madkampen

Wow idag tog det kun 30 minutter at spise aftensmad med Erik  plejer at kunne tage op til en time  så det er dejligt når det går godt  mad har altid været en udfordring med Erik, helt fra da han blev ammet.

min den store har perioder hvor det også kan tage næsten en time for ham men har efterhånden fundet ud af at hvis han selv øser op og vi ikke hele tiden siger-- kom nu i gang - nu skal du altså spise så går det meget bedre....

min mindste spiser også fint nok men har dog perioder hvor det er minimalt og da han siden fødslen har været virkelig langsom om at tage på og er det stadig, så er de der perioder med lidt mad ikke de fedeste....

hvor gammel er din dreng og hvor stor er han?

Herhjemme tager vi ingen madkampe. Lige den kamp tager vi ikke da ungerne jo ikke mangler noget... 

Må jeg spørge hvad kampen omhandler? 

Mulllesmor skriver:

min den store har perioder hvor det også kan tage næsten en time for ham men har efterhånden fundet ud af at hvis han selv øser op og vi ikke hele tiden siger-- kom nu i gang - nu skal du altså spise så går det meget bedre....

 

min mindste spiser også fint nok men har dog perioder hvor det er minimalt og da han siden fødslen har været virkelig langsom om at tage på og er det stadig, så er de der perioder med lidt mad ikke de fedeste....

hvor gammel er din dreng og hvor stor er han?

Hvis det dog bare var en periode ind imellem...

Han er snart 3.5 og vejer lige omkring de 13 kg og er ca. 98 cm høj...

Han er så spinkel at vi ikke kan skifte til næste størrelse ble selvom han kun kan tisse en gang i sin nuværende førend den er ved at sejle over...

Han har altid haft problem med at tage på, og har altid haft svært ved det med mad...

hvis det ikke snart går fremad med vægten skal vi måske igen tilknyttes hospitalets børneafdeling og have hjælp af en diætist...

MorDk skriver:

Herhjemme tager vi ingen madkampe. Lige den kamp tager vi ikke da ungerne jo ikke mangler noget... 

Må jeg spørge hvad kampen omhandler? 

uhhh.... hvad det egentlig handler om er svært...

For nogen gange handler det vist mest af alt om, at han har haft en dag hvor han har følt sig overset... og så er det lige den nemmeste måde at få masser af opmærksomhed på ved at være på tværs og nægte at spise sin mad...

Andre gange har vi fundet ud af at han har fået for sent snack inden maden...

Eller hvis hans lur går fløjten eller han om natten ikke har sovet roligt så kan hele dagens måltider være et problem fordi han ikke kan overskue at spise...

Han er utrolig spinkel, har han altid været...

Han ligger under gennemsnittet i forhold til sin vægt/højde kurve....

Wampires skriver:

Hvis det dog bare var en periode ind imellem...

Han er snart 3.5 og vejer lige omkring de 13 kg og er ca. 98 cm høj...

Han er så spinkel at vi ikke kan skifte til næste størrelse ble selvom han kun kan tisse en gang i sin nuværende førend den er ved at sejle over...

Han har altid haft problem med at tage på, og har altid haft svært ved det med mad...

hvis det ikke snart går fremad med vægten skal vi måske igen tilknyttes hospitalets børneafdeling og have hjælp af en diætist...

ja det kan jeg da godt se så.. det er også bare så frustrerende altså... måske det er en god ide at komme derind så i kan få nogle redskaber til at hjælpe ham videre... min mindste er 20 mdr og vejer 9,7 kg og er ca 85 cm høj så han fylder heller ikke meget i landskabet og han bruger 74 og lidt i 80 i tøj....

håber de kan hjælpe jer og jeres lille gut

Vores søn er 4 år og vejer 13,5 og 102 høj. (Lægen var ikke nervøs for ham til 4 års undersøgelse) 

Han spiser næsten ikke aftensmad, men jeg tager ikke "kampen" med ham, da han spiser rigtig meget morgenmad og hele sin madpakke i børnehaven. Han er bare ikke sulten om aften tror jeg. Også er han bare en lille dreng, han skal nok blive stor en dag. 

Mulllesmor skriver:

ja det kan jeg da godt se så.. det er også bare så frustrerende altså... måske det er en god ide at komme derind så i kan få nogle redskaber til at hjælpe ham videre... min mindste er 20 mdr og vejer 9,7 kg og er ca 85 cm høj så han fylder heller ikke meget i landskabet og han bruger 74 og lidt i 80 i tøj....

håber de kan hjælpe jer og jeres lille gut

Vi har hjælp fra både sundhedsplejersker og egen læge der har ekstra fokus på det med maden da det altid har været et problem...

Han er kun lige startet på str. 98 og det er kun fordi at hans ben er for lange til 92... men det er svært med bukser for det er ikke dem alle der kan spændes ind så de ikke falder ned og bliver for lange i benene...

Hvis vi skulle på hospitalet igen så ville det lige nu ødelægge mere end det vil gavne da vi er igang med at skulle skabe nye rutiner for ham og os...

Dkmor skriver:

Vores søn er 4 år og vejer 13,5 og 102 høj. (Lægen var ikke nervøs for ham til 4 års undersøgelse) 

Han spiser næsten ikke aftensmad, men jeg tager ikke "kampen" med ham, da han spiser rigtig meget morgenmad og hele sin madpakke i børnehaven. Han er bare ikke sulten om aften tror jeg. Også er han bare en lille dreng, han skal nok blive stor en dag. 

Hehe hvis han så bare spiste på andre tidspunkter så ville vi heller ikke bekymre os...

Men han spiser næsten aldrig noget i vuggestuen og morgenmad er heller ikke ligefrem så meget...

Vores læge er heller ikke nervøs for ham (endnu) da han som sagt altid har været lille, men når der er ekstra fokus på os som familie så duer det bare heller ikke hvis han begynder at tabe sig eller bliver ved med ikke at spise...

Wampires skriver:

Hehe hvis han så bare spiste på andre tidspunkter så ville vi heller ikke bekymre os...

Men han spiser næsten aldrig noget i vuggestuen og morgenmad er heller ikke ligefrem så meget...

Vores læge er heller ikke nervøs for ham (endnu) da han som sagt altid har været lille, men når der er ekstra fokus på os som familie så duer det bare heller ikke hvis han begynder at tabe sig eller bliver ved med ikke at spise...

Lige din sidste sætning får mig til at tænke.. Du skriver at der er ekstra fokus på jer som familie og det derfor ikke går hvis han taber sig eller ikke vil spise.. Mon han ikke kan mærke det pres, og det "ansvar" som bliver påduttet ham? Ikke at jeg tror I siger noget til ham, men mon ikke han kan mærke de frustrationer der er omkring maden i al almindelighed? 

Måske han ikke spiser så meget fordi det er hans måde at kontrollere bare noget? Eller forzi han føler sig presset?

Jeg skriver ikke dette for at være grov, men fordi det måske kan hjælpe jeres dreng hvis der ikke er pres på, og måske han har brug for ro, og brug for at der ikke er så meget fokus på mad.?