Søvn, kost og råd man ikke bad om....

Bianca er 2 år gammel om en måned.
Hun har siden hun var 2 måneder gammel fået aff-middel. Først lactulose i samråd med sundhedsplejersken. Der var altid bøvl med maven i den peiode, så vi havde et møde hos vores læge efter mange måneder med lactulose. Og i samråd med lægen kom hun så igang med movicol i stedet for lactulose.
Det tog sin tid lige at finde den rette dosis, som fik hendes mave til at fungerer "normalt", så hun kan spise ALT slags mad, ligesom alle andre.
Og Bianca er bestemt ikke kræsen!
Men som mindre undgik jeg helt banan, ris og kartofler osv. som kan medføre hård mave. Idag får hun ALT. Og det har virkelig fungeret godt siden vi skiftede fra lactulose og over til movicol i stedet for.

Jeg har dog haft svært ved at forstå og acceptere, at Bianca har haft behov for aff-midler. Hun er jo aktiv og spiser varieret! Så hvorfor kan hun ikke klare sig UDEN hjælp af aff-midler, ligesom alle andre børn ?!?
Men vi HAR prøvet både det ene, det andet og det trejde. Man forsøger jo næsten alt. Men det har hver eneste gang givet bagslag. Så nu har jeg efterhånden forstået og accepteret, at sådan må det altså bare være...

Som sagt har det kørt super godt længe.
Men så fik Bianca pludselig tynd mave i vuggestuen, og vi stoppede derfor et par dage med movicol. STRAKS havde jeg en (af dén slags i véd nok) pædagog i hovedet med lange snakke om at lægerne ikke altid havde ret, og at vi måske kunne give hende dadler og diverse inden sengetid og gøre sådan-og-sådan .......hun var nærmest ved at omlægge hele vores livsstil.
Jeg sagde fattet til hende, at jeg vidste at hun sagde det i en god mening, og at jeg tog hendes råd til mig, og da også godt ville overveje at tilbyde dadler. Men at vi altså HAR forsøgt os med alverdens ting - uden held - og at Bianca FÅR varieret kost. Der har jo heller ikke været noget med hendes mave i flere måneder nu! Først nu! Og jeg sagde, at det heller ikke var med min gode vilje at Bianca skulle have movicol, men at sådan var det nu engang nødt til at være.
For pædagogen ØSEDE ud af sin viden om ældrecentre med movicol og at det jo er vanedannende, og at Bianca jo bare skulle have frugt i stedet for ...bla, bla, bla
Jamen HALLO DAME, Bianca får både frugt i vuggestuen og herhjemme!
BLAND DIG UDENOM !!!! Selvom hun sikkert har ment det godt, så irriterede det mig, at hun bare tonsede ud med al sin guld-viden. For hvis jeg havde haft brug for hendes B7 på sagen, så havde jeg nok spurgt selv.
Og bedst som vi snakkede, så gav hun sig til at snakke til en anden forældre og gå ....så stod jeg dér.... vidste ikke helt om vi så var færdige. Men det måtte jeg jo gå ud fra at vi var. Så Bianca og jeg sagde farvel og gik hjem.

Det var første "episode" ....og måske fordi det er "følsom område" at jeg blev lidt træt af hende ....og så måden hun fortsatte med at snakke, selvom jeg forsøgte at udtrykke, at vi havde styr på det. Og måden hun så bare gik derfra.

Så har vi lige oplevet, at Bianca ikke sov til middag herhjemme i søndags. Og igen heller ikke henne i vuggestuen om mandagen.
Da Kenneth afleverer Bianca i vuggestue tirsdag kommer pædagogen ud og siger (taler gennem Bianca til Kenneth) "Hvad er det så vi skal huske at fortælle far - at du skal tidligere op om morgenen, ikk oss!"
Kenneth svarede tilbage - gennem Bianca " Det må Bianca heldigvis selv bestemme".
ALTSÅ - Hun er da for meget. Er hun ikke ?? Eller er det bare mig der synes at hun blander sig liiiige rigeligt i vores private sfære ??

