Overvægt + Ønsket graviditet

Hej i dejlige damer!

Jeg kan mærke usikkerheden mere og mere. Jeg frygter virkelig at jeg ikke er i stand til at blive gravid. Jeg er overvægtig og af en eller anden grund placerer jeg "skylden" dér.. Derudover er min cyklus sådan ca det eneste jeg ikke kan regne med her i livet. Jeg er på dag nummer 58, uden skyggen af noget der minder om mens.

Men jeg forsøger virkelig at gøre ALT for at tabe mig.. Ikke udelukkende pga den ønskede graviditet, men også fordi det er et ønske i sig selv. Jeg har heldigvis tabt et par kilo, så på den front går det den rette vej..

Jeg har brug for at høre fra jer andre piger, som måske også har lidt ekstra (eller meget) på sidebenene, men som trods alt er blevet gravid.. 

Hvordan taklede i disse tanker? For jeg kan ikke rigtig snakke med nogen om det, udover min kæreste, da andre ikke skal vide noget endnu. Hvor lang tid gik der før der var to streger? Og hvor store var I da i blev gravide?

Det er så pisse frustrerende! Nogle dage mere end andre og lige nu er jeg havnet i en periode, hvor jeg næsten ikke tror det vil ske. På trods af, at jeg faktisk har holdt hovedet højt ellers og taget det rimelig stille og rolig.. 

Jeg er ifølge min bmi (som er 30) overvægtig, og vejede 92 kg men virkelig ikke noget jeg skænker en særlig tanke da jeg ellers er sund og rask,  min overvægt skyldes for højt et kcal indtag og for lidt motion

Jeg blev gravid samme æl da jeg smed p pillerne,  dog fik jeg en SA i uge 8 men blev gravid igen lige efter,

Men husk at hvis man spekulere på det kan  det udskyde ens cyklus meget

Er din cyklus altid forskellig I længden og forlænget? Og er du blevet tjekket for PCO? Ellers er det måske et skridt på vejen, om ikke andet så for at udelukke det!  

Jeg er selv overvægtig,  med ca 30 kg for meget på sidebenene! Jeg blev gravid i første cyklus efter at have smidt pillerne med vores søn, og denne gang er jeg blevet gravid på trods af beskyttelse, så nogen gange har overvægt ikke så meget at sige for chancen for en graviditet! 

Min søster er overvægtig (ca. 45 kg for meget) og har PCO og hendes to børn er lavet "økologisk" så at sige efter hhv 6 og 9 måneders arbejde  

Jeg er ikke meget overvægtig, men vejede ti kilo for meget, som i følge min gamle læge var meget åbenbart. Jeg er kun 158 og vejede 65 kilo. Har taget ti kilo på måske mere. Det tog os tre måneder (: 

Anonym skriver:

Hej i dejlige damer!

Jeg kan mærke usikkerheden mere og mere. Jeg frygter virkelig at jeg ikke er i stand til at blive gravid. Jeg er overvægtig og af en eller anden grund placerer jeg "skylden" dér.. Derudover er min cyklus sådan ca det eneste jeg ikke kan regne med her i livet. Jeg er på dag nummer 58, uden skyggen af noget der minder om mens.

Men jeg forsøger virkelig at gøre ALT for at tabe mig.. Ikke udelukkende pga den ønskede graviditet, men også fordi det er et ønske i sig selv. Jeg har heldigvis tabt et par kilo, så på den front går det den rette vej..

Jeg har brug for at høre fra jer andre piger, som måske også har lidt ekstra (eller meget) på sidebenene, men som trods alt er blevet gravid.. 

Hvordan taklede i disse tanker? For jeg kan ikke rigtig snakke med nogen om det, udover min kæreste, da andre ikke skal vide noget endnu. Hvor lang tid gik der før der var to streger? Og hvor store var I da i blev gravide?

Det er så pisse frustrerende! Nogle dage mere end andre og lige nu er jeg havnet i en periode, hvor jeg næsten ikke tror det vil ske. På trods af, at jeg faktisk har holdt hovedet højt ellers og taget det rimelig stille og rolig.. 

Jeg har også uregelmæssige mens. Er dine cyklusser altid så lange? Kan du have pcos? Set har jeg selv. Jeg er på metformin og er startet på kiss kost, og så har jeg købt bogen spis dig gravid, venter spændt på at få den hjem. Men kontakt evt lægen omkring se lange cyklusser  

Anonym skriver:

Hej i dejlige damer!

Jeg kan mærke usikkerheden mere og mere. Jeg frygter virkelig at jeg ikke er i stand til at blive gravid. Jeg er overvægtig og af en eller anden grund placerer jeg "skylden" dér.. Derudover er min cyklus sådan ca det eneste jeg ikke kan regne med her i livet. Jeg er på dag nummer 58, uden skyggen af noget der minder om mens.

