Hvornår lyst til barn nr. 2?

Måske lidt underligt at disse tanker fylder så meget, men jeg håber, at nogen har personlige erfaringer med emnet og kan give et råd eller to.

Jeg har en datter på 15 mdr, hun er vores første barn og har længe været planlagt og ønsket.

Nu er folk så småt begyndt at spørge ind til, hvornår vi skal have nr. 2. Og det er vi bare slet ikke klar til endnu, det er kæresten og jeg helt enige om. Men jeg synes, at der bliver prikket ret voldsomt til os (nok især mig), og der er rigtig mange, der skal gøre opmærksom på, at det er vigtigt at få børnene tæt, så de kan nå at få glæde af hinanden.

Jeg har ikke lyst til at få flere børn lige nu og har ikke haft det på noget tidspunkt, siden jeg fødte. Efter ni måneders graviditet og efterfølgende et års amning, nyder jeg at have min krop for mig selv. Jeg elsker, at vores datter sover igennem og der derfor er mulighed for at jeg selv kan få sovet, og at der er noget tid om aftenen til at slappe af. Jeg elsker at se min datter udvikle sig og jeg er bange for ikke at få det hele med, hvis jeg også har et andet barn at tage mig af.

Derudover kniber det altså nogle gange gevaldigt med overskuddet herhjemme. Min kæreste er selvstændig og arbejder i perioder meget, og selvom han er god til at tage sig af barn og hus, når han er hjemme, så er det nogle gange rigtig svært at få det hele til at gå op i en højere enhed med madlavning, rengøring, hente/bringe i institution osv. Det tærer meget på forholdet, og selvom vi på intet tidspunkt har været ved at gå fra hinanden, så er jeg bange for, at endnu et barn ville få læsset til at vælte. Dette er nok den primære grund til, at kæresten heller ikke ønsker et barn mere lige nu.

Det blev langt, nu skal jeg nok komme til mit egentlige spørgsmål. Jeg er nogle gange bange for, at der aldrig bliver lyst og overskud til at få barn nr. 2, er der andre der har tænkt sådan? Fik I alligevel en mere på et tidspunkt? Jeg vil jo egentlig gerne give min datter ihvertfald én bror eller søster.

Er der nogen, som har børn med større aldersforskel end 2-3 år, som oplever, at deres børn har glæde af hinanden? Jeg er selv efternøler med syv år op til den næste, så jeg har ikke selv tætte søskende, men har altid ønsket mig det. Alle vores tætte venner har fået deres børn tæt, men det skyldes nok delvist at de alle har været lidt op i alderen. Dette er heldigvis ikke et issue for os, da jeg kun er i slutningen af tyverne.

Jeg håber nogen har lyst til at skrive, jeg ved godt, at det nok er lidt sært at bekymre sig sådan om disse ting allerede, da vores datter trods alt kun er 15 mdr. Men jeg synes faktisk det er begyndt at fylde meget, og jeg ser også flere og flere herinde som har børn yngre end vores og allerede er gravide igen. Nogle gange tænker jeg, at der må være noget helt galt med vores familie, når overskuddet bare ikke er der til så meget som at planlægge nr. 2 

du tænker lige som jeg gjorde....

da Daniel var 1½ -2 år blev de ved med at spørge skal i ikke have nr. 2...

hvor jeg sagde lige ud nej det skal vi ikke....

for jeg viste ikke om jeg havde lyst til nr. 2 nok fordi jeg ikke havde arbejde og manden var ved at tage uddannelse. men nu er jeg elev og daniel bliver 5 til marts og ja nu er lysten der til barn nr. 2...

MEN......

Jeg venter til jeg er færdig som elev og evt. job bagefter så tager vi den til den tid og ja så går der jo nok 2-3år i nu jeg når ca de 30 og daniel 7-8 år men det er ikke noget at gøre ved det er det helt rigtigt for os her hjemme

Anonym skriver:

Måske lidt underligt at disse tanker fylder så meget, men jeg håber, at nogen har personlige erfaringer med emnet og kan give et råd eller to.

Jeg har en datter på 15 mdr, hun er vores første barn og har længe været planlagt og ønsket.

