Hvordan kommer han videre?

Hej alle..

Min kæreste og jeg har et fælles barn på snart 3..

Det har gået så dårligt mellem mig og min kæreste i de 4 år vi har været sammen, vi har kæmpet og kæmpet.

Han har aldrig ville tale om noget, alting skal bare videre...... øv.

Jeg endte med at finde en ny fyr som jeg stødte på i sommers og så ham i 3 måneder. Ja ingen onde kommentarer, for jeg ved det jo ikke var okay.

Men følte mig ikke god nok, alene, ensom, uden sex, uden kærlighed, uden alt det der er i et dejligt forhold..

Men nej det er stadig IKKE okay at jeg var sammen med ham den anden.

Der er sket mange flere ting i vores forhold men vil ikke skrive det hele ned lige nu.

Min kæreste fandt så ud af det pga jeg droppede ham den anden som så blev sur og fortalte det til min kæreste.

Min kæreste vil blive sammen med mig og bedte mig ikke flytte men var selvfækgelg ked og skuffet sur osv.

han fandt ud af det november2014, og hver dag snakker han om det, han bliver gal og siger aát han aldrig vil komme videre, de fleste dage har han faktisk mest lyst til at skyde hovedet a mig og fyren. slå os i hjel.. sætte mine tænder for en kansten osv, han siger onde ting og kalder mig sommetider luder, utro svin osv.

Hvordan kan han komme videre ????

er der nogen der ved det eller kan hjælpe?

Han er svær at tale med og han vil IKKE til parterapi (det er for tumper i fælge ham)

Jeg går selv til phykolog, meget rart efter min mening.

hilsen mig.... håber det ikke blev for kludret...

Hvorfor har du lyst til at være i et forhold med ham?

Sissel skriver:

Hvorfor har du lyst til at være i et forhold med ham?

Fordi vi har det godt når vi endelig er glade. Vi virker begge meget glade for hinanden når vi endelig er gode ved hinanden og glade.. Og så er det hus barn og bil der nok holder lidt på det også..

Din overskift burde lyde sådan her: "Hvordan kommer jeg videre?"

Ja, det var forkert af dig, at være sammen med en anden. Men det må han forholde sig til, enten ved at komme videre, eller forlade dig. 

Men at du bliver i et forhold, hvor din mand siger han vil skyde dig, er helt uden for min fatteevne. Det lyder ikke som et sundt miljø for et barn at vokse op i og tænk, at du vil finde dig i det..

Har intet råd til din mand, for han lyder godt nok som en tumpe, som ikke vil tage imod hjælp, men klare tingene på den hårde måde ved hjælp af vold. Sådanne mennesker er uden for pædagogisk rækkevidde.

Træd lige et skridt tilbage og kig på dit forhold. Er det værd at kæmpe for eller ville du råde alle andre til at smutte?

Held og lykke 

Okay.. Det virkede (for mig) bare som om at du har valgt at blive hos ham, fordi han sagde at han ville tilgive dig. 

Jeg stod selv i en lignende situation for år tilbage, hvor jeg havde været min mand utro, og han opdagede det.  Men det var alligevel mig der gik fra ham, selvom han kæmpede med næb og klør for at få mig til at blive. Og det var virkelig den rigtige beslutning at gå. Selvom det er skide svært når der er børn og andre praktiske ting involveret. 

Men til dit spørgsmål, hvordan han skal komme videre. Hvis han virkelig vil arbejde på jeres forhold, tænker jeg at terapi er nødvendigt. Og så skal han droppe det med at gå og kalde dig for en masse grimme ting.

Anonym skriver:

Hej alle..

Min kæreste og jeg har et fælles barn på snart 3..

Det har gået så dårligt mellem mig og min kæreste i de 4 år vi har været sammen, vi har kæmpet og kæmpet.

Han har aldrig ville tale om noget, alting skal bare videre...... øv.

Jeg endte med at finde en ny fyr som jeg stødte på i sommers og så ham i 3 måneder. Ja ingen onde kommentarer, for jeg ved det jo ikke var okay.

Men følte mig ikke god nok, alene, ensom, uden sex, uden kærlighed, uden alt det der er i et dejligt forhold..

Men nej det er stadig IKKE okay at jeg var sammen med ham den anden.

Der er sket mange flere ting i vores forhold men vil ikke skrive det hele ned lige nu.

Min kæreste fandt så ud af det pga jeg droppede ham den anden som så blev sur og fortalte det til min kæreste.

Min kæreste vil blive sammen med mig og bedte mig ikke flytte men var selvfækgelg ked og skuffet sur osv.

han fandt ud af det november2014, og hver dag snakker han om det, han bliver gal og siger aát han aldrig vil komme videre, de fleste dage har han faktisk mest lyst til at skyde hovedet a mig og fyren. slå os i hjel.. sætte mine tænder for en kansten osv, han siger onde ting og kalder mig sommetider luder, utro svin osv.

