Skrupforvirret over manden (PB)

newsence skriver:

1. Kan godt forstå du er såret.. Det er på ingen måde ok at du finder ud af at han har skiftet mening på den måde. Den burde han have taget inden med dig på en ordenlig måde. Så tillad dig selv at være sur og såret for det er helt ok.

 

2. Jeg vil stærkt fraråde dig at lade som ingen ting.  Han har sprunget en bombe og I bliver NØD til at få snakket det igennem så I finder ud af hvad I nu skal ( pb nu, pb senere, eller overhoved pb?) her skal du også på en rolig måde fortælle ham at det er helt ok at skifte mening eller kører surt i det men det er på ingen måde ok at du skal opdage det på denne måde.., 

og husk så at selvom I ikke har lavet om i jeres vaner så er det altså en anden mental indstilling og for ham kan det være et stort pres så det skal også løses hvis dette er grunden 

 

held og lykke 

Tusind tak for dit forstående svar, jeg har sådan kæmpet med mig selv for ikke at virke ked af det eller sur, men det var virkelig en akavet måde at få det at vide på...

Vi skal have talt om det, det bliver vi nødt til, jeg skal bare lige ud over "vreden" først så vi kan have en fornuftig givtig samtale om det...

Det er en rigtig ærgeligt at han fortæller dig på den måde at han har fortrudt, men det er jo lovligt at fortryde. Det kan være han synes I har det så fantastisk og ikke har lyst til baby, bleskift og natteroderi. 

Der kam selvfølgelig være andre grunde - det er blot mit umiddelbare gæt. 

Men i må tale sammen og se om PB skal på pause og I starter igen på et andet tidspunkt

Vi står da helt i stampe herhjemme, har forsøgt at tale med manden flere gange, ikke for at konfrontere med den mærkelige måde at vise han havde ombestemt sig, men egentlig bare for at imødekomme ham, lade ham føle sig hørt og sige at det er helt ok han har fortrudt og hvad han tænker næste skridt er... Men muligheden åbner sig bare ikke rigtig, jeg når 2 ord ind i sætningen så skifter han til samtale om job, ungerne , vandregning what ever det måtte være.... Suk... Og ingen soveværelse aktivitet hvis i forstår...

Min mand er født og opvokset med at problemer tier man ihjel, ligeledes hvis man er ked eller sur så synker man det med i maven og så slut, så jeg vil helst ikke presse ham...

Har affundet mig med at det er vores realitet, så denne kamel er jo så en jeg må sluge, til han føler vi bør gøre noget andet :-(

Vi står da helt i stampe herhjemme, har forsøgt at tale med manden flere gange, ikke for at konfrontere med den mærkelige måde at vise han havde ombestemt sig, men egentlig bare for at imødekomme ham, lade ham føle sig hørt og sige at det er helt ok han har fortrudt og hvad han tænker næste skridt er... Men muligheden åbner sig bare ikke rigtig, jeg når 2 ord ind i sætningen så skifter han til samtale om job, ungerne , vandregning what ever det måtte være.... Suk... Og ingen soveværelse aktivitet hvis i forstår...

 

Min mand er født og opvokset med at problemer tier man ihjel, ligeledes hvis man er ked eller sur så synker man det med i maven og så slut, så jeg vil helst ikke presse ham...

Har affundet mig med at det er vores realitet, så denne kamel er jo så en jeg må sluge, til han føler vi bør gøre noget andet :-(

Selvfølgelig skal I snakke om det, alt andet ville da være totalt mærkeligt. Hvis han skifter emne, så skifter du det bare tilbage.

Hvis han siger at han skyder med mosevand, og det er lykkedes hurtigt de andre gange, så handler det måske om at han ikke tror at han/hans sæd er god nok? Og det giver ham mindreværd, og det kan være svært at snakke om.

Under alle omstændigheder må I da som voksne mennesker i et fasttømret, langvarigt parforhold kunne snakke om noget så grundlæggende og vigtigt som hvorfor PB lige pludselig stopper fra den ene dag til den anden efter 7 mdr.

modesty skriver:

Selvfølgelig skal I snakke om det, alt andet ville da være totalt mærkeligt. Hvis han skifter emne, så skifter du det bare tilbage.

Hvis han siger at han skyder med mosevand, og det er lykkedes hurtigt de andre gange, så handler det måske om at han ikke tror at han/hans sæd er god nok? Og det giver ham mindreværd, og det kan være svært at snakke om.