Nu er folk så småt begyndt at spørge ind til, hvornår vi skal have nr. 2. Og det er vi bare slet ikke klar til endnu, det er kæresten og jeg helt enige om. Men jeg synes, at der bliver prikket ret voldsomt til os (nok især mig), og der er rigtig mange, der skal gøre opmærksom på, at det er vigtigt at få børnene tæt, så de kan nå at få glæde af hinanden.

Jeg har ikke lyst til at få flere børn lige nu og har ikke haft det på noget tidspunkt, siden jeg fødte. Efter ni måneders graviditet og efterfølgende et års amning, nyder jeg at have min krop for mig selv. Jeg elsker, at vores datter sover igennem og der derfor er mulighed for at jeg selv kan få sovet, og at der er noget tid om aftenen til at slappe af. Jeg elsker at se min datter udvikle sig og jeg er bange for ikke at få det hele med, hvis jeg også har et andet barn at tage mig af.

Derudover kniber det altså nogle gange gevaldigt med overskuddet herhjemme. Min kæreste er selvstændig og arbejder i perioder meget, og selvom han er god til at tage sig af barn og hus, når han er hjemme, så er det nogle gange rigtig svært at få det hele til at gå op i en højere enhed med madlavning, rengøring, hente/bringe i institution osv. Det tærer meget på forholdet, og selvom vi på intet tidspunkt har været ved at gå fra hinanden, så er jeg bange for, at endnu et barn ville få læsset til at vælte. Dette er nok den primære grund til, at kæresten heller ikke ønsker et barn mere lige nu.

Det blev langt, nu skal jeg nok komme til mit egentlige spørgsmål. Jeg er nogle gange bange for, at der aldrig bliver lyst og overskud til at få barn nr. 2, er der andre der har tænkt sådan? Fik I alligevel en mere på et tidspunkt? Jeg vil jo egentlig gerne give min datter ihvertfald én bror eller søster.

Er der nogen, som har børn med større aldersforskel end 2-3 år, som oplever, at deres børn har glæde af hinanden? Jeg er selv efternøler med syv år op til den næste, så jeg har ikke selv tætte søskende, men har altid ønsket mig det. Alle vores tætte venner har fået deres børn tæt, men det skyldes nok delvist at de alle har været lidt op i alderen. Dette er heldigvis ikke et issue for os, da jeg kun er i slutningen af tyverne.

Jeg håber nogen har lyst til at skrive, jeg ved godt, at det nok er lidt sært at bekymre sig sådan om disse ting allerede, da vores datter trods alt kun er 15 mdr. Men jeg synes faktisk det er begyndt at fylde meget, og jeg ser også flere og flere herinde som har børn yngre end vores og allerede er gravide igen. Nogle gange tænker jeg, at der må være noget helt galt med vores familie, når overskuddet bare ikke er der til så meget som at planlægge nr. 2 

Jeg er nok ikke den rette og spørge, da der bliver 25 måneder i mellem vores 2, og jeg synes det er fantastisk at de bliver så tætte, og samtidig er jeg glad for (forstå mig ret) at få spædbarnsræset "overstået" inden for relativt kort tid.

Mine egne erfaringer med mine egne søskende , der er 3,5 år mellem mig og min søster, og det er helt fint, vi har et rigtig godt bånd til hinanden. Der er 7 år mellem min bror og jeg, og det er for meget, vi har aldrig haft det store bånd til hinanden, min søs og jeg synes bare han var den irriterende lillebror som optog al mine forældres tid.

Men i skal da først få nr 2 når i selv er klar, og alle andres meninger kan være helt ligegyldige

Vi ventet godt nok kun første men vi er klart enig om pt at der ihvertfald skal gå de første 2-3 år før vi vil lave næste baby men sker det vil vi tage den derfra derud over er vi enig om at. Vi kun skal have 2 fuldførte graviditeter 

Anonym skriver:

Måske lidt underligt at disse tanker fylder så meget, men jeg håber, at nogen har personlige erfaringer med emnet og kan give et råd eller to.

Jeg har en datter på 15 mdr, hun er vores første barn og har længe været planlagt og ønsket.

