hvor langt skal jeg give mig med hans x?

Min kæreste har en søn på 5 år fra tidlere forhold. Hun "snød" ham lige da de mødte hinanden og sagde hun var på p-piller menblev ggravid kort tid efter. Han finder så senere ud af at hun havde prøvet at blive gravid med sin tidligere kæreste som så ikk kunne få børn. Hun fik så fuld forældremyndighed da hun nægtede min kæreste at have adresse på sin bopæl og da barnet var 5 måneder gammelt smed hun min kæreste ud og tog den gamle kæreste som ikke kunne få børn tilbage. 

Jeg mødte min kæreste ca 2 år efter de var gået fra hinanden. Der havde de allerede mange konflikter om samvær og hun forlangte at hvis han skulle se sin søn kunne han komme 5 timer hveranden weekend hvor de skulle sidde på hans værelse mens hun sad i stuen.

Da hun fandt ud af han havde mødt mig stoppede hun alt samvær. Nogle måneder senere ringede hun og inviterede ham til samvær og min kæreste sagde selvfølgeligja. Da hahan kom viste det sig at hende og kæresten var gået fra hinanden og hun spurgte om ikke de kunne lave nummer 2 hvis hun ikke sagde noget til mig. Han afviste selvfølgelig med det samme. Hun prøvede så flere gange at overtale ham og da det ikke lykkedes stoppede hun samværet igen. 

Efter ca 4 måneder ringede hun så og var "forvirret". Hun ville pludselig have min kæreste tilbage. Da han afviste hende begyndte hun at ringe dagligt til mig og råbe luder og lægge på igen. 

Vi tog for tredje gang til statsforvaltningen. (De havde ikke været til meget hjælp tidligere men vi prøvede igen) . Hun blev selvfølgelig rasende og erklærede krig imod os, hvilket jo er dybt latterligt! Statsforvaltningen besluttede så til mødet at de skulle mødes offentlige steder ved samvær da hun ikke ville lade min kæreste være alene med sin søn og min kæreste ville ikke være hos hende. HHendes begrundelse var at min kæreste ville bortføre deres søn men i telefonen indrømmede hun overfor ham at jeg var problemet. Hun ville ikke have jeg skulle i nærheden af hendes søn. 

I ca et halvt år mødtes de så på en legeplads et par timer hveranden weekend. Min kæreste fortalte så at jeg var gravid og spurgte om ikke børnene måtte møde hinanden når jeg havde født. Hendes reaktion var at gå derfra med sin søn uden han fik lov at sige farvel til sin far. 

Min kæreste ringede så til hende konstant igennem en måneds tid og til sidst tog hun den så. Hun beskyldte ham for at have forladt sin familie til fordel for en kristen (hun er i perioder muslim og andre perioder er hun ikke). Nu fik han jo en ny søn så han kunne ligeså godt glemme den første. Jeg var bare en luder der stjal andres mænd ogjeg var ikke engang muslim og det ville min søn sikkert heller ikke vvære. Sindssyge ting hun fik sagt.

Da han ringede igen efter et par uger gik hun med til de mødtes på legepladsen somfør. Her sspurgte hun så pludseligt om hende og drengen måtte komme her når jeg havde født så han kunne se sin lillebror. Men hun skulle med. Jeg sagde ja for børnenes skyld. 

Vi lavede så en aftale for 4 weekender siden. Hun aflyste. Derefter tog hun ikke sin tlf i to uger og sidste weekend spurgte hun så om vi kunne idag og vi sagde ja. Hun tog så igen ikke sin tlf. Til sidst skrev min kæreste og truede med statsforvaltningen igen hvis ikke hun ville samarbejde. Hun er så nu gået med til at de kommer på søndag men hun skal med. 

Sidst jeg blev gravid for to år siden truede hun med at ville sparke mig i maven og stikke af ud af Danmark. Mistede desværre barnet men er stadig rasende over hendes ord. 

Jeg vil så gerne lade de to drenge møde hinanden og opbygge et forhold men har det virkelig svært med at skulle have hende ind i mit hjem. Hvor meget længere skal jeg give mig? Er det kun mig det synes hun er skingrende sindssyg? 

Meget lang beretning. Hvis du er nået hertilvil jeg gerne høre din mening

Jeg er lidt chokeret over, at i ikke har oplevet at statsamtet er til nogen hjælp. Det er da ikke en gyldig grund til at sabortere samværet, at man er jaloux over at ens eks har fået en ny kæreste.

Nej præcis. Desværre er min kæreste ikk så god til at formulere sig og hun nægter mig at være med til møderne så hun får på en eller anden måde overbevist dem om at hun er så god og han er den "onde" .

