madkampen

Wampires skriver:

Hehe hvis han så bare spiste på andre tidspunkter så ville vi heller ikke bekymre os...

Men han spiser næsten aldrig noget i vuggestuen og morgenmad er heller ikke ligefrem så meget...

Vores læge er heller ikke nervøs for ham (endnu) da han som sagt altid har været lille, men når der er ekstra fokus på os som familie så duer det bare heller ikke hvis han begynder at tabe sig eller bliver ved med ikke at spise...

Kan I ikke få lidt redskaber fra sundhedsplejersken, for noget af det værste er at gøre det til en kamp, at have fokus på hvor meget han spiser osv, det i sig selv kan gøre han mister appetitten.

Jeg har i perioder meget småtspisende børn og enormt kræsende børn. Og jeg sørger for der til hver måltid er mange små ting at vælge imellem og det er okay bare at tage en agurk i hånden. Man behøver ikke øse op på tallerknen så det ser uoverkommeligt ud. Derudover sørger jeg for der er ting med gode kalorier alla mandler, ost, andre nødder, olie på pastaen, og er en af dem i en periode hvor det grove er svært ja så kan der komme loppefrøskaller i så og sige alt. Og vil en af dem kun spise pålægget og ikke rugbrødet, ja skidt pyt da - der kommer gerne rugbrød ned lige bagefter.

Tænk i kalorie rige ting med de gode fedtstoffer, tænk i små portioner gerne en masse forskelligt. Og så skidt pyt om der spises en time før aftensmaden så længe det har været godt mad, en rugbrødsmad, lidt mandler og en agurk er absolut lige så godt som pasta med kødsauce.

Jeg har også gerne gulerødder, peberfrugt, agurk og lidt nødder stående fremme fra de kommer hjem, så går de og guffer og igen - intet forkert i det - de får en masse grøntsager og de gode fedtstoffer. Hans lille mave kan måske ikke rumme de store måltider, så spred dem ud, lad ham selv styre lidt mere, dvs. Noget han selv kan gå og tage mens han leger - det er ufatteligt hvad der kan komme ned når der ikke er fokus på det og det bare er lige der ved siden af bilerne. 

Og så pas på mælken, mine kan drikke sig mætte og får jo så slet ikke det de skal have.

Mom skriver:

Lige din sidste sætning får mig til at tænke.. Du skriver at der er ekstra fokus på jer som familie og det derfor ikke går hvis han taber sig eller ikke vil spise.. Mon han ikke kan mærke det pres, og det "ansvar" som bliver påduttet ham? Ikke at jeg tror I siger noget til ham, men mon ikke han kan mærke de frustrationer der er omkring maden i al almindelighed? 

Måske han ikke spiser så meget fordi det er hans måde at kontrollere bare noget? Eller forzi han føler sig presset?

Jeg skriver ikke dette for at være grov, men fordi det måske kan hjælpe jeres dreng hvis der ikke er pres på, og måske han har brug for ro, og brug for at der ikke er så meget fokus på mad.?

Det er helt okay at du skriver det

Men ja der har været ekstra pres på i et stykke tid, men vi har selv fået mere ro på og det kunne også mærkes på ham...

Men nu er vi bare tilbage igen ved at han ikke har lyst til mad...

og det er næsten uanset hvad slags mad vi snakker om...

Vi har meget fokus på hvorfor han ikke lige spiser ved det pågældende måltid uden at vi egentlig snakker med ham om det...

Vi opvejer også ofte og genovervejer mængde og hvad han får osv for at prøve at mindske konflikten og bare få noget i ham...

Men ja han bruger det helt klart som hans måde uden ord at fortælle os at der er noget galt...

Det er bare svært konstant at skulle træde 10 skridt baglæns og se det som en flue på væggen når man sidder i det og ved han intet har spist siden kl. 7 om morgenen til trods for diverse tilbud af ting han kan lide...

og når man så også godt ved hvad slags nat det bliver hvis han ikke minimum spiser det man nu en gang har øst op til ham eller han selv har valgt at tage...

lineog4 skriver:

Kan I ikke få lidt redskaber fra sundhedsplejersken, for noget af det værste er at gøre det til en kamp, at have fokus på hvor meget han spiser osv, det i sig selv kan gøre han mister appetitten.

