget fingre af ... 

Jeg dømmer dig slet ikke og er ked af at du er havnet i denne situation.  Men det lyder som om du har taget beslutningen udelukkende på grund af din kæreste :-( husk at du ikke kan fortryde det når aborten er fuldført,  så er du tilbage alene med alle de følelser. Hvorfor hører du ikke på dit hjerte og tænker mere på om du vil kunne leve med den beslutning i stedet for at tænke så meget på om din kæreste vil sætte flere børn i verden eller ej. Håber ikke at jeg lyder fordømmende. Er bare lidt bekymret for dig. Kender nogen som har været i din situation og har taget en beslutning som de så ikke kunne leve med bagefter. Sender kærlige tanker til dig 

NasimG skriver:

Jeg dømmer dig slet ikke og er ked af at du er havnet i denne situation.  Men det lyder som om du har taget beslutningen udelukkende på grund af din kæreste :-( husk at du ikke kan fortryde det når aborten er fuldført,  så er du tilbage alene med alle de følelser. Hvorfor hører du ikke på dit hjerte og tænker mere på om du vil kunne leve med den beslutning i stedet for at tænke så meget på om din kæreste vil sætte flere børn i verden eller ej. Håber ikke at jeg lyder fordømmende. Er bare lidt bekymret for dig. Kender nogen som har været i din situation og har taget en beslutning som de så ikke kunne leve med bagefter. Sender kærlige tanker til dig 

Du lyder slet ikke fordømmende .. 

Jeg ville ønske det hele var megt meget nemmere og jeg kunne følge mit hjerte , jeg er slet ikke i tvivl om st jeg vil fortryde på nu lrende tidspunkt . 

Damtidig har jeg altid levet efter at jeg aldrig vil gå imod en mands velje . Plat i know ... 

Men jeg ved heller ikke om jeg kan sidde alene med 3 børn .. Det er enormt hårdt bare tanken om at skal være alene med 3 børn i en alder af et par og 20 år ... 

Jeg sætter det ps lidt op og tænker jamen det er måske heller ikke specielt nemt at finde kærligheden i så ung en alder med 3 børn �� jeg ved slet ikke om vi skal være sammen efter han har presset mig her ud , så jeg mp tænke lidt videre end bare lige nu ... 

hvad med bortadoption? Så har du og kæresten også tid til at mærke efter og hvis i virkelig ikke vil så er der et andet par der kan få drømmen opfyldt...

  http://www.hvadnu.dk/hvis-du-overvejer/adoption/

Wampires skriver:

hvad med bortadoption? Så har du og kæresten også tid til at mærke efter og hvis i virkelig ikke vil så er der et andet par der kan få drømmen opfyldt...

jeg ved desværre ikke så meget om og om det er muligt i Danmark at gøre på den måde...

men det er da værd at undersøge når du er så splittet...

Jeg ved jeg ikke vil kunne emneuger en graviditet i 9 måneder for at skulle give mit barn væk til et andet forældrepar , jeg vil testen af mit liv tænke på der render et barn rundet der ude der er mit ... 

Jeg ved han vil forlade mig hvis jeg beholder , ligeså vel som jeg nok bil ham når jeg har gennemført aborten ... 

Anonym skriver:

Du lyder slet ikke fordømmende .. 

Jeg ville ønske det hele var megt meget nemmere og jeg kunne følge mit hjerte , jeg er slet ikke i tvivl om st jeg vil fortryde på nu lrende tidspunkt . 

Damtidig har jeg altid levet efter at jeg aldrig vil gå imod en mands velje . Plat i know ... 

Men jeg ved heller ikke om jeg kan sidde alene med 3 børn .. Det er enormt hårdt bare tanken om at skal være alene med 3 børn i en alder af et par og 20 år ... 

Jeg sætter det ps lidt op og tænker jamen det er måske heller ikke specielt nemt at finde kærligheden i så ung en alder med 3 børn �� jeg ved slet ikke om vi skal være sammen efter han har presset mig her ud , så jeg mp tænke lidt videre end bare lige nu ... 

 

Først kæmpe kram. Det er en øv situation at stå i og det lyder lidt som det er valget mellem pest eller kolera.

Jeg synes altså ikke det lyder plat, at man ikke vil sætte et barn til verden som ikke er ønsket af sin far. Og når der ydermere er flere børn der har den far og som skal den se far, måske endda kan få lov at bo sammen med sin far.

