Familie drama - har brug for råd!!

Hej piger, jeg har virkelig, seriøs brug for at lette mit hjerte, og få nogen råd, for jeg aner ikke mine levende råd, og er helt knust 

Det hele begyndte for 3 år siden, jeg kom ind i min mands familie på et tidspunkt, hvor de få måneder inden havde mistet hans mor. Familien var virkelig i tydelig sorg. 

Jeg kendte jo ikke kvinden, men må indrømme min svigerfar får mig til helt at savne hende. 

Min svigerfar har haft utrolig travlt med at erstatte min svigermor, og det har ført til 3 store kærligheder 

Den første kunne vi alle rigtig godt lide, hun var sød, og meget forstående, og holdte en rigtig respektfuld afstand til de børn min svigermor og svigerfar havde sammen. 

Kort efter vi havde mødt hende, går de fra hinanden, (han dropper hende) og er single igen. Vi ser i denne periode rigtig meget til ham, jeg er gravid med vores andet barn, og vires datter knytter sig rigtig meget til ham. 

Der går ikke længe før han har en ny kæreste. Det vælger vi så igen at støtte op om, som de eneste af børnene. Nu ser vi nærmest intet til ham, min datter bliver mærket af det, hun føler klart et svigt. Og vi ser ham måske 1 gang hver anden måned (før var det flere gange om ugen) sammen 

vores andet barn bliver født, og han kommer på hospitalet og tager hende med (dette er første gang vi ser hende) min mand var meget uforstående overfor hvad hun skulle der, og eftersom det endte med at gå fra hinanden (han droppede hende) efter han havde investeret både MANGE PENGE, og MEGET TID, på hende og hendes børn følte min mand igen at hans far havde valgt en kvinde og hendes børn langt over ham. Han begynder igen at komme meget hjem til os (min. 3 gange om ugen) og nu knyttes både vores søn og datter meget til ham . Han vil til at flytte i hus med os, og lover at nu har han tænkt sig om, og fra nu af er det familien først, da han jo sagtens kan se han har svigtet. Glæden vare dog kort, og to uger efter denne fine tale har han en ny kæreste. De flytter ind i hans hus efter kort tid, og vi byder hende igen velkommen. Efter et halvt års tid har min svigerfar valgt 2 børn og 3 børnebørn fra, pga at de ikke kan acceptere hans måde at leve livet på (ingen tid til familie, eller rettere, hans side af familien) vi ser ham nu kun en gang hver 3-4 måned. Begge vores børn tager det ret hårdt, og min mand er meget frustreret og ked af at hele familien er splittet. 

Tingene er på dette tidspunkt blevet for meget for min mand. Vores søn er født med snævre luftveje, og har derudover kronisk falsk strubehoste. Når vi kommer på besøg er der: ingen legetøj, ingen gitter for trappe eller brændeovn, ingen mad til børnene uanset hvornår vi bliver inviteret, ingen billeder af hverken min mand og hans søskende, og heller ikke af nogen af hans (dengang) 8 børnebørn, derudover er han begyndt at ryge igen, og der er tændt 50 sterinlys (i børnehøjde!!!!) selvom min søn er der og farfar ved han har svært bedst få luft i sådan et miljø. Hans kone har ingen begreb om børn, og sammenligner støjnivu på vores to børn på 1 og 2 med deres fætter på 6! Hun råbte af vores datter på en frygtelig måde der gjorde hende utrolig ked af det for nogen måneder siden, og min mand kan bare snart ikke mere!! Vi har derfor bedt om en snak om disse problemer, i går modtog vi en besked fra hende om at der ikke ville blive taget nogen hensyn til nogen i huset, og hun ville have liv at irettesætte på hendes måde i hendes hjem, det kan vi ikke acceptere!!! Så vi har valgt st før hun er villig til at samarbejde og få snakket ud, vil vi ikke se hende. Min svigerfar forsvare hende bare, og som det ser ud lige nu, bliver vi valgt fra af dem. Undskyld det blev langt... Men hvad Søren skal vi gøre????! Jeg er helt blank her, og rigtig ked af det.. 

Håber ikke det blev for rodet 

Din svigerfar er tydeligvis en klaphat, der ikke kan leve uden en kæreste, der åbenbart helst skal bestemme over ham. Det kan I ikke ændre ved.

I kan vælge, hvordan I selv vil reagere på hans påfund og nye kærester....dvs blive væk, hvis deres hus ikke er børnevenligt - og stemningen generelt ikke er god derovre.

I kan lægge ham på is - og prøve at lade ham komme til jer...

Det var ikke rodet 

Jeg forstår godt jeres frustrationer, har selv siddet i en situation som på mange måder ligner jeres.