Jeg har i perioder meget småtspisende børn og enormt kræsende børn. Og jeg sørger for der til hver måltid er mange små ting at vælge imellem og det er okay bare at tage en agurk i hånden. Man behøver ikke øse op på tallerknen så det ser uoverkommeligt ud. Derudover sørger jeg for der er ting med gode kalorier alla mandler, ost, andre nødder, olie på pastaen, og er en af dem i en periode hvor det grove er svært ja så kan der komme loppefrøskaller i så og sige alt. Og vil en af dem kun spise pålægget og ikke rugbrødet, ja skidt pyt da - der kommer gerne rugbrød ned lige bagefter.

Tænk i kalorie rige ting med de gode fedtstoffer, tænk i små portioner gerne en masse forskelligt. Og så skidt pyt om der spises en time før aftensmaden så længe det har været godt mad, en rugbrødsmad, lidt mandler og en agurk er absolut lige så godt som pasta med kødsauce.

Jeg har også gerne gulerødder, peberfrugt, agurk og lidt nødder stående fremme fra de kommer hjem, så går de og guffer og igen - intet forkert i det - de får en masse grøntsager og de gode fedtstoffer. Hans lille mave kan måske ikke rumme de store måltider, så spred dem ud, lad ham selv styre lidt mere, dvs. Noget han selv kan gå og tage mens han leger - det er ufatteligt hvad der kan komme ned når der ikke er fokus på det og det bare er lige der ved siden af bilerne. 

Og så pas på mælken, mine kan drikke sig mætte og får jo så slet ikke det de skal have.

Mange tak for alle de gode råd

Meget af det har vi også prøvet med forskellige grader af succes

Hvis han spiser efter klokken 3 bare en enkelt kiks eller 3 nødder så spiser han alt for lidt til aftensmaden klokken 18/19 og ender med at drikke sig mæt i vand om natten...

Det er altid opdelt, laver f.eks. aldrig kødsovs da jeg ved han ikke kan overskue det at tingene er blandet sammen på forhånd...

I går aftes hed hans aftensmad: 2 små kartofler, og 1 lille fiskefilet... fik et glas mælk til mens han spiste delt op af 3 små portioner netop fordi han er superdygtig til at drikke sig mæt ellers...

Denne portion var baseret på følgende: Han havde fået slik af farfar kort tid før maden skulle øses op (noget jeg konstant prøver at snakke med farfar om), og at han rent faktisk havde spist mad i vuggestuen til frokost og ikke havde sovet så lang en lur som han måske havde brug for...

En anden aften kan aftensmaden han får spist bestå af 5 pastaskruer og en lille frikadelle...

jeg kan ikke lave kogte grøntsager for han får kvalme og kaster op når han prøver at spise dem så det er kun til kæresten og mig jeg øser det op.. jeg giver ham stadig muligheden for at få lidt af det og han prøver virkelig nogen gange at spise det men ender med at kæmpe for ikke at kaste det op igen...

Alt der steges enten på panden eller i ovnen bliver der hældt rapsolie på netop udfra råd fra sundhedsplejerskerne med at det feder på den gode måde for både ham og os...

Han er netop en af dem der kun bør have 3 måltider om dagen for ellers føler han at han spiser hele tiden og så er det han stopper fordi han ikke kan klare det...

Vi prøver også at gøre så det ikke er en kamp...

Det er bare ikke hver dag man har det ekstra overskud til at sætte sig tilbage og sige okay jeg er ligeglad med om du spiser for så længe du kan lege og er frisk så mangler du ikke noget...

Problemet er også at han virkelig tager grumpyness til et helt nyt niveau hvis han er sulten og ikke har lyst til at spise...