Hun er forholdsvis nyansat derovre, men er sådan en med 100 års erfaring fra alt muligt andet.
Vi er smadder glade for vuggestuen og personalet. Men lige hende hér er altså næsten for meget af det gode.
De andre tackler det slet heller ikke som et problem, sådan som hun gør.

Heldigvis har vi lige fået et nyhedsbrev, hvor det ser ud til at vores favorit-pædagog bliver fast pædagog på Bianca's stue og omtalte i stedet skal høre til på en anden stue ...uhh, det håber jeg. For så er det bare en skøn gruppe voksne der er tilbage på Bianca's stue. Og snart starter en masse nye børn.
Så der sker stor udskiftning derhenne for tiden.

Nå, men jeg trængte bare til at få det ud (sådan i store træk) og høre, om I ville tage det let og blive glade for hendes "råd" eller om I ligesom jeg, synes at det er okay, men altså nu er ved at være for meget. Og hun kan komme med alle sine råd hvis hun bliver spurgt, i stedet for at man næsten føler sig overfuset og føler at der er en holdning til at man skulle gøre og leve anderledes.

Bianca får ellers DAGLIGT ros for at være så glad og nem. Der er vist stor enighed om blandt de voksne, at hun altid er så sød og smilende glad. Så det er jo dejligt at høre


Katrine - som ikke ved om jeg fik beskrevet og forklaret det ordentligt.
men de overordnede træk er der jo nok et sted.....

Først vil jeg sige at jeg har hørt man ikke bare må stoppe med movicol men at man skal skære ned. nu ved jeg ikke hvordan er med børn men de ældre jeg arbejder med på plejehjemmet der har jeg lært at man skal skære ned i dosisen i et par dage bare lige et råd jeg ville give

for noget helt andet så ved i hvad der er bedst for jeres barn og ikke en eller anden pædago som kun kender hende over fra vuggestuen så jeg ville nok be hende om og blande sig udenom jeres måde og takel problemet med Biancas mave på og når i har lægen inde over det så kan i jo ikke gøre mere. så hende pædagoen skal bare tige stille ind til i selv sprøger hende til råd...

Håber mit indlæg kan hjælpe dig lidt...

JustAnotherName skriver:

Bianca er 2 år gammel om en måned.
Hun har siden hun var 2 måneder gammel fået aff-middel. Først lactulose i samråd med sundhedsplejersken. Der var altid bøvl med maven i den peiode, så vi havde et møde hos vores læge efter mange måneder med lactulose. Og i samråd med lægen kom hun så igang med movicol i stedet for lactulose.
Det tog sin tid lige at finde den rette dosis, som fik hendes mave til at fungerer "normalt", så hun kan spise ALT slags mad, ligesom alle andre.
Og Bianca er bestemt ikke kræsen!
Men som mindre undgik jeg helt banan, ris og kartofler osv. som kan medføre hård mave. Idag får hun ALT. Og det har virkelig fungeret godt siden vi skiftede fra lactulose og over til movicol i stedet for.

Jeg har dog haft svært ved at forstå og acceptere, at Bianca har haft behov for aff-midler. Hun er jo aktiv og spiser varieret! Så hvorfor kan hun ikke klare sig UDEN hjælp af aff-midler, ligesom alle andre børn ?!?
Men vi HAR prøvet både det ene, det andet og det trejde. Man forsøger jo næsten alt. Men det har hver eneste gang givet bagslag. Så nu har jeg efterhånden forstået og accepteret, at sådan må det altså bare være...

