Hjælp kan pludselig ikke kende min (nye) kæreste

Trekløver : Har tænkt nøjagtigt det samme. Altså, at han viser sit sande jeg og ikke reagerer på uenigheder vi har haft, stress eller andet. Han er sig selv sådan der og det har jeg ikke lyst til at være en del af.

Anonym skriver:

Jeg har brug for at høre jeres mening. Lærte en mand at kende for tre mdr siden. Det startede primært som en seksuel kontakt, men vi udviklede hurtigt følelser for hinanden, og har vel været en slags kærester siden vores tredje eller fjerde møde. 

Og i løbet af den sidste måned føler jeg at manden er vendt på en tallerken. Altså i starten var han utrolig omsorgsfuld og frisindet og glad. Alle sammen ting, jeg vægter højt. Vores forhold var romantisk gåture på stranden, gaver og ja fantastisk sex. Men den seneste måned er det som om, jeg pludselig ser et helt andet menneske. Han viser nogen meget overfladiske værider, omkring, hvordan man og andre mennesker bør se ud, klæde sig, arbejde osv. Det må han jo sådan set selv om, men altså det der er i det, er at han ikke længere respekterer, at jeg har mine egne meninger om tingene. Har ved flere lejligheder oplevet at mine følelser og meninger bare nedgøres og latterliggøres, mens jeg har følelsen af, at jeg blot skal sige et forkert ord til ham, før han bliver vred. 

Han har også spillet lidt på noget jalousi, altså om ting, han laver med en veninde (sådan ret intime ting, filmaftener flere gange om ugen, hvor han sidder med hånden på hendes lår og den slags) Altså han udpensler detaljer, som jeg så ikke må hidse mig op over. 

Ja mens jeg sidder og skriver det her indlæg kan jeg hverken kende mig selv, eller ham jeg troede jeg var forelsket i.

Hvis en hver anden havde skrevet det her indlæg, ville jeg sige, at hun fortjener meget bedre og skal afbryde forbindelsen hurtigst muligt. Specielt i en situation som min, hvor selvværdet er skrøbelig efter en skilsmisse. Men også i det hele taget fordi det er ødelæggende for ens psykiske sundhed.

Kan virkelig ikke analysere mig frem til, hvorfor jeg bliver andet end tryghed (men øh.. hvad tryghed er det med en mand, hvor der altid er drama og hvor jeg ikke længere efter KUN 3 mdr føler jeg kan agere naturligt) ?? Og måske lidt en forhåbning om, at han igen bliver den rummelige, omsorgsfulde, intelligente og romantiske fyr han var de første par mdr.

Hjælp.

Ud med ham.

Anonym skriver:

Vi har en aftale om at ses fredag. Men jeg har faktisk lyst til bare at aflyse. De fjorten dage jul og nytår skal vi ikke ses.

Har et naivt ønske om at det bare kunne glide ud. Ønsker ikke konfrontationen. Altså er ikke bange for ham fysisk, for han har faktisk ikke været ubehagelig de gange jeg har villet gå, tværtimod bliver han bare iskold og ligeglad.

Aflys fredag og lad det derefter glide ud hvis det er det du vil. Nu ved jeg ikke om han skriver eller ringer ofte, men hvis han spørger om i skal ses igen, så bare sig at det synes du ikke fordi du ikke. mener i passer så godt sammen. 

Du skriver man vel godt kan kalde jer kærester.  Men er i reelt det?

Du skriver også at du nogle gange er gået, for derefter at komme igen (pga tryghed)?

Vi kan sagtens være enige om at han ikke er værd at samle på, men hvis i reelt set ikke er kærester (altså har aftalt at i er det) og hvis du før er gået din vej, så har han jo lov til at holde en anden kvinde på låret.

Anyways, behandlingen af dig er ikke ok (selvom det i min verden heller ikke er okay at komme og gå som det passer en)

Derfor synes jeg du bare burde komme videre, og måske få arbejdet lidt på sit selvværd. 

Anonym skriver:

Tusind tak. Nej den opførsel er jo faktisk ikke acceptabel om man har kendt hinanden 3 mdr, 3 dage eller 30 år i og for sig. Og den adfærd ligger også langt fra, hvad jeg bryder mig om, men desværre minder den om den jeg voksede op med (har brudt med mine forældre, fordi de havde den opførsel overfor mig og andre).

Så nej har ikke tænkt at acceptere det.

Er gået og kommet tilbage adskillige gange på grund af tryghedssøgen og det har selvfølgelig gjort ham vred, men jeg går jo ikke for at skabe kaos, men altså netop i reaktion på, at jeg ikke kan holde ud at blive behandlet som han gør.

Jeg vil meget gerne ud af det på en udramatisk måde, da jeg ikke føler for det mere. Nogen råd?

Vær ærlig - sig dine følelser har ændret sig og du ikke har lyst til at se ham mere. Så holder du det på din egen banehalvdel uden at sige en masse negativt om ham. Måske hans selvværd ikke er det bedste siden han føler sådan behov for at hævde sig på andres bekostning?