Men kan kun give dig ret. Det giver ingen mening og er virkelig træt af at se min kæreste knust gang på gang uden at kunne få hjælp. Det burde ikke kunne lade sig gøre.

Desværre er hun god til at finde på historier og sagsbehandlerne hopper i med begge ben hver gang uden nogle former for bevis.

Anonym skriver:

Min kæreste har en søn på 5 år fra tidlere forhold. Hun "snød" ham lige da de mødte hinanden og sagde hun var på p-piller menblev ggravid kort tid efter. Han finder så senere ud af at hun havde prøvet at blive gravid med sin tidligere kæreste som så ikk kunne få børn. Hun fik så fuld forældremyndighed da hun nægtede min kæreste at have adresse på sin bopæl og da barnet var 5 måneder gammelt smed hun min kæreste ud og tog den gamle kæreste som ikke kunne få børn tilbage. 

Jeg mødte min kæreste ca 2 år efter de var gået fra hinanden. Der havde de allerede mange konflikter om samvær og hun forlangte at hvis han skulle se sin søn kunne han komme 5 timer hveranden weekend hvor de skulle sidde på hans værelse mens hun sad i stuen.

Da hun fandt ud af han havde mødt mig stoppede hun alt samvær. Nogle måneder senere ringede hun og inviterede ham til samvær og min kæreste sagde selvfølgeligja. Da hahan kom viste det sig at hende og kæresten var gået fra hinanden og hun spurgte om ikke de kunne lave nummer 2 hvis hun ikke sagde noget til mig. Han afviste selvfølgelig med det samme. Hun prøvede så flere gange at overtale ham og da det ikke lykkedes stoppede hun samværet igen. 

Efter ca 4 måneder ringede hun så og var "forvirret". Hun ville pludselig have min kæreste tilbage. Da han afviste hende begyndte hun at ringe dagligt til mig og råbe luder og lægge på igen. 

Vi tog for tredje gang til statsforvaltningen. (De havde ikke været til meget hjælp tidligere men vi prøvede igen) . Hun blev selvfølgelig rasende og erklærede krig imod os, hvilket jo er dybt latterligt! Statsforvaltningen besluttede så til mødet at de skulle mødes offentlige steder ved samvær da hun ikke ville lade min kæreste være alene med sin søn og min kæreste ville ikke være hos hende. HHendes begrundelse var at min kæreste ville bortføre deres søn men i telefonen indrømmede hun overfor ham at jeg var problemet. Hun ville ikke have jeg skulle i nærheden af hendes søn. 

I ca et halvt år mødtes de så på en legeplads et par timer hveranden weekend. Min kæreste fortalte så at jeg var gravid og spurgte om ikke børnene måtte møde hinanden når jeg havde født. Hendes reaktion var at gå derfra med sin søn uden han fik lov at sige farvel til sin far. 

Min kæreste ringede så til hende konstant igennem en måneds tid og til sidst tog hun den så. Hun beskyldte ham for at have forladt sin familie til fordel for en kristen (hun er i perioder muslim og andre perioder er hun ikke). Nu fik han jo en ny søn så han kunne ligeså godt glemme den første. Jeg var bare en luder der stjal andres mænd ogjeg var ikke engang muslim og det ville min søn sikkert heller ikke vvære. Sindssyge ting hun fik sagt.

Da han ringede igen efter et par uger gik hun med til de mødtes på legepladsen somfør. Her sspurgte hun så pludseligt om hende og drengen måtte komme her når jeg havde født så han kunne se sin lillebror. Men hun skulle med. Jeg sagde ja for børnenes skyld. 

Vi lavede så en aftale for 4 weekender siden. Hun aflyste. Derefter tog hun ikke sin tlf i to uger og sidste weekend spurgte hun så om vi kunne idag og vi sagde ja. Hun tog så igen ikke sin tlf. Til sidst skrev min kæreste og truede med statsforvaltningen igen hvis ikke hun ville samarbejde. Hun er så nu gået med til at de kommer på søndag men hun skal med. 

Sidst jeg blev gravid for to år siden truede hun med at ville sparke mig i maven og stikke af ud af Danmark. Mistede desværre barnet men er stadig rasende over hendes ord. 

Jeg vil så gerne lade de to drenge møde hinanden og opbygge et forhold men har det virkelig svært med at skulle have hende ind i mit hjem. Hvor meget længere skal jeg give mig? Er det kun mig det synes hun er skingrende sindssyg? 

