Har brug for lidt råd

Kære kloge tøser.

Sagen er den at vi har en stor pige på 6 1/2 år. Hun er dygtig fornuftig og for det meste en en glad pige.

der er bare det at vi tager nogle gevaldige ture i øjeblikket. Hun reagerer voldsomt med gråd over små ting og kører helt i ring. Nærmest som om hun er 3 år gammel. 

Et ex på en typisk situation kan være. Jeg henter kl 15.30 en glad pige der fortæller om en go dag og virker til at være i godt humør. Vi tager hjem (sammen med søster på 3 år). Her hygger vi os med forskellige lege, tegning, puzzlespil, perler eller skoleopgaver. Laver mad hvor hun hjælper og opfører sig som en stor fornuftig pige. 

Kl 18 kommer far hjem. Han er aldrig hjemme før og arb generelt meget. Det er børnene dog vant til og ved at det er mig der står for alt det huslige og pasning af børn.

vi spiser sammen og her kan hele balladen starte. I dag sker der det at jeg siger at lillesøster Vigga skal til tandlægen i morgen. Hun bliver ked af det da hun er bange for læger. Jeg siger man får en lille gave af tandlægen bagefter. Her går det helt galt for vores store pige. Hun kaster sig hylende ned fra stolen og tuder over af Vigga vil få en gave. 

Det skal lige siges at jeg ofte køber ting på skift til dem begge og ingen plejer at blive snydt. Det virker som en helt fuldstændig tosset reaktion og som noget der ikke ligner hende.

nå men så fortsætter balladen og nu er det hele galt. Hun er både vred og hysterisk og meget udad reagerede. Som var hun et lille barn. Det fortsætter sådan til sengetid og gerne til hun sover.

jeg kan mærke på mig selv at jeg bliver vildt frustreret. Og jeg synes ikke det er ok at opføre sig sådan når man er så stor. 

Jeg har forsøgt flere metoder til at ændre på den kurs hun har gang men noget siger mig at det ik kan være rigtigt at hun skal have lov til at køre showet. 

Jeg har ofte en mistanke om at det er et mønster der forekommer når far er til stede. Jeg er ofte alene med dem til de sover og har sjældent problemer der.

jeg synes det er svært at tale med far om det da det er som om han ikke forstår min frustration og synes jeg skal tage fløjlshandskerne på. 

Har lidt brug for at høre om andre oplever noget lign eller har nogle råd til hvordan jeg skal håndtere det.

sorry det blev lang men tak fordi du læste med

knus Louise 

Mener der er et udviklingsspring omkring den alder. Lidt ligesom ved 3årsalderen. Prøv at google

Leonora skriver:

Kære kloge tøser.

Sagen er den at vi har en stor pige på 6 1/2 år. Hun er dygtig fornuftig og for det meste en en glad pige.

der er bare det at vi tager nogle gevaldige ture i øjeblikket. Hun reagerer voldsomt med gråd over små ting og kører helt i ring. Nærmest som om hun er 3 år gammel. 

Et ex på en typisk situation kan være. Jeg henter kl 15.30 en glad pige der fortæller om en go dag og virker til at være i godt humør. Vi tager hjem (sammen med søster på 3 år). Her hygger vi os med forskellige lege, tegning, puzzlespil, perler eller skoleopgaver. Laver mad hvor hun hjælper og opfører sig som en stor fornuftig pige. 

Kl 18 kommer far hjem. Han er aldrig hjemme før og arb generelt meget. Det er børnene dog vant til og ved at det er mig der står for alt det huslige og pasning af børn.

vi spiser sammen og her kan hele balladen starte. I dag sker der det at jeg siger at lillesøster Vigga skal til tandlægen i morgen. Hun bliver ked af det da hun er bange for læger. Jeg siger man får en lille gave af tandlægen bagefter. Her går det helt galt for vores store pige. Hun kaster sig hylende ned fra stolen og tuder over af Vigga vil få en gave. 

Det skal lige siges at jeg ofte køber ting på skift til dem begge og ingen plejer at blive snydt. Det virker som en helt fuldstændig tosset reaktion og som noget der ikke ligner hende.

nå men så fortsætter balladen og nu er det hele galt. Hun er både vred og hysterisk og meget udad reagerede. Som var hun et lille barn. Det fortsætter sådan til sengetid og gerne til hun sover.

jeg kan mærke på mig selv at jeg bliver vildt frustreret. Og jeg synes ikke det er ok at opføre sig sådan når man er så stor. 