Under alle omstændigheder må I da som voksne mennesker i et fasttømret, langvarigt parforhold kunne snakke om noget så grundlæggende og vigtigt som hvorfor PB lige pludselig stopper fra den ene dag til den anden efter 7 mdr.

Jeg kunne ikke være mere enig, efter mange år sammen og med børn sammen skulle man synes en gang problemløsning lå lige til højre benet, men i de i hvertfald 10 år af ægteskabet er denne opdragelse min mand er vokset op med en stor hindring for alm samtale, jeg tænker han dels er konfliktsky og dels som du siger kæmper med sig selv lige nu... Det er det der er svært med ham, og vi har arbejdet med det altid, han har sågar været i terapi for dette som teenager... Men det er da svært at føle man skal danse om den varme grød... 

Nu må han altså lige komme ind i kampen. I SKAL snakke om det her, Alt andet er jo latterligt. I er voksne mennesker.

Jeg kan godt forstå du er ked af det og skuffet. Hvis han har fortrudt at det jo ærlig snak og så må I jo snakke om det. Men det skal gå begge veje.

Anonym skriver:

Jeg kunne ikke være mere enig, efter mange år sammen og med børn sammen skulle man synes en gang problemløsning lå lige til højre benet, men i de i hvertfald 10 år af ægteskabet er denne opdragelse min mand er vokset op med en stor hindring for alm samtale, jeg tænker han dels er konfliktsky og dels som du siger kæmper med sig selv lige nu... Det er det der er svært med ham, og vi har arbejdet med det altid, han har sågar været i terapi for dette som teenager... Men det er da svært at føle man skal danse om den varme grød... 

Ja, jeg kender godt til de dér fasttømrede reaktionsmønstre. Det kan være meget svært at slippe ud af. Min mand har meget af det samme, med at undvige ømfindige samtaler. For mig virker det at tage den helt rolige tilgang, og så simpelthen blive ved, ind imellem bringe emnet på bane igen, blive afvist nogle gange, og så til sidst "giver han op" og vi kan få snakket lidt om det.

Jeg håber at det lykkes dig at få hul igennem på et tidspunkt, eller at I i hvert fald finder en løsning ift. PB. 

Og så vil jeg lige indskyde at 7 mdr. altså er helt normalt, og at det også er helt normalt at det kan variere meget fra barn til barn hvor lang tid det tager.

Så fik jeg fundet en måde at tale om problemet, begyndte at tage billeder af alle vores hente børneting, og da han spurgte hvad jeg lavede sagde jeg jo naturligvis at jeg ville sælge det da vi jo ikke skulle have flere børn?? Nej nej nej udbrød han, det skal vi da... Jamen hvad det så er gået ud på det her... Han ville bare så gerne prøve et sommerbarn (alle vores er vinter børn med fødselsdage oven i hinanden ) og nu var "tiden jo løbet ud" for et sommerbarn fordi vi havde prøvet så længe, så nu synes han vi skulle pause det nogen måneder til det "passer" igen....

Jeg går ud fra jeg godt kan følge ham i tanken, men han burde da være klar over at man ikke bare sådan kan bestemme hvad måned man vil have et barn...

Fik dog ingen yderligere forklaring på den måde jeg oplevede det på, det virkede til at det da var så normalt som det kunne være...

Dobbelt

Anonym skriver:

Så fik jeg fundet en måde at tale om problemet, begyndte at tage billeder af alle vores hente børneting, og da han spurgte hvad jeg lavede sagde jeg jo naturligvis at jeg ville sælge det da vi jo ikke skulle have flere børn?? Nej nej nej udbrød han, det skal vi da... Jamen hvad det så er gået ud på det her... Han ville bare så gerne prøve et sommerbarn (alle vores er vinter børn med fødselsdage oven i hinanden ) og nu var "tiden jo løbet ud" for et sommerbarn fordi vi havde prøvet så længe, så nu synes han vi skulle pause det nogen måneder til det "passer" igen....

 

Jeg går ud fra jeg godt kan følge ham i tanken, men han burde da være klar over at man ikke bare sådan kan bestemme hvad måned man vil have et barn...

Fik dog ingen yderligere forklaring på den måde jeg oplevede det på, det virkede til at det da var så normalt som det kunne være...

Ej nu må jeg le, men sorry, det lyder altså som en dårlig undskyldning  At han vil have et sommerbarn. Hvorfor har han ikke bare sagt det noget før.

Og nej, men kan altså ikke bare bestemme hvornår man vil have baby. Sæt nu i misser lige den cyklus for den ville være der, fordi i nu skal holde pause?
Enten vil man det hele vejen og er glad for hvad man får, og ellers vil man ikke.