Familie drama - har brug for råd!!

Anonym skriver:

Men som tingene er nu, vil han jo ikke  os medmindre vi også vil se hende  

Men har han så ikke også svaret jer klart? I har sagt 'os eller hende' og han har valgt hende. 

Det må i acceptere, uanset hvor uforståeligt og tarveligt det er, men det er jo hans valg. 

Hans forventninger til, hvilken rolle han skal have i både jeres og jeres børns liv ændrer sig tydeligvis, når han har en ny kæreste. Dermed er der nogle forventninger fra begge sider, der ikke kan leves op til og jeg ville derfor forsøge at snakke med ham alene, så i kan lave nogle forventnings afstemninger. 

Personligt ville jeg give ham en sidste chance for at vælge jer, ved at gøre det klart over for ham en sidste gang, at der skulle ske nogle ændringer som i sammen kunne finde, eller også var det slut. Så Har i lagt kortene på bordet, samtidig med at i har åbnet op for en dialog til, hvordan i alle sammen kan få hans nye forhold til at fungere. Desuden er det gjort klart for ham én gang for alle, hvad det er han mister, hvis ikke han er villig til at samarbejde. Og så ville jeg stå ved den beslutning - uanset hvad udfaldet bliver. 

Jeg håber at i finder ud af det 

Risse skriver:

Men har han så ikke også svaret jer klart? I har sagt 'os eller hende' og han har valgt hende. 

Det må i acceptere, uanset hvor uforståeligt og tarveligt det er, men det er jo hans valg. 

Hans forventninger til, hvilken rolle han skal have i både jeres og jeres børns liv ændrer sig tydeligvis, når han har en ny kæreste. Dermed er der nogle forventninger fra begge sider, der ikke kan leves op til og jeg ville derfor forsøge at snakke med ham alene, så i kan lave nogle forventnings afstemninger. 

Personligt ville jeg give ham en sidste chance for at vælge jer, ved at gøre det klart over for ham en sidste gang, at der skulle ske nogle ændringer som i sammen kunne finde, eller også var det slut. Så Har i lagt kortene på bordet, samtidig med at i har åbnet op for en dialog til, hvordan i alle sammen kan få hans nye forhold til at fungere. Desuden er det gjort klart for ham én gang for alle, hvad det er han mister, hvis ikke han er villig til at samarbejde. Og så ville jeg stå ved den beslutning - uanset hvad udfaldet bliver. 

Jeg håber at i finder ud af det 

Har skrevet til ham at vi invitere for sidste gang til en snak. Så må vi se  

Anonym skriver:

Har skrevet til ham at vi invitere for sidste gang til en snak. Så må vi se  

Jeg tror I skal gøre op med jer selv hvad der er vigtigt. Er det vigtigt at få "snakken"? For helt ærligt, så tror jeg godt det kan ende med at være det der bliver deal breakeren. Eller er det vigtigst at få et forhold til farfar (og hans kæreste) som er indenfor de rammer I kan leve med?

Hvis det sidste er så vigtigt at det første kan udelades, så start forfra. Ingen store samtaler, undskyldninger eller forklaringer. Inviter dem begge over til kaffe og kage en eftermiddag. Det skal være hjemme ved jer, for der er det jer der definerer rammen. Spørg om de har lyst til at komme over og hygge et par timer med børnebørnene, så det er klart at det ikke er meningen at I skal til at gennemsnakke det hele. Måske I har et eller andet praktisk "han lige skal hjælpe jer med".

Jeg synes det er vigtigt at det er dem begge I inviterer, for ellers er det bare en fortsættelse af konflikten, men det behøver ikke være dem begge der kommer, hvis kæresten skal noget andet eller ikke føler hun kan være en del af det endnu.

Hvis de umiddelbart efter inviterer jer hjem, synes jeg godt I må være ærlige og sige at I ikke er klar endnu, men hold den på egen banehalvdel.

Anonym skriver:

Derover for meget, helt enig, men det havde han jo brug for på det tidspunkt, så på trods af at jeg virkelig synes det var for meget lod jeg ham. 

