Underrretningen. Skal-skal ikke

migxher skriver:

Jeg ville ikke tøve med at underrette. Det lyder helt klart som om den familie har brug for noget hjælp og støtte, de formår nok bare ikke at bede l det. Måske i frygt for at kommunen bare tager deres dreng. er forhør dig med pædagogerne om det er noget de er opmærksom på og et har underretter. 

Pædagogerne har tavshedspligt

Jeg ville underette og håbe på jeg havde uret

Jeg vil også mene at du bør underette. Afhængigt af dit forhold til forældrene og barnet, så må du selv afgøre om det skal være anonymt. 

En underetning er ikke ensbetydende og er ikke en "billet" til en direkte tvangfjernelse, men at du giver udtryk for din bekymring om barnets trivsel og dets fremtid. 

Du skal uden tvivl underrette det

Kan ikke forstå din tvivl 

Self skal du inberette 

Vis du gerne vil være anonym skal du på intet tidspunkt nævne dit navn når du snakker med dem for så har de pligt til at skrive dit navn ☺

Yurie skriver:

Vil sige skal.

Hvis de ikke magter eller gider ham, er der andre der vil.

Det er skide synd for ham.

Og sådan en kommentar kan pisse mig helt af. En underretning skal jo helst ikke ende ud i en tvangsfjernelse, men en hjælpende hånd til forældrene! 

Selvfølgelig skal du underrette kommunen om sådanne forhold, det har du pligt til, og familien har ret til en hjælpende hånd, det er tit lidt hjælp der skal til.... Som en anden skriver skal du ringe fra hemmeligt nr og ikke på noget tidspunkt oplyse dit navn hvis du vil være anonym, men syntes nu det er bedst med anmeldelser med navn på....

Jeg vil også syntes, alt efter dit forhold til forældrene, at du kan udtrykke din bekymring for drengen og til byde at du evt kan klippe hans negle eller tage ham og mor/far med på en hygge tur ud og finde noget fint tøj til ham...

Du skal ikke spørge pædagogerne om deres observationer da det kan stille dem i en situation hvor de kan komme til at antyde noget der bryder deres tavshedspligt...

Er du i tvivl er du ikke i tvivl..

hvis du er i tvivl om du bør underrette så BØR du.. 

Ville du kunne leve med at finde ud af om 1 år at han er blevet skadet? ( fysisk / psykisk er sgu lige slemt) og vide at DU kunne have hjulpet..

nope vel ? Så er du i tvivl om du skal underrette så er du IKKE i tvivl da du bliver nød til at lade din tvivl komme barnet til gode og IKKE forældrene 

Kan ikke lade være med at tænke "hvordan kan du dog være i tvivl, selvfølgelig skal du det!" ikke ondt ment, men jeg får helt ondt i maven, stakkels dreng.. Selvfølgelig skal der da gøres noget og hurtigt ud fra det du beskriver!

Helt klart - JA!