Han vil købe hus, NU!

Husk i jeres budget at medregne hvad et barn koster. 

Og ja så er hus jo en prioritering og måske er der så ikke luft til zootur, ferier hvad ved jeg som man gerne vil med sit barn. Men alt det er jo kun økonomi og prioritering.

og vil sige som de andre, at få et barn er en meget større fælles forpligtigelse end et huskøb

Ih hvor er det dejligt, med så megen respons i er kommet med. Jeg har løbende hele dagen læst med og har gumlet lidt på jeres interessante men dog forskellige synspunkter. – Det er rigtigt dejligt.

Igen vil jeg lige påpege at jeg ikke ønsker eller tror at vi går fra hinanden. Men jeg er af natur bare en  person der overvejer og sætter ting op med negative/positive og på den negative side er der selvfølgelig hvis det væreste skulle ske – og den tanke den lammer mig bare kraftigt.

Selvfølgelig er et barn en større ting end et hus, da det selvfølgelig bare er penge.  Det er ganske rigtigt at vi i princippet ikke bliver mere sikre som samlevende af at vente nogle år med at købe.  Men jeg tænker stadig om det kan være en fordel i at vi pludselig også kender hinanden når hverdagen starter med hente/bringe, legekammerater osv. For med et barn kommer der også til at ske nogle ændringer i vores liv, som vi skal have til at gå op i en højre enhed. Og uanset hvor godt vi forbereder os på det, og hvordan vi tænker det skal være og hvordan vi tænker det kommer til at gå. – Jamen så tror jeg så ment stadig vi nok skal vågne op og tænke  p”uha, det er et puslespil ind imellem”..

Som fordel præcis med det hus han har i tankerne nu, er at det ligger 1 million under hvad vi har fået lov at låne i banken. Det er udbudt til 1,4 mill. Det ligger på den vej hvor jeg selv er vokset op de første 10 år af mit liv, en fin og rigtig atraktiv børnefamilie by – Og jeg tænker egentligt at chancerne bliver gode for et evt. Salg.

Ang. Økonomi er der overhovedet ingen ting at komme efter så længe vi bare er sammen. Vi fik for 1 år siden lavet budget/regnet på hvor meget de ville låne os. I den udregning var der indregnet 1 barn, 2 biler og et rådighedsbeløb pr. Voksen på 8500,-. Og der var selvfølgelig også taget udgangspunkt i at vi blev arbejdsløse - og de satte os til 2,2 millioner. – Så alt i forhold til lån og udregningerne er egentligt lavet så realistiske som det kan, og der er taget udgangspunkt i hvis det hele vælter for os. (men igen, det er ikke mig og min løn der trækker os op, det er min kæreste)

Ihh, jeg er så forvirret. På den ene side vil jeg så utroligt gerne. Men samtidig så skræmmer det mig. Det er næsten for meget der sker lige i tiden.

Det er vildt skræmmende at tage et stort lån, og det kan have ( negative) konsekvenser for resten af ens liv!  Det er rigtigt at et barn er en større ting, men det er jo dybeste set positivt, hele livet igennem, det er en stor gæld ikke, hvis det går galt.

jeg kan sagtens forstå dine overvejelser, og det er svært at komme med gode råd.

Anonym skriver:

Jeg har brug for at høre meninger fra folk som ikke kender os. Og høre erfaringer og meninger omkring huskøb. 

Min kæreste og jeg er henholdsvis 26 og 28 år. Vi har været kærester i 4 år.

sagen er den at vi venter os, men det er stadig så nyt vi er i 10. uge. 

Jeg spurgte forleden min kæreste ind til om ikke bare vi skulle søge en større leje-lejlighed her på vejen, da vi egentligt er glade ved at bo her. 

Han kiggede på mig som om jeg lige havde sagt noget nær det dummeste i hele verden, NEJ, for vi skal købe et hus nu. 

I virkeligheden ved jeg faktisk ikke om jeg er klar til at stifte mig en gæld i 1,5 - 2 millioner klassen som priserne er på huse her i området. Jeg har det meget svært ved tanken og vil allerhelst vente 1 - 2 år inden jeg skal træffe denne beslutning. 

Min kæreste synes jeg er "dum" at jeg tør sætte et barn til verden sammen med ham, men jeg tør ikke købe et hus sammen med ham.

Men faktisk tænker jeg bare at hvis vi går fra hinanden så har jeg en ex.kæreste som stadig er en god Far og at vi sagtens kunne få det til at køre fint.

