Manden finder ikke udredning nødvendigt. Jeg gør!

Hej alle,

Jeg står i en lidt mærkelig situation. Jeg blev i starten af januar tjekket for PCO, som jeg ikke havde. Vi har fået en henvisning til udredning starten af februar, efter 1 års forsøg. Jeg fylder snart 29 år.

Vi har været sammen i 6 år. Mit ønske om et barn går ca. 1,5 år tilbage hvor jeg fik overbevist manden om at vi jo ikke vidste om vi kunne blive gravide og at han jo altid havde 9 måneder at forbedre sig på far rollen. Vi blev så enige om start på PB februar sidste år. Vi har siden snakket om "vores barn" som vi glæder os til at få. 

Men det er bare ikke lykkes endnu. Jeg ønsker vi bliver udredt (specielt hans sæd) han ryger, drikker alkohol, spiser usundt og sidder ofte med den bærbar i skødet samt spiser ingen vitaminer, så jeg frygter lidt det måske er i hans sæd problemet er (sådan ved han dog ikke jeg tænker - jeg har indtil mit tjek for PCO været overbevist om "fejlen" måtte ligge ved mig)

Han har lidt stejlet de to gange vi har snakket om udredning, har sagt at jeg synes vi ser hvad samtalen og undersøgelserne giver, det er et fælles projekt og ikke fingepegning om hvor "fejlen" ligger, hvis alt er ok, kan vi prøve lidt længere på egen hånd. Men ønsket om at blive mor omkring 30 er stort og frygten for vi slet ikke kan få børn er der også. 

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige for at få ham til at gå med til undersøgelserne og samtalen som selvfølgelig ligger i arbejdstiden frygter han siger (da kan jeg "desværre" ikke få fri) Ingen kender til vores PB.

Har I nogen gode råd/ stået i sammen situation? 

Anonym skriver:

Hej alle,

Jeg står i en lidt mærkelig situation. Jeg blev i starten af januar tjekket for PCO, som jeg ikke havde. Vi har fået en henvisning til udredning starten af februar, efter 1 års forsøg. Jeg fylder snart 29 år.

Vi har været sammen i 6 år. Mit ønske om et barn går ca. 1,5 år tilbage hvor jeg fik overbevist manden om at vi jo ikke vidste om vi kunne blive gravide og at han jo altid havde 9 måneder at forbedre sig på far rollen. Vi blev så enige om start på PB februar sidste år. Vi har siden snakket om "vores barn" som vi glæder os til at få. 

Men det er bare ikke lykkes endnu. Jeg ønsker vi bliver udredt (specielt hans sæd) han ryger, drikker alkohol, spiser usundt og sidder ofte med den bærbar i skødet samt spiser ingen vitaminer, så jeg frygter lidt det måske er i hans sæd problemet er (sådan ved han dog ikke jeg tænker - jeg har indtil mit tjek for PCO været overbevist om "fejlen" måtte ligge ved mig)

Han har lidt stejlet de to gange vi har snakket om udredning, har sagt at jeg synes vi ser hvad samtalen og undersøgelserne giver, det er et fælles projekt og ikke fingepegning om hvor "fejlen" ligger, hvis alt er ok, kan vi prøve lidt længere på egen hånd. Men ønsket om at blive mor omkring 30 er stort og frygten for vi slet ikke kan få børn er der også. 

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige for at få ham til at gå med til undersøgelserne og samtalen som selvfølgelig ligger i arbejdstiden frygter han siger (da kan jeg "desværre" ikke få fri) Ingen kender til vores PB.

Har I nogen gode råd/ stået i sammen situation? 

Hej med dig

Øv, det er en dum situation. Jeg ved ikke om jeg har gode råd du kan brug, men jeg vil alligevel forsøge forsigtigt. Jeg hører tit om mænd der "stejler" på de her undersøgelser, og det er lidt svært for mig at forstå. Det er jo ligesom nogle potentielle problemer, som er svære at løbe fra, hvis de er der. 

Måske er det fordi han er bange for at fejlen ligger hos ham. Måske er han bange for selve lægeundersøgelsen (som vitterligt jo bare betyder at han skal muntre sig i en kop).

Måske truer det hans mandighed, eller hvad ved jeg. Måske hjælper det, at I ikke i-tale-sætter det som "hvor fejlen ligger" - for det er jo sådan set lige meget. Udredningen handler ikke om at få placeret "skylden", den handler om at finde ud af om I som par har brug for hjælp. 