Meget lang beretning. Hvis du er nået hertilvil jeg gerne høre din mening

Jeg har ikke så meget andet at sige end ja, hun lyder skingrende sindssyg ud fra hvad du fortæller. Og jeg ville begynde at dokumentere hendes adfærd forså at hive hende i statsforvaltningen med henblik på at få nogle nedskrevne regler for samvær med din mands søn, når i engang havde nok materiale.

Jeg håber at i får et godt møde på søndag 

Hvilke aftaler har han med statsforvaltningen ? 

For de må da har lagt en samværs-plan for barnet som hun skal overholde? 

Hvis dette ikke blir overholdt, så er det jo bare at skaffe en advokat og ta den videre i retten?! 

Gem ALT der blir skrevet fra hende og lad vær med selv at komme med trusler eller grimme ord. 

Syntes virkelig det er synd for barnet ja.. Og forstår slet ikke den måde X'en er på! 

Én ting mere... Han har ret til at ha en Advokat med til de møder i statsforvaltningen ! 

Så hvis han ikke er så god til at formulere sig i statsforvaltningen så vil jeg anbefale at han tager en advokat med ! 

Få en advokat på der kan bakke din kæreste op inde i Statsforvaltningen hvis han nu ikk selv kan få formuleret sig ordentligt derinde og optag samtaler med hende, gem SMS osv. 

Min kæreste har en søn på 5 år fra tidlere forhold. Hun "snød" ham lige da de mødte hinanden og sagde hun var på p-piller menblev ggravid kort tid efter. Han finder så senere ud af at hun havde prøvet at blive gravid med sin tidligere kæreste som så ikk kunne få børn. Hun fik så fuld forældremyndighed da hun nægtede min kæreste at have adresse på sin bopæl og da barnet var 5 måneder gammelt smed hun min kæreste ud og tog den gamle kæreste som ikke kunne få børn tilbage. 

Jeg mødte min kæreste ca 2 år efter de var gået fra hinanden. Der havde de allerede mange konflikter om samvær og hun forlangte at hvis han skulle se sin søn kunne han komme 5 timer hveranden weekend hvor de skulle sidde på hans værelse mens hun sad i stuen.

Da hun fandt ud af han havde mødt mig stoppede hun alt samvær. Nogle måneder senere ringede hun og inviterede ham til samvær og min kæreste sagde selvfølgeligja. Da hahan kom viste det sig at hende og kæresten var gået fra hinanden og hun spurgte om ikke de kunne lave nummer 2 hvis hun ikke sagde noget til mig. Han afviste selvfølgelig med det samme. Hun prøvede så flere gange at overtale ham og da det ikke lykkedes stoppede hun samværet igen. 

Efter ca 4 måneder ringede hun så og var "forvirret". Hun ville pludselig have min kæreste tilbage. Da han afviste hende begyndte hun at ringe dagligt til mig og råbe luder og lægge på igen. 

Vi tog for tredje gang til statsforvaltningen. (De havde ikke været til meget hjælp tidligere men vi prøvede igen) . Hun blev selvfølgelig rasende og erklærede krig imod os, hvilket jo er dybt latterligt! Statsforvaltningen besluttede så til mødet at de skulle mødes offentlige steder ved samvær da hun ikke ville lade min kæreste være alene med sin søn og min kæreste ville ikke være hos hende. HHendes begrundelse var at min kæreste ville bortføre deres søn men i telefonen indrømmede hun overfor ham at jeg var problemet. Hun ville ikke have jeg skulle i nærheden af hendes søn. 

I ca et halvt år mødtes de så på en legeplads et par timer hveranden weekend. Min kæreste fortalte så at jeg var gravid og spurgte om ikke børnene måtte møde hinanden når jeg havde født. Hendes reaktion var at gå derfra med sin søn uden han fik lov at sige farvel til sin far. 

Min kæreste ringede så til hende konstant igennem en måneds tid og til sidst tog hun den så. Hun beskyldte ham for at have forladt sin familie til fordel for en kristen (hun er i perioder muslim og andre perioder er hun ikke). Nu fik han jo en ny søn så han kunne ligeså godt glemme den første. Jeg var bare en luder der stjal andres mænd ogjeg var ikke engang muslim og det ville min søn sikkert heller ikke vvære. Sindssyge ting hun fik sagt.

Da han ringede igen efter et par uger gik hun med til de mødtes på legepladsen somfør. Her sspurgte hun så pludseligt om hende og drengen måtte komme her når jeg havde født så han kunne se sin lillebror. Men hun skulle med. Jeg sagde ja for børnenes skyld. 