Jeg har forsøgt flere metoder til at ændre på den kurs hun har gang men noget siger mig at det ik kan være rigtigt at hun skal have lov til at køre showet. 

Jeg har ofte en mistanke om at det er et mønster der forekommer når far er til stede. Jeg er ofte alene med dem til de sover og har sjældent problemer der.

jeg synes det er svært at tale med far om det da det er som om han ikke forstår min frustration og synes jeg skal tage fløjlshandskerne på. 

Har lidt brug for at høre om andre oplever noget lign eller har nogle råd til hvordan jeg skal håndtere det.

sorry det blev lang men tak fordi du læste med

knus Louise 

Har du spurgt hende direkte hvorfor hun reagere på den måde? Hvad det er der gør at hun bliver så sur?

Ellers må hun jo gå ind på sit værelse og køle ned, og så kan hun komme ud igen, når hun er en glad pige. 

Nej, hun skal ikke styre det, og det skal man ikke gøre så vildt meget omkring det. Hun skal vide at den opførsel bare ikke er acceptabel.

Leonora skriver:

Kære kloge tøser.

Sagen er den at vi har en stor pige på 6 1/2 år. Hun er dygtig fornuftig og for det meste en en glad pige.

der er bare det at vi tager nogle gevaldige ture i øjeblikket. Hun reagerer voldsomt med gråd over små ting og kører helt i ring. Nærmest som om hun er 3 år gammel. 

Et ex på en typisk situation kan være. Jeg henter kl 15.30 en glad pige der fortæller om en go dag og virker til at være i godt humør. Vi tager hjem (sammen med søster på 3 år). Her hygger vi os med forskellige lege, tegning, puzzlespil, perler eller skoleopgaver. Laver mad hvor hun hjælper og opfører sig som en stor fornuftig pige. 

Kl 18 kommer far hjem. Han er aldrig hjemme før og arb generelt meget. Det er børnene dog vant til og ved at det er mig der står for alt det huslige og pasning af børn.

vi spiser sammen og her kan hele balladen starte. I dag sker der det at jeg siger at lillesøster Vigga skal til tandlægen i morgen. Hun bliver ked af det da hun er bange for læger. Jeg siger man får en lille gave af tandlægen bagefter. Her går det helt galt for vores store pige. Hun kaster sig hylende ned fra stolen og tuder over af Vigga vil få en gave. 

Det skal lige siges at jeg ofte køber ting på skift til dem begge og ingen plejer at blive snydt. Det virker som en helt fuldstændig tosset reaktion og som noget der ikke ligner hende.

nå men så fortsætter balladen og nu er det hele galt. Hun er både vred og hysterisk og meget udad reagerede. Som var hun et lille barn. Det fortsætter sådan til sengetid og gerne til hun sover.

jeg kan mærke på mig selv at jeg bliver vildt frustreret. Og jeg synes ikke det er ok at opføre sig sådan når man er så stor. 

Jeg har forsøgt flere metoder til at ændre på den kurs hun har gang men noget siger mig at det ik kan være rigtigt at hun skal have lov til at køre showet. 

Jeg har ofte en mistanke om at det er et mønster der forekommer når far er til stede. Jeg er ofte alene med dem til de sover og har sjældent problemer der.

jeg synes det er svært at tale med far om det da det er som om han ikke forstår min frustration og synes jeg skal tage fløjlshandskerne på. 

Har lidt brug for at høre om andre oplever noget lign eller har nogle råd til hvordan jeg skal håndtere det.

sorry det blev lang men tak fordi du læste med

knus Louise 

Med den alder din pige har, går jeg ud fra hun går i 0. klasse - ligesom min dreng.

Jeg oplever at min søn i perioder er blevet yngre på nogle områder efter han er startet i skole. Det kan fx være hysteriske anfald eller at han lige pludselig ikke kan finde ud af selv at tage overtøj på. Jeg tror det skyldes de forandringer det bringer med sig at starte i skole. Pludselig bliver der stillet nogle helt andre krav til børnene (min søn står nærmest på hovedet for at leve op til dem), og så tror jeg simpelthen ikke der er plads til også at skulle være den store, fornuftige pige/dreng derhjemme.