Der er ingen tvivl om at han bliver nødt til at få det prioriteret - og selvfølgelig kan han få fri fra job hvis det ligger længe nok ud i fremtiden. Du må tage snakken med ham igen - og forsigtigt sætte foden i jorden - for det er vigtigt at I finder ud af om der er noget galt - og tænk hvilken lettelse det også vil være, hvis alt er godt

Til sidst: måske du ved siden af alt dette, forsigtigt må finde en måde at få talt med ham omkring livsstil og sundhed - måske du et sted kan finde noget materiale omkring, hvad kost, motion, rygning osv. gør ved fertiliteten? Det er meget vigtigt at det dog ikke kommer frem som en anklage, men som en hjælp... held og lykke :-)

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Hej med dig

Øv, det er en dum situation. Jeg ved ikke om jeg har gode råd du kan brug, men jeg vil alligevel forsøge forsigtigt. Jeg hører tit om mænd der "stejler" på de her undersøgelser, og det er lidt svært for mig at forstå. Det er jo ligesom nogle potentielle problemer, som er svære at løbe fra, hvis de er der. 

Måske er det fordi han er bange for at fejlen ligger hos ham. Måske er han bange for selve lægeundersøgelsen (som vitterligt jo bare betyder at han skal muntre sig i en kop).

Måske truer det hans mandighed, eller hvad ved jeg. Måske hjælper det, at I ikke i-tale-sætter det som "hvor fejlen ligger" - for det er jo sådan set lige meget. Udredningen handler ikke om at få placeret "skylden", den handler om at finde ud af om I som par har brug for hjælp. 

Der er ingen tvivl om at han bliver nødt til at få det prioriteret - og selvfølgelig kan han få fri fra job hvis det ligger længe nok ud i fremtiden. Du må tage snakken med ham igen - og forsigtigt sætte foden i jorden - for det er vigtigt at I finder ud af om der er noget galt - og tænk hvilken lettelse det også vil være, hvis alt er godt

Til sidst: måske du ved siden af alt dette, forsigtigt må finde en måde at få talt med ham omkring livsstil og sundhed - måske du et sted kan finde noget materiale omkring, hvad kost, motion, rygning osv. gør ved fertiliteten? Det er meget vigtigt at det dog ikke kommer frem som en anklage, men som en hjælp... held og lykke :-)

Tak for svar, jeg er opmærksom på at jeg ikke skal formulere det "hvor fejlen er" tror der er en del ære og mandighed i sædkvalitet - som jeg egentlig ikke forstår. Jeg vil aldrig bede ham om at stoppe med f.eks. at ryge, det har han gjort i 13 år. Men jeg vil da så håbe han vil imødekomme de andre ting man kan gøre hvis det handler om sædkvaliteten. Jeg tror at han tror det kun er vigtig hvordan jeg spiser osv. Men han ser mere PB som noget der kommer når det kommer og ikke noget der skal planlægges på den måde behandling er.

Vi har lige aftalt vi tager snakken om behandling her i weekenden (en gang for alle) 

Jeg tror han har brug for andre evt. Fortæller ham at vi måske ikke kan få barn ved eget forsøg (det er også en mærkelig tanke at have, nu man altid har troet at selvfølgelig kan man det lige som alle andre. 

Hej alle,

Jeg står i en lidt mærkelig situation. Jeg blev i starten af januar tjekket for PCO, som jeg ikke havde. Vi har fået en henvisning til udredning starten af februar, efter 1 års forsøg. Jeg fylder snart 29 år.

Vi har været sammen i 6 år. Mit ønske om et barn går ca. 1,5 år tilbage hvor jeg fik overbevist manden om at vi jo ikke vidste om vi kunne blive gravide og at han jo altid havde 9 måneder at forbedre sig på far rollen. Vi blev så enige om start på PB februar sidste år. Vi har siden snakket om "vores barn" som vi glæder os til at få. 

Men det er bare ikke lykkes endnu. Jeg ønsker vi bliver udredt (specielt hans sæd) han ryger, drikker alkohol, spiser usundt og sidder ofte med den bærbar i skødet samt spiser ingen vitaminer, så jeg frygter lidt det måske er i hans sæd problemet er (sådan ved han dog ikke jeg tænker - jeg har indtil mit tjek for PCO været overbevist om "fejlen" måtte ligge ved mig)

Han har lidt stejlet de to gange vi har snakket om udredning, har sagt at jeg synes vi ser hvad samtalen og undersøgelserne giver, det er et fælles projekt og ikke fingepegning om hvor "fejlen" ligger, hvis alt er ok, kan vi prøve lidt længere på egen hånd. Men ønsket om at blive mor omkring 30 er stort og frygten for vi slet ikke kan få børn er der også. 

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige for at få ham til at gå med til undersøgelserne og samtalen som selvfølgelig ligger i arbejdstiden frygter han siger (da kan jeg "desværre" ikke få fri) Ingen kender til vores PB.

Har I nogen gode råd/ stået i sammen situation? 