Som sagt har det kørt super godt længe.
Men så fik Bianca pludselig tynd mave i vuggestuen, og vi stoppede derfor et par dage med movicol. STRAKS havde jeg en (af dén slags i véd nok) pædagog i hovedet med lange snakke om at lægerne ikke altid havde ret, og at vi måske kunne give hende dadler og diverse inden sengetid og gøre sådan-og-sådan .......hun var nærmest ved at omlægge hele vores livsstil.
Jeg sagde fattet til hende, at jeg vidste at hun sagde det i en god mening, og at jeg tog hendes råd til mig, og da også godt ville overveje at tilbyde dadler. Men at vi altså HAR forsøgt os med alverdens ting - uden held - og at Bianca FÅR varieret kost. Der har jo heller ikke været noget med hendes mave i flere måneder nu! Først nu! Og jeg sagde, at det heller ikke var med min gode vilje at Bianca skulle have movicol, men at sådan var det nu engang nødt til at være.
For pædagogen ØSEDE ud af sin viden om ældrecentre med movicol og at det jo er vanedannende, og at Bianca jo bare skulle have frugt i stedet for ...bla, bla, bla
Jamen HALLO DAME, Bianca får både frugt i vuggestuen og herhjemme!
BLAND DIG UDENOM !!!! Selvom hun sikkert har ment det godt, så irriterede det mig, at hun bare tonsede ud med al sin guld-viden. For hvis jeg havde haft brug for hendes B7 på sagen, så havde jeg nok spurgt selv.
Og bedst som vi snakkede, så gav hun sig til at snakke til en anden forældre og gå ....så stod jeg dér.... vidste ikke helt om vi så var færdige. Men det måtte jeg jo gå ud fra at vi var. Så Bianca og jeg sagde farvel og gik hjem.

Det var første "episode" ....og måske fordi det er "følsom område" at jeg blev lidt træt af hende ....og så måden hun fortsatte med at snakke, selvom jeg forsøgte at udtrykke, at vi havde styr på det. Og måden hun så bare gik derfra.

Så har vi lige oplevet, at Bianca ikke sov til middag herhjemme i søndags. Og igen heller ikke henne i vuggestuen om mandagen.
Da Kenneth afleverer Bianca i vuggestue tirsdag kommer pædagogen ud og siger (taler gennem Bianca til Kenneth) "Hvad er det så vi skal huske at fortælle far - at du skal tidligere op om morgenen, ikk oss!"
Kenneth svarede tilbage - gennem Bianca " Det må Bianca heldigvis selv bestemme".
ALTSÅ - Hun er da for meget. Er hun ikke ?? Eller er det bare mig der synes at hun blander sig liiiige rigeligt i vores private sfære ??

Hun er forholdsvis nyansat derovre, men er sådan en med 100 års erfaring fra alt muligt andet.
Vi er smadder glade for vuggestuen og personalet. Men lige hende hér er altså næsten for meget af det gode.
De andre tackler det slet heller ikke som et problem, sådan som hun gør.

Heldigvis har vi lige fået et nyhedsbrev, hvor det ser ud til at vores favorit-pædagog bliver fast pædagog på Bianca's stue og omtalte i stedet skal høre til på en anden stue ...uhh, det håber jeg. For så er det bare en skøn gruppe voksne der er tilbage på Bianca's stue. Og snart starter en masse nye børn.
Så der sker stor udskiftning derhenne for tiden.

Nå, men jeg trængte bare til at få det ud (sådan i store træk) og høre, om I ville tage det let og blive glade for hendes "råd" eller om I ligesom jeg, synes at det er okay, men altså nu er ved at være for meget. Og hun kan komme med alle sine råd hvis hun bliver spurgt, i stedet for at man næsten føler sig overfuset og føler at der er en holdning til at man skulle gøre og leve anderledes.

Bianca får ellers DAGLIGT ros for at være så glad og nem. Der er vist stor enighed om blandt de voksne, at hun altid er så sød og smilende glad. Så det er jo dejligt at høre


Katrine - som ikke ved om jeg fik beskrevet og forklaret det ordentligt.
men de overordnede træk er der jo nok et sted.....

Nej hvor lyder hun bare irriterende!!!
Synes det var super at du fik sagt fra på en pæn måde og fedt at Kenneth også gjorde det!

Det er fint nok at komme med gode råd.... hvis man bliver bedt om det!