Hvordan kan han komme videre ????

er der nogen der ved det eller kan hjælpe?

Han er svær at tale med og han vil IKKE til parterapi (det er for tumper i fælge ham)

Jeg går selv til phykolog, meget rart efter min mening.

hilsen mig.... håber det ikke blev for kludret...

Ja, du har lavet en store fejl. Utroskab er noget frygteligt noget. 

Men nu har du valgt, at være sammen med din kæreste, og han har valgt, at han stadig vil være sammen med dig. 

Han må komme videre, det er skide hårdt, men når han siger; han stadig vil dig, så må han acceptere hvad er skete. 

Og du må acceptere, at tiltroede til DIG, vil tage lang tid, at bygge op igen. - Når du engang tager i byen igen osv. og han sender dig 20 smser om time, må du bare godtage det, fordi vilde du ikke gøre det samme om situationen var omvendt? 

At bygge et forhold op igen efter et utroskab er skide skide hårdt.... 

Og tror du at han nogenside vil tilgive dig helt???? om han er en usikker type, vil han nok ha DETTE over dit hoveder hele jeres forhold eller mange år fremover... Orker du det? 

Du har været utro, og nu betaler du prisen, og måske er prisen, at du er nød til, at gå videre, fordi du er en mor har andre at tænke på udover dig selv. - Og det er vigtigt du har det godt med dig selv, så du har energi til dine børn. 

at han ikke vil til terapi er et STORT ØV det kunne helt sikkert være godt for ham. 

Samt synes jeg en trussel på livet, lige meget hvad du har gjort, er ikke okay. 

Jeg synes personlig du skal gå videre for dine børn og din skyld. 

Anonym skriver:

Hej alle..

Min kæreste og jeg har et fælles barn på snart 3..

Det har gået så dårligt mellem mig og min kæreste i de 4 år vi har været sammen, vi har kæmpet og kæmpet.

Han har aldrig ville tale om noget, alting skal bare videre...... øv.

Jeg endte med at finde en ny fyr som jeg stødte på i sommers og så ham i 3 måneder. Ja ingen onde kommentarer, for jeg ved det jo ikke var okay.

Men følte mig ikke god nok, alene, ensom, uden sex, uden kærlighed, uden alt det der er i et dejligt forhold..

Men nej det er stadig IKKE okay at jeg var sammen med ham den anden.

Der er sket mange flere ting i vores forhold men vil ikke skrive det hele ned lige nu.

Min kæreste fandt så ud af det pga jeg droppede ham den anden som så blev sur og fortalte det til min kæreste.

Min kæreste vil blive sammen med mig og bedte mig ikke flytte men var selvfækgelg ked og skuffet sur osv.

han fandt ud af det november2014, og hver dag snakker han om det, han bliver gal og siger aát han aldrig vil komme videre, de fleste dage har han faktisk mest lyst til at skyde hovedet a mig og fyren. slå os i hjel.. sætte mine tænder for en kansten osv, han siger onde ting og kalder mig sommetider luder, utro svin osv.

Hvordan kan han komme videre ????

er der nogen der ved det eller kan hjælpe?

Han er svær at tale med og han vil IKKE til parterapi (det er for tumper i fælge ham)

Jeg går selv til phykolog, meget rart efter min mening.

hilsen mig.... håber det ikke blev for kludret...

Fuldstændig enig med Abrazos.

Kig lige på dit eget indlæg og tænk over, hvad du selv ville råde trådstarter til, hvis det ikke var dig selv?

Hvorfor vil du blive sammen med en der kalder dig luder, utro svin og fantasere om at slå dig ihjel?

Du skriver at du bliver blandt andet på grund af jeres barn. Men hvad er virkelig bedst for dit barn i denne situation?: At mor og far bliver sammen, hvor mor er ulykkelig over især den manglende kommunikation og glæde i forholdet og en far der går og truer hende og sviner hende til, og som hun i øvrigt finder sig i? - Fede forbilleder må man nok sige. Alternativt: En mor der har dummet sig, men erkender sine fejl og accepterer at konsekvensen er at lykken vil være svær at genskabe for alle, hvis hun bliver og som viser at hun ikke vil tages for givet eller finde sig i den slags opførsel, og en far der forhåbentlig også lærer af sine fejl og finder lykken et andet sted? 

Det lyder meget mærkeligt at han vil blive sammen med dig, samtidigt med at han aldrig vil lade dig glemme din affære og har tænkt sig at straffe dig for den. Det lyder virkelig usundt i mine ører og måske endda på grænsen til det farlige - både fysisk for dit vedkommende, men da især også psykisk for jer begge. 