Men jeg forsøger virkelig at gøre ALT for at tabe mig.. Ikke udelukkende pga den ønskede graviditet, men også fordi det er et ønske i sig selv. Jeg har heldigvis tabt et par kilo, så på den front går det den rette vej..

Jeg har brug for at høre fra jer andre piger, som måske også har lidt ekstra (eller meget) på sidebenene, men som trods alt er blevet gravid.. 

Hvordan taklede i disse tanker? For jeg kan ikke rigtig snakke med nogen om det, udover min kæreste, da andre ikke skal vide noget endnu. Hvor lang tid gik der før der var to streger? Og hvor store var I da i blev gravide?

Det er så pisse frustrerende! Nogle dage mere end andre og lige nu er jeg havnet i en periode, hvor jeg næsten ikke tror det vil ske. På trods af, at jeg faktisk har holdt hovedet højt ellers og taget det rimelig stille og rolig.. 

Da jeg skulle ha nr. 2 var min BMI på 34 og der gik 2 uger fra vi begyndte at planlægge og til jeg stod med den positive test..

nu er min BMI på 26 og kæresten og jeg begyndte pb i juni og testede positiv i december.. Men lykken var kort.. Tabte den i 5. uge.. Og vi kæmper stadig med at få de 2 streger

Jeg er overvægtig vejer ca. 30 kg for meget! Min kæreste og jeg har prøvet at få et barn i snart 5 år uden hæld  

vi er så begyndt i fertilitetsbehandling! Her skulle jeg smide 10 kg før vi kan/ kunne gå igang! Jeg skal have min første IUI om ca 4-5 dage �� 

Anonym skriver:

Hej i dejlige damer!

Jeg kan mærke usikkerheden mere og mere. Jeg frygter virkelig at jeg ikke er i stand til at blive gravid. Jeg er overvægtig og af en eller anden grund placerer jeg "skylden" dér.. Derudover er min cyklus sådan ca det eneste jeg ikke kan regne med her i livet. Jeg er på dag nummer 58, uden skyggen af noget der minder om mens.

Men jeg forsøger virkelig at gøre ALT for at tabe mig.. Ikke udelukkende pga den ønskede graviditet, men også fordi det er et ønske i sig selv. Jeg har heldigvis tabt et par kilo, så på den front går det den rette vej..

Jeg har brug for at høre fra jer andre piger, som måske også har lidt ekstra (eller meget) på sidebenene, men som trods alt er blevet gravid.. 

Hvordan taklede i disse tanker? For jeg kan ikke rigtig snakke med nogen om det, udover min kæreste, da andre ikke skal vide noget endnu. Hvor lang tid gik der før der var to streger? Og hvor store var I da i blev gravide?

Det er så pisse frustrerende! Nogle dage mere end andre og lige nu er jeg havnet i en periode, hvor jeg næsten ikke tror det vil ske. På trods af, at jeg faktisk har holdt hovedet højt ellers og taget det rimelig stille og rolig.. 

Tabte mig 36 kg før jeg kunne blive gravid men blev det så også o første forsøg 

Havde et bmi på 30 med den første - fik iui-h behandling - smed 10 kg inden behandling efter fødslen manglede jeg at smide 11 kg så blev jeg gravid helt naturligt og er nu 9+5

MHB skriver:

Er din cyklus altid forskellig I længden og forlænget? Og er du blevet tjekket for PCO? Ellers er det måske et skridt på vejen, om ikke andet så for at udelukke det!  

Jeg er selv overvægtig,  med ca 30 kg for meget på sidebenene! Jeg blev gravid i første cyklus efter at have smidt pillerne med vores søn, og denne gang er jeg blevet gravid på trods af beskyttelse, så nogen gange har overvægt ikke så meget at sige for chancen for en graviditet! 

Min søster er overvægtig (ca. 45 kg for meget) og har PCO og hendes to børn er lavet "økologisk" så at sige efter hhv 6 og 9 måneders arbejde  

Nogle cyklusser er relativ normale, andre lader sig viiiiiirkelig vente på sig! Jeg har fået taget blodprøve osv med hensyn til PCO og der var intet at komme efter ifølge lægen. 

Misforstå mig ikke.. Men hvor er det skønt at høre en succeshistorie, fremfor de forsøg der ikke lykkes (som man oftes høre om). Det gav mig lige lidt ro i maven Og hvor er det skønt for dig/jer + din søster. Så er der da lidt håb endnu. Jeg har "kun" være igang i et lille halvt år, så det er ikke fordi jeg ikke tror på det sker.. Sommetider kan det bare virke lidt håbløst