JustAnotherName skriver:

Bianca er 2 år gammel om en måned.
Hun har siden hun var 2 måneder gammel fået aff-middel. Først lactulose i samråd med sundhedsplejersken. Der var altid bøvl med maven i den peiode, så vi havde et møde hos vores læge efter mange måneder med lactulose. Og i samråd med lægen kom hun så igang med movicol i stedet for lactulose.
Det tog sin tid lige at finde den rette dosis, som fik hendes mave til at fungerer "normalt", så hun kan spise ALT slags mad, ligesom alle andre.
Og Bianca er bestemt ikke kræsen!
Men som mindre undgik jeg helt banan, ris og kartofler osv. som kan medføre hård mave. Idag får hun ALT. Og det har virkelig fungeret godt siden vi skiftede fra lactulose og over til movicol i stedet for.

Jeg har dog haft svært ved at forstå og acceptere, at Bianca har haft behov for aff-midler. Hun er jo aktiv og spiser varieret! Så hvorfor kan hun ikke klare sig UDEN hjælp af aff-midler, ligesom alle andre børn ?!?
Men vi HAR prøvet både det ene, det andet og det trejde. Man forsøger jo næsten alt. Men det har hver eneste gang givet bagslag. Så nu har jeg efterhånden forstået og accepteret, at sådan må det altså bare være...

Som sagt har det kørt super godt længe.
Men så fik Bianca pludselig tynd mave i vuggestuen, og vi stoppede derfor et par dage med movicol. STRAKS havde jeg en (af dén slags i véd nok) pædagog i hovedet med lange snakke om at lægerne ikke altid havde ret, og at vi måske kunne give hende dadler og diverse inden sengetid og gøre sådan-og-sådan .......hun var nærmest ved at omlægge hele vores livsstil.
Jeg sagde fattet til hende, at jeg vidste at hun sagde det i en god mening, og at jeg tog hendes råd til mig, og da også godt ville overveje at tilbyde dadler. Men at vi altså HAR forsøgt os med alverdens ting - uden held - og at Bianca FÅR varieret kost. Der har jo heller ikke været noget med hendes mave i flere måneder nu! Først nu! Og jeg sagde, at det heller ikke var med min gode vilje at Bianca skulle have movicol, men at sådan var det nu engang nødt til at være.
For pædagogen ØSEDE ud af sin viden om ældrecentre med movicol og at det jo er vanedannende, og at Bianca jo bare skulle have frugt i stedet for ...bla, bla, bla
Jamen HALLO DAME, Bianca får både frugt i vuggestuen og herhjemme!
BLAND DIG UDENOM !!!! Selvom hun sikkert har ment det godt, så irriterede det mig, at hun bare tonsede ud med al sin guld-viden. For hvis jeg havde haft brug for hendes B7 på sagen, så havde jeg nok spurgt selv.
Og bedst som vi snakkede, så gav hun sig til at snakke til en anden forældre og gå ....så stod jeg dér.... vidste ikke helt om vi så var færdige. Men det måtte jeg jo gå ud fra at vi var. Så Bianca og jeg sagde farvel og gik hjem.

Det var første "episode" ....og måske fordi det er "følsom område" at jeg blev lidt træt af hende ....og så måden hun fortsatte med at snakke, selvom jeg forsøgte at udtrykke, at vi havde styr på det. Og måden hun så bare gik derfra.

Så har vi lige oplevet, at Bianca ikke sov til middag herhjemme i søndags. Og igen heller ikke henne i vuggestuen om mandagen.
Da Kenneth afleverer Bianca i vuggestue tirsdag kommer pædagogen ud og siger (taler gennem Bianca til Kenneth) "Hvad er det så vi skal huske at fortælle far - at du skal tidligere op om morgenen, ikk oss!"
Kenneth svarede tilbage - gennem Bianca " Det må Bianca heldigvis selv bestemme".
ALTSÅ - Hun er da for meget. Er hun ikke ?? Eller er det bare mig der synes at hun blander sig liiiige rigeligt i vores private sfære ??

Hun er forholdsvis nyansat derovre, men er sådan en med 100 års erfaring fra alt muligt andet.
Vi er smadder glade for vuggestuen og personalet. Men lige hende hér er altså næsten for meget af det gode.
De andre tackler det slet heller ikke som et problem, sådan som hun gør.