Normalt råder jeg ikke folk til bare at skride fra deres mænd og kærester i tide og utide, men du var utro af en grund. Var det ikke blevet opdaget eller var reaktionen mindre truende og mere samarbejdende fra din partners side, så ville jeg også anbefale dig at blive og arbejde på jeres forhold. Men jeg synes altså at det er uhyggeligt at han fantasere om at slå jer ihjel på den måde. 

Mit råd er derfor igen, læs dit eget indlæg og tænk på det som var det din bedste veninde. Hvad ville du selv råde hende til? 

Se på dit forhold fra dine børns øjne, hvilket forbillede vil du gerne være for dem?

Anonym skriver:

Hej alle..

Min kæreste og jeg har et fælles barn på snart 3..

Det har gået så dårligt mellem mig og min kæreste i de 4 år vi har været sammen, vi har kæmpet og kæmpet.

Han har aldrig ville tale om noget, alting skal bare videre...... øv.

Jeg endte med at finde en ny fyr som jeg stødte på i sommers og så ham i 3 måneder. Ja ingen onde kommentarer, for jeg ved det jo ikke var okay.

Men følte mig ikke god nok, alene, ensom, uden sex, uden kærlighed, uden alt det der er i et dejligt forhold..

Men nej det er stadig IKKE okay at jeg var sammen med ham den anden.

Der er sket mange flere ting i vores forhold men vil ikke skrive det hele ned lige nu.

Min kæreste fandt så ud af det pga jeg droppede ham den anden som så blev sur og fortalte det til min kæreste.

Min kæreste vil blive sammen med mig og bedte mig ikke flytte men var selvfækgelg ked og skuffet sur osv.

han fandt ud af det november2014, og hver dag snakker han om det, han bliver gal og siger aát han aldrig vil komme videre, de fleste dage har han faktisk mest lyst til at skyde hovedet a mig og fyren. slå os i hjel.. sætte mine tænder for en kansten osv, han siger onde ting og kalder mig sommetider luder, utro svin osv.

Hvordan kan han komme videre ????

er der nogen der ved det eller kan hjælpe?

Han er svær at tale med og han vil IKKE til parterapi (det er for tumper i fælge ham)

Jeg går selv til phykolog, meget rart efter min mening.

hilsen mig.... håber det ikke blev for kludret...

Jeg har prøvet at være den der blev udsat for utroskab og ærlig talt så er november ikke særlig lang tid siden.. et utroskab tager måneder og nogen gange år at komme over helt..

De første 6 måneder er de værste.. han gennemgår lige nu alle følelser og vrede er helt klart en af de helt naturlige. Jeg hadede dem der havde gjort det mod mig og ville ønske det værste for dem.. intet var slemt nok.. de skulle lide alle sammen ( der var 3, min mand, hans mandlige ven samt dennes kone som min man knaldede mens manden viste det OG de viste godt min mand var gift og at jeg var gravid)

Syntes ærlig talt du skal give ham tid.. Han skal have lov at føle alle disse ting ellers kommer han aldrig videre og du kommer nok til at sige undskyld en 1000 gange. Du skal trøste, undskylde og svare ærligt på ALT hvad han spørger om. Du skal lade ham vide hvor du er og tjekke mans osv hvis han har brug for det. Dog skal der aftales at det max må vare 6 måneder fra nu af så skal han give slip og stole på dig igen, men lige nu mens alt er kaos i hans hoved skal han have hvad han har brug for. har han brug for at lukke en masse vrede ud så lad ham.. I guder de ting min mand lagde øre til i starten af grimme ting.. I guder de utalige gange han har svaret på de samme spørgsmål om og om igen og manner hvor har han sagt undskyld og trøstet mig utallige gange.. Men det var det hele værd... I dag ( 1,5 år siden) er vi ovenpå igen og ja nogen gange kommer der en ting der skubber det hele op igen men det vare ganske kort og jeg har lært at håndtere det..

der findes masser af gode artikler på nettet. bare google utroskab.

derudover så prøv at finde noget om krisen faser af Culberg eller netdokter. her kan du læse at han er igang med reaktionsfasen og den er helt normal og at han skal igennem endnu en fase før i når det det endelige.. Og så husk at I kommer ikke tilbage til det I havde før men noget nyt ( og bedre forhåbentlig- også kaldet nyorinteringsfasen)

Så ærlig talt så skal du give ham tid tid tid og lidt mere tid og masser af omsorg.. 