Jeg tænker at der måske er flere forskellige faktorer der spiller ind. Det er tydeligt at læse på dit indlæg at det er dig der har travlt med at blive mor. Du skulle overtale ham til at gå i gang med PB, og selvom I har snakket om at det bliver hyggeligt med baby o.s.v., så er faktum nok at I ikke ville være gået i gang med PB hvis ikke du havde presset på?

Derudover ja - så er mange mænd rædselsslagne for at finde ud af at problemet ligger hos dem. Det var min mand også. Det tog adskillige måneder at overtale ham til at blive tjekket og han fandt hele tiden på undskyldninger (det viste sig så at problemet lå hos mig).

Så synes jeg også at den er lidt farlig, den med at du tror at problemet ligger hos ham. Der kan være en masse andre faktorer end PCO og dårlig sædkvalitet der spiller ind - f.eks lukkede æggeledere som er et ret udbredt problem ift. barnløshed. Og selvom du siger at du ikke har nævnt det overfor ham, så har han nok alligevel en anelse om din mistanke.

Og så vil jeg  lige sige at selvom det betyder lidt hvordan man lever sit liv, så kan man altså ikke få decideret dårlig sædkvalitet af de ting du opremser (rygning er faktisk den "værste" faktor, så hvis der er noget han skal ændre, så skal det være dét). Det kan muligvis gøre sæden en lille tand bedre hvis man slet ikke drikker og spiser mega sundt og tager en masse kosttilskud - men det er altså ikke dét der vælter læsset.

Jeg synes i hvert fald at du skal fortælle ham at det ikke handler om at HAN skal udredes, men at I skal udredes. Fortæl ham om de ting som du skal gennemgå - skylning af æggeledere, adskillige blodprøver o.s.v., som faktisk er meget mere omfattende end det han skal igennem. Måske han så vil se lidt anderledes på det end nu, hvor han måske tænker at du jo er blevet udredt pga. PCO, og det kun er ham der står tilbage nu.

PS: Hvis I starter i behandling, vil han få at vide at han skal holde op med at ryge.

PS: I den her folder står der nogle gode facts.

F.eks at 85% af alle par bliver gravide indenfor det første år.

Hvad der ikke står i folderen, er at kun 5% bliver gravide i løbet af det andet år. Sandsynligheden for at man kan blive gravid uden hjælp falder altså voldsomt efter det første år. 

Der står også i folderen: "Har man forsøgt at blive gravid i mere end 12 sammenhængende måneder, uden at det er lykkedes, kan det være, fordi man selv eller ens partner er infertil."

Måske kan du bruge den til at overbevise ham om at det er tid til at blive udredt.

http://www.rigshospitalet.dk/NR/rdonlyres/8E1B52A3-6141-43DD-B79E-83F9497084F1/0/Bevarfrugtbarheden.pdf

modesty skriver:

Jeg tænker at der måske er flere forskellige faktorer der spiller ind. Det er tydeligt at læse på dit indlæg at det er dig der har travlt med at blive mor. Du skulle overtale ham til at gå i gang med PB, og selvom I har snakket om at det bliver hyggeligt med baby o.s.v., så er faktum nok at I ikke ville være gået i gang med PB hvis ikke du havde presset på?

Derudover ja - så er mange mænd rædselsslagne for at finde ud af at problemet ligger hos dem. Det var min mand også. Det tog adskillige måneder at overtale ham til at blive tjekket og han fandt hele tiden på undskyldninger (det viste sig så at problemet lå hos mig).

Så synes jeg også at den er lidt farlig, den med at du tror at problemet ligger hos ham. Der kan være en masse andre faktorer end PCO og dårlig sædkvalitet der spiller ind - f.eks lukkede æggeledere som er et ret udbredt problem ift. barnløshed. Og selvom du siger at du ikke har nævnt det overfor ham, så har han nok alligevel en anelse om din mistanke.

Og så vil jeg  lige sige at selvom det betyder lidt hvordan man lever sit liv, så kan man altså ikke få decideret dårlig sædkvalitet af de ting du opremser (rygning er faktisk den "værste" faktor, så hvis der er noget han skal ændre, så skal det være dét). Det kan muligvis gøre sæden en lille tand bedre hvis man slet ikke drikker og spiser mega sundt og tager en masse kosttilskud - men det er altså ikke dét der vælter læsset.

Jeg synes i hvert fald at du skal fortælle ham at det ikke handler om at HAN skal udredes, men at I skal udredes. Fortæl ham om de ting som du skal gennemgå - skylning af æggeledere, adskillige blodprøver o.s.v., som faktisk er meget mere omfattende end det han skal igennem. Måske han så vil se lidt anderledes på det end nu, hvor han måske tænker at du jo er blevet udredt pga. PCO, og det kun er ham der står tilbage nu.