Nu er folk så småt begyndt at spørge ind til, hvornår vi skal have nr. 2. Og det er vi bare slet ikke klar til endnu, det er kæresten og jeg helt enige om. Men jeg synes, at der bliver prikket ret voldsomt til os (nok især mig), og der er rigtig mange, der skal gøre opmærksom på, at det er vigtigt at få børnene tæt, så de kan nå at få glæde af hinanden.

Jeg har ikke lyst til at få flere børn lige nu og har ikke haft det på noget tidspunkt, siden jeg fødte. Efter ni måneders graviditet og efterfølgende et års amning, nyder jeg at have min krop for mig selv. Jeg elsker, at vores datter sover igennem og der derfor er mulighed for at jeg selv kan få sovet, og at der er noget tid om aftenen til at slappe af. Jeg elsker at se min datter udvikle sig og jeg er bange for ikke at få det hele med, hvis jeg også har et andet barn at tage mig af.

Derudover kniber det altså nogle gange gevaldigt med overskuddet herhjemme. Min kæreste er selvstændig og arbejder i perioder meget, og selvom han er god til at tage sig af barn og hus, når han er hjemme, så er det nogle gange rigtig svært at få det hele til at gå op i en højere enhed med madlavning, rengøring, hente/bringe i institution osv. Det tærer meget på forholdet, og selvom vi på intet tidspunkt har været ved at gå fra hinanden, så er jeg bange for, at endnu et barn ville få læsset til at vælte. Dette er nok den primære grund til, at kæresten heller ikke ønsker et barn mere lige nu.

Det blev langt, nu skal jeg nok komme til mit egentlige spørgsmål. Jeg er nogle gange bange for, at der aldrig bliver lyst og overskud til at få barn nr. 2, er der andre der har tænkt sådan? Fik I alligevel en mere på et tidspunkt? Jeg vil jo egentlig gerne give min datter ihvertfald én bror eller søster.

Er der nogen, som har børn med større aldersforskel end 2-3 år, som oplever, at deres børn har glæde af hinanden? Jeg er selv efternøler med syv år op til den næste, så jeg har ikke selv tætte søskende, men har altid ønsket mig det. Alle vores tætte venner har fået deres børn tæt, men det skyldes nok delvist at de alle har været lidt op i alderen. Dette er heldigvis ikke et issue for os, da jeg kun er i slutningen af tyverne.

Jeg håber nogen har lyst til at skrive, jeg ved godt, at det nok er lidt sært at bekymre sig sådan om disse ting allerede, da vores datter trods alt kun er 15 mdr. Men jeg synes faktisk det er begyndt at fylde meget, og jeg ser også flere og flere herinde som har børn yngre end vores og allerede er gravide igen. Nogle gange tænker jeg, at der må være noget helt galt med vores familie, når overskuddet bare ikke er der til så meget som at planlægge nr. 2 

Herhjemme havde vi en datter med kolik og enormt sensitivt, for pokker det var hårdt og da tingene endelig begyndte at blive lettere kom lysten til nummer to. I dag er der 4 1/2 År imellem vores to børn. De har rigtig mange hyggetunder, de trives sammen og finder på lege sammen. Men de skændes også som hund og kat men hvilket søskende gør ikke det? Som forældre oplever jeg der altid er tid til begge, storesøster har aldrig været jaloux eller følt noget er gået fra hende efter hun fik lillebror. Vi venter nu nummer 3 og der kommer til at være 3 1/2 år imellem nummer 2 og 3 - herhjemme nyder vi at nyde vores børn længe og skrukheden kommer ikke tidligt over mig men sådan er vi heldigvis så forskellige  nyd jeres pige, så kommer nummer to når I er klar 

Anonym skriver:

Måske lidt underligt at disse tanker fylder så meget, men jeg håber, at nogen har personlige erfaringer med emnet og kan give et råd eller to.

Jeg har en datter på 15 mdr, hun er vores første barn og har længe været planlagt og ønsket.

Nu er folk så småt begyndt at spørge ind til, hvornår vi skal have nr. 2. Og det er vi bare slet ikke klar til endnu, det er kæresten og jeg helt enige om. Men jeg synes, at der bliver prikket ret voldsomt til os (nok især mig), og der er rigtig mange, der skal gøre opmærksom på, at det er vigtigt at få børnene tæt, så de kan nå at få glæde af hinanden.

