Er nervøs for svigermors reaktion på graviditet

Hej alle 

Håber i vil hjælpe mig lidt.

Min kæreste og jeg har prøvet at blive gravid i 2 måneder nu. Ingen har fået dette afvide.

Jeg er 23 år og min kæreste 24 år. Jeg er uddannet Social- og sundhedsassistent og min kæreste VVS og energimontør. Min kæreste har fast arbejde, og jeg er ansat i et længere vikariat. Der er stor chance for, at jeg snart bliver fastansat.

Vi har været sammen i 3 1/2 år og har boet sammen lige fra start. Vi leder efter eget hus, men har endnu ikke fundet det rigtige. Vi bor dog i et lille hus ude på landet. Vi har et ekstra værelse til baby og en stor have. Vi har virkelig et dejligt forhold, og hjælper hinanden med alt det daglige. 

Problemet er, at min kæreste er vildt nervøs for hans mors reaktion på en graviditet.

Min kæreste har en storebror som er 3 år ældre og har været sammen med sin kæreste i 8 år. Han har lige friet, og de skal giftes til sommer.

Min kæreste er bange for at fortælle til hans mor, at vi ønsker at få et barn nu. Hun forventer at hans storebror får et barn først. Det er gennerelt alt hun forventer at de får først. Jeg syntes det er forkert, at hun ser det på den måde og vælger at udtrykke sig om det uden direkte at sige det. F.eks. Siger hun "syntes i ikke at de snart skal have et barn osv. " Det gør mig ked af det at hun kun snakker om dem, da hun ved vi gerne snart vil have børn. 

Jeg tænker at vi jo ikke kan gøre for, at de vælger at vente så længe med det hele. Kan det virkelig passe at vi skal indordne os efter hvad de gør? At vi skal vente til de har fået barn osv.? Jeg har prøvet at berolige min kæreste med, at jeg ved alle bliver glade på vores vegne men det går ham virkelig på og kan mærke det gør ham ked af det. 

Det skal lige siges at i går nytårs aften, fortæller min kærestes storebror til ham at de vil starte projekt baby i Maj . Min kæreste fortæller mig dette, og vi bliver lidt åhhhh nej. Vi er rigtig glade på deres vegne, men vi har jo ikke fortalt noget og vi vil ikke have at de tror vi gør det fordi de er gået i gang. Så min kæreste tager sig sammen, og fortæller at vi er begyndt for 2 måneder sidden. Han virker glad på vores vegne, og siger det jo er vores beslutning. 

Undskyld hvis indlægget er for langt, men havde virkelig brug for at komme ud med dette.

Hvad tænker i omkring det hele? 

Jeg tænker hvorfor I har behov for at indvie familien i, at I prøver at lave et barn.

det er en beslutning I har taget, men det lyder alligevel som om I skal have svigermors velsignelse? Det forstår jeg ikke helt behovet for. 

Jeg ville klart først sige det, når I står med en positiv test. Ikke før.

ES90 skriver:

Jeg tænker hvorfor I har behov for at indvie familien i, at I prøver at lave et barn.

det er en beslutning I har taget, men det lyder alligevel som om I skal have svigermors velsignelse? Det forstår jeg ikke helt behovet for. 

 

Jeg ville klart først sige det, når I står med en positiv test. Ikke før.

Vi ville heller ikke have fortalt hans storebror det, hvis ikke det var fordi de fortalte os det. 

Vi vidste bare ikke helt hvad vi skulle gøre, da vi ikke vil have de tror at vi gør det fordi de er gået igang. 

Vi har sagt til ham, at han IKKE skal nævne det overfor nogen. Vi vil selv fortælle det, når vi venter et barn.

Det med hans mor, ja han er bange for hvad hun siger. Han vil ikke have at hun bliver skuffet over ham 

mille190891 skriver:

Vi ville heller ikke have fortalt hans storebror det, hvis ikke det var fordi de fortalte os det. 

Vi vidste bare ikke helt hvad vi skulle gøre, da vi ikke vil have de tror at vi gør det fordi de er gået igang. 

Vi har sagt til ham, at han IKKE skal nævne det overfor nogen. Vi vil selv fortælle det, når vi venter et barn.

Det med hans mor, ja han er bange for hvad hun siger. Han vil ikke have at hun bliver skuffet over ham 

Kan det ikke være ligegyldigt om de ville tro det ene eller det andet?

Altså.. Det er da jeres liv, er det ikke? 

Jeg tror din kæreste skal løsrive sig lidt fra sin mor.

Ja har det på samme måde.

Det sjove er, at han ikke har et vildt tæt forhold til sin mor overhovedet. Han er bare meget bange for, at folk tænker det ene og det andet. Da vi ikke har købt hus endnu. Han vil ikke virke uansvarlig, og det er han bestemt heller ikke.

mille190891 skriver:

Hej alle 

Håber i vil hjælpe mig lidt.

Min kæreste og jeg har prøvet at blive gravid i 2 måneder nu. Ingen har fået dette afvide.

Jeg er 23 år og min kæreste 24 år. Jeg er uddannet Social- og sundhedsassistent og min kæreste VVS og energimontør. Min kæreste har fast arbejde, og jeg er ansat i et længere vikariat. Der er stor chance for, at jeg snart bliver fastansat.