Men hvis vi køber et hus, så vil min økonomi ved et evt. tab på huset have rigtigt svært ved at løbe rundt.. - Og det er det der skræmmer mig rigtigt meget. (Jeg er sosu assistent)

- Er jeg en egoist at jeg tør sætte et barn til verden? men jeg ikke tør købe et hus? 

- Er der nogen der har erfaringer godt/dårlige i forhold til huskøb evt. skilsmisse og stor rest gæld?

(Jeg vil gerne lige påpege at jeg ikke ønsker at vi går fra hinanden. Jeg tænker bare meget på hvis det værste skulle ske, hva så)

Måske er graviditeten og et huskøb bare for store omvæltninger på en gang?! Hvis du nu siger til din kæreste,at du gerne vil vente til efter fødslen kunne det måske være et godt kompromis? Så har du også lidt tid til at vænne dig til tanken :-)

HVIS I vælger at købe hus, så husk lige at blive gift... At eje større ting og have børn sammen uden at være gift han gå rigtigt galt.

Og nej, det er ikke muligt at sikre sig på samme måde via testamente - langt fra. Enhver boligadvokat, der er sin løn værd vil starte med at spørge jer, hvornår I skal giftes

Åh hvor kan jeg følge dig!! Jeg synes også at tanke om et barn er noget kun mindre skræmmende end at købe et hus som jeg siger: et barn kan du flytte det kan du ikke med et hus! (Groft sagt og slet ikke ment sådan) 

vi har et hold venner, der har købt hus og jeg kan slet ikke forestille mig det allerede 

Skouboe skriver:

HVIS I vælger at købe hus, så husk lige at blive gift... At eje større ting og have børn sammen uden at være gift han gå rigtigt galt.

Og nej, det er ikke muligt at sikre sig på samme måde via testamente - langt fra. Enhver boligadvokat, der er sin løn værd vil starte med at spørge jer, hvornår I skal giftes

Vi har et barn sammen og har lige købt hus, og da vi først skal.giftes engang i 2016 nok, så fik vi lavet testamente. Det stiller os ret godt i forhold til ægteskab, og der er faktisk også flere fordele i det  

Anonym skriver:

Ih hvor er det dejligt, med så megen respons i er kommet med. Jeg har løbende hele dagen læst med og har gumlet lidt på jeres interessante men dog forskellige synspunkter. – Det er rigtigt dejligt.

 

Igen vil jeg lige påpege at jeg ikke ønsker eller tror at vi går fra hinanden. Men jeg er af natur bare en  person der overvejer og sætter ting op med negative/positive og på den negative side er der selvfølgelig hvis det væreste skulle ske – og den tanke den lammer mig bare kraftigt.

 

Selvfølgelig er et barn en større ting end et hus, da det selvfølgelig bare er penge.  Det er ganske rigtigt at vi i princippet ikke bliver mere sikre som samlevende af at vente nogle år med at købe.  Men jeg tænker stadig om det kan være en fordel i at vi pludselig også kender hinanden når hverdagen starter med hente/bringe, legekammerater osv. For med et barn kommer der også til at ske nogle ændringer i vores liv, som vi skal have til at gå op i en højre enhed. Og uanset hvor godt vi forbereder os på det, og hvordan vi tænker det skal være og hvordan vi tænker det kommer til at gå. – Jamen så tror jeg så ment stadig vi nok skal vågne op og tænke  p”uha, det er et puslespil ind imellem”..

 

Som fordel præcis med det hus han har i tankerne nu, er at det ligger 1 million under hvad vi har fået lov at låne i banken. Det er udbudt til 1,4 mill. Det ligger på den vej hvor jeg selv er vokset op de første 10 år af mit liv, en fin og rigtig atraktiv børnefamilie by – Og jeg tænker egentligt at chancerne bliver gode for et evt. Salg.

Ang. Økonomi er der overhovedet ingen ting at komme efter så længe vi bare er sammen. Vi fik for 1 år siden lavet budget/regnet på hvor meget de ville låne os. I den udregning var der indregnet 1 barn, 2 biler og et rådighedsbeløb pr. Voksen på 8500,-. Og der var selvfølgelig også taget udgangspunkt i at vi blev arbejdsløse - og de satte os til 2,2 millioner. – Så alt i forhold til lån og udregningerne er egentligt lavet så realistiske som det kan, og der er taget udgangspunkt i hvis det hele vælter for os. (men igen, det er ikke mig og min løn der trækker os op, det er min kæreste)

 

Ihh, jeg er så forvirret. På den ene side vil jeg så utroligt gerne. Men samtidig så skræmmer det mig. Det er næsten for meget der sker lige i tiden.

Så ville jeg hvis jeg var dig lukke øjnene et øjeblik. Forestille dig køre forbi huset og se en glad familie i haven med store grin - vil du så tænke: øv det skulle have været os? 

