Jeg var for ærlig og han smuttede

Hej piger

jeg fortalte min kæreste st jeg engang var blevet misbrugt og så efter et års tid gad han mig ik mere ... Han mistede lysten og respekten til mig 

Anonym skriver:

Hej piger

 

jeg fortalte min kæreste st jeg engang var blevet misbrugt og så efter et års tid gad han mig ik mere ... Han mistede lysten og respekten til mig 

 

 

Hvis han har mistet respekten for DIG pga du har fortalt ham at du engang er blevet misbrugt, siger da ikke så lidt om hans person!

Det er jo ikke din skyld at et andet menneske ikke kunne styre sine lyster og at du vælger at vise din kæreste den tillid at du fortæller ham om det, burde øge hans respekt for dig, ikke ødelægge den!

- at lysten kan forsvinde kan jeg til dels tænke med da det er en stor mundfuld at få den slags at vide og skulle forholde sig til dog mener jeg at hvis han virkeligt elsker dig så ville han finde en måde I kunne håndtere det på sammen fremfor at smutte.

Selvom det ikke føles sådan nu, så er du altså bedre tjent uden ham og med tiden at finde en der kan elske dig som du er uden forbehold

Anonym skriver:

Hej piger

 

jeg fortalte min kæreste st jeg engang var blevet misbrugt og så efter et års tid gad han mig ik mere ... Han mistede lysten og respekten til mig 

 

 

Men er du sikker på de to ting hænger sammen? 

Jeg tolker lige lidt på det, er det sådan, at du fortalte ham om det, fordi du havde brug for tid i forhold til at være seksuelt sammen med ham?

Altså fordi det var svært for dig?

Uanset, hvad der er tilfældet, hvis der er en sammenhæng mellem din betroelse og hans brud, så fortjener du bedre  

Anonym skriver:

Hej piger

 

jeg fortalte min kæreste st jeg engang var blevet misbrugt og så efter et års tid gad han mig ik mere ... Han mistede lysten og respekten til mig 

 

 

Er du sikker på det ér derfor ham smuttede? 

Altså.. Han smutter først 1 år efter.. 

Jeg er forvirret.. 

Er du sikker på det hænger sådan sammen? Jeg forlod også engang en kæreste der var blevet misbrugt, men jeg forlod ham ikke fordi han var blevet misbrugt. Hvis du forstår. At han slog op behøver ikke være nogens skyld, folk forandre sig, vokser fra hinanden, det er ikke nogens skyld. Nogengange sker det bare. Det gør ondt. Men du kan ikke bebrejde dig selv. Har du fået hjælp via psykolog mht overgreb? 

Bshizzle skriver:

Er du sikker på det ér derfor ham smuttede? 

Altså.. Han smutter først 1 år efter.. 

Jeg er forvirret.. 

Fordi efter et pr begyndte at jeg tilgive min far og fik kontakt med ham igen... Og det ku han ikke klar ..

jeg følte han sku støtte mig men han valgte at blive aggressive og sur hele tiden og det gik altid udover mig 

nu siger han at det er derfor han er smuttet

Anonym skriver:

Fordi efter et pr begyndte at jeg tilgive min far og fik kontakt med ham igen... Og det ku han ikke klar ..

 

jeg følte han sku støtte mig men han valgte at blive aggressive og sur hele tiden og det gik altid udover mig 

 

nu siger han at det er derfor han er smuttet

Det er klart han ikke forstår det og blive forvirret. Hvis han først skulle beskytte dig og trøste dig, og pludselig skal I være ping pong med din far, som var den der forårsagede alle dine følelser.

Jeg blev selv misbrugt da jeg var lille og jeg forstår godt de faser hvor vi tilgiver krænkeren og de faser hvor vi ikke gør, sådan går det op og ned hele tiden. Det er hårdt at være "kæresten" hvor man hele tiden skal passe ind i det stemlingsbillede som "vi" har.

Det var først da jeg kom der til at jeg aldrig ville se min 8 år ældre bror igen, at jeg fik det bedre. Men mange af mine søstre vil ikke se mig, fordi jeg har fortalt hvad han har gjort. Det han har gjort er kun gået ud over os 2 halvsøstre. Så det smerter stadig og det ville være lettere at tilgive og komme videre - men jeg er afklaret - det er mit kors at bære på, og jeg vil ikke se ham igen. De følelser det vækker i mig og det ubehag, er grund nok. Om han skal tilgives eller ej, lader jeg være op til Gud. Men jeg er ikke der, hvor han ikke, når jeg ser ham, får det dårligt på et eller andet plan.

Derfor er mit råd til dig at du arbejder med dig selv. Hvad vil du gerne? Vil du gerne være i skiftende faser hele tiden? eller vil du simplificere livet? Og hvorfor fortjener din far din tilgivelse? Var han ikke voksen nok til at vide hvad der var rigtigt og forkert?

Anonym skriver:

Fordi efter et pr begyndte at jeg tilgive min far og fik kontakt med ham igen... Og det ku han ikke klar ..

 

jeg følte han sku støtte mig men han valgte at blive aggressive og sur hele tiden og det gik altid udover mig 

 

nu siger han at det er derfor han er smuttet

Jeg er fuld stædig med 'arhusmor' svar! 

Klart han så er forvirret da han jo hele tiden har beskyttet dig.

Men er du selv 110 % klar til at ha kontant til din Far igen? 

Har du tilgivet ham?!  (Her er jeg uforstående). 

aarhusmor skriver:

Det er klart han ikke forstår det og blive forvirret. Hvis han først skulle beskytte dig og trøste dig, og pludselig skal I være ping pong med din far, som var den der forårsagede alle dine følelser.

Jeg blev selv misbrugt da jeg var lille og jeg forstår godt de faser hvor vi tilgiver krænkeren og de faser hvor vi ikke gør, sådan går det op og ned hele tiden. Det er hårdt at være "kæresten" hvor man hele tiden skal passe ind i det stemlingsbillede som "vi" har.

Det var først da jeg kom der til at jeg aldrig ville se min 8 år ældre bror igen, at jeg fik det bedre. Men mange af mine søstre vil ikke se mig, fordi jeg har fortalt hvad han har gjort. Det han har gjort er kun gået ud over os 2 halvsøstre. Så det smerter stadig og det ville være lettere at tilgive og komme videre - men jeg er afklaret - det er mit kors at bære på, og jeg vil ikke se ham igen. De følelser det vækker i mig og det ubehag, er grund nok. Om han skal tilgives eller ej, lader jeg være op til Gud. Men jeg er ikke der, hvor han ikke, når jeg ser ham, får det dårligt på et eller andet plan.

Derfor er mit råd til dig at du arbejder med dig selv. Hvad vil du gerne? Vil du gerne være i skiftende faser hele tiden? eller vil du simplificere livet? Og hvorfor fortjener din far din tilgivelse? Var han ikke voksen nok til at vide hvad der var rigtigt og forkert?

Jeg har tilgivet for at få fred i mit sind .. Da jeg ellers ville fortryde det virkelig meget hvis han en dag døde eller noget ..