Jeg har ikke lyst til at få flere børn lige nu og har ikke haft det på noget tidspunkt, siden jeg fødte. Efter ni måneders graviditet og efterfølgende et års amning, nyder jeg at have min krop for mig selv. Jeg elsker, at vores datter sover igennem og der derfor er mulighed for at jeg selv kan få sovet, og at der er noget tid om aftenen til at slappe af. Jeg elsker at se min datter udvikle sig og jeg er bange for ikke at få det hele med, hvis jeg også har et andet barn at tage mig af.

Derudover kniber det altså nogle gange gevaldigt med overskuddet herhjemme. Min kæreste er selvstændig og arbejder i perioder meget, og selvom han er god til at tage sig af barn og hus, når han er hjemme, så er det nogle gange rigtig svært at få det hele til at gå op i en højere enhed med madlavning, rengøring, hente/bringe i institution osv. Det tærer meget på forholdet, og selvom vi på intet tidspunkt har været ved at gå fra hinanden, så er jeg bange for, at endnu et barn ville få læsset til at vælte. Dette er nok den primære grund til, at kæresten heller ikke ønsker et barn mere lige nu.

Det blev langt, nu skal jeg nok komme til mit egentlige spørgsmål. Jeg er nogle gange bange for, at der aldrig bliver lyst og overskud til at få barn nr. 2, er der andre der har tænkt sådan? Fik I alligevel en mere på et tidspunkt? Jeg vil jo egentlig gerne give min datter ihvertfald én bror eller søster.

Er der nogen, som har børn med større aldersforskel end 2-3 år, som oplever, at deres børn har glæde af hinanden? Jeg er selv efternøler med syv år op til den næste, så jeg har ikke selv tætte søskende, men har altid ønsket mig det. Alle vores tætte venner har fået deres børn tæt, men det skyldes nok delvist at de alle har været lidt op i alderen. Dette er heldigvis ikke et issue for os, da jeg kun er i slutningen af tyverne.

Jeg håber nogen har lyst til at skrive, jeg ved godt, at det nok er lidt sært at bekymre sig sådan om disse ting allerede, da vores datter trods alt kun er 15 mdr. Men jeg synes faktisk det er begyndt at fylde meget, og jeg ser også flere og flere herinde som har børn yngre end vores og allerede er gravide igen. Nogle gange tænker jeg, at der må være noget helt galt med vores familie, når overskuddet bare ikke er der til så meget som at planlægge nr. 2 

Jeg har to børn meget tæt på hinanden! Der er 1 år og 10 dage imellem! Det har været mega hårdt og nogen gange føler jeg jeg har "mistet" lidt både ved min søn men også min datter! 

Jeg er nu gravid med nr 3. Alle børnene er planlagt! 

Jeg har ikke fortrudt de store er tæt på hinanden, de har meget glæde af hinanden! 

Min bror har lige fået nr 2 og hans drenge er der 4 år imellem, min bror og jeg er der 4 år imellem! Og vi har nok haft mest glæde af hianden som ældre end som børn! 

Jeg vil sige at du skal gøre hvad du synes er rigtigt! Ikke høre på hvad folk siger og mener! Om der bliver 10 år imellem jeres børn er op til jer, og hen af vejen får ungerne glæde af hinanden! 

Gør hvad i føler er det rigtige!! Og nyd jeres datter!! Tiden går stærkt!

Tak for svar 

Jeg har ikke så meget tid til at skrive lige nu, da min datter bliver ved med at vågne (så meget for at sove igennem), men jeg læser med.

Anonym skriver:

Måske lidt underligt at disse tanker fylder så meget, men jeg håber, at nogen har personlige erfaringer med emnet og kan give et råd eller to.

Jeg har en datter på 15 mdr, hun er vores første barn og har længe været planlagt og ønsket.

Nu er folk så småt begyndt at spørge ind til, hvornår vi skal have nr. 2. Og det er vi bare slet ikke klar til endnu, det er kæresten og jeg helt enige om. Men jeg synes, at der bliver prikket ret voldsomt til os (nok især mig), og der er rigtig mange, der skal gøre opmærksom på, at det er vigtigt at få børnene tæt, så de kan nå at få glæde af hinanden.

