Hjælp piger!!

Piger jeg har virkeligt brug for jeres syn og råd..

sagen er den at jeg simpelthen ikke ved hvordan jeg skal håndtere min fem årige pige.

Lad min fastslå at min datter det meste af tiden er sød og kærlig og jeg elsker hende uendeligt højt!

- men, hun får de vildeste raseri anfald og jeg er simpelthen ved at brænde helt ud over det.

Ex. Gentager det samme senarie sig hver eneste morgen - jeg beder hende om at tage tøj på, og så starter cirkuset. Hun råber og skriger, kaster med tøjet- vrider sig som en orm når hun endeligt får noget af det på. - har overvejet om hun kan være særligt sensitiv og derfor ikke kan holde tøjet ud, men det har bare aldrig før været et problem (kun gennem de sidste par måneder) 

- jeg har prøvet at vi vælger tøj om aftenen

- at hun vælger 

- at jeg vælger

- at vi vælger sammen 

- at jeg hjælper hende med at tage tøjet på

- at stå før op

- at hun selv sidder med det

- at være meget bestemt

- at tale med hende om det..

Osv. Osv.

men jeg kan slet ikke nå hende, hun bliver så ekstremt vred (ikke kun tøj situation, ex. Også hvis hun skal tage sin tallerken af)

- hun råber og skriger og slår mig ..

Jeg skriver her fordi jeg er ekstremt ked af at være i konflikt med hende, fordi det helt sikkert heller ikke er rart for hende og fordi det går ud over lillebror som er 1,5 år yngre.

hvad gør i piger? Er jeres 5 årige også sådan eller gør jeg noget helt forkert?

Undskyld hvis det er lidt rodet :-)

- og på forhånd tak.

Har du prøvet at spørge hende hvad der er galt og hvad der skal til for at du kan hjælpe hende i en åbenlys svær situation? 

Tænker hun er så stor at i sagtens kunne finde en løsning sammen :-) 

held og lykke med det :-)

Ja.. Snakker altid med hende om det og vi er sammen kommet frem til mange løsninger.. Hun glemmer den ligesom bare..

det er virkeligt en svær situation.

Anonym skriver:

Piger jeg har virkeligt brug for jeres syn og råd..

sagen er den at jeg simpelthen ikke ved hvordan jeg skal håndtere min fem årige pige.

Lad min fastslå at min datter det meste af tiden er sød og kærlig og jeg elsker hende uendeligt højt!

- men, hun får de vildeste raseri anfald og jeg er simpelthen ved at brænde helt ud over det.

Ex. Gentager det samme senarie sig hver eneste morgen - jeg beder hende om at tage tøj på, og så starter cirkuset. Hun råber og skriger, kaster med tøjet- vrider sig som en orm når hun endeligt får noget af det på. - har overvejet om hun kan være særligt sensitiv og derfor ikke kan holde tøjet ud, men det har bare aldrig før været et problem (kun gennem de sidste par måneder) 

- jeg har prøvet at vi vælger tøj om aftenen

- at hun vælger 

- at jeg vælger

- at vi vælger sammen 

- at jeg hjælper hende med at tage tøjet på

- at stå før op

- at hun selv sidder med det

- at være meget bestemt

- at tale med hende om det..

Osv. Osv.

men jeg kan slet ikke nå hende, hun bliver så ekstremt vred (ikke kun tøj situation, ex. Også hvis hun skal tage sin tallerken af)

- hun råber og skriger og slår mig ..

 

Jeg skriver her fordi jeg er ekstremt ked af at være i konflikt med hende, fordi det helt sikkert heller ikke er rart for hende og fordi det går ud over lillebror som er 1,5 år yngre.

hvad gør i piger? Er jeres 5 årige også sådan eller gør jeg noget helt forkert?

 

Undskyld hvis det er lidt rodet :-)

- og på forhånd tak.

 

 

 

 

 

 

 

 

Han er godt nok kun lige over to år her, men vil alligevel gerne fortælle hvordan vi gør det.

