Miss BananaHammock skriver:
Jeg tror ikke vi havde tænkt det helt igennem. Jeg havde ikke den store tiltro til forsøgene - er generelt ret negativ, selvom det lykkes med Alexander - så det med at få lagt 2 æg op, var mere en tanke om større chance for at der overhovedet var noget det satte sig fast.
Vi var noget rundt på gulvet, da vi fandt ud af at der var tvillinger. Men nu glæder vi os helt enormt. Det er jo den største gave, når man for 3 år siden, var i tvivl om der overhovedet ville være børn i vores liv.
MEN det er virkelig også en omvæltning at vente sig to. Vores hus er ikke stort nok. Bilen skal måske skiftes. (Min skal ihvertfald, da jeg har en Ford Ka 
). Jeg kan ikke fortsætte studiet sideløbende som var planen. Og jeg begynder at frygte både fødsel og amning. Jeg kan jo "risikere" at skulle føde selv (fik pks sidst) og det at føde i sig selv er ikke så skræmmende, men da jeg aldrig har prøvet det, er det at skulle føde to ret vildt for mig. Og Amning gik af h-til med Alexander, og jeg brød mig generelt ikke særlig meget om det. Så tanken om at skulle amme to, giver mig en smule stress. MEN det er jo alting noget man kan tilpasse. Vi kan sælge huset, vi kan bytte bilen, jeg kan bede om et ks og jeg kan vælge kun at amme de første uger som sidst. Så positive tanker!!....
Sorry ... det skulle ikke være en spam. Mine tanker tog bare lige over. 
Glæder mig til at høre jeres resultat!!
Åh jeg kender alt til tankemylder. Jeg har ikke en gang en positiv test endnu, og mine tanker kører allerede på højtryk 
Vi har tænkt meget over muligheden for tvillinger, inden de to æg blev lagt op. Vi er mest bange for at graviditet er mere risikofyldt (for både mor og børn) og en evt. for tidlig fødsel - vi er ikke bange for to børn og alt det praktiske.
Vi har et ekstra værelse, der bare venter på en unge eller to (for de vil alligevel bo sammen de første mange år). Vores bil skal alligevel udskiftes, da den ikke passer til vores behov (det er en diesel, men manden pendler ikke længere), så vi venter bare lidt længere, med at tage den beslutning, og så kan vi købe en der passer til familiens størrelse
Fødslen gik rimelig nemt med den første (kun pressefasen drillede lidt, da navlestrengen sad to gange rundt om hendes hals, og hun derfor gled op igen - men hun kom ud og alt gik godt) og amningen forløb også rimelig udramatisk og jeg var glad for at amme, så det frygter jeg faktisk heller ikke (endnu ). Vores store pige vil desuden være 3,9 år når de evt. ville komme, hun er allerede nu blefri og rimelig selvhjulpen og 9 måneder oveni, så kan hun jo alt selv 
Nå men undskyld for spam den anden vej også, så fik jeg da lige de tanker ud af hovedet - skønt