Jeg ville forsøge at være bomstærk, og lade dem sejle i deres egen sø. Ignorer dem fuldstændig, drop al kontakt!

Forklar børnene at farfar ikke kan komme i øjeblikket, og at det er okay.

Det er den eneste måde hvorpå I kan vise dem at i mener hvad i siger.

Det er død hamrende hårdt, og måske viser det sig at de i værste fald blot accepterer det, og at i kommer til at leve hver jeres liv. Men så slipper i for de følelsesmæssige rutsjeture, og at de overskrider jeres grænser gang på gang!

Man ka jo sige at i deres hus gælder deres regle, men at det self ik er ok at hun råber af jeres barn.

Hvis i fortsat gerne vil ha kontakt til farfar, så invitere ham, når i ved at hun ik er hjemme.

Vælger de at komme i jeres hjem, gælder jeres regler og vil hun ik rette sig efter dem, så er hun bare ik velkommen. Vh stine

Anonym skriver:

Hej piger, jeg har virkelig, seriøs brug for at lette mit hjerte, og få nogen råd, for jeg aner ikke mine levende råd, og er helt knust 

 

Det hele begyndte for 3 år siden, jeg kom ind i min mands familie på et tidspunkt, hvor de få måneder inden havde mistet hans mor. Familien var virkelig i tydelig sorg. 

Jeg kendte jo ikke kvinden, men må indrømme min svigerfar får mig til helt at savne hende. 

Min svigerfar har haft utrolig travlt med at erstatte min svigermor, og det har ført til 3 store kærligheder 

Den første kunne vi alle rigtig godt lide, hun var sød, og meget forstående, og holdte en rigtig respektfuld afstand til de børn min svigermor og svigerfar havde sammen. 

Kort efter vi havde mødt hende, går de fra hinanden, (han dropper hende) og er single igen. Vi ser i denne periode rigtig meget til ham, jeg er gravid med vores andet barn, og vires datter knytter sig rigtig meget til ham. 

Der går ikke længe før han har en ny kæreste. Det vælger vi så igen at støtte op om, som de eneste af børnene. Nu ser vi nærmest intet til ham, min datter bliver mærket af det, hun føler klart et svigt. Og vi ser ham måske 1 gang hver anden måned (før var det flere gange om ugen) sammen 

vores andet barn bliver født, og han kommer på hospitalet og tager hende med (dette er første gang vi ser hende) min mand var meget uforstående overfor hvad hun skulle der, og eftersom det endte med at gå fra hinanden (han droppede hende) efter han havde investeret både MANGE PENGE, og MEGET TID, på hende og hendes børn følte min mand igen at hans far havde valgt en kvinde og hendes børn langt over ham. Han begynder igen at komme meget hjem til os (min. 3 gange om ugen) og nu knyttes både vores søn og datter meget til ham . Han vil til at flytte i hus med os, og lover at nu har han tænkt sig om, og fra nu af er det familien først, da han jo sagtens kan se han har svigtet. Glæden vare dog kort, og to uger efter denne fine tale har han en ny kæreste. De flytter ind i hans hus efter kort tid, og vi byder hende igen velkommen. Efter et halvt års tid har min svigerfar valgt 2 børn og 3 børnebørn fra, pga at de ikke kan acceptere hans måde at leve livet på (ingen tid til familie, eller rettere, hans side af familien) vi ser ham nu kun en gang hver 3-4 måned. Begge vores børn tager det ret hårdt, og min mand er meget frustreret og ked af at hele familien er splittet. 

Tingene er på dette tidspunkt blevet for meget for min mand. Vores søn er født med snævre luftveje, og har derudover kronisk falsk strubehoste. Når vi kommer på besøg er der: ingen legetøj, ingen gitter for trappe eller brændeovn, ingen mad til børnene uanset hvornår vi bliver inviteret, ingen billeder af hverken min mand og hans søskende, og heller ikke af nogen af hans (dengang) 8 børnebørn, derudover er han begyndt at ryge igen, og der er tændt 50 sterinlys (i børnehøjde!!!!) selvom min søn er der og farfar ved han har svært bedst få luft i sådan et miljø. Hans kone har ingen begreb om børn, og sammenligner støjnivu på vores to børn på 1 og 2 med deres fætter på 6! Hun råbte af vores datter på en frygtelig måde der gjorde hende utrolig ked af det for nogen måneder siden, og min mand kan bare snart ikke mere!! Vi har derfor bedt om en snak om disse problemer, i går modtog vi en besked fra hende om at der ikke ville blive taget nogen hensyn til nogen i huset, og hun ville have liv at irettesætte på hendes måde i hendes hjem, det kan vi ikke acceptere!!! Så vi har valgt st før hun er villig til at samarbejde og få snakket ud, vil vi ikke se hende. Min svigerfar forsvare hende bare, og som det ser ud lige nu, bliver vi valgt fra af dem. Undskyld det blev langt... Men hvad Søren skal vi gøre????! Jeg er helt blank her, og rigtig ked af det.. 