Wampires skriver:

Mange tak for alle de gode råd

Meget af det har vi også prøvet med forskellige grader af succes

 

Hvis han spiser efter klokken 3 bare en enkelt kiks eller 3 nødder så spiser han alt for lidt til aftensmaden klokken 18/19 og ender med at drikke sig mæt i vand om natten...

 

Det er altid opdelt, laver f.eks. aldrig kødsovs da jeg ved han ikke kan overskue det at tingene er blandet sammen på forhånd...

 

I går aftes hed hans aftensmad: 2 små kartofler, og 1 lille fiskefilet... fik et glas mælk til mens han spiste delt op af 3 små portioner netop fordi han er superdygtig til at drikke sig mæt ellers...

Denne portion var baseret på følgende: Han havde fået slik af farfar kort tid før maden skulle øses op (noget jeg konstant prøver at snakke med farfar om), og at han rent faktisk havde spist mad i vuggestuen til frokost og ikke havde sovet så lang en lur som han måske havde brug for...

 

En anden aften kan aftensmaden han får spist bestå af 5 pastaskruer og en lille frikadelle...

 

jeg kan ikke lave kogte grøntsager for han får kvalme og kaster op når han prøver at spise dem så det er kun til kæresten og mig jeg øser det op.. jeg giver ham stadig muligheden for at få lidt af det og han prøver virkelig nogen gange at spise det men ender med at kæmpe for ikke at kaste det op igen...

Alt der steges enten på panden eller i ovnen bliver der hældt rapsolie på netop udfra råd fra sundhedsplejerskerne med at det feder på den gode måde for både ham og os...

Han er netop en af dem der kun bør have 3 måltider om dagen for ellers føler han at han spiser hele tiden og så er det han stopper fordi han ikke kan klare det...

Vi prøver også at gøre så det ikke er en kamp...

Det er bare ikke hver dag man har det ekstra overskud til at sætte sig tilbage og sige okay jeg er ligeglad med om du spiser for så længe du kan lege og er frisk så mangler du ikke noget...

Problemet er også at han virkelig tager grumpyness til et helt nyt niveau hvis han er sulten og ikke har lyst til at spise...

Min den mindste spiser ikke meget mere til aftensmad nogen aftener - det du beskriver med to kartofler og en fiskefilet der ville jeg være super lykkelig hvis det kom i ham. Men han har så ikke problemer med søvnen.

uha mine børn kan absolut heller ikke lide kogte grøntsager, men rå ryger ned og gerne hele dagen. Jeg siger ikke måltider hele dagen, men bare en skål i børnehøjde som han kan tage fra eller lad være.

Hvis endelig det skal være grøntsager så er supper hvor man blender her hjemme et hit.

og så må farfar forstå at slik for en småtspisende er fuldstændig no go både før og efter aftensmad. Alt der kommer i en småtspisende skal være nærende, hvis endelig man vil det søde så er en god hjemmebagt kage hvor man kan gemme bananer, advocado, gulerødder og andet sjovt i, at foretrække.

Har I prøvet en stor tallerken, så synes maden af mindre. Når man ikke har appetit og tallerknen fyldes op så virker det dybt uoverskueligt.

Wampires skriver:

Mange tak for alle de gode råd

Meget af det har vi også prøvet med forskellige grader af succes

 

Hvis han spiser efter klokken 3 bare en enkelt kiks eller 3 nødder så spiser han alt for lidt til aftensmaden klokken 18/19 og ender med at drikke sig mæt i vand om natten...

 

Det er altid opdelt, laver f.eks. aldrig kødsovs da jeg ved han ikke kan overskue det at tingene er blandet sammen på forhånd...

 

I går aftes hed hans aftensmad: 2 små kartofler, og 1 lille fiskefilet... fik et glas mælk til mens han spiste delt op af 3 små portioner netop fordi han er superdygtig til at drikke sig mæt ellers...

