Kan du hjælpe? Lovgivning i statsforvaltningen.

Anonym skriver:

Jamen du har måske ret. Og det er også derfor jeg spørg, men jeg mangler bare noget lovgivning, eller noget fagligt på det. Men det er måske svært at finde, fordi situationerne er så forskellige, lige som børnene er det, og det ikke er alt jeg kan skrive her.

Ja, det synes jeg, at jeg er. Men jeg kender selvfølgelig også historien bag, og deraf kommer min tankegang. 

I forhold til mit eget barn kan jeg svare at jeg ville gå med til en 7/7 ordning, fordi jeg VED at det ville være hendes bedste. Desværre kan det bare ikke blive sådan lige pt. 
Samtidig vil jeg sige, at jeg er overbevist om, at såfremt vi hele tiden har fokus på barnet, og forstår at aflæse det, så ser jeg ikke noget forkert i at gøre et forsøg. Hver anden weekend ved far, er ALT for lidt. Og det mener jeg det er i langt de fleste tilfælde. Igen kan der være nogle barriere, som gør at det ikke kan være anderledes, men hver anden weekend er for lidt, især i dette tilfælde.

Jeg er enig med dig i at hver anden weekend er alt for lidt. 

Jeg synes bare 7/7 for så lille en pige er lige lidt for meget - for hvor er så hendes faste trygge base? 

Men det lyder til der er andre grunde til ønsket om øget samvær og jeg tænker at statsforvsltning vurderer hver sag enkeltvis. 

Jeg tror ikke der findes lovgivning der fortæller at så og så mange dage har far ret til at se sit barn - det ville også være ret svært at lave en sådan lovgivning. For  der er stor forskel på situationerne - nogen er ansvarlige, nogen er uansvarlige, nogen er egentlig ikke sit ansvar bevidst, nogen er voldelig, nogen er fantastiske osv. Og som du selv siger så er der også forskel på hvad børnene kan klare. 

Men ønsker mor slet ikke at øge ssmværet bare lidt - fx en fast dag om ugen? 

Min søsters x mand ville ha 7/7 ordning med deres børn på 6 og 8, dette foreslog han for statsforvaltningen som afslog forslaget med begrundelsen at børn ikke skal bo i en kuffert imens de er små. Det vil altid være at foretrække at fortsætte med den ordning barnet er vant til og give det nogle faste rammer. 7/7 ordningen kunne komme på tale igen når børnene blev ældre.

Anonym skriver:

Hej.

Jeg har virkelig brug for hjælp til nogle spørgsmål omkring moderens ret og faderens muligheder i forhold til samvær.

Faderen ønsker minimum 7/7 men det er ikke samme mening moderen deler. Faderen er bekymret over barnets trivsel hos moderen. Barnet er lidt over 2 år.

Kontakten mellem far og barn er rigtig god, det vil ikke hjem til sin mor efter endt samvær som lige nu er hver anden weekend hos faderen. Barnet skriger og giver tydeligt udtryk for et massivt savn til faderen. Altså, barnets behov for samværet med faderen er enormt vigtigt.

Jeg har brug for lidt erfaringer omkring denne problematik. 

Jeg ved godt, at det er flest damer som er her, men er i ikke søde at være lidt objektive og se ud over egne behov. Se barnets behov ind i denne problematik.

Jeg er selv mor til et delebarn, og jeg kan uden tvivl sige, at jeg til enhver tid ville dele mit barn 7/7, hvis hendes far ønskede det og ønsket fra hendes side er lige sådan!!

Hvordan ville i umiddelbart tolke faderens muligheder?

Jeg ønsker konkrete og virkelige historier, ikke et holdnings spørgsmål, men erfarings spørgsmål. 

Har læst de andres svar... Og jeg er faktisk enig med dem. 

En 7/7 ordning i sådan en tidlig alder for barnet er ikke det fornuftige. - Dette vil Statsforvaltningen osse gå ind og fortælle. 

