Hej
jeg ved godt at der nok ikke er nogle der kan svare mig præcis på dette, og jeg ved at det er hammer svært at få den fulde forældremyndighed over et barn, men vil lige dele lidt at mine tanker og bekymringer, og håber der er nogle der kan give lidt feedback af den ene eller anden slags!
I september i år, valgte min mand og Lucas far at forlade os, fra den ene dag til den anden, bruddet var rigtig grimt, og tiden op til bruddet, var heller ikke en dans på roser.
Lucas så sin far 14 dage efter vores brud, hvor han var på weekend hos ham på Sjælland, jeg bor i Jylland, jeg afleverede ham til hans far, og hans far afleverede ham til mig, efter denne weekend blev vi enige om, at han skulle have ham hver anden weekend, og var egentlig sikker på, at samværet ville komme til at køre fantastisk, på det tidspunkt, syntes jeg min eks mands og mit "forhold" var bedre end nogen sinde før. Weekenden kom, hvor han skulle have Lucas, denne gang skulle han selv hente, og det samme skulle jeg om søndagen, meeeeen 1 time inden han skulle hente ham, ringede han og sagde at han ikke kunne have ham alligevel, han havde mødt en ny dame, som han gerne ville tilbringe weekenden med, jeg skulle på arbejde den fredag aften, og skulle møde om 1 time, så i alt hast ringede jeg til min leder og forklarede situationen, heldigvis var hun så forstående, så jeg fik fri.
14 dage efter igen, aflyste han samværet en gang til, hvad han fortalte til sin familie, var at det var mig jeg havde forbudt ham at hente vores søn, så jeg blev gjort til syndebuk!
Yderliger 14 dage gik, denne gang ville han gerne have Lucas, forklarede ham, at de nu ikke havde set hinanden i 6 uger, så syntes en hel weekend var lang tid, han blev gal, og sagde jeg ikke måtte holde hans søn fra ham, så jeg bed i det sure æble og sagde, det absolut heller ikke var det jeg ville, så han kunne bare komme efter ham, Lucas og jeg ventede på hans far i lejligheden, da han ringede på døren, ville Lucas til at starte med ikke over til ham, men til sidst gjorde han, da de kørte græd Lucas rigtig meget, og det gjorde så ondt, Lucas har diagnosen ceberal parase så er igang med en del træning med ham, vi har fået tilkoblet en børnefys, hun ville gerne have indsigt i Lucas journal, da vi nu har fælles forældre myndighed, skal begge forældre skrive under på at hun må indhente oplysninger, så gav min eks mand de papir med, så han kunne skrive dem under til søndag, når jeg igen skulle have Lucas - i denne weekend eskalerede det hele 
fredag aften skrev min eks mand, at han savnede mig og ønskede mig tilbage, skrev til ham at det ikke var et ønske jeg havde, men jeg ønskede at vi kunne finde ud af at samarbejde omkring Lucas, for han måtte ikke blive taberen i dette brud, hans svar var at det pissede ham af, at han ikke kunne få mig tilbage, forklarede ham at livet jo nok skulle gå videre, vi skulle bare have det hele lidt på afstand, men jeg nu syntes han skulle hygge med vores søn, og ikke skrive mere til mig, kun hvis det var noget der omhandlede Lucas. Kl. 23.40 modtager jeg endnu engang en besked fra min eks, hvor han skriver "vil du ikke nok fortælle Lucas, at jeg for altid vil elske ham, vil du ikke fortælle ham, at jeg gjorde det for vores skyld" skrev til ham hvad han snakkede om, og svaret jeg fik tilbage, var om jeg en dag ville læse hans afskedsbrev op for vores søn, gik i panik, prøvede at ringe til ham, han tog den ikke, prøvede et utal af gange, men intet svar, hvorefter jeg vælger at ringe til hans forældre, som han boede ved, de tog den, og gik med det samme indtil min eks, også sad han bare og grinte, og sagde til mig, se jeg må jo betyde noget for dig, siden du ikke vil lade mig dø! Jeg blev rasende for nej, han betød bestemt ikke mere for mig, men det gør min søn, sagde til ham at jeg kom lørdag morgen og hentede Lucas, hvor han så sagde, så må du se om du kan finde os, og lagde på, fik intet søvn den nat, kørte tidligt morgen, sammen med min far, hjem til hans forældre bopæl, og de var der, fik Lucas med hjem, uden drama, men et ikke underskrevet papir, han sagde til mig, jeg vil ikke skrive under på det, for så gør jeg livet nemmere for dig, og NEJ han ville gøre livet nemmere for sin søn hvis han lavede den underskrift, så han kan få den rette træningsplan, men gad ikke stå at diskutere det med ham, når vores søn var der, så vi vente snuden hjem ad, mig med en masse tanker om Lucas fremtid, og en masse vrede .. da vi kommer hjem, og jeg tager tøjet af Lucas, ser jeg at han har to nap mærker på begge hans overarme, peger på det og siger, hvad er det, hvor Lucas siger "uhh far sur Lucas" har taget billeder af de mærker..
Jeg har nu valgt at kalde til møde i forvaltningen, og håber sådan at jeg kan få den fulde forældremyndighed, så jeg aldrig skal spørge efter hans underskrift igen, og så Lucas aldrig skal over til hans far igen, jeg er ikke tryg ved det.. vi har ikke hørt fra hans far siden denne weekend.. Vi skal i amtet d. 19 januar, har snakket med forvaltningen om episoden, og sagt at jeg tilbageholder Lucas fra hans far, indtil vi har været i forvaltningen, dette har jeg fået en godkendelse på er okay, fordi jeg er bopæls forældre, og vi intet samvær har nedskrevet.
Ja det blev en længere roman, men det hele er sku bare så hårdt lige nu, og fuldstændig urealistisk, hvis i er kommet til bunds, giver jeg jer en kæmpe hånd 