Han var inde i en periode, hvor lillesøster fik en del slag, det samme gjorde vi og ting blev kastet. Han blev sat i hjørnet, ind til han var sød igen. Han skreg og kravlede/gik væk, hvor han blev sat tilbage.

I starten af januar blev der sat en stol i hjørnet, hvor han endte med at sidde nogle gange, i de sidste omkring 3uger, har han siddet der en gang.
Hver gang han ikke gør hvad der bliver sagt, siger vi; Vil du hen på uh uh(Kalder han stolen, fordi der er en abe på), han ryster på hovedet og gør hvad der blev sagt, for han ved at vi sætter ham der og han gider ikke..

Har du prøvet at sætte hende et sted, hvor hun kan sidde i 5minutter(et minut per år), efter fem minutter går du hen, fortæller hende hvorfor hun sidder der, hun siger undskyld, kram/kys, og så prøver man igen. Skaber hun sig igen, er det tilbage til det sted i 5minutter..

Hun skal vide at det er dig der bestemmer, og det bare ikke skal diskuteres, for jeg er ret sikker på at lillebror vil efterligne hende, og så sidder du med to børn der skaber sig..

Anonym skriver:

Piger jeg har virkeligt brug for jeres syn og råd..

sagen er den at jeg simpelthen ikke ved hvordan jeg skal håndtere min fem årige pige.

Lad min fastslå at min datter det meste af tiden er sød og kærlig og jeg elsker hende uendeligt højt!

- men, hun får de vildeste raseri anfald og jeg er simpelthen ved at brænde helt ud over det.

Ex. Gentager det samme senarie sig hver eneste morgen - jeg beder hende om at tage tøj på, og så starter cirkuset. Hun råber og skriger, kaster med tøjet- vrider sig som en orm når hun endeligt får noget af det på. - har overvejet om hun kan være særligt sensitiv og derfor ikke kan holde tøjet ud, men det har bare aldrig før været et problem (kun gennem de sidste par måneder) 

- jeg har prøvet at vi vælger tøj om aftenen

- at hun vælger 

- at jeg vælger

- at vi vælger sammen 

- at jeg hjælper hende med at tage tøjet på

- at stå før op

- at hun selv sidder med det

- at være meget bestemt

- at tale med hende om det..

Osv. Osv.

men jeg kan slet ikke nå hende, hun bliver så ekstremt vred (ikke kun tøj situation, ex. Også hvis hun skal tage sin tallerken af)

- hun råber og skriger og slår mig ..

 

Jeg skriver her fordi jeg er ekstremt ked af at være i konflikt med hende, fordi det helt sikkert heller ikke er rart for hende og fordi det går ud over lillebror som er 1,5 år yngre.

hvad gør i piger? Er jeres 5 årige også sådan eller gør jeg noget helt forkert?

 

Undskyld hvis det er lidt rodet :-)

- og på forhånd tak.

 

 

 

 

 

 

 

 

Min datter er kun 3,5 år.. men kan være lige sådan...

jeg plejer at sige "hvad er der galt?" (Hun svarer for det meste ikke) Stille og roligt tage rundt om hende og kramme hende (også selvom hun stritter imod) så siger jeg "jeg kan se at du er vred og ked af det - nu holder jeg om dig, og trøster dig, og så vil jeg gerne hjælpe dig hvis du vil ha det!" Og for det meste så hjælper det...

min datter er meget temperamentsfuld, og jeg har fundet ud af at det hjælper i flere situationer også.... at hun ikke bare bliver straffet og sat væk på en stol, men simpelthen får "time out" i Mike arme, hvor alle følelser er tilladt!  

Tusind tak for råd, dem vil jeg helt sikkert prøve 

Sådan er min 4½ årige også . Hun får de vildeste nedsmeltninger og meget tit om morgenen. Jeg har fundet ud af at noget af det skyldes træthed og jeg er begyndt at putte hende tidligere, og så har vi snakket meget om, hvordan man falder i søvn.

