Det med at fortælle det :(

Jeg har fundet ud af at jeg er gravid igen og er super glad! Det er vores nr. 3 og vi glæder os så meget Jeg er ca. 6 uger henne. Problemet ligger så i, at min søster og hendes mand har været i behandling for at blive gravide, og hun er også lige blevet gravid - er 9 uger henne. Da det lykkedes for dem, sagde hun til mig, at nu skulle jeg jo heller ikke have flere børn før jeg er færdiguddannet, så det var heldigt for hende at jeg ikke kunne stjæle "hendes opmærksomhed". Jeg ved at når jeg fortæller hende det, siger hun at det vel skal ende med abort (det sagde hun ved nr. 2). 
Det har i det hele taget været svært for hende at jeg fik børn først, da hun er ældre end jeg, og altid har gjort alt først. Hun betyder meget for mig og jeg nænner ikke at såre hende, men jeg ved at hun bliver både sur og ked af det. Hvordan fortæller jeg det på en pæn måde? Jeg håber jo at vores børn kan få enormt meget glæde af hinanden, så de jo får ca. samme alder.
Sidder der mon en derude der har været i en lign. situation som kan fortælle lidt om det?

Øvv at det skal være sådan at man ikke tør fortælle om ens lykke i frygt for reaktionen.

Du kunne måske tage på en tøse hygge tur, og så finde en sød måde at vise hende på, at hun skal være moster igen

Anonym skriver:

Jeg har fundet ud af at jeg er gravid igen og er super glad! Det er vores nr. 3 og vi glæder os så meget Jeg er ca. 6 uger henne. Problemet ligger så i, at min søster og hendes mand har været i behandling for at blive gravide, og hun er også lige blevet gravid - er 9 uger henne. Da det lykkedes for dem, sagde hun til mig, at nu skulle jeg jo heller ikke have flere børn før jeg er færdiguddannet, så det var heldigt for hende at jeg ikke kunne stjæle "hendes opmærksomhed". Jeg ved at når jeg fortæller hende det, siger hun at det vel skal ende med abort (det sagde hun ved nr. 2). 
Det har i det hele taget været svært for hende at jeg fik børn først, da hun er ældre end jeg, og altid har gjort alt først. Hun betyder meget for mig og jeg nænner ikke at såre hende, men jeg ved at hun bliver både sur og ked af det. Hvordan fortæller jeg det på en pæn måde? Jeg håber jo at vores børn kan få enormt meget glæde af hinanden, så de jo får ca. samme alder.
Sidder der mon en derude der har været i en lign. situation som kan fortælle lidt om det?

Min søster har fået 2 børn, mens vi har prøvet. 

Hun ringede og fortalte mig det, hun havde det rigtig træls med at hun vidste det ville være hårdt for mig.

Hun gav mig plads til at være ked af det og lidt efter lidt er jeg begyndt at glæde mig til hun skal føde lige om lidt 

Jeg tror også jeg ville have det lidt "øv" over hvis jeg skulle vente mig samtidig med min søster, når jeg har kæmpet længe for det. Men tror samtidig at det ville være for en kort stund jeg tænkte sådan, da de jo ville kunne få meget glæde af hinanden 

Synes det lyder mærkeligt at du tror hun vi sige det skal vel ende i en abort / og at hun sagde det ved nr. 2 når de selv haft svært ved at blive gravide?

Synes det er vigtigt at du snakker med hende snart (måske digter du en historie om hvad der vi ske, som måske selv ikke er virkelighed)

Kunne du måske snakke med hende om hvor glad du er på hendes vegne over de er blevet gravide og så indskyde at du også håber hun bliver glad for at høre du venter nr. 3 og hvilken gavn jeres børn kan få af hinanden. Måske kan I aftale at hun "får lov til at fortælle jeres forældre og omgivelser det først".

Altså selvom man har svært ved at blive gravid og synes at det generelt er svært, så kan man da ikke sige sådan til sin søster! "Så ender det vel i abort" what? Og den der med at nu skal hun have hele opmærksomheden.. Jøsses.. Ja hun skal have et barn men derfor handler alt jo ikke om hende. Gud hvor lyder hun ego. Du må jo bare fortælle hende det som det er - der er ikke så meget andet at gøre. 

Min situation  er ikke  helt lignende.  Men min svoger har en kæreste som er kronisk  syg. Derfor er de ikke blevet forældre og da vi er en del år yngre har det været svært  da de fandt ud af  vi ventede min datter. De forguder hende nu. Nu er vi gravide  igen. Der har  ikke rigtigt være nogen reaktion hverken positiv eller  negativ  men respekterer bare  det er svært og ved de kommer til at elske den lille alligevel. Håber inderligt ikke hun siger noget med abort for uanset hvor svært det er for hende er det bare  ikke ok. Jeg måtte også glæde mig på veninders vegne i 2 år efter at have mistet før vi blev gravid ved icsi. Men det må man tage med.  

Mulle0802 skriver:

Synes det lyder mærkeligt at du tror hun vi sige det skal vel ende i en abort / og at hun sagde det ved nr. 2 når de selv haft svært ved at blive gravide?