Vi lavede så en aftale for 4 weekender siden. Hun aflyste. Derefter tog hun ikke sin tlf i to uger og sidste weekend spurgte hun så om vi kunne idag og vi sagde ja. Hun tog så igen ikke sin tlf. Til sidst skrev min kæreste og truede med statsforvaltningen igen hvis ikke hun ville samarbejde. Hun er så nu gået med til at de kommer på søndag men hun skal med. 

Sidst jeg blev gravid for to år siden truede hun med at ville sparke mig i maven og stikke af ud af Danmark. Mistede desværre barnet men er stadig rasende over hendes ord. 

Jeg vil så gerne lade de to drenge møde hinanden og opbygge et forhold men har det virkelig svært med at skulle have hende ind i mit hjem. Hvor meget længere skal jeg give mig? Er det kun mig det synes hun er skingrende sindssyg? 

Meget lang beretning. Hvis du er nået hertilvil jeg gerne høre din mening

Det lyder som om din kæreste ikke er helt resourcestærk nok til at argumentere mod hende i statsforvaltningen. For selvfølgelig skal han have lov til at se sin søn oftere, og selvfølgelig skal det foregå i jeres eget hjem.

Jeg vil anbefale jer at få fat på en god advokat som kan hjælpe jer til at få et mere stabilt samvær.

Rettelse: Okay, det kan jeg se at flere andre allerede har anbefalet. 

Vi har en del optagelser med hende og gemmer alle beskeder. 

Sidste gang de havde møde i statsforvaltningen bad min kæreste om at få sagen i retten. Han fik afvide at samværssager ikke kunne komme i retten men kun sager om forældremyndighed. Da han så bad om delt forældremyndighed og at det kom videre i retten fik han afvide at han ville blive kontaktet af en advokat.  Det skete aldrig og så ringede vi til statsforvaltningen og de sagde sagen var sendt videre og vi skulle ringe til retten. Da vi gjorde det havde de ikke modtaget sagen. Vi kontaktede så statsforvaltningen igen og bad om et møde uden hun var til stede og fik afvide at det kunne man ikke få og vi måtte bare vente på retten kontaktede os. Det er snart et år siden han var til mødet hvor han bad om en retsag .

Jeg forstår ikke en offentlig myndighed kan behandle borgere på den måde og jeg forstår ikke hvorfor vi ikke kan få et møde med en sagsbehandler uden hun er med. 

De kan ovenikøbet se der ligger en sag på hende hos kommunen fordi hun ikke passer sin søn ordentligt. Eller i hvert fald ikke gjorde det dengang min kæreste kom i hendes hjem. 

Vi har prøvet at råbe alt og alle op men uden resultat. Og som hun selv siger så sidder hun med magten fordi hun har fuld forældremyndighed. Han skal  bare være taknemmelig for at hun er så god en kvinde at hun lader ham se sin søn engang imellem. 

Det er så langt ude og så synd for den lille dreng!!!

Anonym skriver:

Vi har en del optagelser med hende og gemmer alle beskeder. 

Sidste gang de havde møde i statsforvaltningen bad min kæreste om at få sagen i retten. Han fik afvide at samværssager ikke kunne komme i retten men kun sager om forældremyndighed. Da han så bad om delt forældremyndighed og at det kom videre i retten fik han afvide at han ville blive kontaktet af en advokat.  Det skete aldrig og så ringede vi til statsforvaltningen og de sagde sagen var sendt videre og vi skulle ringe til retten. Da vi gjorde det havde de ikke modtaget sagen. Vi kontaktede så statsforvaltningen igen og bad om et møde uden hun var til stede og fik afvide at det kunne man ikke få og vi måtte bare vente på retten kontaktede os. Det er snart et år siden han var til mødet hvor han bad om en retsag .

Jeg forstår ikke en offentlig myndighed kan behandle borgere på den måde og jeg forstår ikke hvorfor vi ikke kan få et møde med en sagsbehandler uden hun er med. 

De kan ovenikøbet se der ligger en sag på hende hos kommunen fordi hun ikke passer sin søn ordentligt. Eller i hvert fald ikke gjorde det dengang min kæreste kom i hendes hjem. 

Vi har prøvet at råbe alt og alle op men uden resultat. Og som hun selv siger så sidder hun med magten fordi hun har fuld forældremyndighed. Han skal  bare være taknemmelig for at hun er så god en kvinde at hun lader ham se sin søn engang imellem. 

Det er så langt ude og så synd for den lille dreng!!!

I skal hyre jeres egen advokat som kan håndtere kommunikation med statsforvaltningen og evt. retten.