Pøj pøj med det. 

lotchen skriver:

Vær ærlig - sig dine følelser har ændret sig og du ikke har lyst til at se ham mere. Så holder du det på din egen banehalvdel uden at sige en masse negativt om ham. Måske hans selvværd ikke er det bedste siden han føler sådan behov for at hævde sig på andres bekostning?

Pøj pøj med det. 

Mange tak for det svar. Det er jo på ingen måde en usandhed overhovedet.

Til dig der skriver, at jeg ikke bare kan komme og gå som jeg vil. Har lige nogen uddybelser, ja vi har aftalt, at vi er kærester, og ja det med veninden er også, når vi har været kærester, og nej jeg er enig i, at man ikke kan komme og gå som man vil, skulle ret være ret burde jeg bare have holdt mig væk første gang, jeg gik. Det gjorde jeg desværre ikke, så nu må jeg få det bedste ud af situationen.

CAWI skriver:

Du skriver man vel godt kan kalde jer kærester.  Men er i reelt det?

Du skriver også at du nogle gange er gået, for derefter at komme igen (pga tryghed)?

Vi kan sagtens være enige om at han ikke er værd at samle på, men hvis i reelt set ikke er kærester (altså har aftalt at i er det) og hvis du før er gået din vej, så har han jo lov til at holde en anden kvinde på låret.

 

Anyways, behandlingen af dig er ikke ok (selvom det i min verden heller ikke er okay at komme og gå som det passer en)

Derfor synes jeg du bare burde komme videre, og måske få arbejdet lidt på sit selvværd. 

Hold da op Men ja ja, bad jo ikke om folks meninger for ingenting  

Han viser mere og mere sit sande jeg.  Ham ville jeg ikke bruge mere af min tid på.

Anonym skriver:

Jeg har brug for at høre jeres mening. Lærte en mand at kende for tre mdr siden. Det startede primært som en seksuel kontakt, men vi udviklede hurtigt følelser for hinanden, og har vel været en slags kærester siden vores tredje eller fjerde møde. 

Og i løbet af den sidste måned føler jeg at manden er vendt på en tallerken. Altså i starten var han utrolig omsorgsfuld og frisindet og glad. Alle sammen ting, jeg vægter højt. Vores forhold var romantisk gåture på stranden, gaver og ja fantastisk sex. Men den seneste måned er det som om, jeg pludselig ser et helt andet menneske. Han viser nogen meget overfladiske værider, omkring, hvordan man og andre mennesker bør se ud, klæde sig, arbejde osv. Det må han jo sådan set selv om, men altså det der er i det, er at han ikke længere respekterer, at jeg har mine egne meninger om tingene. Har ved flere lejligheder oplevet at mine følelser og meninger bare nedgøres og latterliggøres, mens jeg har følelsen af, at jeg blot skal sige et forkert ord til ham, før han bliver vred. 

Han har også spillet lidt på noget jalousi, altså om ting, han laver med en veninde (sådan ret intime ting, filmaftener flere gange om ugen, hvor han sidder med hånden på hendes lår og den slags) Altså han udpensler detaljer, som jeg så ikke må hidse mig op over. 

Ja mens jeg sidder og skriver det her indlæg kan jeg hverken kende mig selv, eller ham jeg troede jeg var forelsket i.

Hvis en hver anden havde skrevet det her indlæg, ville jeg sige, at hun fortjener meget bedre og skal afbryde forbindelsen hurtigst muligt. Specielt i en situation som min, hvor selvværdet er skrøbelig efter en skilsmisse. Men også i det hele taget fordi det er ødelæggende for ens psykiske sundhed.

Kan virkelig ikke analysere mig frem til, hvorfor jeg bliver andet end tryghed (men øh.. hvad tryghed er det med en mand, hvor der altid er drama og hvor jeg ikke længere efter KUN 3 mdr føler jeg kan agere naturligt) ?? Og måske lidt en forhåbning om, at han igen bliver den rummelige, omsorgsfulde, intelligente og romantiske fyr han var de første par mdr.

Hjælp.

Jeg synes du skulle følge dit egen råd

Han lyder ikk helt som en med rent mel i posen, jeg synes ikk nogle kvinder bør være sammen med en mand hvor de ikk kan reagere som de vil, og det med jalousien han kan da ikk forvente efter at han har sagt sådan noget at du ikk bliver sur, jeg var os blevet sur. 

Og du bliver nok fordi han er velkendt nu, det kan næsten ikk være på grund af trykhed når det er sådan mellem jer. 

Men mit råd er slå op med ham og find balancen igen 

Anonym skriver:

Hold da op Men ja ja, bad jo ikke om folks meninger for ingenting  

Mit svar er jo farvet af hvad du i første omgang skriver.  Nemlig at i nok er noget der ligner kærester. 

Kan se du efterfølgende har skrevet at i faktisk er/vae kærester.  Og så er mit svar selvfølgelig noget andet.

Det gælder om at være konkret og skrive det "rigtige", hvis man vil have korekte svar.