Forstår ham ikke!

Anonym skriver:

Lige præcis  

Ja ved ikke hvordan jeg skal kunne overtale ham da beg jo heller ikke vil tvinge manden. Tænker bare: hvis du elsker en person så højt og vil starte familie hvorfor søren så ikke gifte sig? Ja det giver ingen mening for mig at vente. De fleste har svært ved at tage beslutningen om børn men det havde han let ved. Men gifte sig, nej nej det må vente.... Måske beg skulle "stræbe" efter en forlovelse til at starte med?

Det ville være en god start i hvert fald Kan ikke helt huske hvordan jeg fik ham overbevist.. Men var meget tydelig med hvor meget det betød for mig.. Vi havde været forlovet i over 2 år da vi endelig besluttede os for at blive gift på rådhuset :p vi besluttede det faktisk ret hurtigt  for jeg spurgte om vi ikke skulle gøre det totalt hemmeligt og på rådhuset. Den største problematik i vores tilfælde tror jeg var fordi vi er fra to skilsmisse familier der ikke kan være i samme rum altså eks parterne imellem, og ja et stort bryllup var der ikke råd til og det andet var vi bange for ville ødelægge det hele  

Men den sagde han ja til så ingen ud over hans datter fra tidligere forhold og en af mine veninder og en af hans venner vidste hvad der skulle forgå den formiddag vi blev gift Der gik kun 3 uger fra jeg havde forslået det til vi stod på rådhuset og det var altså efter en forhandling frem og tilbage i over 2 år :p 

Anonym skriver:

Lige præcis  

Ja ved ikke hvordan jeg skal kunne overtale ham da beg jo heller ikke vil tvinge manden. Tænker bare: hvis du elsker en person så højt og vil starte familie hvorfor søren så ikke gifte sig? Ja det giver ingen mening for mig at vente. De fleste har svært ved at tage beslutningen om børn men det havde han let ved. Men gifte sig, nej nej det må vente.... Måske beg skulle "stræbe" efter en forlovelse til at starte med?

Herhjemme har jeg altid sagt; at han har til og med den dag jeg har født til at fri til mig - og her mener jeg MED ring  

Men i kan jo da bare gøre lige som os og blive gift med mave på? Min kæreste er slet ikke til det der store og ekstravagante som jeg er, og han er faktisk ret nervøs ved tanken om at skulle være midtpunkt for det hele  

Så vi kommer ikke til at invitere til noget bagefter. Vi bliver gift i en kirke, inviterer alle vi kender til at komme og se, og så tager vi ud og spiser bagefter. Der er alle også velkomne, men så må de selv betale - til gengæld venter vi ingen gaver eller noget  

Jeg har dog som de fleste andre kvinder en drøm om et fantastisk bryllup med det hele - og vi har så planlagt at bestille kirken i samme omgang præcis 10 år senere så vi kan forny vores løfter På den måde får vi begge vores drømmebryllup, vi når at være gift inden første barn og vi stifter ikke en kæmpe gæld. For os har det i hvert fald været den bedste løsning 

for mig er tanken en form for kriller i maven..

"Hvornår går han på knæ!?" ligger hele tiden i baghovedet, og det er rigtig rart.

Giv det tid !

Som sagt er helt enig i at børn er meget vigtigere og permanent, og forestil dig jeres barn som blomsterbarn til brylluppet?

Har også sin charme ! 

Håber det går, måske hjælper det hvis du ikke snager din kæreste omkring det så meget

God aften!

Vitani skriver:

for mig er tanken en form for kriller i maven..

"Hvornår går han på knæ!?" ligger hele tiden i baghovedet, og det er rigtig rart.

Giv det tid !

Som sagt er helt enig i at børn er meget vigtigere og permanent, og forestil dig jeres barn som blomsterbarn til brylluppet?

 

Har også sin charme ! 

 

Håber det går, måske hjælper det hvis du ikke snager din kæreste omkring det så meget

God aften!

Du har helt ret! 

Og ideen om vores lille fremtidige Blomsterbarn er også nuttet  

jeg må bare give manden lidt tid. Og som en anden skriver så er et bryllup med mave på også en smuk mulighed jo