Denne portion var baseret på følgende: Han havde fået slik af farfar kort tid før maden skulle øses op (noget jeg konstant prøver at snakke med farfar om), og at han rent faktisk havde spist mad i vuggestuen til frokost og ikke havde sovet så lang en lur som han måske havde brug for...

 

En anden aften kan aftensmaden han får spist bestå af 5 pastaskruer og en lille frikadelle...

 

jeg kan ikke lave kogte grøntsager for han får kvalme og kaster op når han prøver at spise dem så det er kun til kæresten og mig jeg øser det op.. jeg giver ham stadig muligheden for at få lidt af det og han prøver virkelig nogen gange at spise det men ender med at kæmpe for ikke at kaste det op igen...

Alt der steges enten på panden eller i ovnen bliver der hældt rapsolie på netop udfra råd fra sundhedsplejerskerne med at det feder på den gode måde for både ham og os...

Han er netop en af dem der kun bør have 3 måltider om dagen for ellers føler han at han spiser hele tiden og så er det han stopper fordi han ikke kan klare det...

Vi prøver også at gøre så det ikke er en kamp...

Det er bare ikke hver dag man har det ekstra overskud til at sætte sig tilbage og sige okay jeg er ligeglad med om du spiser for så længe du kan lege og er frisk så mangler du ikke noget...

Problemet er også at han virkelig tager grumpyness til et helt nyt niveau hvis han er sulten og ikke har lyst til at spise...

Hvor gammel er din søn? For jeg synes 3-4 timer uden mad i ulvetimen lyder af meget. Der kan faktisk ske det at han fortrænger sin sult og så ikke rigtig oplever sultfornemmelse ved fx aftensmad.

Jeg ved ikke om det er noget alle oplever, men jeg har selv været virkelig tynd, og for mig har det været et stort problem. Jeg har også hørt andre slanke mennesker og forældre til slanke børn fortælle om det. Den manglende sultfornemmelse.

Jeg kan, hvis det ikke lige passer mig, lade være med at spise. Så oplever jeg kortvarig sult fx omkring morgenmadstid, men hvis jeg ikke lige spiser, går det hurtigt væk igen. Og så bliver jeg faktisk ikke rigtig sulten igen i løbet af dagen. Og idéen om mad er faktisk ikke specielt attraktiv. Mere sådan lidt besværlig.

Tidligere i mit liv har jeg altid været sådan lige på den forkerte side af undervægtig. Det var først da jeg blev mor og mit barn havde brug for faste spisetider, og jeg dermed også fik dem, at jeg har taget de 5-8 kg på, der gør mig normalvægtig.

Jeg har oplevet meget lidt anerkendelse af at jeg faktisk har (haft) et vægtproblem. De fleste vil sige at jeg jo bare kan spise noget mere. Men det er ikke så nemt når man ikke føler sult på samme måder som jeg kan høre andre mennesker beskrive.

Og nu til pointen med de 3-4 timer: Hvis jeg er rigtig sulten omkring kl 16, men undlader at spise, kan det godt have en negativ effekt på min sult når så aftensmaden bliver serveret. Hvis din søn har det på samme måde som mig, kunne det være en god idé at indskyde et ekstra måltid omkring kl 15 eller 16. (Se fleste børn spiser altså også 4-5 gange om dagen.) Hvis I giver det et forsøg, synes jeg det kunne være interessant for jer at se hvor meget han rent faktisk vil være interesseret i at spise på dette tidspunkt. Det kunne være I var heldige at det blev et hovedmåltid, så I kan se igennem fingre med at han ikke spiser ved 18/19-tiden

Pikku Myy skriver:

Hvor gammel er din søn? For jeg synes 3-4 timer uden mad i ulvetimen lyder af meget. Der kan faktisk ske det at han fortrænger sin sult og så ikke rigtig oplever sultfornemmelse ved fx aftensmad.

Jeg ved ikke om det er noget alle oplever, men jeg har selv været virkelig tynd, og for mig har det været et stort problem. Jeg har også hørt andre slanke mennesker og forældre til slanke børn fortælle om det. Den manglende sultfornemmelse.