Men jeg tænker osse..... Du skriver at barnets Far er nervøs for moderens trivsel med barnet hos moderen?! 

Hvad menes der der? - om ik andet så skal det tjekkes. 

Eller er det bare noget han tænker og tror? (Mange finder nemlig på at sige sådan, for at sætte dem i bedre lys - intet ondt..) 

Nu er barnet KUN 2 år.. Og jeg kan da huske da mit delebarn skulle hjem til hans Far hver anden weekend, så ville han da heller ikke hjem til mig efter endt samvær 

Han har jo hygget med Far hele weekenden.. Og glædede sig til at komme hjem til hans Far igen.

Dette vil jeg derfor sige er kun en periode... Det går over når barnet blir ældre og mere forstående på det samvær der kører 

migxher skriver:

Altså jeg ser ikke noget i vejen for at gradvist øge og så give det et forsøg når barnet er lidt ældre man kan jo altid gå væk fra det igen hvis barnet ikke trives. 

Men hvad siger moren til at far ønsker øeget samvær? ?

Jamen indtil før julen, var hun helt med på, at 7/7 var i orden og at samværet blot skulle øges gradvist, og med startet her efter julen. Men nu er vi så på den anden side, og det er som om hun er ved at lave lidt rag i den. Som om hun er ved at optrække til ballade. 

Så for faren handler det om lige nu, at få skrevet noget ned, uden at skulle vente på en afgørelse, som bekendt kan tage laaang tid, - inden hun begynder på en masse ballade. Vi er blevet gjort bekendt med, at personlige afgørelser og enigheder er lige så gældende såfremt det er underskrevet og dateret. 

mor:) skriver:

Jeg er enig med dig i at hver anden weekend er alt for lidt. 

Jeg synes bare 7/7 for så lille en pige er lige lidt for meget - for hvor er så hendes faste trygge base? 

Men det lyder til der er andre grunde til ønsket om øget samvær og jeg tænker at statsforvsltning vurderer hver sag enkeltvis. 

Jeg tror ikke der findes lovgivning der fortæller at så og så mange dage har far ret til at se sit barn - det ville også være ret svært at lave en sådan lovgivning. For  der er stor forskel på situationerne - nogen er ansvarlige, nogen er uansvarlige, nogen er egentlig ikke sit ansvar bevidst, nogen er voldelig, nogen er fantastiske osv. Og som du selv siger så er der også forskel på hvad børnene kan klare. 

Men ønsker mor slet ikke at øge ssmværet bare lidt - fx en fast dag om ugen? 

Det er nemlig rigtig svært, når der ikke findes noget konkret. Men selvfølgelig også rart, at der ses på hver enkelt sag med øje for forskellige børn og situationer. 

Der er andre og mere dybdegående grunde til, at der ønskes denne deleordning, men jeg kan ikke komme det nærmere i dette forum. 

Moren har indtil før jul været med på at der skal arbejdes hen mod en ordning der er lige fordelt, men nu hvor det så skulle sættes igang, trækker hun den anden vej. 

Bshizzle skriver:

Har læst de andres svar... Og jeg er faktisk enig med dem. 

En 7/7 ordning i sådan en tidlig alder for barnet er ikke det fornuftige. - Dette vil Statsforvaltningen osse gå ind og fortælle. 

Men jeg tænker osse..... Du skriver at barnets Far er nervøs for moderens trivsel med barnet hos moderen?! 

Hvad menes der der? - om ik andet så skal det tjekkes. 

Eller er det bare noget han tænker og tror? (Mange finder nemlig på at sige sådan, for at sætte dem i bedre lys - intet ondt..) 

Nu er barnet KUN 2 år.. Og jeg kan da huske da mit delebarn skulle hjem til hans Far hver anden weekend, så ville han da heller ikke hjem til mig efter endt samvær 

Han har jo hygget med Far hele weekenden.. Og glædede sig til at komme hjem til hans Far igen.