I mine øjne har du så svaret. 

I har økonomien, men ja det er et stort spring, og der går meget mere hverdag i det pludseligt og i forvejen sidder du sikkert med en usikkerhed i maven som førstegangsmor.

Anonym skriver:

Jeg har brug for at høre meninger fra folk som ikke kender os. Og høre erfaringer og meninger omkring huskøb. 

Min kæreste og jeg er henholdsvis 26 og 28 år. Vi har været kærester i 4 år.

sagen er den at vi venter os, men det er stadig så nyt vi er i 10. uge. 

Jeg spurgte forleden min kæreste ind til om ikke bare vi skulle søge en større leje-lejlighed her på vejen, da vi egentligt er glade ved at bo her. 

Han kiggede på mig som om jeg lige havde sagt noget nær det dummeste i hele verden, NEJ, for vi skal købe et hus nu. 

I virkeligheden ved jeg faktisk ikke om jeg er klar til at stifte mig en gæld i 1,5 - 2 millioner klassen som priserne er på huse her i området. Jeg har det meget svært ved tanken og vil allerhelst vente 1 - 2 år inden jeg skal træffe denne beslutning. 

Min kæreste synes jeg er "dum" at jeg tør sætte et barn til verden sammen med ham, men jeg tør ikke købe et hus sammen med ham.

Men faktisk tænker jeg bare at hvis vi går fra hinanden så har jeg en ex.kæreste som stadig er en god Far og at vi sagtens kunne få det til at køre fint.

Men hvis vi køber et hus, så vil min økonomi ved et evt. tab på huset have rigtigt svært ved at løbe rundt.. - Og det er det der skræmmer mig rigtigt meget. (Jeg er sosu assistent)

- Er jeg en egoist at jeg tør sætte et barn til verden? men jeg ikke tør købe et hus? 

- Er der nogen der har erfaringer godt/dårlige i forhold til huskøb evt. skilsmisse og stor rest gæld?

(Jeg vil gerne lige påpege at jeg ikke ønsker at vi går fra hinanden. Jeg tænker bare meget på hvis det værste skulle ske, hva så)

Haha, jeg stod i nøjagtig samme sted som dig for 1½ år siden. 3 unger med den samme mand men var ikke sikker på at jeg ville købe hus. 

Jeg kan ikke give dig nogen råd for jeg sprang bare ud i det med begge ben og gjorde det. Så får vi at se. 

Anonym skriver:

Jeg har brug for at høre meninger fra folk som ikke kender os. Og høre erfaringer og meninger omkring huskøb. 

Min kæreste og jeg er henholdsvis 26 og 28 år. Vi har været kærester i 4 år.

sagen er den at vi venter os, men det er stadig så nyt vi er i 10. uge. 

Jeg spurgte forleden min kæreste ind til om ikke bare vi skulle søge en større leje-lejlighed her på vejen, da vi egentligt er glade ved at bo her. 

Han kiggede på mig som om jeg lige havde sagt noget nær det dummeste i hele verden, NEJ, for vi skal købe et hus nu. 

I virkeligheden ved jeg faktisk ikke om jeg er klar til at stifte mig en gæld i 1,5 - 2 millioner klassen som priserne er på huse her i området. Jeg har det meget svært ved tanken og vil allerhelst vente 1 - 2 år inden jeg skal træffe denne beslutning. 

Min kæreste synes jeg er "dum" at jeg tør sætte et barn til verden sammen med ham, men jeg tør ikke købe et hus sammen med ham.

Men faktisk tænker jeg bare at hvis vi går fra hinanden så har jeg en ex.kæreste som stadig er en god Far og at vi sagtens kunne få det til at køre fint.

Men hvis vi køber et hus, så vil min økonomi ved et evt. tab på huset have rigtigt svært ved at løbe rundt.. - Og det er det der skræmmer mig rigtigt meget. (Jeg er sosu assistent)

- Er jeg en egoist at jeg tør sætte et barn til verden? men jeg ikke tør købe et hus? 

- Er der nogen der har erfaringer godt/dårlige i forhold til huskøb evt. skilsmisse og stor rest gæld?

(Jeg vil gerne lige påpege at jeg ikke ønsker at vi går fra hinanden. Jeg tænker bare meget på hvis det værste skulle ske, hva så)

Haha, jeg stod i nøjagtig samme sted som dig for 1½ år siden. 3 unger med den samme mand men var ikke sikker på at jeg ville købe hus. 

Jeg kan ikke give dig nogen råd for jeg sprang bare ud i det med begge ben og gjorde det. Så får vi at se.