Vi havde ikke råd til prof. hjælp så vi klarede det selv selvom jeg ville ønske vi havde haft råd. Det gør det nemmere med prof. hjælp men det er ikke alt afgørende. Hvis bare I begge ønsker det brændende så kan I godt komme igennem det, men lad dig ikke narre. det bliver benhårdt for jer begge og I vil til tider spørge jer slev om det er det værd, men efter 1,5 år kan jeg endelig sige 100% ærligt at JA det var det... 

Jeg kan godt forstå han reagere som han gør. Du har været utro og såret ham så dybt. Selfølgelig har han lyst til at skyde knoppen af dig, kalde dig skældsord, råbe, skrige og være pisse sur. Men han skal også huske at utroskaben er ikke jeres eneste problem, han er nødt til at snakke med dig hvis han vil arbejde på jeres forhold. Hvis han ikke giver kommunikationen mellem jer en chance, jamen så har i ikke en chance for at klare det. Så vil jeres forhold være en lang straf for jer begge. Parterapi er ikke for tumper, det er for folk med problemer og det har i. Jeg ville sige at jeg kun ville blive sammen hvis vi startede til terapi. For selv at klare det skal man kunne snakke, og det kan i jo ikke, det kan terapien hjælpe jer med. 

newsence skriver:

Jeg har prøvet at være den der blev udsat for utroskab og ærlig talt så er november ikke særlig lang tid siden.. et utroskab tager måneder og nogen gange år at komme over helt..

 

De første 6 måneder er de værste.. han gennemgår lige nu alle følelser og vrede er helt klart en af de helt naturlige. Jeg hadede dem der havde gjort det mod mig og ville ønske det værste for dem.. intet var slemt nok.. de skulle lide alle sammen ( der var 3, min mand, hans mandlige ven samt dennes kone som min man knaldede mens manden viste det OG de viste godt min mand var gift og at jeg var gravid)

Syntes ærlig talt du skal give ham tid.. Han skal have lov at føle alle disse ting ellers kommer han aldrig videre og du kommer nok til at sige undskyld en 1000 gange. Du skal trøste, undskylde og svare ærligt på ALT hvad han spørger om. Du skal lade ham vide hvor du er og tjekke mans osv hvis han har brug for det. Dog skal der aftales at det max må vare 6 måneder fra nu af så skal han give slip og stole på dig igen, men lige nu mens alt er kaos i hans hoved skal han have hvad han har brug for. har han brug for at lukke en masse vrede ud så lad ham.. I guder de ting min mand lagde øre til i starten af grimme ting.. I guder de utalige gange han har svaret på de samme spørgsmål om og om igen og manner hvor har han sagt undskyld og trøstet mig utallige gange.. Men det var det hele værd... I dag ( 1,5 år siden) er vi ovenpå igen og ja nogen gange kommer der en ting der skubber det hele op igen men det vare ganske kort og jeg har lært at håndtere det..

 

der findes masser af gode artikler på nettet. bare google utroskab.

 

derudover så prøv at finde noget om krisen faser af Culberg eller netdokter. her kan du læse at han er igang med reaktionsfasen og den er helt normal og at han skal igennem endnu en fase før i når det det endelige.. Og så husk at I kommer ikke tilbage til det I havde før men noget nyt ( og bedre forhåbentlig- også kaldet nyorinteringsfasen)

 

Så ærlig talt så skal du give ham tid tid tid og lidt mere tid og masser af omsorg.. 

 

Vi havde ikke råd til prof. hjælp så vi klarede det selv selvom jeg ville ønske vi havde haft råd. Det gør det nemmere med prof. hjælp men det er ikke alt afgørende. Hvis bare I begge ønsker det brændende så kan I godt komme igennem det, men lad dig ikke narre. det bliver benhårdt for jer begge og I vil til tider spørge jer slev om det er det værd, men efter 1,5 år kan jeg endelig sige 100% ærligt at JA det var det... 

jeg ville egentlig og helst give det tid og ikke flytte fra ham.

han siger han aldrig kommer over det og at han aldrig stopper med at snakke om det, er dette også bare nu? Jeg vil gerne være sammen med ham fordi vi (når vi har det godt) har det ekstra godt. 

Inden utroskaben skete, synes jeg vores forhold var meget dårligt, at jeg søgte en ny lejlighed fordi jeg et sted inden i ikke gad mere. Fandt så en lejlighed på 2 vær. 57kvm, 5 min. fra hvor vi bor nu og fra vuggestuen. Og den har jeg haft 2 mdr nu, men er ikke flyttet ud over det meste af mit tøj.

jeg tør bare ikke opsige den her billige lejlighed som ligger så tæt på vuggestuen og min nye uddannelse som jeg skal starte på, hvis det aldrig bliver godt igen..? 

Ved ikke lige hvad jeg skal gøre