Heldigvis har vi lige fået et nyhedsbrev, hvor det ser ud til at vores favorit-pædagog bliver fast pædagog på Bianca's stue og omtalte i stedet skal høre til på en anden stue ...uhh, det håber jeg. For så er det bare en skøn gruppe voksne der er tilbage på Bianca's stue. Og snart starter en masse nye børn.
Så der sker stor udskiftning derhenne for tiden.

Nå, men jeg trængte bare til at få det ud (sådan i store træk) og høre, om I ville tage det let og blive glade for hendes "råd" eller om I ligesom jeg, synes at det er okay, men altså nu er ved at være for meget. Og hun kan komme med alle sine råd hvis hun bliver spurgt, i stedet for at man næsten føler sig overfuset og føler at der er en holdning til at man skulle gøre og leve anderledes.

Bianca får ellers DAGLIGT ros for at være så glad og nem. Der er vist stor enighed om blandt de voksne, at hun altid er så sød og smilende glad. Så det er jo dejligt at høre


Katrine - som ikke ved om jeg fik beskrevet og forklaret det ordentligt.
men de overordnede træk er der jo nok et sted.....

Nu da min datter er FTF har vi været igennem det samme med aff. middel, og fået præcis det samme og på ca. samme måde...

Jeg vil ha gjord og følt som dig, det er ikke et enme der er sjovt for det er jo ikke det man ønsker for sit barn...

Til sidst hørte vi slet ikke hvad folk sagde for vi kunne ikke rumme det, så vi gjorde hvad vi selvfølte og mente og den dag idag går det beder og beder og hun er ikke længre på movicol og folk har lært at hvis der er noget kommer vi selv og ber om deres hjælp/råd...

Jeg kna så udemærket godt forstå dine følelser og dine tanker og syntes de er berettiget og syntes også hun lyder til at være lidt ubehøvlet og lidt for "bederviden" men syntes det var super at den mand også gjorde som han gjorde men dog vil jeg sige at det er meget forkert af hende at trække barnet ind i hendes uenighed om hvad i gør derhjemme og bare fordi der lige er et par dage hvor hun ikke sover til middag er det jo ikke indbetydning med at i skal lægge hele jeres morgen/hverdag om...

Lyt til jer selv, i ved bedst og sådan som jeg læser det vil jeg sige i gør alt det rigtige...

Knus Stina der så udemærket forstår dig!!

JustAnotherName skriver:

Bianca er 2 år gammel om en måned.
Hun har siden hun var 2 måneder gammel fået aff-middel. Først lactulose i samråd med sundhedsplejersken. Der var altid bøvl med maven i den peiode, så vi havde et møde hos vores læge efter mange måneder med lactulose. Og i samråd med lægen kom hun så igang med movicol i stedet for lactulose.
Det tog sin tid lige at finde den rette dosis, som fik hendes mave til at fungerer "normalt", så hun kan spise ALT slags mad, ligesom alle andre.
Og Bianca er bestemt ikke kræsen!
Men som mindre undgik jeg helt banan, ris og kartofler osv. som kan medføre hård mave. Idag får hun ALT. Og det har virkelig fungeret godt siden vi skiftede fra lactulose og over til movicol i stedet for.

Jeg har dog haft svært ved at forstå og acceptere, at Bianca har haft behov for aff-midler. Hun er jo aktiv og spiser varieret! Så hvorfor kan hun ikke klare sig UDEN hjælp af aff-midler, ligesom alle andre børn ?!?
Men vi HAR prøvet både det ene, det andet og det trejde. Man forsøger jo næsten alt. Men det har hver eneste gang givet bagslag. Så nu har jeg efterhånden forstået og accepteret, at sådan må det altså bare være...