Jeg kan, hvis det ikke lige passer mig, lade være med at spise. Så oplever jeg kortvarig sult fx omkring morgenmadstid, men hvis jeg ikke lige spiser, går det hurtigt væk igen. Og så bliver jeg faktisk ikke rigtig sulten igen i løbet af dagen. Og idéen om mad er faktisk ikke specielt attraktiv. Mere sådan lidt besværlig.

Tidligere i mit liv har jeg altid været sådan lige på den forkerte side af undervægtig. Det var først da jeg blev mor og mit barn havde brug for faste spisetider, og jeg dermed også fik dem, at jeg har taget de 5-8 kg på, der gør mig normalvægtig.

Jeg har oplevet meget lidt anerkendelse af at jeg faktisk har (haft) et vægtproblem. De fleste vil sige at jeg jo bare kan spise noget mere. Men det er ikke så nemt når man ikke føler sult på samme måder som jeg kan høre andre mennesker beskrive.

Og nu til pointen med de 3-4 timer: Hvis jeg er rigtig sulten omkring kl 16, men undlader at spise, kan det godt have en negativ effekt på min sult når så aftensmaden bliver serveret. Hvis din søn har det på samme måde som mig, kunne det være en god idé at indskyde et ekstra måltid omkring kl 15 eller 16. (Se fleste børn spiser altså også 4-5 gange om dagen.) Hvis I giver det et forsøg, synes jeg det kunne være interessant for jer at se hvor meget han rent faktisk vil være interesseret i at spise på dette tidspunkt. Det kunne være I var heldige at det blev et hovedmåltid, så I kan se igennem fingre med at han ikke spiser ved 18/19-tiden

Selvom jeh nu kæmper med et par kilo for meget på sidebenene, var jeg også for tynd som ung og det var præcis som du beskrev - hvis jeg først fortrængte sulten så glemte jeg at spise resten af dagen. Har nu kørt med faste to gange om ugen, og kan se jeg kan hurtig komme ind i det igen, men har jo så heldgivis en familie der holder mig fast i spisetiderne.

men jeg ville også sige det modsatte, en masse små måltider, aldrig mere end 2-3 mellem hver gang der spises lidt i den alder, for mavesækken er så lille så de slet ikke kan rumme de store måltider som os andre. 

Min den mindste i weekenderne bliver han tilbudt mad cirka hver anden time, eller der stilles bare noget frem. I hverdagene, kan jeg se de to små får frugt/brød ved 2-3 tiden i sfo og børnehave og de er glubende sultne omkring 16-16.30 og deres humør går helt ned hvis ikke de får noget der. Og ja egentlig spiser de vist endda bedre aftensmad npr de har fået noget der, hvis jeg tænker over det.

lineog4 skriver:

Selvom jeh nu kæmper med et par kilo for meget på sidebenene, var jeg også for tynd som ung og det var præcis som du beskrev - hvis jeg først fortrængte sulten så glemte jeg at spise resten af dagen. Har nu kørt med faste to gange om ugen, og kan se jeg kan hurtig komme ind i det igen, men har jo så heldgivis en familie der holder mig fast i spisetiderne.

men jeg ville også sige det modsatte, en masse små måltider, aldrig mere end 2-3 mellem hver gang der spises lidt i den alder, for mavesækken er så lille så de slet ikke kan rumme de store måltider som os andre. 

Min den mindste i weekenderne bliver han tilbudt mad cirka hver anden time, eller der stilles bare noget frem. I hverdagene, kan jeg se de to små får frugt/brød ved 2-3 tiden i sfo og børnehave og de er glubende sultne omkring 16-16.30 og deres humør går helt ned hvis ikke de får noget der. Og ja egentlig spiser de vist endda bedre aftensmad npr de har fået noget der, hvis jeg tænker over det.

Jeg kan også stadig glemme at spise en hel dag, hvis jeg er alene hjemme.