PS: Hvis I starter i behandling, vil han få at vide at han skal holde op med at ryge.

Tak for dit svar. Du har ret I at jeg har presset lidt. 

Du har ret mht. I at fordi jeg ikke har PCO kunne det sagtens være at der er noget andet galt med mig. 

God ide med at fortælle ham hvad jeg skal gennemgå (så vi han måske synes at hans er "ingen ting i forhold til" 

De der statestikker sig ham ikke så meget, hver gang jeg nævner et år siger han - har vi nu prøvet intensivt. (Haft sex 2-3 dage pånær når mens og et par dage efter og inden ny mens) så ja det vil jeg jo synes. 

Min cyklus varriere en normal måned og så en lang op til 50 dage, så har skam ikke udelukket der kan være noget ved mig der ikke er som det skal være. 

Skal man stoppe med at ryge for at gå i behandling eller råder de en til det. Kan slette ikke forstille mig hvordan han vil tage et reelt forbud. 

Tak for dit svar. Du har ret I at jeg har presset lidt. 

Du har ret mht. I at fordi jeg ikke har PCO kunne det sagtens være at der er noget andet galt med mig. 

God ide med at fortælle ham hvad jeg skal gennemgå (så vi han måske synes at hans er "ingen ting i forhold til" 

De der statestikker sig ham ikke så meget, hver gang jeg nævner et år siger han - har vi nu prøvet intensivt. (Haft sex 2-3 dage pånær når mens og et par dage efter og inden ny mens) så ja det vil jeg jo synes. 

Min cyklus varriere en normal måned og så en lang op til 50 dage, så har skam ikke udelukket der kan være noget ved mig der ikke er som det skal være. 

Skal man stoppe med at ryge for at gå i behandling eller råder de en til det. Kan slette ikke forstille mig hvordan han vil tage et reelt forbud. 

Hvis din cyklus er så uregelmæssig så er der jo en god sandsynlighed for at det i hvert fald er en medspillende faktor.

Hmm.... Hverken min mand eller jeg er rygere, så jeg skal ikke kunne sige det med sikkerhed. Jeg er ret sikker på at det er et krav for kvinder i det offentlige, men jeg ved ikke om det også er gældende for mænd.  

Anonym skriver:

Tak for dit svar. Du har ret I at jeg har presset lidt. 

Du har ret mht. I at fordi jeg ikke har PCO kunne det sagtens være at der er noget andet galt med mig. 

God ide med at fortælle ham hvad jeg skal gennemgå (så vi han måske synes at hans er "ingen ting i forhold til" 

De der statestikker sig ham ikke så meget, hver gang jeg nævner et år siger han - har vi nu prøvet intensivt. (Haft sex 2-3 dage pånær når mens og et par dage efter og inden ny mens) så ja det vil jeg jo synes. 

Min cyklus varriere en normal måned og så en lang op til 50 dage, så har skam ikke udelukket der kan være noget ved mig der ikke er som det skal være. 

Skal man stoppe med at ryge for at gå i behandling eller råder de en til det. Kan slette ikke forstille mig hvordan han vil tage et reelt forbud. 

Nej nej, der er jo ingen som kan tvinge ham til at stoppe med at ryge - så selvfølgelig er der ikke tale om et forbud. Men det vil blive nævnt et halvt hundrede gange, fordi det er en faktor som kan medvirke.

Jeg tænker at det er nødt til at være en fælles kamp I kæmper, hvis I skal arbejde på det lidt endnu. Det dur ikke at det er dit ønske, din krop, kost, osv. som er den eneste drivkræft. I vil blive alt for frustrerende på hinanden, hvis ikke I afstemmer jeres behov. 

Tak for jeres svar. 

Vi skal netop have talt om det skal være en fælles kamp, jeg tror bare min kæreste har svært ved at indse vi måske ikke kan få barn selv. 

Føler jeg har brug for professionel hjælp og rådgivning før han måske får øjene op for det. 

Nej nej, der er jo ingen som kan tvinge ham til at stoppe med at ryge - så selvfølgelig er der ikke tale om et forbud. Men det vil blive nævnt et halvt hundrede gange, fordi det er en faktor som kan medvirke.

Jeg tænker at det er nødt til at være en fælles kamp I kæmper, hvis I skal arbejde på det lidt endnu. Det dur ikke at det er dit ønske, din krop, kost, osv. som er den eneste drivkræft. I vil blive alt for frustrerende på hinanden, hvis ikke I afstemmer jeres behov. 

I det offentlige ville de vel i princippet godt kunne stille det som et krav fordi rygning forringer chancerne og dermed forlænger behandlingstiden = forhøjer skattebrugernes bidrag til processen. På samme måde som det er et krav at komme under et vist BMI.