Vi har været sammen i 3 1/2 år og har boet sammen lige fra start. Vi leder efter eget hus, men har endnu ikke fundet det rigtige. Vi bor dog i et lille hus ude på landet. Vi har et ekstra værelse til baby og en stor have. Vi har virkelig et dejligt forhold, og hjælper hinanden med alt det daglige. 

Problemet er, at min kæreste er vildt nervøs for hans mors reaktion på en graviditet.

Min kæreste har en storebror som er 3 år ældre og har været sammen med sin kæreste i 8 år. Han har lige friet, og de skal giftes til sommer.

Min kæreste er bange for at fortælle til hans mor, at vi ønsker at få et barn nu. Hun forventer at hans storebror får et barn først. Det er gennerelt alt hun forventer at de får først. Jeg syntes det er forkert, at hun ser det på den måde og vælger at udtrykke sig om det uden direkte at sige det. F.eks. Siger hun "syntes i ikke at de snart skal have et barn osv. " Det gør mig ked af det at hun kun snakker om dem, da hun ved vi gerne snart vil have børn. 

Jeg tænker at vi jo ikke kan gøre for, at de vælger at vente så længe med det hele. Kan det virkelig passe at vi skal indordne os efter hvad de gør? At vi skal vente til de har fået barn osv.? Jeg har prøvet at berolige min kæreste med, at jeg ved alle bliver glade på vores vegne men det går ham virkelig på og kan mærke det gør ham ked af det. 

Det skal lige siges at i går nytårs aften, fortæller min kærestes storebror til ham at de vil starte projekt baby i Maj . Min kæreste fortæller mig dette, og vi bliver lidt åhhhh nej. Vi er rigtig glade på deres vegne, men vi har jo ikke fortalt noget og vi vil ikke have at de tror vi gør det fordi de er gået i gang. Så min kæreste tager sig sammen, og fortæller at vi er begyndt for 2 måneder sidden. Han virker glad på vores vegne, og siger det jo er vores beslutning. 

Undskyld hvis indlægget er for langt, men havde virkelig brug for at komme ud med dette.

Hvad tænker i omkring det hele? 

 

 

Jeg synes i tager sorgerne på forskud. Det lyder ikke som om hun har sagt noget til jer omkring det. Ja, kan heller ikke se hvorfor der er mærkeligt at hun tror at det kommer til at ske for storebroderen først. Det ville jo også gennemsnitligt være mere realistisk. Det betyder ikke at hun ikke bliver glad når i giver dem nyheden  

Så mit råd ville være at slappe af! 

Du har ret 

Vi vil nok bare gerne, at folk spørger ind til os. Altså om vi ikke skal have børn. Det er jo rart at få den anerkendelse fra andre, om man vil det eller ej  Der er da os nogle der har spurgt os, og det er en rar følelse. At det ikke bare er andre der bliver spurgt.

Det er da fuldstændig ligegyldigt hvilken rækkefølge svigermors sønner får børn i, og på ingen måde noget hun kan eller skal styre

Måske får hun sig en overraskelse, når/hvis I kommer og fortæller det først, men jeg kan da slet ikke forestille mig, at hun skulle reagere negativt. Det lyder mest som om, at hun drømmer om børnebørn, men ikke forventer, at I er klar.

I må gøre, som I føler, er det rigtige for jer. Jeg kommer fra en familie, hvor man får børn sent. Så tro mig, jeg var nervøs, da jeg som 21-årig skulle fortælle mine forældre om graviditeten 

Papillon skriver:

Det er da fuldstændig ligegyldigt hvilken rækkefølge svigermors sønner får børn i, og på ingen måde noget hun kan eller skal styre

Måske får hun sig en overraskelse, når/hvis I kommer og fortæller det først, men jeg kan da slet ikke forestille mig, at hun skulle reagere negativt. Det lyder mest som om, at hun drømmer om børnebørn, men ikke forventer, at I er klar.

I må gøre, som I føler, er det rigtige for jer. Jeg kommer fra en familie, hvor man får børn sent. Så tro mig, jeg var nervøs, da jeg som 21-årig skulle fortælle mine forældre om graviditeten 

Hvor er det dejligt, at få bekræftet at andre os syntes det 

ja hun bliver helt sikkert overrasket, da jeg tror hun tænker vi bare vil have det hus først. Vi vil os rigtig gerne have hus, og har sparret op. Vi vil dog ikke bare købe for at købe. Vi vil have det rigtige, og der kan jo gå lang tid. Vi har nu kigget i 1 1/2 år.

jeg kan heller ikke se hun skulle blive hverken sur eller skuffet, da vi har forholdene i orden. Vi har da begge uddannelse, job, et rigtig dejligt sted og bo. Vi har en stor ny bil, går ikke i byen og er meget fornuftige i betragtning af vores alder 

Hun har intet at være bekymret for, så hun har bare at være glad på vores vegne. Vi føler det er rigtigt, og det er jo det vigtigste.

Kan godt forstå du var bekymret  Håber alle blev glade og at du har det godt 

Jeg tror at svigermor ser det som forventeligt at de kommer først, pga alder. Og ikke ment som at det ikke bliver en glædelig nyhed, når den kommer. Men måske mere at hun bare ja forventer de nok kommer først og ikke lægger pres på jer 

i behøver jo ikke dele, men bare komme med nyheden når den er der, og er sikker på svigermor bliver glad 

omvendt, så se det positive i at i ønsker børn på samme tid, giver fætre/kusiner som kan lege sammen