Jeg ved godt en abort ikke er en let ting, og ja man kan fortryde. Man fortryder selvsagt aldrig det barn man får, men man kan godt fortryde omstændighederne, og at sætte et barn til verden hvor faren vil afskrive det er måske netop en af de omstændigheder man vil fortryde.

håber dog I kan få talt langt og længe, få talt om du føler dig presset, han føler sig presset. At I vil hinanden, men det er sindsyg svært der hvor I står....

lineog4 skriver:

Først kæmpe kram. Det er en øv situation at stå i og det lyder lidt som det er valget mellem pest eller kolera.

Jeg synes altså ikke det lyder plat, at man ikke vil sætte et barn til verden som ikke er ønsket af sin far. Og når der ydermere er flere børn der har den far og som skal den se far, måske endda kan få lov at bo sammen med sin far.

Jeg ved godt en abort ikke er en let ting, og ja man kan fortryde. Man fortryder selvsagt aldrig det barn man får, men man kan godt fortryde omstændighederne, og at sætte et barn til verden hvor faren vil afskrive det er måske netop en af de omstændigheder man vil fortryde.

håber dog I kan få talt langt og længe, få talt om du føler dig presset, han føler sig presset. At I vil hinanden, men det er sindsyg svært der hvor I står....

Tusind tak for din besked .. 

Ja jeg føler lidt jeg kan vælge mellem pest eller kolera .. 

Lige meget hvad for en af situationens keg vælger vil nogen blive kede af det . 

Jeg har valgt i den her situation at tænke mest på mine børn da det som sagt os er deres far og jeg ved jeg vil kunne klare mig alene med dem .. 

Stort kram sikke en øv situation 

Jeg kan ikke helt sætte mig ind i at du udelukkende tvinger dig selv igennem en abort grundet din kæreste. Måske han blot skal have tid? 

Jeg eg har tre børn fra tidligere de var henholdsvis 2,3 og 5 år da jeg blev skilt det var ikke slemt. Jeg fandt senere kærligheden en ung fyr faktisk var han blot 19 da vi mødtes, idag har vi været sammen i 4 år og venter tvillinger. Han reagere forøvrigt også ganske negativt på at der var to babyer på vej, men jeg tog efter lange svære overvejelser og tanker beslutningen at beholde og nu glæder vi os alle utrolig meget. Det var ikke let imens det stod på, men har uden tvivl valgt det rigtige trods jeg troede jeg ville ende som enlig til puha 5... 

Håber du finder den rette løsning 

Anonym skriver:

Jeg fandt desværre ud af i torsdags at jeg er gravid 

vel og mærket er dette sket på kondom ...

jeg ville sådan ønske jeg kunne overbringe disse to streger og min graviditet til en anden som kæmper sådan for at få børn .. 

 

Jeg kan desværre ikke beholde denne baby ,  det skære dybt i mig , men kæresten ønsker ikke at sætte flere børn i verdenen nu , på sin vis forstår jeg det godt og alligevel synes jeg det er en forfærdelig situation at sidde i når man sådan drømmer om at beholde baby ... 

Jeg har valgt den tunge vej og beslutning , at få en abort ... 

Jeg har imødekommet hans ønske , pg ved endu ikke om jeg kan acceptere han for det , det må tiden vise ... 

 

Ville intet med det bare ud med det til nogen uden at blive dømt eller peget fingre af ... 

Dømmer ikke - overhovedet ikke.

Har selv stået i situationen. Blev gravid, men vi vidste, at vi ikke kunne beholde dette.

Havde lige fået to børn med 12 mdr. Imellem og har også to større børn. Så det var ikke aktuelt.

Trods at vi var helt afklarede, så var det bestemt ikke rart at gå igennem. Mest også fordi, at jeg valgte medicinsk abort, og jeg opdagede meget tidligt at jeg var gravid. Derfor skulle jeg vente to uger, da de skulle være sikre på, at jeg ikke var gravid udenfor livmoderen, så de skulle se noget i livmoderen, og det kunne de først lige omkring uge 6.

Aborten forløb helt smertefrit og uproblematisk.

Efterfølgerne er det ikke noget, som har fulgt mig psykisk. Var meget afklaret.

Dette er slet heller ej for at dømme dig, men jeg bider mærke i at du skriver at 

1) Hvis du beholder barnet, så forlader faderen dig.
og..
2) Hvis du IKKE beholder barnet, men får en abort, så forlader du højst sandsynligt faderen

Hvis dette er tilfældet, så mærk lige rigtig godt efter inden du får den abort. Hvis dét, at få en abort, vil få dig til at forlade faderen - er du så sikker på at det er det du skal?
Du skal have et kæmpe stort kram - hvor er det bare en rigtig træls situation at stå i, og jeg håber I får talt ud om det, og kommer frem til en løsning, som I begge er glade for!