Som sagt har det kørt super godt længe.
Men så fik Bianca pludselig tynd mave i vuggestuen, og vi stoppede derfor et par dage med movicol. STRAKS havde jeg en (af dén slags i véd nok) pædagog i hovedet med lange snakke om at lægerne ikke altid havde ret, og at vi måske kunne give hende dadler og diverse inden sengetid og gøre sådan-og-sådan .......hun var nærmest ved at omlægge hele vores livsstil.
Jeg sagde fattet til hende, at jeg vidste at hun sagde det i en god mening, og at jeg tog hendes råd til mig, og da også godt ville overveje at tilbyde dadler. Men at vi altså HAR forsøgt os med alverdens ting - uden held - og at Bianca FÅR varieret kost. Der har jo heller ikke været noget med hendes mave i flere måneder nu! Først nu! Og jeg sagde, at det heller ikke var med min gode vilje at Bianca skulle have movicol, men at sådan var det nu engang nødt til at være.
For pædagogen ØSEDE ud af sin viden om ældrecentre med movicol og at det jo er vanedannende, og at Bianca jo bare skulle have frugt i stedet for ...bla, bla, bla
Jamen HALLO DAME, Bianca får både frugt i vuggestuen og herhjemme!
BLAND DIG UDENOM !!!! Selvom hun sikkert har ment det godt, så irriterede det mig, at hun bare tonsede ud med al sin guld-viden. For hvis jeg havde haft brug for hendes B7 på sagen, så havde jeg nok spurgt selv.
Og bedst som vi snakkede, så gav hun sig til at snakke til en anden forældre og gå ....så stod jeg dér.... vidste ikke helt om vi så var færdige. Men det måtte jeg jo gå ud fra at vi var. Så Bianca og jeg sagde farvel og gik hjem.

Det var første "episode" ....og måske fordi det er "følsom område" at jeg blev lidt træt af hende ....og så måden hun fortsatte med at snakke, selvom jeg forsøgte at udtrykke, at vi havde styr på det. Og måden hun så bare gik derfra.

Så har vi lige oplevet, at Bianca ikke sov til middag herhjemme i søndags. Og igen heller ikke henne i vuggestuen om mandagen.
Da Kenneth afleverer Bianca i vuggestue tirsdag kommer pædagogen ud og siger (taler gennem Bianca til Kenneth) "Hvad er det så vi skal huske at fortælle far - at du skal tidligere op om morgenen, ikk oss!"
Kenneth svarede tilbage - gennem Bianca " Det må Bianca heldigvis selv bestemme".
ALTSÅ - Hun er da for meget. Er hun ikke ?? Eller er det bare mig der synes at hun blander sig liiiige rigeligt i vores private sfære ??

Hun er forholdsvis nyansat derovre, men er sådan en med 100 års erfaring fra alt muligt andet.
Vi er smadder glade for vuggestuen og personalet. Men lige hende hér er altså næsten for meget af det gode.
De andre tackler det slet heller ikke som et problem, sådan som hun gør.

Heldigvis har vi lige fået et nyhedsbrev, hvor det ser ud til at vores favorit-pædagog bliver fast pædagog på Bianca's stue og omtalte i stedet skal høre til på en anden stue ...uhh, det håber jeg. For så er det bare en skøn gruppe voksne der er tilbage på Bianca's stue. Og snart starter en masse nye børn.
Så der sker stor udskiftning derhenne for tiden.

Nå, men jeg trængte bare til at få det ud (sådan i store træk) og høre, om I ville tage det let og blive glade for hendes "råd" eller om I ligesom jeg, synes at det er okay, men altså nu er ved at være for meget. Og hun kan komme med alle sine råd hvis hun bliver spurgt, i stedet for at man næsten føler sig overfuset og føler at der er en holdning til at man skulle gøre og leve anderledes.

Bianca får ellers DAGLIGT ros for at være så glad og nem. Der er vist stor enighed om blandt de voksne, at hun altid er så sød og smilende glad. Så det er jo dejligt at høre


Katrine - som ikke ved om jeg fik beskrevet og forklaret det ordentligt.
men de overordnede træk er der jo nok et sted.....