Dit eksempel med at lillesøster vil få legetøj, tænker jeg kunne passe ret godt ind her.

Mht at det først sker når far er kommet hjem, kunne handle om at det først er her basen er samlet. Min søn er heller ikke helt så tilbøjelig til at få et 3-års flip når jeg er alene med ham om morgenen, som når hans far er her.

Leonora skriver:

Kære kloge tøser.

Sagen er den at vi har en stor pige på 6 1/2 år. Hun er dygtig fornuftig og for det meste en en glad pige.

der er bare det at vi tager nogle gevaldige ture i øjeblikket. Hun reagerer voldsomt med gråd over små ting og kører helt i ring. Nærmest som om hun er 3 år gammel. 

Et ex på en typisk situation kan være. Jeg henter kl 15.30 en glad pige der fortæller om en go dag og virker til at være i godt humør. Vi tager hjem (sammen med søster på 3 år). Her hygger vi os med forskellige lege, tegning, puzzlespil, perler eller skoleopgaver. Laver mad hvor hun hjælper og opfører sig som en stor fornuftig pige. 

Kl 18 kommer far hjem. Han er aldrig hjemme før og arb generelt meget. Det er børnene dog vant til og ved at det er mig der står for alt det huslige og pasning af børn.

vi spiser sammen og her kan hele balladen starte. I dag sker der det at jeg siger at lillesøster Vigga skal til tandlægen i morgen. Hun bliver ked af det da hun er bange for læger. Jeg siger man får en lille gave af tandlægen bagefter. Her går det helt galt for vores store pige. Hun kaster sig hylende ned fra stolen og tuder over af Vigga vil få en gave. 

Det skal lige siges at jeg ofte køber ting på skift til dem begge og ingen plejer at blive snydt. Det virker som en helt fuldstændig tosset reaktion og som noget der ikke ligner hende.

nå men så fortsætter balladen og nu er det hele galt. Hun er både vred og hysterisk og meget udad reagerede. Som var hun et lille barn. Det fortsætter sådan til sengetid og gerne til hun sover.

jeg kan mærke på mig selv at jeg bliver vildt frustreret. Og jeg synes ikke det er ok at opføre sig sådan når man er så stor. 

Jeg har forsøgt flere metoder til at ændre på den kurs hun har gang men noget siger mig at det ik kan være rigtigt at hun skal have lov til at køre showet. 

Jeg har ofte en mistanke om at det er et mønster der forekommer når far er til stede. Jeg er ofte alene med dem til de sover og har sjældent problemer der.

jeg synes det er svært at tale med far om det da det er som om han ikke forstår min frustration og synes jeg skal tage fløjlshandskerne på. 

Har lidt brug for at høre om andre oplever noget lign eller har nogle råd til hvordan jeg skal håndtere det.

sorry det blev lang men tak fordi du læste med

knus Louise 

Det kan være alderen hun har nu.

min bonus havde samme reaktion da hun var omkring 7 år. 

Jeg søgte og læste en masse om emnet, og det er noget med en masse ting deres hjerner nu er klar til at forstå, og med retfærdighedssansen det udvikles.

jeg husker især en beskrivelse som langt hen af vejen kunne forklare hvad der skete hos vores pige i det her udviklingstrin. 

Man kan overføre det til meget, men det var forklaret med et spil.

at i denne alder bliver de frustreret både af at vinde og tabe. Hvis de taber bliver de sure på sig selv og føler de ikke duer til noget og burde have vundet, hvis de vinder bliver de frustreret over at have forårsaget at andre bliver kede af det og føler ikke de fortjente at vinde.

Og det kan man jo ikke andet end følge at alle de indre konflikter med en selv må være svære, men jo nødvendig for at udvikle evnen til at tackle egne og andres følelser.

ved ikke om det giver mening for dig, men det gjorde det for mig.

Vil bare sige, du er ikke alene! 

Min pige er lige blevet 7 år for et par dage siden, og vi tager virkelig også nogle ture i øjeblikket. Hun er strid, taler grimt og reagere voldsomt. Selv de mindste ting kan der komme konflikter ud af. Har aldrig haft problemer med trodsalder, men det har vi godt nok nu. Jeg tænker ( håber ) at det er noget med alderen. Der er skolestart, alt er nyt, der bliver pludselig stillet flere og større 'krav' til dem. 