Derudover  er jeg begyndt at sætte hårdt mod hårdt - jeg siger fx til hende stille og roligt i øjenhøjde; "Vi har snakket om det her - jeg vil ikke finde mig i at du skriger ad mig. Hvis du fortsætter, er der ingen iPad resten af dagen (eller perler eller puslespil eller hvad der nu er der er yndlingslegetøjet for tiden), og det har (ihvertfald i øjeblikket) en mirakuløs indvirkning på hysteriske nedsmeltninger.

Når hun ikke er sur eller træt eller lign., så snakker vi også meget omkring hvad jeg forventer af hende og hvad reglerne er, fx at jeg forventer at hun tager sin egen tallerken, bestik og glad og sætter over til vasken og at selv tager tøj på om morgenen osv. (selvfølgelig hjælper jeg, hvis der er noget der driller, men som udgangspunkt skal hun selv), at jeg forventer at hun rydder en ting væk, før hun finder en anden frem og at hun går i seng uden brok.

Og når man er en stor pige og opfører sig ordentligt, får man naturligvis også nogle goder, fx må man selv (inden for nogle rammer) bestemme hvad man vil have på af tøj, man må bestemme hvad vi skal have at spise hver anden torsdag (storesøster bestemmer de andre) og hjælpe med at lave maden, man får slik og hygge om fredagen osv.

Men din datter er 5 - hun er gammel nok til at du kan forstå regler og retningslinjer, og jeg vil sige at jeg er blevet positivt overrasket over hvor markant anderledes vores yngste begyndte at opføre sig, da jeg begyndte med krav og konsekvenser.

Åh ja, og så er der nogle handlinger, der automatisk udløser tab af privilegier hjemme hos os. Normalt får hun en advarsel, men hvis hun slår enten os eller sin søster, så er det direkte på værelset indtil hun kan finde ud af at opføre sig ordentligt, og legetøjet ryger resten af dagen.

Vi øver os i ikke at true og straffe..... Det er for mig ikke en løsning, men en ting vi gør i nød og ren frustration fordi vi ikke har andre midler. 

Min pige på 4,5 lavede en sene hver morgen i en periode. Det er helt ovre nu, hun bliver stadig træt af trælse strømpe bukser eller bukser hun ikke selv kan lukke mv. 

Jeg ved ikke om det var det vi gjorde eller perioden holdte for hende. Men først blev vi bare uvenner og det køre for det meste op i en spids. Næste fase, vi måtte forklare hvad for noget og hvor meget tøj man skal have på når det er vinter. Så gik det en smule bedre.

Det værste var tidspres eller en træt pige. Nu gør vi det at vi lader hende tulle rundt lidt mens vi selv børster tænder, stifter de små mv. så  får hun en reminder nu er det snart tid til morgenmad. Det betyder for os at vi alle går nedenunder og der skal man have tøj på inden, ihvertfald i hverdagene. Allerede der begynder hun nogen gange selv at finde og tage tøj på, andre gange skal/skulle man sige nu går vi snart nedenunder, derfor er det tid til at du kommer i tøjet.

hun finder selv, vælger selv og kommer selv i tøjet på den måde. Det er så en måned siden vi helt er stoppet med at sige noget, vi skændes ikke hun går glad i gang med projekt tøj. Det er hendes ikke vores mere, og tror hun finder nærmest glæde ved ansvaret nu.

Før brugte vi 20 min hver morgen på at diskutere og skændes, ofte hvor jeg ente med at være sur og hun græd eller råbte.

Giv ikke op, beslutningen om at du ikke vil være i konflikt mere, viser at du vil gøre alt hvad du kan får at finde en løsning. Og den skal du nok finde 

Ved ikke hvor du bor henne, men overvej kurset De Utrolige År hvis din kommune tilbyder det...

Min veninde har en datter der er værre end det der og allerede efter hendes 3 gang har det haft en effekt med de værktøjer hun får derfra til at håndtere det...