 

Mht lrgetøj osv. Det er noget der PLEJER AT VÆRE. I alt den tid vi har haft børn, har der været plads til dem der. 

 

Mht mad, vi blev inviteret til kl 16, (det tager en time i bil) der var småkager og det var det. Kl 8 kørte vi hjem, havde flere gange sagt vi skulle finde noget mad, for børnene er sultne. Min mand er godtroende og ikke før kl 20 går det op for ham at de ikke vil give børnene så meget som en rugbrød, vi sidder kl 21 og spiser aftensmad! Det slet ikke iorden, det også noget der ikke plejer at være et problem. 

 

Mht sterinlys mener jeg ikke der er et stort problem i at vente med at tænde dem til vi er gået når nu vores søn har luftvejeptoblemer. 

 

 

Tja mht legetøjet så er plejer nok død - ikke at gøre...

mht mad - spurgte i af om i måtte smøre en mad til ungerne? For hints og små vink bliver altså ikke altid opfattet som man mener man gerne vil have at de skal opfattes... 

Og smakker vi 1 gang mht manglende brød eller? 

Jeg synes det lugter af at der ligger andet bag den konflikt? Noget dybere....

Anonym skriver:

Derover for meget, helt enig, men det havde han jo brug for på det tidspunkt, så på trods af at jeg virkelig synes det var for meget lod jeg ham. 

 

Mht lrgetøj osv. Det er noget der PLEJER AT VÆRE. I alt den tid vi har haft børn, har der været plads til dem der. 

 

Mht mad, vi blev inviteret til kl 16, (det tager en time i bil) der var småkager og det var det. Kl 8 kørte vi hjem, havde flere gange sagt vi skulle finde noget mad, for børnene er sultne. Min mand er godtroende og ikke før kl 20 går det op for ham at de ikke vil give børnene så meget som en rugbrød, vi sidder kl 21 og spiser aftensmad! Det slet ikke iorden, det også noget der ikke plejer at være et problem. 

 

Mht sterinlys mener jeg ikke der er et stort problem i at vente med at tænde dem til vi er gået når nu vores søn har luftvejeptoblemer. 

 

 

Ja, der plejer at ligge legetøj, men nu er han altså ikke den eneste der bor i huset, så hun har også noget at skulle have sagt.

Var I Inviteret til mad eller bare hygge?

Hvorfor gik I ikke bare ud og lavede noget mad til børnene? Det ville jeg da gøre hvis jeg besøgte min far med mine børn, hvis det ikke er planen at vi skal spise eller have noget med til dem.

Så hav dog et forhold hvor det er drm det besøger jer og ikke omvendt... Som andre siger så kan man ikke forlange legetøj og gitter.. Helt ærligt skal de i DERES hjem leve under dine regler ?? Nej. Farfar har taget sit valg og kan godt forstå ham på et plan for han er sikkert skide ensom når han et alene,. Jeg undre mig over at han har valgt børnene fra?? Øhhhh hvorfor har børnene overhoved sat ham i den situation??? 

Det lyder som om at farfars børn har en masse krav og når farfar så vil leve sit eget liv ja så bliver de fornærmet og lukker ham ude.. Måske er der ikke billeder fordi de gør ondt at se på.... Netop fordi farfar ikke må leve sut eget liv men skal hoppe og danse for sine børn krav... Børnene bliver nød til at acceptere at farmor ikke er der og at der er nye boller på suppen og at farfar er en voksen mand med eget liv og valg og ærlig talt så er børnene voksne nu så farfar behøver ikke konstant at skulle spørge om lov til at leve sit liv...

Så arbejd med hvad I har og ikke med drømmen om hvordan I mener det bør være... Hav dem hjemme hos jer så er den potte ude 

Tak for jeres svar. 

Gun nu vil fortsat ikke snakke, så der er bare lukket herfra indtil hun kan se udover egen næsetip. 

Vi vi holder os til at se farfar her indtil videre. Så må vi se hvad det ender med. Han kommer fredag, og håber han har tænkt sig at opføre sig voksent nu når børnene er her.