Jeg har ikke lyst til at få flere børn lige nu og har ikke haft det på noget tidspunkt, siden jeg fødte. Efter ni måneders graviditet og efterfølgende et års amning, nyder jeg at have min krop for mig selv. Jeg elsker, at vores datter sover igennem og der derfor er mulighed for at jeg selv kan få sovet, og at der er noget tid om aftenen til at slappe af. Jeg elsker at se min datter udvikle sig og jeg er bange for ikke at få det hele med, hvis jeg også har et andet barn at tage mig af.

Derudover kniber det altså nogle gange gevaldigt med overskuddet herhjemme. Min kæreste er selvstændig og arbejder i perioder meget, og selvom han er god til at tage sig af barn og hus, når han er hjemme, så er det nogle gange rigtig svært at få det hele til at gå op i en højere enhed med madlavning, rengøring, hente/bringe i institution osv. Det tærer meget på forholdet, og selvom vi på intet tidspunkt har været ved at gå fra hinanden, så er jeg bange for, at endnu et barn ville få læsset til at vælte. Dette er nok den primære grund til, at kæresten heller ikke ønsker et barn mere lige nu.

Det blev langt, nu skal jeg nok komme til mit egentlige spørgsmål. Jeg er nogle gange bange for, at der aldrig bliver lyst og overskud til at få barn nr. 2, er der andre der har tænkt sådan? Fik I alligevel en mere på et tidspunkt? Jeg vil jo egentlig gerne give min datter ihvertfald én bror eller søster.

Er der nogen, som har børn med større aldersforskel end 2-3 år, som oplever, at deres børn har glæde af hinanden? Jeg er selv efternøler med syv år op til den næste, så jeg har ikke selv tætte søskende, men har altid ønsket mig det. Alle vores tætte venner har fået deres børn tæt, men det skyldes nok delvist at de alle har været lidt op i alderen. Dette er heldigvis ikke et issue for os, da jeg kun er i slutningen af tyverne.

Jeg håber nogen har lyst til at skrive, jeg ved godt, at det nok er lidt sært at bekymre sig sådan om disse ting allerede, da vores datter trods alt kun er 15 mdr. Men jeg synes faktisk det er begyndt at fylde meget, og jeg ser også flere og flere herinde som har børn yngre end vores og allerede er gravide igen. Nogle gange tænker jeg, at der må være noget helt galt med vores familie, når overskuddet bare ikke er der til så meget som at planlægge nr. 2 

Vi gik i gang da min datter var 2,5 da vi havde æg i fryseren  vi skulle nå at bruge. Så blev vi godt nok øko gravid hehe. Hvad angår at have glæde af hinanden så er der aldrig nogen garantier der. Der kan være to år i mellem og så er de hund og kat eller ligefrem bedste venner. Min lillebror og jeg er der 8 år i mellem og vi er bedste venner. Vent til i er klar. Der er mange måder at have glæde  af hinanden  på og man skal aldrig få børn før hjertet  er med. 

Vent til i er klar 

De første tre år af min datters liv havde jeg bestemt heller ikke lyst til at skulle have flere børn, kunne slet ik rumme at skulle tage noget af opmærksomheden fra hende 

Nu er hun blevet 4 og vi venter en lille bisse 2,5 måned før hun blir 5 år..

Der er 2,5 mellem min bror og jeg. Vi var utroligt glade for hinanden som børn men har absolut ingen glæde af hinanden som voksne da vi nu er vidt forskellige...

Man kan aldrig vide hvordan det går ifht alderskellen, men uanset hvad så skal det jo nok gå 

Lad du trygt folks kommentarer glide ind af det ene ører og ud af det andet. Jeg er sikker på at børnene får glæde af hinanden uanset hvor længe der er i mellem, måske bare på forskellige områder! Og det vigtigste er da at i synes at i er klar til at familien skal udvides.

Jeg har søskende der er hhv. 4,5 år yngre, 5 år ældre og 10 år ældre end mig og den jeg ses mest med i dag er ham der er 10 år ældre! Jeg tror det er meget afhængig af børnenes personlighed og den kan man jo næppe afgøre ved at få dem tæt eller langt fra hinanden