Dette vil jeg derfor sige er kun en periode... Det går over når barnet blir ældre og mere forstående på det samvær der kører 

Både dagplejemor og far er nervøse for barnets trivsel når det er hos mor. Og denne er der ved at blive taget hånd om, men der er et ønske om, at ydereligere indstandser ikke inddrages førend der er forsøgt at løse det selv, uden det selvf. går udover barnet. Men der skal også tages en beslutning nu her og der skal ske noget nu. 

Jeg er egentlig også enig i at det er meget for et så lille barn. Men med en gradvis øgning, er det håbet, at det vil kunne klare det. 
Den gradvise øgning er egentlig lige så meget for morens skyld, så hun ikke skal føle det som at barnet tages fra hende. Så det er også for at se hende lidt ind i det. 

Hvis barnet kan holde til det og ender med en 7/7, vil det være fyldt 3 år, så det er alligevel lidt større. 

Jeg har selv et delebarn på snart 5 år, så jeg har det selv tæt på, men heldigvis er vi enige og kan snakke meget fornuftigt om tingene. Her er det dog også andre ting ved faren som gør, at 7/7 ikke er holdbart for ham, men stod det til vores datter, så er ønsket at hun er lige ved os begge. 

Mrsopsand skriver:

Min søsters x mand ville ha 7/7 ordning med deres børn på 6 og 8, dette foreslog han for statsforvaltningen som afslog forslaget med begrundelsen at børn ikke skal bo i en kuffert imens de er små. Det vil altid være at foretrække at fortsætte med den ordning barnet er vant til og give det nogle faste rammer. 7/7 ordningen kunne komme på tale igen når børnene blev ældre.

Tak for sit besyv.

Det er nemlig rigtig svært at tvinge denne ordning igennem. Omvendt handler det selvfølgelig også om grundene til denne ordning.  

i SF vil de meget sjældent tillade en 7/7 ordning for et barn på to år. Og ærlig atlt så holder de oftest med moren med mindre faren kan bevide at andet vil være bedre. De vil bed om en udtagelse fra inst. og hvis denne siger at barnet trives ok ja så sker det andet slet ikke.. Det er erfaringer og ikke en mening. 

At bo i en kuffert- det gør barnet kun hvis forældrerne ikke kan samarbejde.. Hvis barnet har tøj begge steder, legetøj begge steder og ja to af alt så skal barnet jo kun have sig selv og evt. en bamse med. så hvor meget kuffert er der i det?? barnet har da også en taske med tøj med når det skal på weekend hos faren nu.. Og barnet skal jo ikke skifte flere gange på 14 dage. det er to skift uanset hvad

1. hjem til far 

2. hjem til mor igen.

men desværre så er hans chancer meget små og vil på ingen måde anbefale at han gør noget som helt før han har talt med en advokat med erfaring på området... 

Du skriver at også DP er bekymret for barnet's trivsel hos moren? Jamen, hun har da indberetningspligt, så I kommer da ikke uden om indblanding fra andre instanser.

Og hvis faren er oprigtigt bekymret for barnet's trivsel, så skal han da handle nu. Han har også pligt til at indberette. At tænke på en 7/7 ordning, når der allerede er bekymring for barnet's trivsel, er da helt hen i vejret. Hvis han vitterligt har noget at have hans bekymring i, så hedder det indberetning og søgning af fuld forældermyndighed/bopæl.

Men samtidig vil jeg sige, at hvis det KUN er fordi at barnet græder ved skift mellem mor og far, så er det altså helt normalt i den alder og ikke noget man skal sætte himmel og jord i bevægelse for. Man kan f.eks i stedet gå ind og se på ens egen opførsel/håndtering af "skifte" situationen. Gør man et eller andet (ubevidst), som netop bekræfter barnet i at situationen er ulykkelig. Går skiftet for hurtigt, langsomt, bør barnet forberedes i god tid, med glad tone og positiv sank om moren Osv.