Synes det er vigtigt at du snakker med hende snart (måske digter du en historie om hvad der vi ske, som måske selv ikke er virkelighed)

Kunne du måske snakke med hende om hvor glad du er på hendes vegne over de er blevet gravide og så indskyde at du også håber hun bliver glad for at høre du venter nr. 3 og hvilken gavn jeres børn kan få af hinanden. Måske kan I aftale at hun "får lov til at fortælle jeres forældre og omgivelser det først".

Ret groft at sige ts lyver 

Anonym skriver:

Jeg har fundet ud af at jeg er gravid igen og er super glad! Det er vores nr. 3 og vi glæder os så meget Jeg er ca. 6 uger henne. Problemet ligger så i, at min søster og hendes mand har været i behandling for at blive gravide, og hun er også lige blevet gravid - er 9 uger henne. Da det lykkedes for dem, sagde hun til mig, at nu skulle jeg jo heller ikke have flere børn før jeg er færdiguddannet, så det var heldigt for hende at jeg ikke kunne stjæle "hendes opmærksomhed". Jeg ved at når jeg fortæller hende det, siger hun at det vel skal ende med abort (det sagde hun ved nr. 2). 
Det har i det hele taget været svært for hende at jeg fik børn først, da hun er ældre end jeg, og altid har gjort alt først. Hun betyder meget for mig og jeg nænner ikke at såre hende, men jeg ved at hun bliver både sur og ked af det. Hvordan fortæller jeg det på en pæn måde? Jeg håber jo at vores børn kan få enormt meget glæde af hinanden, så de jo får ca. samme alder.
Sidder der mon en derude der har været i en lign. situation som kan fortælle lidt om det?

Jeg føder selv den 11 feb 2015

min svigerinde den 20 juni 2015

min storesøster den 11 aug 2015

jeg har altid været typen der blivet jaloux når folk har fortalt om graviditet og fik da samme følelse af at så var vores ikke spicel men tror bare du skal lade hende køle af hvis hun bliver sur og så skal det nok vende igen forhåbenligt ligesom der har gjordt for mig så ender hun nok med at kunne se fordel og ikke ulemper min kæreste har også måtte hjælpe mig til at komme på bedre tanker og det tog kun en uge så bare vær ærlig over for hende og evt fortæl hende det alene så kun kan reagere 

Mami skriver:

Ret groft at sige ts lyver 

Sådan læser  jeg det ikke. Læser det som om hun finder det mærkeligt at en der har svært ved at blive gravid  taler om det skal ende med abort. Og så at det kan være at  frygten for at hun vil sige det igen måske er ubegrundet da det kan være det er anderledes end hun forestiller sig 

Anonym skriver:

Jeg har fundet ud af at jeg er gravid igen og er super glad! Det er vores nr. 3 og vi glæder os så meget Jeg er ca. 6 uger henne. Problemet ligger så i, at min søster og hendes mand har været i behandling for at blive gravide, og hun er også lige blevet gravid - er 9 uger henne. Da det lykkedes for dem, sagde hun til mig, at nu skulle jeg jo heller ikke have flere børn før jeg er færdiguddannet, så det var heldigt for hende at jeg ikke kunne stjæle "hendes opmærksomhed". Jeg ved at når jeg fortæller hende det, siger hun at det vel skal ende med abort (det sagde hun ved nr. 2). 
Det har i det hele taget været svært for hende at jeg fik børn først, da hun er ældre end jeg, og altid har gjort alt først. Hun betyder meget for mig og jeg nænner ikke at såre hende, men jeg ved at hun bliver både sur og ked af det. Hvordan fortæller jeg det på en pæn måde? Jeg håber jo at vores børn kan få enormt meget glæde af hinanden, så de jo får ca. samme alder.
Sidder der mon en derude der har været i en lign. situation som kan fortælle lidt om det?

Synes som mange andre også at det er lidt hårdt af din søster at ønske sig at du aborterer... 

Når det så er sagt kan jeg nok godt forstå hendes ønske om endelig at være den der 'shiner'. Jalousien og frustrationerne må have været uudholdelig når du bliver gravid 2 gange, mens hun har svært ved det. 

At du så er blevet gravid igen for tredje Gang, kun 3 uger efter hendes første, ja den vil helt sikkert være hård for hende. 

Jeg tror det bedste du kan gøre for hende er at mødes med hende og fortælle hende det som den første. Gør det når i er alene og så respekter hendes følelser. Fortæl hende at du var bange for hendes reaktion og vrede mod dit barn, fortæl hende at du var bange for at såre hendes følelser. Men fortæl hende også hvor meget du glæder dig til at jeres børn kan få glæde ved hinanden. Fortæl hende at du forstår hendes frustration men at hendes barn ikke bliver mindre specielt, og stud håber at hun vil glæde sig over din graviditet ligesom du glæder dig over hendes. 

Hun vil sansynligvis være rigtig ærgerlig til at begynde med, men efter at have sundet sig lidt burde hun blive god igen. Hvis ikke det er tilfældet og/eller at hun begynder at tale om aborter igen, da ville jeg selv blive vred og gøre hende meget bestemt opmærksom på, at hendes opførsel er totalt uacceptabel.

Jeg håber at i finder ud af det