Jeg synes egentlig ikke 4-5 måltider kan betegnes som mange for et barn på den alder jeg har en fornemmelse af TS' søn har Min dreng på 6 spiser udover de to måltider han spiser i skolen, også morgenmad, resten af madpakken evt suppleret op når han kommer hjem og aftensmad. Det virker til at det er det der passer, for alle måltider er koncentrede. Det er desværre ikke altid en fordel at spise mange små måltider når man skal tage på (lad os sige at det måske svarer til 9-10 gange i løbet af en dag for et barn, og altså ikke de tre "voksenmåltider" + et par mellemmåltider). Her kan det være en fordel at få nogle store koncentrerede måltider. Igen er det meget nemt at ende med faktisk ikke at have spist noget, hvis man hele tiden holder sulten fra døren. Måske er det derfor det anbefales til folk der gerne vil tabe sig. Og endnu en gang vil jeg gerne understrege at 4-5-6 måltider til et børnehavebarn IKKE er mange små måltider!

Jeg har endnu ikke regnet ud om man bliver tynd fordi man kan negligere sin sult, eller om det evnen til at negligere sin sult, er noget der følger med når man er lidt for tynd. Jeg kan huske en dreng i min mødregruppe også var meget tynd, og han gav ikke udtryk for sult lige som de andre børn. Hans mor blev nødt til at styre hvornår det var tid til mad.

Pikku Myy skriver:

Jeg kan også stadig glemme at spise en hel dag, hvis jeg er alene hjemme.

Jeg synes egentlig ikke 4-5 måltider kan betegnes som mange for et barn på den alder jeg har en fornemmelse af TS' søn har Min dreng på 6 spiser udover de to måltider han spiser i skolen, også morgenmad, resten af madpakken evt suppleret op når han kommer hjem og aftensmad. Det virker til at det er det der passer, for alle måltider er koncentrede. Det er desværre ikke altid en fordel at spise mange små måltider når man skal tage på (lad os sige at det måske svarer til 9-10 gange i løbet af en dag for et barn, og altså ikke de tre "voksenmåltider" + et par mellemmåltider). Her kan det være en fordel at få nogle store koncentrerede måltider. Igen er det meget nemt at ende med faktisk ikke at have spist noget, hvis man hele tiden holder sulten fra døren. Måske er det derfor det anbefales til folk der gerne vil tabe sig. Og endnu en gang vil jeg gerne understrege at 4-5-6 måltider til et børnehavebarn IKKE er mange små måltider!

Jeg har endnu ikke regnet ud om man bliver tynd fordi man kan negligere sin sult, eller om det evnen til at negligere sin sult, er noget der følger med når man er lidt for tynd. Jeg kan huske en dreng i min mødregruppe også var meget tynd, og han gav ikke udtryk for sult lige som de andre børn. Hans mor blev nødt til at styre hvornår det var tid til mad.

Jeg har nu lidt for mange deller fordi jeg ikke kan lytte til min sult, og jeg har været alt for tynd fordi jeg ikke kunne lytte til min sult. Ind imellem der har jeg været normalvægtig og der forstod jeg netop min sult... Tror faktisk at være for tyk eller for tynd handler lidt om det samme, nemlig at man af forskellige årsager "glemmer" at lytte til sin sult/krop.

For mig startede det da jeg havde kronisk halsbetændelse i 2 år som helt ung (11-13 år)m fik for lav blodprocent og madlede. Og ja nu er det kommet efter alt for mange graviditeter i rap og en konstant trøstespisning.

nej 5-6 måltider i børnehavealderen og for den sags skyld skolealderen er slet ikke for meget, men vel egentlig normalen vil jeg tro 

Min datter på snart 12 er forresten som et sugerør, og hun kan også gå uden at spise, lige indtil hun støvsuger for alt det forkerte, hellere lade være at spise end at spise noget som ikke er lækkert... Så om hun har det sådan fordi hun er tynd eller hun blev tynd fordi hun har det sådan det ved jeg ikke.