Roselil skriver:

Mener der er et udviklingsspring omkring den alder. Lidt ligesom ved 3årsalderen. Prøv at google

Tak det vil jeg gøre

Yurie skriver:

Har du spurgt hende direkte hvorfor hun reagere på den måde? Hvad det er der gør at hun bliver så sur?

Ellers må hun jo gå ind på sit værelse og køle ned, og så kan hun komme ud igen, når hun er en glad pige. 

Nej, hun skal ikke styre det, og det skal man ikke gøre så vildt meget omkring det. Hun skal vide at den opførsel bare ikke er acceptabel.

 

Ja jeg er enig og har også den holdning at hun bestemt ikke skal have lov til at styre det hele. Det er bare svært når far som ikke så ofte er en del af rutinerne synes hun skal håndteres mere forsigtigt.

jeg har haft en go snak med hende til eftermiddag. Jeg fortalte at jeg bliver ked af det og frustreret når hun ændrer adfærd og opfører sig som hun fx gjorde igår.

hun virker til at forstå det og vi har haft en rigtig go aften i dag. Har også rost hende meget for at være dygtig og frem for alt ikke opfarende og grædende. Men igen har vi jo også været alene og det betyder en del for rutinen  

tak for dit svar

Pikku Myy skriver:

Med den alder din pige har, går jeg ud fra hun går i 0. klasse - ligesom min dreng.

Jeg oplever at min søn i perioder er blevet yngre på nogle områder efter han er startet i skole. Det kan fx være hysteriske anfald eller at han lige pludselig ikke kan finde ud af selv at tage overtøj på. Jeg tror det skyldes de forandringer det bringer med sig at starte i skole. Pludselig bliver der stillet nogle helt andre krav til børnene (min søn står nærmest på hovedet for at leve op til dem), og så tror jeg simpelthen ikke der er plads til også at skulle være den store, fornuftige pige/dreng derhjemme.

Dit eksempel med at lillesøster vil få legetøj, tænker jeg kunne passe ret godt ind her.

Mht at det først sker når far er kommet hjem, kunne handle om at det først er her basen er samlet. Min søn er heller ikke helt så tilbøjelig til at få et 3-års flip når jeg er alene med ham om morgenen, som når hans far er her.

 

Det lyder meget sandsynligt at det er det som giver udslaget. Hun er som du fortæller om din søn, en meget pligtopfyldende pige der når hun er ude altid opfører sig ordenligt og ikke kunne finde på at reagere udfarende.

det største problem i det her er nok at jeg bliver så skide rasende og også ked af at aftenen bliver brugt på hyl og raseri anfald. Og jeg er godt klar over at mine sure vibrationer ikke gør sagen nemmere 

Tak fordi du fortæller at du kender til lign problematikker. Det hjælper lidt at man ikke er alene 

sommerbarn<3 skriver:

Det kan være alderen hun har nu.

min bonus havde samme reaktion da hun var omkring 7 år. 

Jeg søgte og læste en masse om emnet, og det er noget med en masse ting deres hjerner nu er klar til at forstå, og med retfærdighedssansen det udvikles.

jeg husker især en beskrivelse som langt hen af vejen kunne forklare hvad der skete hos vores pige i det her udviklingstrin. 

Man kan overføre det til meget, men det var forklaret med et spil.

at i denne alder bliver de frustreret både af at vinde og tabe. Hvis de taber bliver de sure på sig selv og føler de ikke duer til noget og burde have vundet, hvis de vinder bliver de frustreret over at have forårsaget at andre bliver kede af det og føler ikke de fortjente at vinde.

Og det kan man jo ikke andet end følge at alle de indre konflikter med en selv må være svære, men jo nødvendig for at udvikle evnen til at tackle egne og andres følelser.

ved ikke om det giver mening for dig, men det gjorde det for mig.

 

 

Jo det giver meget mening. Og jeg ved også at de som andre beskriver er i en stor udvikling når de begynder i skole. 

Jeg bliver bare så skuffet når jeg tror jeg har en stort fornuftig pige og hun så gakker helt ud over småting som fx at lillesøster får en gave til tandlægen .

jeg må prøve at acceptere at hun indimellem har nogle indebrændtes frustrationer der kommer til udtryk når vi alle er samlet og det hele er trygt.

tak fordi du gav dig tid til at svare