Når man er for følsom...

Før jeg blev mor, var jeg sådan. Nåja,der sker forfærdelige ting, og?... Altså ikke at jeg var ligeglad, men det havde ikke noget med mig at gøre, som sådan.

Men EFTER jeg blev mor ... Puuuha... altså, hvis jeg læser, eller ser eller hører, ting der er sket med et barn Eller en mor, eller en far...  Jeg kan bare ikke have det...

Som hende den 6 årige pige der blev kørt ihjel af en knallertbølle... Uha, så tænker, jeg hvor stort et tab det er for hendes forældre, fordi jeg tænker på, hvis jeg skulle miste min skønneste dejlige Idun...

Eller den anden dag, hvor jeg bare sov elendigt hele natten, fordi jeg var et mega fjols og læse om en far der slog moren ihjel med en økse foran datteren på 4 år (født samme år og måned som Idun)...  Og det var selvfølgelig i sengen til sengetid, jeg læste det i Ude og hjemme... AK... For det første kunne jeg dårlig falde i søvn og for det andet sov jeg ad h til...  Det værste for mig, næsten var at pigen havde siddet der, bagefter ved sin døde mor og havde strøjet hende over kinden og sagt vågn op mor!! Og hver nat vågnede og kaldte på sin mor siden, - det er et år siden ... 

Eller om den der Baby P, der systematisk blev mishandlet til han til sidst døde af det, af morens kæreste... ARGH... Ingen straf er stor nok til ham...

Æv, men på den ene side, kan jeg ikke lade være med at læse det og på den anden side, så er jeg bare for følsom så det bare påvirker mig helt vildt...

Er jeg den eneste der er så tyndhudet? eller er det bare mor-generne?...

 

Jeg har det bare på nøjagtig samme måde som dig. Inden jeg blev mor var jeg også såådan ja det var forfærdeligt, men jeg kunne da sove om natten og gik ikke tænkt mere over det.
Nu hvor jeg er blevet mor kan jeg slet ikke klare at høre om de meget skrækkelige historier der sker med børn. Jeg er grædefærdig... Hende pigen som blev efterladt i bilen hvor faren havde glemt hende, der græd jeg i 2 dage og jeg græd virkelig. Måtte tage mig sammen når min søn var i nærheden så han ikke så mig tude hele tiden. Det samme med drengen som havde slugt et batteri det kunne jeg heller ikke klare,
Igen som du siger så kan jeg heller ikke lade være med at læse om dem. Jeg ved ikke hvad der er der driver og river i mig siden jeg skal læse det for jeg ved hvor ked af det jeg bliver.
Knus fra en meget meget følsom mor.

Har det på samme måde.... Jeg kan tude over sådanne ting... Eller retter sagt tårene ligger lige på kanten til det...

Er blevet frygtelig følsom....

Jeg kan tude over ALT, det behøver ikke engang være over over de tragiske hændelser du omtaler,  selv det at en familie kommer tilbage i et boligprogram og er så lykkelige over at nogen har gjort deres hjem fine.. Arhmen altså, det er frygteligt at det skal være sådan, men det er no et homon som bliver frigivet ved første fødsel

Ja, jeg hørte om barnet der blev mishandlet til døde på allerværste vis (ikke at der er nogle måder som er mere okay end andre - folk der toturerer børn burde skydes og DØ!). Spædbarnet blev f.eks. kastet op i luften uden at blive grebet igen, så babyen klaskede bare ned på gulvet ...og døde til sidst af alle sine kvæstelser. Jeg blev så utilpas, vred og ked af det, da jeg hørte om det.

Der sker ALT for mange grussomme og forfærdelige ting "derude" ....lige udenfor vores døre!!!

Og ja, jeg er også blevet meget mere følsom overfor alle de groteske nyheder og frygtelige historier, som vi hver dag får kastet i hovedet.
Det er væmmeligt at vi "underholdes" af foragelse. At det som vi får en grim smag i munden af, eller et hårdt slag i maven af - inden vores hverdag igen fortsætter som før - er andres benhårde virkelighed.

Sladderblade og 19-nyhederne er både pest og guld.

Man får lige lyst til at give sit barn et ekstra kys og knus inden sengetid, når man ser/hører grimme histoerier. Så passer man ekstra godt på det man har!

Englebisse skriver:

Jeg har det bare på nøjagtig samme måde som dig. Inden jeg blev mor var jeg også såådan ja det var forfærdeligt, men jeg kunne da sove om natten og gik ikke tænkt mere over det.
Nu hvor jeg er blevet mor kan jeg slet ikke klare at høre om de meget skrækkelige historier der sker med børn. Jeg er grædefærdig... Hende pigen som blev efterladt i bilen hvor faren havde glemt hende, der græd jeg i 2 dage og jeg græd virkelig. Måtte tage mig sammen når min søn var i nærheden så han ikke så mig tude hele tiden. Det samme med drengen som havde slugt et batteri det kunne jeg heller ikke klare,
Igen som du siger så kan jeg heller ikke lade være med at læse om dem. Jeg ved ikke hvad der er der driver og river i mig siden jeg skal læse det for jeg ved hvor ked af det jeg bliver.
Knus fra en meget meget følsom mor.

Uha, den historie med drengen der havde slugt et batteri... Den er jeg vidst gået udenom. Men det endte vidst ikke godt, kan jeg fornemme???

 

Zafir skriver:

Uha, den historie med drengen der havde slugt et batteri... Den er jeg vidst gået udenom. Men det endte vidst ikke godt, kan jeg fornemme???

 

Han overlevede ikke....
Der har været et andet barn som os har slugt et batteri... De fik det opereret ud...

Dutte84 skriver:



Han overlevede ikke....
Der har været et andet barn som os har slugt et batteri... De fik det opereret ud...

Åh nej dog Det var godt den anden overlevede...

 

 

Stumpen skriver:

Jeg kan tude over ALT, det behøver ikke engang være over over de tragiske hændelser du omtaler,  selv det at en familie kommer tilbage i et boligprogram og er så lykkelige over at nogen har gjort deres hjem fine.. Arhmen altså, det er frygteligt at det skal være sådan, men det er no et homon som bliver frigivet ved første fødsel

Hehe NÅÅÅÅJA  ALtså alt det der tuder jeg også over Det er skønt. Jeg kan ikke engang se et bryllup i tv, om det så er fiktion, hvor jeg ikke tuder

Det er heldigvis det gode ved at være blevet så følsom 

Zafir skriver:

Åh nej dog Det var godt den anden overlevede...

 

 

Ja heldigvis...

Kan ikke forstå du er gået glip af det... Der var så meget om sjuskeri fra vagtlægerne end periode på tv...