Jeg er knust

Anonym skriver:

Jeg har boet her i halvandet år, og jeg har gjort det klart for manden fra start at hvis vi skulle have børn så skulle vi tætter på min familie. 

Jeg er så nu blevet gravid og vi har forsøgt i lang tid og har ofte snakket om at vi skulle flytte og tænkt på byer osv. Men nu hvor jeg er gravid har han ændret mening og vil ikke flytte alligevel 

All wright. Så var spilleregler tegnet op. Så må han jo blive og du må tage hjem et stykke tid og tænke.  For barnet har heller ikke brug for en deprimeret  mor. 

Anonym skriver:

Jeg har boet her i halvandet år, og jeg har gjort det klart for manden fra start at hvis vi skulle have børn så skulle vi tætter på min familie. 

Jeg er så nu blevet gravid og vi har forsøgt i lang tid og har ofte snakket om at vi skulle flytte og tænkt på byer osv. Men nu hvor jeg er gravid har han ændret mening og vil ikke flytte alligevel 

Så forstår jeg bedre at du føler dig knust/forrådt... Man kan ikke forvente at andre kan rykke sig ligeså langt som en selv, men klart at du føler dig skuffet og i vildrede når i havde snakket om at skulle flytte tættere på din familie... 

Har han ytret sig om hvorfor han pludselig ikke vil være en del af aftalen? 

Som en anden skriver, ville jeg holde fast i dine behov for at komme tættere på familien.. Så må han tage med eller lade være.. Men du kunne måske tage på "ferie" hjemme ved familien og tænke det hele igennem, samt lade ham vide at du mener det mht at ville flytte... Du skal bestemt ikke bo et sted du ikke har ønske om.. 

Hold op hvor er han bare tarvelig. Jeg har selv været gift med en mand som "lokkede" mig til at bo over 100Km væk fra min familie. Det var det dummeste. Jeg blev meget isoleret og deprimeret og ændret personlighed. Min familie kunne ikke kende mig til sidst. Heldigvis er vi ikke sammen mere og jeg bor tæt på stort set alt familie