Jeg kan godt forstå at du er forvirret over hans vælgen til og fra. For mit vedkommende ville besøg af forældre/svigerforældre 3 gange i ugen være mere end hvad godt er for mig.

jeg studser dog lidt over at du pointerer nogle ting i deres hjem som du mener de bør sørge for når i kommer. Der var min tanke - der går hun over grænsen - det er deres hjem. Du kan ikke forlange at de har trappegitre og legetøj til rådighed for jeres børn - det er jeres eget ansvar. Mht mad - spiser jeres børn anderledes af en eller anden årsag? Ellers må de jo spise hvad der bliver serveret for jer andre. Snacks osv er egentligt heller ikke deres opgave - men af høflighed kan man nu godt have et æble eller to liggende.

Det er deres hjem og deres regler der gælder, omend skal hun tale ordentligt til børnene. Men du kan på ingen måde forlange at de skal lave deres hjem om til jeres børn. 

Jeg håber at i kan løse konflikten på en sober måde med respekt for hinanden, for det tyder det på at begge "lejre" mangler.

min egen far er lidt selv sådan en mand der går til og fra den samme kæreste jeg er gravid og har sagt til ham at før man ved om de bliver sammen eller går fra hinanden skal hun ikke være en del af min kommende babys liv da mit barn ikke skal vokse op og mærke hvem kan man regne med og hvem kan man ikke så for at beskytte dine børn ville jeg helt klart ligge dem på is til de selv melder sig på banen

fo82 skriver:

Jeg kan godt forstå at du er forvirret over hans vælgen til og fra. For mit vedkommende ville besøg af forældre/svigerforældre 3 gange i ugen være mere end hvad godt er for mig.

jeg studser dog lidt over at du pointerer nogle ting i deres hjem som du mener de bør sørge for når i kommer. Der var min tanke - der går hun over grænsen - det er deres hjem. Du kan ikke forlange at de har trappegitre og legetøj til rådighed for jeres børn - det er jeres eget ansvar. Mht mad - spiser jeres børn anderledes af en eller anden årsag? Ellers må de jo spise hvad der bliver serveret for jer andre. Snacks osv er egentligt heller ikke deres opgave - men af høflighed kan man nu godt have et æble eller to liggende.

Det er deres hjem og deres regler der gælder, omend skal hun tale ordentligt til børnene. Men du kan på ingen måde forlange at de skal lave deres hjem om til jeres børn. 

Jeg håber at i kan løse konflikten på en sober måde med respekt for hinanden, for det tyder det på at begge "lejre" mangler.

 

 

Derover for meget, helt enig, men det havde han jo brug for på det tidspunkt, så på trods af at jeg virkelig synes det var for meget lod jeg ham. 

Mht lrgetøj osv. Det er noget der PLEJER AT VÆRE. I alt den tid vi har haft børn, har der været plads til dem der. 

Mht mad, vi blev inviteret til kl 16, (det tager en time i bil) der var småkager og det var det. Kl 8 kørte vi hjem, havde flere gange sagt vi skulle finde noget mad, for børnene er sultne. Min mand er godtroende og ikke før kl 20 går det op for ham at de ikke vil give børnene så meget som en rugbrød, vi sidder kl 21 og spiser aftensmad! Det slet ikke iorden, det også noget der ikke plejer at være et problem. 

Mht sterinlys mener jeg ikke der er et stort problem i at vente med at tænde dem til vi er gået når nu vores søn har luftvejeptoblemer. 

lillespir24 skriver:

min egen far er lidt selv sådan en mand der går til og fra den samme kæreste jeg er gravid og har sagt til ham at før man ved om de bliver sammen eller går fra hinanden skal hun ikke være en del af min kommende babys liv da mit barn ikke skal vokse op og mærke hvem kan man regne med og hvem kan man ikke så for at beskytte dine børn ville jeg helt klart ligge dem på is til de selv melder sig på banen

Problemet her er jo at farfar har meldt ud at han ikke vil komme på besøg hvis ikke hun må komme  

StineW79 skriver:

Man ka jo sige at i deres hus gælder deres regle, men at det self ik er ok at hun råber af jeres barn.

Hvis i fortsat gerne vil ha kontakt til farfar, så invitere ham, når i ved at hun ik er hjemme.

Vælger de at komme i jeres hjem, gælder jeres regler og vil hun ik rette sig efter dem, så er hun bare ik velkommen. Vh stine

Men som tingene er nu, vil han jo ikke  os medmindre vi også vil se hende