Åhh stakkels lille Bianca (og mor og far ikke mindst.) Det er bare ikke sjovt med syge børn.
Dernæst vil jeg sige at jeg udemærket forstår at det er svært når folk bevæger sig ind på noget så ømt og personligt som ens børn og især ens måde at tackle/opdrage dem på. Jeg har selv arbejdet i vuggestue og du kan tro jeg kunne se alle "fejlene" i forældrene og vidste lige hva de skulle gøre anderledes(jeg sagde det ikke) men så fik jeg Phillip og jeg havde alle principperne på plads og nu kun 4 måneder gammel så er over halvdelen af dem ligesom opgivet, nu er jeg jo MOR og ikke kun børnepasser Og værre endnu der er bare ingen der skal fortælle mig hva der er bedst for MIT barn for uha som det kan gøre en vred. Det jeg egentlig vil sige er at det er nemmere at opdrage andres børn men vær du sikker på at mor er den bedste (og så mangler jeg lige en smiley der laver skuldeklap)

Uhh de pædagoger, ja du ved vi selv havde en, men hun blev flyttet weeee håber i har samme held.

men som du siger er hun ny, så måske derfor hun mener hun har  en masse nye gode råd der ikke er set på før, eller også er hun bare en af de typer  der mener hun ved bedst.

Men syntes det var godt du tog det i stiv arm. Ang det med at hun skulle tidligere op.... Hvorfor? Fordi hun SKAL sove til middag, det kan jeg nu ikke se nogen grund til. Er en pige og dreng på Emils stue som er 2 år de sover slet ikke til middag overhovedet.

Vores datter nana fik laktolose i rigtig lang tid, vi ville ellers gerne have brugt movicol, men hun kastede op hvergang, så det droppede vi.
Hun spiste også alt og elskede frugt, som snack fik hun tit svesker.

Vi måtte nogle enkelte gange give hende klyks ( Isammen råd med lægen),
simpelthen fordi hendes mave gik i stå og hun bare skreg og skreg.

Men lige pludselig her over sommeren har vi kunne trappe udaf laktolosen og vuptii og et kæmpe JUHUUUU
Hendes mave er endelig normal, men det har da også "kun" tager 2½år.

Så det kan være at jers datter ender med at være lige så heldig som vores lille nana, men nøj hvor er det bare hårdt når de bikelig døjer med det...

Hilsen cecilie og 3 skønne unger

Jeg kan godt forstå, at hun vil give hendes mening, for nogle forældre er anderledes end andre. Men det jeg ikke kan forstå er, at hun kaster sig i at give dig råd om hendes mave uden at høre fra jer først, hvordan det hele startede og hvad der egenlig sker. Så kunne hun måske forstå situationen lidt bedre. Hun kan ikke bare sige at hun skal få noget frugt, for hun kan selv se og høre fra dig, at hun spiser frugt, som hun skal. I mine øjne ville hun helt sikkert ikke gøre dig ondt, men måske var hun lidt for hurtigt til at begynde at give råd. Måske for hun er en ny pædagog ville hun prøve at give en ekstra god indtryk på andre? Hmmm... Men du skal tage det rollig og lade det være, du kender din datter og situationen og I skal nok finde ud af det.

Jeg synes sgu' at du har håndteret det ret flot..........................jeg havde nok selv sagt fra på en......................lad os kalde det "eksplosiv" måde.
Det er godt at hun ikke skal være på Bianca's stue.........................for så slipper i nok for den slags indblanden fremover.

Knus Mette

cille22 skriver:

Vores datter nana fik laktolose i rigtig lang tid, vi ville ellers gerne have brugt movicol, men hun kastede op hvergang, så det droppede vi.
Hun spiste også alt og elskede frugt, som snack fik hun tit svesker.

Vi måtte nogle enkelte gange give hende klyks ( Isammen råd med lægen),
simpelthen fordi hendes mave gik i stå og hun bare skreg og skreg.

Men lige pludselig her over sommeren har vi kunne trappe udaf laktolosen og vuptii og et kæmpe JUHUUUU
Hendes mave er endelig normal, men det har da også "kun" tager 2½år.

Så det kan være at jers datter ender med at være lige så heldig som vores lille nana, men nøj hvor er det bare hårdt når de bikelig døjer med det...

Hilsen cecilie og 3 skønne unger

  Se det er jo dejligt at læse/høre sådanne historier, for det giver mig troen på, at det KAN lykkes, og måske sker en dag for min lille Bianca